MILJØstyrelsen 23. november 2005 Stab & Strategi 1013-0006 DS/ Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om æn- dring af lov om miljøbeskyttelse (Ændring af regler om miljømærkning) Udkast til lovforslaget blev udsendt i høring den 22. september 2005 hos de myn- digheder, organisationer med videre, der er opført på vedlagte liste. Foruden de ændringer i lovforslaget, der er angivet i dette notat er der foretaget mindre korrektioner i lovforslaget efter drøftelser med Justitsministeriet og Fi- nansministeriet. Miljøstyrelsen har modtaget i alt 23 høringssvar, hvoraf 4 har tilkendegivet, at man ikke har bemærkninger og 9 tilkendegivet, at man støtter forslaget uden yderligere spørgsmål og kommentarer. I det følgende nævnes de øvrige høringssvar særskilt. Miljøstyrelsens kommenta- rer er angivet i kursiv. Advokatrådet finder det hensigtsmæssigt, at der bliver gennemført forenklinger og smidiggørelse af de eksisterende miljømærkeregler forudsat, at det ikke for- ringer retssikkerheden. Advokatrådet finder det derfor væsentligt, at der trods forenkling fastsættes overordnede rammer for fastsættelse af gebyrer, og at de nærmere regler om Blomsten og Svanen er let tilgængelige. Der er allerede overordnede regler for fastsættelse af gebyrer i de internationale regelgrundlag. Forslagets bemyndigelse til ministeren om kundgørelse forventes udmøntet i en regel om, at kundgørelse af miljømærkeregler skal ske på Miljø- mærkesekretariatets hjemmeside, hvor de  allerede findes i dag. For at tydeliggøre dette er bemærkningerne til lovforslaget blevet redigeret. COOP støtter forslaget men er betænkelig ved de mulige konsekvenser af, at Miljømærkesekretariatet selv skal fastsætte gebyrer samtidig med at det bliver underlagt et krav om større selvfinansiering, fordi gebyrernes størrelse kan være en barriere for flere miljømærkelicenser og umiddelbart i strid med ”forureneren betaler princippet”.  

2 Efter Miljøstyrelsens opfattelse er miljømærkegebyrer ikke i strid med ”forureneren betaler princippet” fordi producenten er forurener, selv om han frivilligt gør noget for at nedsætte forureningen og indsatsen bliver dokumenteret overfor forbrugeren ved hjælp af miljømærket. Et miljømærke er derfor et markedsføringsinstrument og dermed i sig selv et pro- dukt, hvis pris har sammenhæng med efterspørgslen, som bestemmes af, hvad li- censhaveren opnår eller forventer at opnå ved at have mærket. For Blomstens vedkommende bliver gebyrniveauet fastlagt i Kommissionsbeslu t- ninger, som det enkelte land skal følge. Da Blomsten fortsat ikke er så kendt i alle dele af Europa og antallet af licenser samlet set er lavt, har det formentlig lange udsigter med gebyrforhøjelser i Blomsten. Med hensyn til Svanens gebyrer er det Miljøstyrelsens opfattelse, at hensynet til markedskræfterne vil betyde, at Miljømærkesekretariatet ikke vil kunne sætte ge- byrerne op til et niveau, hvor de udgør en barriere for licenser. Miljøstyrelsen har således ikke forventninger til, at man kan opnå en større grad af selvfinansiering ved at sætte gebyrerne op. En større selvfinansiering vil man snarere kunne få som følge af en større omsæt- ning af miljømærkede produkter. Det vil kunne opnås gennem en effektiv mar- kedsføringindsats i forhold til forbrugerne og ved at give rabat på gebyrer eller have differentierede gebyrniveauer i produktgrupper, hvor den generelle gebyr- struktur udgør en barriere, som man for eks. har gjort i forbindelse med Blom- stens kriterier for overnatninger på hotel og campingpladser. Dansk Industri støtter forslaget men har et enkelt spørgsmål i forbindelse med det sammenfattende skema på side 8 i lovforslaget. Det drejer sig om rubrikken om de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, hvoraf det fremgår, at forsla- get på sigt vil betyde at ansøgningsgebyret i forbindelse med registrering af en svanelicens bortfalder.   Udtalelsen sigter til, at Nordisk Ministerråd har anbefalet en ordning i Svanen, der betyder at et svanemærket produkt kan sælges overalt på grundlag af en li- cens. I dag skal en licens registreres, hvis et svanemærket produkt skal sælges i andre lande end det, hvor licensen er givet. Da anvendelsesgebyret fra salget i det enkelte land fortsat skal medvirke til finansieringen af dette lands miljømærkese- kretariat, skal svanegebyrerne være nogenlunde ens af hensyn til miljømærkese-

3 kretariaternes økonomi. Det foreliggende forslag er ikke en betingelse for at opnå et ensartet gebyrniveau i Svanen, men det vil gøre det nemmere at nå målet, fordi det bliver mindre tids- og ressourcekrævende at foretage en løbende tilpasning af gebyrer. Da lovforslaget udelukkende drejer sig om, hvordan gebyr kan fastsættes og pla- nerne om ensartede svanegebyrer allerede kan indføres i dag – besværlig måde, er Miljøstyrelsen kommet til den konklusion, at det vil være  mest korrekt at angive, at lovforslaget som sådan ikke har økonomiske administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det sammenfattende skema i lovforslaget er derfor blevet rettet i overensstemmelse hermed. FDB støtter forslaget, men mener dog ikke, at en gennemførelse af forslaget i sig selv vil give en større kundeorientering og foreslår derfor, at der bliver stillet krav herom i den kommende resultatkontrakt. FDB foreslår endvidere at en fort- sat prioritering af Blomsten også sikres gennem resultatkontrakten. Begge dele vil indgå i de videre overvejelser om indholdet i en resultatkontrakt. Horesta, der er hotel og restaurationsbranchens organisation og som driver det private miljø foreslåede regelændringer sikrer den ønskede smidighed. Horesta ser endvidere en modstrid i, at man forventer et kommende gebyrniveau på linje med de andre nordiske lande samtidig med at forslaget ikke som udgangspunkt har indflydelse på omkostningerne ved at få en miljø Horesta ser lovforslaget som statslig konkurrence, idet man frygter, at forslaget kan føre til en priskonkurrence mellem Blomsten og Svanen og ”den grønne nøg- le” og idet man mener at branchernes egne intiativer bør støttes frem for overna- tionale initiativer, fordi egne initiativer har afledte gevinster i form af videnop- bygning, erfaringsudveksling, involvering af virksomheder i kriterieudvikling, løbende information om miljønyheder mv. Horesta advarer mod lavere svanegebyrer, fordi det kan betyde en kvalitetsfor- ringelse af Svanen i form af mindre tilsyn og kontrol samt markedsføring og sav- ner en analyse af hvorledes forslaget vil påvirke mærkernes kvalitet og udbredel- se.

4 Endelig henleder Horesta opmærksomheden på at for lange aftaler om drift af Miljømærkesekretariatet giver risiko for mindre lydhørhed og opfordrer derfor til løbende eller tilbagevendende evalueringer af Miljømærkesekretariatet for at sikre troværdigheden omkring miljø Efter Miljøstyrelsens opfattelse er der tale om en mere smidig ordning når miljø- mærkebekendtgørelsen ikke skal ændres i takt med ændringer i det internationale regelgrundlag og når Miljømærkesekretariatet får kompetence til f.eks. at kunne give rabatter i henhold til Kommissionsbeslutninger. Med hensyn til gebyrniveauer så indeholder det foreliggende forslag kun en hjemmel til at overlade Miljømærkesekretariatet kompetence i forbindelse med ge- byrfastsættelse. Udmøntningen af bemyndigelsen vil ske i miljømærkebekendtgø- relsen, der vil danne grundlag for Miljømærkesekretariatets fastsættelse af geby- rer. For svanens vedkommende vil dette ske i samarbejde med de øvrige nordiske sekretariater på grundlag af overvejelser om mærkets markedsmæssige værdi og sekretariaternes økonomi. Miljømærkenævnet vil skulle høres om forslag til ge- byrændringer, og forhøjelser skal godkendes af miljøministeren, fordi sådanne skal forelægges regeringens økonomiudvalg. Et fælles nordisk gebyrniveau for Svanen er en konsekvens af Nordisk Ministerråds principbeslutning om ”one-stop- shopping” og skal gennemføres uanset om det foreliggende lovforslag vedtages el- ler ej. Det vil blot blive mere besværligt uden den foreslåede lovændring, fordi Mil- jøstyrelsen og ministeren ville skulle inddrages i højere grad end tilfældet vil være, hvis forslaget vedtages. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at hoteller mv. først og fremmest vælger det mær- ke, som de mener er bedst for deres markedsføring og ikke så meget ud fra overve- jelser om gebyrets størrelse. Miljøstyrelsen mener derfor ikke, der er grund til at frygte en priskonkurrence mellem Blomsten og Svanen og ”Den grønne nøgle”. Miljøstyrelsen er enig med Horesta i at et effektivt tilsyn og kontrol er vigtig af hensyn til et mærkes troværdighed. Derfor vil kravet om et sådant også i fremtiden være en del af resultatkontrakten med Dansks Standard. Miljøstyrelsen er endvi- dere enig med Horesta i, at en fast placering af opgaven skal modsvares af resul- tatkontrakter og løbende evalueringer. Godkendt Teknologisk Service, (GTS) har sendt et  høringssvar, hvori man giver udtryk for den opfattelse at Miljømærkesekretariatet er særdeles velegnet til udbud, og at der findes en række relevante videnmiljøer, der med fordel vil

5 kunne være operatør for sekretariatet. GTS rejser i den forbindelse tvivl om lov- grundlaget for at undlade jævnlige udbud. GTS ser et problem i sammenkædningen af øget kompetence til gebyrfastsættel- se, statslige tilskud og den monopolstilling, man mener Dansk Standard vil få som fast operatør. GTS mener på denne baggrund, at det er stærkt betænkeligt at lovforslaget ikke indeholder skærpede krav til gennemsigtigheden af admini- strationsomkostningerne, så man kan holde øje med om disse er rimelige udfra et markedsmæssigt synspunkt. GTS kan endvidere ikke se en sammenhæng mellem målet om en mere smidig og ressourceeffektiv administration og forslaget om en fast placering af Miljømær- kesekretariatet, idet man anfører, at åben konkurrence er den bedste garant for at opgaven til stadighed bliver løst omkostningseffektivt. GTS kan således ikke tilslutte sig lovforslaget. Høringslisten til dette lovforslag er sammensat i forhold til lovforslagets indhold. Da en fast placering af Miljømærkesekretariatet ikke er omfattet af lovforslaget har listen ikke omfattet f. eks. GTS. Miljøstyrelsen skal beklage denne tilgang til spørgsmålet om listens sammensætning og takke for indspillet Miljøstyrelsen er enig i, at der er andre GTS institutter, der i dag ville kunne løfte opgaven som operatør for Miljømærkesekretariatet, og hvor der kunne være syner- gieffekter mellem sekretariatet og evt. andre dele af virksomheden, der arbejder med miljøforhold i produkter.  Men det er som anført i lovforslaget Miljøstyrelsens erfaring, at der går uforholdmæssig meget tid fra miljømærkningen i forbindelse med et operatørskift. En fast placering af miljømærkearbejde i den danske organisation, der arbejder mest med produktstandarder, vil kunne være til gavn ikke blot for miljømærkerne men også for standardiseringsarbejdet. Miljøhensyn indgår efterhånden på linje med kvalitet og sikkerhed i produktstandardisering og standardisering udgør i dag en stadig voksende del af miljøindsatsen i forbindelse med produkter. Dansk Standard har via sine standardiseringsopgaver en meget bred berøringsflade med danske producenter, hvilket har betydning for markedføringen af miljømærkerne. Dertil kommer, at karakteren af de opgaver Dansk Standard i øvrigt varetager ik- ke i samme grad - som ved en placering hos en rådgivende ingeniørvirksomhed - kræver Miljøstyrelsens løbende kontrol af, at der ikke foreligger inhabilitet på

6 grund af operatørens andre opgaver for ansøgeren.  En kontrolopgave, der kræve- de en del ressourcer i styrelsen under den forrige operatør. Det er derfor Miljøstyrelsens opfattelse, at en fast placering af miljømærkearbejdet på Dansk Standard indeholder nogle ekstra fordele i forhold til en placering i an- dre organisationer. Med hensyn til lovgrundlaget for at undlade udbud, så blev det i forbindelse med det sidste udbud af Miljømærkesekretariatet afklaret, at opgaven ikke er omfattet af udbudsdirektiver og Finansministerens cirkulære om udbud og udfordring af statslige drifts- og anlægsopgaver (nr. 159 af 17/12/2002) indeholder i § 5   hjemmel til at undlade udbud, når opgaven medfører uforholdsmæssig store om- kostninger eller administration. Miljøstyrelsen er enig med GTS i, at en fast placering vil kræve særlig opmærk- somhed omkring administrationsomkostinger. Denne problemstilling vil indgå som et led i den resultatkontrakt, der skal indgås med Dansk Standard som grundlag for tilskud. Efter Miljøstyrelsens opfattelse vil der med lovforslagets ved- tagelse i øvrigt være hjemmel til fastsætte de nødvendige regler for administratio- nen. Efter Miljøstyrelsens opfattelse vil fortsat udbud  af opgaven ikke føre til det øn- skede mål om en mere smidig og ressourceeffektiv miljømærkeadministration,   fordi der ikke er sammenhæng mellem udbud og hvem der har kompetence til at fastsætte gebyrer eller hvordan internationale regler gennemføres i dansk ret.    Grafisk Arbejdsgiverforening (GA) kan ikke anbefale lovforslaget. Det skyl- des, at man ikke er tilfreds med Miljømærkesekretariatet og herunder dets hånd- tering af arbejdet med revision af svanekriterier for tryksager og dets udtalelse om, at det er miljømærkeordningens ønske at skabe et større gebyrgrundlag. GA mener derfor ikke, at sekretariatet bør have større selvstændighed og mere kom- petence. GA mener endvidere, at miljømærkeordningen bør underlægges krav om mere indflydelse fra licenshaverne ligesom der bør ofres et mere indgående tilsyn med sekretariatets forvaltningsmæssige praksis. I den forbindelse spørger GA om der i forbindelse med en eventuel vedtagelse af lovforslaget vil taget intiativer til, at almindelig forvaltningsmæssig praksis vil blive sikret ved fremtidige kriteriere- visioner.

7 Endelig savner GA en uddybning af, hvad der forstås ved en ”effektiv resultat- kontrakt” GA har løbende holdt Miljøstyrelsen og Miljømærkenævnet underrettet om de pro- blemer  man  har  oplevet  i  forbindelse  med  revision  af  svanens  tryksagskriterier. Det er ikke Miljøstyrelsens opfattelse, at der er nogen sammenhæng mellem disse problemer og det foreliggende lovforslag, der bl.a. vil gøre det nemmere at gennem- føre ændrede gebyrsatser også for tjenesteydelser, hvor der ofte er behov for lavere gebyrer f.eks. på grundlag af ændrede beregninger af omsætningen. Miljøstyrelsen finder som udgangspunkt ikke noget odiøst i den citerede udtalelse fra Miljømær- kesekretariatet om det ønskelige i et større gebyrgrundlag. Det kan være et helt le- gitimt ønske for en miljømærkeordning, fordi et større gebyrgrundlag som hoved- regel også er ensbetydende med en større miljømæssig betydning af mærkningen. Med hensyn til forslaget om mere indflydelse fra licenshaverne, så er disse efter Miljøstyrelsens opfattelse, allerede repræsenteret i Miljømærkenævnet ved relevan- te erhvervsorganisationer. En effektiv resultatkontrakt om miljømærker er efter Miljøstyrelsens opfattelse en kontrakt med klare mål, hvis opfyldelse kan verificeres og incitamenter til at nå målene. Nordisk koordinator for Svaneordningen, Bjørn Erik Lönn, (BEL) oply- ser, at det Nordiske Miljømærkenævn ikke har drøftet forslaget. Han anbefaler personligt forslaget, men har to kommentarer til det. Den første drejer sig om skemaet på side 8 om konsekvenser for erhvervslivet. BEL gør opmærksom på, at svanelicenser med det oplæg til et fælles nordisk ge- byrniveau efter hans opfattelse samlet set vil blive lavere i fremtiden. Det skyl- des, at Nordisk Miljømærkenævn har vedtaget er anbef n- delsegebyret fra 0,4 til 0,3% af omsætningen, samtidig med at omsætningen, der udgør gebyrgrundlaget, er reduceret i mange produktgrupper især indenfor tje- nesteydelser. Det der kan stige er ansøgningsgebyret samt indførelse af en mini- mumsafgift for anvendelse af svanemærket. Det sidste vil betyde noget for de li- censhavere, der kun sælger meget få eller ingen svanemærkede produkter. Den anden kommentar drejer sig om Miljømærkesekretariatets placering i Dansk Standard, hvor BEL peger på, at efter hans opfattelse er det bedst for en miljø-

8 mærkeorganisation at være et selvstændigt selskab og erfaringerne fra Svanen viser, at det er bedst, hvis de der skal træffe beslutning om økonomien også har ansvaret for virksomheden. Miljøstyrelsen har noteret sig bemærkningerne om de kommende gebyrniveauer.   Miljøstyrelsen har overvejet spørgsmålet om, hvorvidt Miljømærkesekretariatet skulle gøres til en helt selvstændig virksomhed i form af en erhvervsdrivende fond i forbindelse med denne lovændring. Styrelsen ønsker imidlertid at høste erfarin- ger med de foreslåede ændringer, før man eventuelt tager skridt til at oprette et selvstændigt selskab. Med den foreslåede model bliver der ikke tale om en opsplit- ning mellem ansvaret for drift og økonomi, den kommer til at ligge hos Dansk Standard. SPT (Brancheforeningen for Sæbe, Parfume ogTeknisk/kemiske artik- ler) støtter forslaget, idet man støtter tiltag, der kan medvirke til at harmonisere driften af Svanen i de nordiske miljømærkesekretariater. SPT kan endvidere til- slutte sig målet om selvfinansiering og at administrationen frigøres fra myndig- hederne, dog forudsat at løsningen ikke fordyrer miljømærkelicenserne. Der er i øjeblikket snævre grænser for forhøjelser af Blomstens gebyrer, og som nævnt ovenfor er der forventninger om, at svanegebyrerne samlet set vil kunne bli- ve lavere. .