Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

1240 København K

Forenkling af aktieavancebeskatningen (L 78 og L 79)

 

I Finansrådets og Børsmæglerforeningens høringssvar til ovenstående lovforslag har foreningerne blandt andet kommenteret de foreslåede ændringer vedrørende indberetning og tabsfradrag for næringsdrivende med aktier.

 

Nu foreligger Skatteministeriets bemærkninger (bilag 2 til L 78) hertil, og det fremgår, at ministeriet ikke er indstillet på ændringer på de nævnte områder. Dette er baggrunden for, at foreningerne nu retter henvendelse til Skatteudvalget.

Øget brug af indberetning
I lovforslaget foreslås det blandt andet, at beregning af aktieavance og tab overlades til pengeinstitutterne på frivillig basis. Som det fremgår af foreningernes høringssvar, er der imidlertid mange problemer forbundet hermed, herunder at sådanne beregninger ikke kan automatiseres – i hvert fald ikke uden for skatteydernes eller skattemyndighedernes regi.

 

Det er derfor foreningernes opfattelse, at dette forslag ikke ville kunne fungere i praksis, og at kræfterne hellere bør bruges på at undersøge mulighederne for at opdatere det eksisterende beregningssystem som udviklet i regi af SKAT med bistand fra blandt andet Finansrådet.

 

Foreningerne er i høringssvaret kommet med forslag til forbedringer til beregningssystemet og deltager gerne i drøftelser herom. Som der også peges på i høringssvaret, er foreningerne også indstillet på en nærmere drøftelse af omfanget af den indberetning, der i dag foretages, og som anvendes i beregningssystemet. Forudsætningen herfor er dog, at der overhovedet med de nye og forenklede regler viser sig at være et skattemæssigt behov for at understøtte aktionærer ved beregning af skatten.

 

Hvad angÃ¥r den frivillige ordning, er det derfor samlet set foreningernes opfattelse, at der ikke bør fastsættes en bemyndigelsesbestemmelse i lovgivningen, nÃ¥r der ikke samtidig er en vis grad af sikkerhed for, at denne overhovedet vil kunne finde anvendelse. Bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte regler om frivillig indberetning af avancer og tab bør derfor udgÃ¥ (L 79, § 18, nr. 3). Dermed undgÃ¥s det ogsÃ¥, at der skabes forventninger, som ikke ville kunne indfries.

 

Fradrag for tab
Som det er fremgÃ¥et af foreningernes høringssvar, medfører den særlige fortolkning af reglen om tabsfradragsbegrænsning (L 78, § 17), at næringsdrivende med aktier beskattes forskelligt afhængig af, om de pÃ¥gældende benytter realisationsbeskatning eller beskatning efter lagerprincippet. Som foreningerne forstÃ¥r Skatteministeriets bemærkninger, er man enig i dette synspunkt, men tilsyneladende ikke indstillet pÃ¥ at finde en løsning pÃ¥ denne problemstilling.

Foreningerne stiller sig uforstående over for denne holdning, idet det ikke er tanken bag de forskellige opgørelsesprincipper – realisation eller lagerbeskatning – at der skal ske en differentieret beskatning af skatteyderne, men blot forskellig periodisering.

 

Nu lægges der imidlertid op til en skærpet beskatning for lagerbeskattede, som er næringsdrivende med aktier. Dette har foreningerne i høringssvaret illustreret med et eksempel. Denne forskelsbehandling vil ramme helt vilkårligt i den finansielle sektor og stille fx pengeinstitutter forskelligt afhængig af, om der er valgt beskatning efter realisationprincippet eller lagerbeskatning.

Foreningerne har noteret sig, at Skatteministeriet er af den opfattelse, at der er tale om en fortsættelse af skattemyndighedernes hidtige opfattelse af gældende regler. I den forbindelse skal det bemærkes, at denne opfattelse ikke har støtte i hidtidig praksis. Det væsentlige her er dog at påpege, at der ved indførelsen af en helt ny lov – som det er tilfældet her – er en unik mulighed til at få justeret gamle regler, således at deres videreførelse i den nye lov bliver logiske og afbalancerede.

Foreningerne skal derfor kraftigt opfordre til, at bemærkninger til bestemmelsen ændres og har i høringssvaret foreslået, at det kommer til at fremgå, at der ved "afståelse" forstås et egentligt salg af aktien, uanset hvilket beskatningsprincip som måtte finde anvendelse. Foreningerne er naturligvis åbne over for at diskutere andre forslag til løsninger på det skitseret problem.

 

Afslutningsvis skal det understreges, at foreningerne finder selve ordlyden i § 17 klar nok, men det er den særegne fortolkning af bestemmelsen, som fremgÃ¥r af bemærkningerne, foreningerne finder for problematisk.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Jakob Dedenroth Bernhoft

 

Direkte 3370 1063

jdb@finansraadet.dk