Justitsministeriet Lovafdelingen Dato 13. februar 2006 Kontor: Menneskeretsenheden Sagsnr.: 2006-626-0013 Dok.: DBO40285 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk Besvarelse af spørgsmål nr. 3 af 11. januar 2006 fra Folketin nn ngets gets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (Danmark og Dannnebrognebrog sidestilles med andre natio oo oner ner og deres flag) (L 44). Spørgsmål: ”Ministeren bedes redegøre for, om en gennemførelse af beslutningsforslaget vil give anledning til problemer med hensyn til Menneskerettighedskonventionen  og i givet fald, hvad er begrundelsen herfor.” Svar: Efter  artikel  10,  stk.  1,  i  Den  Europæiske  Menneskerettighedskonvention  har  enhver  ret  til  yt- ringsfrihed. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har gentagne gange slået fast, at retten til ytringsfrihed udgør et af de grundlæggende og centrale elementer i et demokratisk samfund. Begrebet  ytringsfrihed  er  meget  bredt  og  omfatter  ikke  alene  meddelelse  af  oplysninger  eller tanker gennem det talte og det skrevne ord, men også meddelelse gennem ”nonverbale” handlin- ger og aktiviteter som f.eks. demonstrationer, optog, blokader og påklædning. Artikel 10 omfat- ter således både indholdet af de udtrykte ideer og meninger og den form, hvori man formidler disse ideer og meninger. Dette gælder, selv om den måde, hvorpå ytringen fremsættes, kan opfat- tes  som  chokerende  eller  stødende.  Flagafbrænding  vil  således  kunne  udgøre  en  ytring,  der  er omfattet af artikel 10. En kriminalisering af offentlig forhånelse af Danmark eller det danske flag vil i de tilfælde, hvor flagafbrændingen udgør en ytring, efter Justitsministeriets opfattelse udgøre et indgreb i ytrings- friheden.  
- Spørgsmålet er herefter, om et sådant indgreb kan retfærdiggøres efter konventionens artikel 10, stk. 2. Efter denne bestemmelse kan der ske indgreb i ytringsfriheden, hvis indgrebet dels er fo- reskrevet ved lov, dels er ”nødvendigt i et demokratisk samfund” af hensyn til f.eks. den nationa- le sikkerhed, territoriale integritet eller offentlige tryghed, for at forebygge uorden eller forbry- delse eller for at beskytte sædeligheden. Efter  Menneskerettighedsdomstolens  praksis  er  et  indgreb  kun  ”nødvendigt  i  et  demokratisk samfund”, hvis indgrebet er begrundet i et påtrængende samfundsmæssigt behov og proportio- nalt med det forfulgte formål.    Forhånelse af Danmark og det danske flag vil efter omstændighederne kunne have karakter af en politisk  meningstilkendegivelse  og  ske  som  led  i  en  generel  samfundsdebat.  Politiske  ytringer udgør kerneområdet i artikel 10’s anvendelsesområde og nyder en særlig beskyttelse. Der skal derfor særdeles tungtvejende grunde til at retfærdiggøre et sådant indgreb efter artikel 10, stk. 2. Efter Justitsministeriets opfattelse kan der næppe antages altid at foreligge sådanne særlige grun- de i forbindelse med f.eks. en afbrænding  af det danske flag som led i en demonstration her i landet, hvor afbrændingen har karakter af en politisk meningstilkendegivelse om et aktuelt poli- tisk emne. En kriminalisering af afbrænding af det danske flag her i landet må derfor antages at være et indgreb i ytringsfriheden, der ikke i alle tilfælde vil være proportionalt med det forfulgte formål og derfor ikke i alle tilfælde vil kunne retfærdiggøres efter artikel 10, stk. 2. Hvis afbrændingen af det danske flag derimod ikke er udtryk for en politisk meningstilkendegi- velse, vil der være videre rammer for et indgreb i form af strafansvar, uden at indgrebet kommer i strid med artikel 10. Det gælder navnlig, hvis afbrændingen mere har karakter af gadeuorden uden et bestemt politisk formål, jf. herved den gældende straffehjemmel i politibekendtgørelsens § 3.   Efter Justitsministeriets opfattelse vil en vedtagelse af lovforslaget ikke som sådan være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, men det foreslåede forbud vil formentlig ikke i alle tilfælde kunne håndhæves efter sit indhold - navnlig ikke i tilfælde, hvor en forhånelse af Danmark eller afbrænding af det danske flag har karakter af en politisk meningstil- kendegivelse.