Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 23 af 19. april 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme mv.) (L 217).

 

Spørgsmål:

 

          ”Der ønskes en beskrivelse af gældende ret/praksis, herunder hvor ofte det forventes, at den foreslåede nye bestemmelse i retsplejelovens § 110 a, stk. 2, vil blive anvendt? (Om PETs adgang til at indhente oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder, uden at disse myndigheder i hvert enkelt tilfælde skal foretage en nærmere konkret vurdering og interesseafvejning i forhold til den enkelte oplysning).”

 

Svar:

 

1. Politiets Efterretningstjenestes adgang til efter gældende ret at indhente oplysninger fra andre dele af den offentlige forvaltning er nærmere beskrevet i pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

 

Som det bl.a. fremgår heraf, vil det navnlig bero på reglerne i forvaltningslovens § 28 eller persondatalovens §§ 5-8, om Politiets Efterretningstjeneste kan indhente oplysninger fra en anden forvaltningsmyndighed. Disse regler fører i almindelighed til, at den pågældende forvaltningsmyndighed i hvert enkelt tilfælde skal foretage en nærmere, konkret vurdering i forhold til den enkelte oplysning.

 

Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at den nævnte konkrete vurdering i almindelighed vil føre til, at de pågældende oplysninger kan videregives.

 

Dette hænger navnlig sammen med karakteren af de opgaver, som Politiets Efterretningstjeneste varetager. Politiets Efterretningstjeneste har således til opgave at overvåge, forebygge og modvirke foretagender og handlinger, som må antages at rumme en fare for rigets selvstændighed og sikkerhed samt den lovlige samfundsorden.

 

Der er således tale om varetagelse af opgaver af central sikkerhedsmæssig betydning, og der vil derfor i almindelighed være afgørende offentlige interesser, som taler for videregivelse af oplysninger, der har betydning for tjenestens varetagelse af disse opgaver. Der henvises nærmere til lovforslagets bemærkninger pkt. 3.4.1.

 

2. De gældende reglers praktiske betydning for Politiets Efterretningstjenestes indhentelse af oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder er omtalt i Justitsministeriets redegørelse om de gældende regler om overvågning på de områder, der er relevante i forhold til regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse. Redegørelsen er den 1. marts 2006 sendt til Folketinget. 

 

Af redegørelsens pkt. 3.7. fremgår bl.a., at det kan forekomme, at Politiets Efterretningstjeneste i forbindelse med en konkret efterforskning anmoder de sociale myndigheder i en ”målpersons” bopælskommune om at modtage oplysning om, hvorvidt og hvornår eventuelle sociale ydelser er afhentet, med henblik på at afdække personens bevægelser, herunder f.eks. i tilfælde, hvor den pågældende reelt har ophold i udlandet, men lejlighedsvis tager til Danmark for at afhente sine sociale ydelser. Der kan også være tale om, at en målperson ikke er registreret med en folkeregisteradresse, men primært kan stedfæstes gennem oplysninger om, hvor den pågældende får udbetalt sine sociale ydelser.

 

Det kan også forekomme, at Politiets Efterretningstjeneste i forbindelse med en konkret efterforskning anmoder relevante myndigheder om at modtage nærmere oplysninger om en angivet målpersons erhvervsmæssige forhold, herunder selskabsoplysninger mv., med henblik på at fastlægge et overordnet billede af den pågældendes økonomiske aktiviteter, f.eks. i forbindelse med mistanke om terrorfinansiering.

 

Herudover kan Politiets Efterretningstjeneste i forbindelse med en konkret efterforskning f.eks. have behov for at anmode Kriminalforsorgen om at modtage oplysning om, hvem der i en given periode har afsonet eller siddet varetægtsfængslet i et nærmere angivet fængsel eller arresthus. Baggrunden kan f.eks. være en oplysning om, at en relevant målperson har afsonet eller siddet varetægtsfængslet det pågældende sted i den pågældende periode.

 

3. Det kan oplyses, at en gennemførelse af den foreslåede bestemmelse i § 110 a, stk. 2, efter Justitsministeriets opfattelse ikke vil føre til, at Politiets Efterretningstjeneste får mulighed for at indhente fortrolige oplysninger i væsentligt videre omfang end efter de gældende regler. Formålet med bestemmelsen er således i stedet navnlig at løse de spørgsmål vedrørende tidsforbrug mv., som der er peget på i rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse.

 

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 29. Som det fremgår heraf, vil Justitsministeriet i folketingsåret 2009-10 – det vil sige tre år efter lovforslagets gennemførelse – give Folketinget en orientering om erfaringerne med de foreslåede nye regler.