Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L    224 - Forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven og lov om afgift af lønsum (Ændrede momsregler for visse hjemmeplejeydelser og kunstdefinition samt indsættelse af hjemmel til modregning af negative afgiftsbeløb i efterfølgende indkomstår for visse lønsumsafgiftspligtige virksomheder).

 

Hermed sendes ændringsforslag til L 224, som jeg ønsker at stille ved 2. behandlingen af lovforslaget.

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lone Lau-Jensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ændringsforslag

til

forslag til lov om ændring af merværdiafgiftsloven og lov om afgift af lønsum (Ændrede momsregler for visse hjemmeplejeydelser og kunstdefinition samt indsættelse af hjemmel til modregning af negative afgiftsbeløb i efterfølgende indkomstår for visse lønsumsafgiftspligtige virksomheder)

 

 

Til § 1

 

Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

”01. I § 13, stk. 1, nr. 2, indsættes som 2. punktum:

”Fritagelsen omfatter ikke ydelser, der er visiteret i henhold til § 83 i lov om social service, og som leveres af andre end kommuner efter reglerne for frit leverandørvalg i hjemmeplejen, hvor betalingen for ydelsen afregnes mellem leverandøren og kommunen.””

[Konsekvens af at der er vedtaget en ny lov om social service (lov nr. 573 af 24. juni 2005), som træder i kraft den 1. januar 2007, hvor indholdet i § 71 er flyttet til § 83.]

 

Til § 3

 

Ikrafttrædelsesbestemmelsen affattes således:

”Loven træder i kraft 1. juli 2006, jf. dog stk. 1 og 2.

Stk. 1. §1, nr. 1 har virkning til og med den 31. december 2006.

 Stk. 2. §1, nr. 01 har virkning fra den 1. januar 2007.”

[Konsekvens af at henvisningen til § 71 i lov om social service skal ændres til § 83.]

 

 

 

Bemærkninger

 

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at der er vedtaget en ny lov om social service (lov nr. 573 af 24. juni 2005), som træder i kraft den 1. januar 2007. I den nye lov er indholdet i § 71 flyttet til § 83. Henvisningen til lov om social service § 71 skal således ændres til lov om social service § 83 med virkning fra den 1. januar 2007. Indholdet i de to bestemmelser er ens.