J.nr. 2005-311-0086    Dato: 06-01-2006 Til Folketingets Skatteudvalg L     77 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven   (Afskaffelse af hensættelsesafgi  ften). Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.     3-10 af  1. dece m- ber 2005. Kristian Jensen /  Lise Bo Nielsen

Side 2 Spørgsmål 3:   Vil ministeren oplyse, hvor store skattelettelser, de selskaber, der for 2005 har betalt hensættelsesafgift, har fået ved nedsættelse af selskabsskatteprocen ten fra 30 pct. til 28 pct.? Svar: Der foreligger endnu ikke oplysninger om selskabernes indkomstskat (selskabsskat) for indkomståret 2005, da selvangivelserne først indsendes i 2006. For indkomståret 2004 kan selskabsskatten for de selskaber, der betalte  hensættelsesafgift, opgøres til ca. 7,3 mia. kr. Beløbet inkluderer selskabsskatten for de selskaber, som de afgiftspligtige var sambeska ttet med i 2004, da der for sambeskatningsforhold kun foreligger registerbaserede oplysninger om sambeskatningsforholdets samlede selskabsskat. Beløbet  omfatter  således  selskabsskat fra en række pengeinstitutter og realkreditse  lskaber, der drives isoleret, såvel som  selskabsskat fra finansielle koncerner, hvori pengeinstitutter og realkreditselskaber er sambeskattet med forsikringsselskaber, formueforvaltningsselska- ber eller andre typer finansiel virksomhed. Med udgangspunkt i de 7,3 mia. kr. kan skattesatsnedsættelsen fra 30 til 28 pct. for den nævnte kreds af selskaber skønnes at give en skattelettelse på c a. 0,5 mia. kr. Spørgsmål 4:   Som bekendt blev nedsættelsen af selskabsskatteprocenten fra 30 pct. til 28 pct. begrundet med skattestoppet, idet nedsættelsen skulle kompensere den merskat, der var et r  e- sultat af lukning af huller i sambeskatningsreglerne, ved gennemføre lse af globalpuljeprincippet i selskabsskattelovens § 31 A ved lov nr. 426 af 6. juni 2005. Det bedes derfor oplyst, hvor me- get de pågældende pengeinst   itutter bliver ramt af skærpelsen af sambeskatningsreglerne. Dette bedes belyst ved oplysninger om, hvor mange af de pengeinstitutter m.v., der er omfattet af reg- lerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 6 og 7, og dermed betaler hensættelsesafgift, der for in  d- komståret 2003 og 2004 har været sambeskattet med udenlandske datterselskaber, samt den samlede genbeskatningssaldo efter ligningslovens § 33E, der var ultimo 2003 og 2004 for disse selskaber. Svar: Formålet med Lov Nr. 426 af 6. juni 2005 var at lukke et hul i sambeskatningsreglerne. Hullet gav udenlandsk kontrollerede koncerner med danske datterselskaber mulighed for at omgå dansk skattebetaling ved at omplacere udenlandske underskudsgivende aktiviteter til den danske sambeskatning. Jeg redegjorde i forbindelse med behandlingen af lovforslaget for, at det ikke var teknisk mu- ligt alene at lukke hullet ved et kirurgisk indgreb i skattelovgivningen. Kun to store indgreb kunne lukke hullet effektivt: En total afskaffelse af den internationale sambeskatning eller indførelse af globalpuljeprincippet, og sidstnævnte vurderedes som det mindst indgribende.

Side 3 Lukningen af hullet i sig selv medførte intet merprovenu, men hindrer et utilsigtet provenutab i fremtiden. Indførelsen af globalpuljeprincippet skønnedes derimod at medføre et øget selskabsskattepr o- venu på ca. 2 mia. kr. årligt, og indebar altså en betydelig stramni   ng udover lukningen af hullet. Det var først og fremmest danske selskaber, der havde valgt sambeskatning med underskudsg i- vende udenlandske datterselskaber, der blev ramt heraf. Provenuet fra denne stramning skulle ifølge skattestoppet føres tilbage i form   af skattelettelser, og regeringen valgte så at nedsætte selskabsskattesatsen fra 30 til 28 pct., hvilket gav skattele   t- telse til alle danske selskaber. Antallet af afgiftspligtige pengeinstitutter, der har været sambeskattet med udenlandske datte  r- selskaber for indkomståret 2004, var meget beskedent, nemlig under 10 selskaber og at den samlede genbeskatningssaldo vedrørende disse selskaber var ligeledes beskeden, nemlig u nder 100 mio. kr. Selskaberne havde ikke indberetningspligt for sådanne oplysninger for 2 003. De beskedne genbeskatningssaldi indikerer, at pengeinstitutterne kun i begrænset o  mfang har valgt (og fremover ville have valgt) sambeskatning med underskudsgivende udenlandske dat- terselskaber m.v. under de gamle sambeskatningsregler, og således kun i  beskedent omfang rammes af indførelsen af globalpuljeprincippet. Derfor får de som alle andre selskaber, der ikke har været sambeskattet med underskudsg   ivende udenlandske datterselskaber, skattelettelser i kraft af at skattesatsen nedsattes fra 30 til 28 pct. Spørgsmål 5:   Vil ministeren oplyse den samlede gevinst, pengeinstitutterne har haft af, at de samlede hensættelser omfattet af kursgevinstlovens § 25, stk. 6 og 7 ultimo 2004 kunne fr  a- trækkes med 30 pct. beskatning, medens de nu i 2005 skal indtægtsf øres under kun 28 pct. b e- skatning? Svar: Pengeinstitutternes samlede nedskrivninger (hensættelser) på udlån udgjo    rde ultimo 2004 27,8 mia. kr. opgjort på baggrund af de tidligere gældende regnskabsregler. På det hensatte beløb lå ultimo 2004 en udskudt ska   t på 30 pct., dvs. 8,3 mia. kr. Opgjort ved skattesatsen på 28 pct. for indkomståret 2005, bliver den udskudte skat 7,8 mia. kr. Nedsættelsen af satsen med 2 pct. point har altså reduceret pengeinstitutternes udskudte skat med ca. 0,5 mia. kr. Reduktionen af den latente skat med 0,5 mia. kr. er en reel gevinst for pengeinstitutterne, men reducerer dog kun den faktiske skattebetaling, hvis de 27,8 mia. kr. kommer til beskatning. Det kræver, at pengeinstitutternes samlede nedskrivninger reduceres i forhold ti  l niveauet ultimo 2004 – n- skabsprincipper, jf. mit svar på spørgsmål 6. Spørgsmål 6:   Vil ministeren oplyse, hvilken gevinst, pengeinstitutterne har haft af, at de over- skydende hensættelser omfattet af kursgevinstlovens § 25, stk. 6 og 7 ultimo 2004, som nu i

Side 4 2005 bliver tilbageført på grund af nye regnskabsregler, kunne fratrækkes med 30 pct. beska t- ning, medens de nu i 2005 ved tilbageførslen skal indtægtsføres under kun 28 p ct. beskatning? Svar: I forbindelse med fremsættelsen af L 77 blev det vurderet, at de nye regnskabsprinci  pper har medført et fald i pengeinstitutternes samlede nedskrivninger på 8 til 10 mia. kr. i løbet af 2004 og 2005. Beregningsmæssigt er det ved prove  nuvurderingen lagt til grund, at der er tale om en samlet re- duktion på ca. 9 mia. kr., fordelt med 1 mia. kr. i 2004 og 8 mia. kr. i løbet af 2005, hvoraf den umiddelbare tilbageførsel primo 2005 vurderes til ca. 7,3 mia. kr. Med udgangspunkt i en reduktion på 8 mia. kr. i løbet af hele 2005, har satsnedsættelsen på 2 pct. point i 2005 givet pengeinstitutterne en gevinst i form af en umiddelbar skattebesparelse på godt 150 mio. kr. Spørgsmål 7:   Vil ministeren oplyse, hvor stort en merskat skønnes de selska ber, der for 2005 har betalt hensættelsesafgift, at skulle betale som følge af de skærpede regler for international sambeskatning i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Svar: Jeg skal henvise til mit svar på spørgsmål 4. Spørgsmål 8:   Vil ministeren indhente et skøn fra Finanstilsynet over, hvor omfattende b e- grænsningerne i hensættelserne til tab bliver hos pengeinstitutterne som følge af de nye reg n- skabsregler? Skønnet bedes baseret på de faktiske ændringer, der har kunnet konstateres i de halvårs - og kvartalsregnskaber, der er indsendt til Finanstilsynet i 2005. Svar: Finanstilsynet har oplyst følgende, hvortil jeg skal henholde mig: ”Med virkning fra 1. januar 2005 trådte nye regnskabsregler i kraft for pengeinstitutterne. De nye regnskabsregler indebærer bl.a. e  n ændring af reglerne for værdiansættelse af pengeinstitu t- ternes udlån. De nye danske regnskabsregler for værdiansættelse af udlån er identiske med r e- gelgrundlaget i de internationale regnskabsstandarder International Financial Reporting Stan- dards (IFRS). Pengeinstitutternes samlede nedskrivninger (hensættelser) på udlån ultimo 2004 udgjorde 27,8 mia. kr. opgjort på baggrund af de tidligere gældende regnskabsregler og 20,7 mia. kr. ultimo juni 2005 opgjort på baggrund af de nye regnskabsregler. Forskellen u dgør således 7,1 mia. kr. Heraf skyldes 0,7 mia. kr. nettotilbageførsler af tidligere foretagne nedskrivninger (hensætte   l- ser) på udlån i første halvår 2005. Virkningen af at overgå til de nye regnskabsregler pr. 1. januar 2005 kan hermed umiddelbart opgøre s til 6,4 mia. kr. Dette beløb fremkommer ved at sammenligne pengeinstitutternes bala n- cer pr. 31. december 2004, som var opgjort efter de tidligere gældende regnskabsregler, med pengeinstitutternes åbningsbalancer pr. 1. januar 2005, som er indberettet til  Finanstilsynet i april måned 2005. Disse åbningsbalancer er ikke reviderede. Tallene i disse åbningsbalancer vil indgå i pengeinstitutternes årsrapporter for 2005. Åbningsbalancerne vil således blive revid eret i forbindelse med revisionen af pengeinstitutternes 2005-årsrapporter.

Side 5 Der vil således kunne forekomme korrektioner til de åbningsbalancer, som er indberettet til F  i- nanstilsynet i april måned 2005 blandt andet som følge af revisionen af årsrapporterne for 2005. Pengeinstitutternes endelige åbningsbal ancer pr. 1. januar 2005 indeholdende eventuelle kor- rektioner til de tidligere indberettede åbningsbalancer bliver indberettet til Finanstilsynet samt i- dig med aflæggelsen af 2005  -rapporterne, hvilket sker senest i april måned 2006. Det er Finanstilsynets vurdering, at de korrektioner, der måtte blive foretaget i de tidligere in d- berettede åbningsbalancer samlet set snarere vil forøge end reducere beløbet på 6,4 mia. kr. Finanstilsynet kan ikke på et pålideligt grundlag foretage et beløbsmæssigt skøn over stø rrelsen af de eventuelle korrektioner af de allerede indberettede åbningsbalancer.” Spørgsmål 9:   Vil ministeren oplyse, hvor mange skatteydere, der efter vedtagelsen af lov nr. 457 af 9. juni 2004 har benyttet adgangen til fradrag for hensættelser til ur  ealiserede tab på d e- bitorer efter reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 7, og dermed betalt afgift efter Ligningslo- vens § 17 E? Det bedes herunder oplyst antallet af finansieringsselskaber m.v., den indbetalte afgift for afgiftsåret 2004 og 2005, og derm ed den samlede hensættelse pr. 1. januar i året. Svar: Jeg kan oplyse, at 7 selskaber har benyttet den nævnte adgang, og at deres samlede a  f- giftsbetaling i deres første mulige afgiftsår, nemlig 2005, var knap 0,5 mio. kr., svarende til et samlet afgiftsgrundlag på knap 100 mio. kr. Spørgsmål 10:   Vil ministeren oplyse, om de finansieringsselskaber m.v., der ved lov nr. 457 af 9. juni 2004 fik adgang til at fratrække hensættelser til tab efter kursgevinstlovens § 25, stk. 7, forventes, at nedsætte deres regn  skabsmæssige   – – tab på debitorer, som følge af de nye regnskabsregler? Svar: Finanstilsynet har oplyst følgende, hvortil jeg skal henholde mig: ”Finansieringsselskaber m.v. der ved lov nr. 457 af 9. juni 2004 fik a dgang til at fratrække ne  d- skrivninger på udlån/hensættelser til tab, forventes ikke at nedsætte deres regnskabsmæssige og dermed skattemæssige hensættelser til tab på debitorer som følge af de nye regnskabsregler for pengeinstitutter m.v. Dette skyldes, at de nævnte finansieringsselskaber aflægger regnskab efter Årsregnskabsloven og derfor ikke er påvirket af de ændrede regler for pengeinstitutter m.v.”

Side 6