Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

I forbindelse med behandlingen af (L 221) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (Ændret hovedsigte og kompetencegivende undervisning m.v.) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 9. maj 2006 stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 12:

”Hvilke overvejelser gør ministeren sig i anledning af, at højskolernes primære problem ikke relaterer sig til hverken højskoleloven selv eller det aktuelle tilskud, men til den marginalisering og usynliggørelse af skoleformen, som følger af regeringens stærke fokus på at få de unge hurtigere i gang og hurtigere igennem uddannelse samt den foreslåede stramning af SU-reglerne, der vil betyde, at endnu færre unge vil overveje højskolen, fordi et højskoleophold i sidste instans kan komme til at betyde nedsat SU? ”

 

Svar:

Jeg er enig med spørgeren i, at højskolernes primære problem ikke relaterer sig til højskoleloven selv eller det aktuelle tilskud. Derimod er jeg ikke enig i, at det forholder sig sådan, at der sker en marginalisering og usynliggørelse af skoleformen som følge af regeringens stærke fokus på at få de unge hurtigere i gang og hurtigere igennem uddannelse samt den foreslåede stramning af SU-reglerne.

 

Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder