L 116 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove.

(Justering af erhvervsbeskatningen).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 14-12-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 25-01-2006
Betænkning afgivet 22-03-2006
2. behandlet/direkte til 3. behandling 30-03-2006
3. behandlet, vedtaget 06-04-2006
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Lovens formål er at lukke flere huller i skattelovgivningen. Det drejer sig om:
»Kapitalfonde og koncerndefinitionen i værnsregler vedrørende tynd kapitalisering m.v.«
Der foretages i loven en ændring af koncerndefinitionen i værnsreglerne om transfer pricing, tynd kapitalisering, kildeskat på koncerninterne renter og kildeskat på koncerninterne kursgevinster, således at gæld til transparente enheder, som f.eks. kommanditselskaber, anses for koncernintern gæld, på samme måde som hvis den udenlandske långiver var et selskab.
Derudover lukker loven et hul i skattelovgivningen vedrørende genanbringelse af ejendomsavance i erhvervsejendomme, der efterfølgende omklassificeres til et skattefrit parcelhus.
Loven har hovedsagelig karakter af værnsregler, der helt overvejende skal forhindre utilsigtede, fremtidige provenutab.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 110 stemmer.
Sambehandlet med: