Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L    224- Forslag til Lov om ændring af merværdiafgiftsloven og lov om afgift af lønsum.

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.  1 af 19. april 2006.

 

Kristian Jensen

                                                                 /  John Fuhrmann

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål: Vil ministeren redegøre for, om fotografisk kunst er så præcist defineret, at der ikke kan opstå tvivl om, hvorvidt almindelige skolefotos, bryllupsfotos og konfirmationsbilleder ikke er momsfritagede?

 

Svar: Der vil altid kunne opstå afgrænsningstilfælde. Det er selvfølgelig ikke alle fotografier, som er kunst, ligesom det ikke er alt maleri, der er det.

 

Den foreslåede ordlyd er fuldstændig i overensstemmelse med ordlyden i bilaget til 6. momsdirektiv, som definerer kunstgenstande i momsmæssig henseende.

 

Desuden udarbejdes der en vejledning om fotokunstværker til brug for SKATs sagsbehandling. Er der tvivl hos SKAT, vil SKAT kunne bede Akademiraadet, der er statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål, om at afgive en sagkyndig erklæring om spørgsmålet.

 

På baggrund af ovenstående er det derfor min opfattelse, at ordlyden er tilstrækkelig præcist defineret.