Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

I forbindelse med behandlingen af (L 221) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (Ændret hovedsigte og kompetencegivende undervisning m.v.) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 15. maj 2006 stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 21:

”Vil ministeren i den kommende folketingssamling fremsætte forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) med følgende indhold:

o       Vejledningssystemet for unge forpligtes inddrage højskolerne i deres vejledning,

o       Der skal kunne oprettes kurser, der mÃ¥lrettes mod grupper med specielle behov, og

o       Deltagerbetalingen pÃ¥ lange kurser nedsættes, sÃ¥ledes at et kursus fra de nuværende ca. 1.200 kr. om ugen kommer til at koste maks. 800 kr. om ugen?”

 

Svar:

For så vidt angår spørgsmålet om indførelse af en lovbestemt forpligtelse for Ungdommens Uddannelsesvejledning til at inddrage højskolerne kan jeg oplyse, at det efter vejledningsloven er vejledningscentrenes opgave at yde vejledning, der er uafhængig af sektor- og institutionsinteresser. En indførelse på lov- eller bekendtgørelsesniveau af en særlig vejledningsforpligtelse i forhold til en bestemt institutionsform vil efter min opfattelse kunne rejse tvivl om denne uafhængighed. Jeg kan derfor ikke støtte et sådant forslag.

 

Med hensyn til spørgsmålet om indførelse af en lovhjemmel til, at højskolerne afholder kurser, der er målrettet grupper med specielle behov, går jeg ud fra, at der hermed sigtes på såkaldte lukkede kurser. Hertil skal jeg bemærke, at jeg umiddelbart ikke er indstillet på at stille forslag om indførelse af en sådan lovhjemmel, da dette ud over at være udgiftsdrivende vil betyde et brud med et grundlæggende princip om, at der kun ydes statstilskud til kurser, der er åbne for alle. Jeg henviser til mine svar på spørgsmål 1 og 5. 

 

Med hensyn til et forslag om nedsættelse af deltagerbetalingen fra ca. 1.200 kr. til 800 kr. pr. uge bemærker jeg, at det vil være udgiftsdrivende selv ved uændret aktivitetsomfang. Jeg kan tilføje, at det er den enkelte skole, der fastsætter deltagerbetalingen, og at der ikke i loven er fastsat en øvre grænse herfor. Deltagerbetalingen må dog ikke være væsentligt over gennemsnittet. Det vil efter min opfattelse være i strid med højskolernes grundlæggende frihed, hvis der ved lov blev fastsat en øvre grænse for deltagerbetalingen. Jeg har derfor ikke til hensigt at fremsætte forslag herom. Jeg henviser om et tilsvarende forslag fra Højskoleudvalget om genindførelse af den statslige elevstøtte til bemærkningerne til lovforslaget, høringsnotatet og mine svar på spørgsmål 1 og 10.

 

 

Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Bertel Haarder