Side 1 Skatteministeriet    J.nr.  2005-356 - 0041 Den Til Folketingets Skatteudvalg L    20 - Forslag til Lov om ændring af børnefamilieydelsesloven   . Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.    1-6 af 31. oktober 2005. Kristian Jensen /  Birgitte Christensen
Side 2 Spørgsmål    1:          Ministeren    anmodes    om    teknisk    bistand    til    et ændringsforslag, således at der bliver gi   vet børnepenge fra den dag et barn er født? Svar:  I følgende ændringsforslag vil beregning af børnefamilieydelsen følge  fødselsdagen  for  nyfødte  og  18   -årige.  Da  ydelsen  nedsættes,  når barnet fylder 3 og 7 år, er bestemmelsen formuleret således, at fødsel   sdagen også i disse tilfælde er skæringspunktet: 1)   § 6, stk. 2, affattes således: ” Stk. 2. Ydelsen udbetales kvartalsvis den seneste hverdag, dog undtaget lørdag, forud for den 21. i kvartalets første måned. For det kvartal, hvor barnet bliver født, yde s en forholdsmæssig andel af et kvartals ydelse, der svarer til antallet af dage fra og med fødselsdagen til udløbet af kvartalet i forhold  til  antallet  af  dage  i  hele  kvartalet.  Ydelsen  udbetales  i  det efterfølgende  kvartal  sammen  med  ydelsen  for  dette  kv artal.  For  det kvartal,  hvor  barnet  fylder  3  år,  henholdsvis  7  år,  beregnes  ydelsen forholdsmæssigt på grundlag af, hvad barnet er berettiget til før og efter fødselsdagen.   For   det   kvartal,   hvor   barnet   fylder   18   år,   ydes   en forholdsmæssig andel af et kvart  als ydelse, der svarer til antallet af dage fra kvartalets begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i hele kvartalet. I de tilfælde, hvor ydelsen bliver udbetalt efter § 4, stk. 2  -6, bestemmes det i afgørelsen, for hvilket kvartal   ydelsen første gang skal udbetales til ansøgeren ”. Spørgsmål 2:   Ministeren anmodes om at komme med et provenuskøn for, hvad det vil koste at give børnepenge fra et barns fødselsdag? Svar:    Periodiseres    børnefamilieydelsen    konsekvent    efter    barnets fødsel sdato skønnes det at medføre en merudgift på ca. 8 mio. kr. netto. Heri indgår periodiseringen for 18 -årige med  +70 mio. kr., for nyfødte med -111 mio. kr., for 3-årige med +11 mio. kr. og for 7 -årige med +22 mio. kr. Spørgsmål  3:     Ministeren  bedes  redegøre  for,  om  dette  forslag  er  i overensstemmelse med skattestoppet, når det reelt set indeholder en ekstra skat på 70 mio. kr.?
Side 3 Svar:  Selv  om  bø rnefamilieydelsen  kan  opfattes  som  en  negativ  skat  og henhører under skatteministeren,  betragtes den også som e  n social udgift. Den tjener således både et skattemæssigt og socialt formål. Da ordningen ikke kan være delvist omfattet af skatt  estoppet, har regeringen valgt at holde ydelsen udenfor. Dette skyldes, at den sociale del vurderes at veje tungest. Det er således de sociale myndigheder, som tager sig af langt den væsentligste del  af  sagsbehandlingen  på  området,  fordi  betingelserne  for  udbet  aling  af ydelsen overvejende er af social art. Det er også de sociale myndigheder, som er  indgangen  for  borgerne,  og  som  i  praksis  0-stiller  udbetalingen,  hvis betingelserne ikke længere er til stede. Hertil kommer, at børnefamilieydelsen er omfattet af EU´s regelsæt om social sikring, jf. forordning 1408/71. Endelig  kan  jeg  henvise  til  de  seneste  ændringer  i  loven  fra    2003,  nemlig ændring af reguleringsmekanismen, hvor regeringen netop slog fast, at der ikke var tale om brud på skattestoppet, samt lovændringen vedrørende begrænsning af ydelsen i forbindelse med de såkaldte opdragelsesrejser. Spørgsmål 4:   Ministeren bedes redegøre for, hvad baggrunden er for, at man ikke  udbetaler  børnepenge  fra  den  dag  som  barnet  er  født,  men  først  fra kvartalet efter? Vil ministeren ikke medgive, at der i dag er en balance mellem, hvornår man starter med at få udbetalt børnepenge og h   vornår det slutter, og at denne balance vil forsvinde med nærværende lovforslag? Svar: Det fremgår af bemærkningerne til det oprindelige lovforslag fra 1986 om  børnefamilieydelsen,  at  den  måde,  man  valgte  at  udbetale  ydelsen  på, skyldtes praktiske grunde. Jeg er enig i, at der isoleret set er en balance ved at starte og slutte udbetaling af ydelsen på samme måde, men det betyder efter min  opfattelse  ikke,  at  det  ville  være  urimeligt  at  ændre  dette  forhold  og prioritere mere bredt, når  andre hensyn gør sig   gældende.     Spørgsmål 5:   Mener ministeren ikke, at der ville være en vis logik i at lave en fuld periodisering af børnepengene, således at de gik fra den dag et barn bliver født indtil den dag det fylder 18 år?
Side 4 Svar:   Det   er   regeringens   opfattelse,   at   den   ændrede   periodisering   af børnefamilieydelsen skal ses i sammenhæng med, at de unge i dag er berettiget til voksen personfradrag i hele det år, hvor de fylder 18 år. Derfor er det min opfattelse, at der er en logisk sammenhæng i regeringens forslag. Spørgsmål 6:   Ministeren anmodes om at lave et provenuskøn over, hvad det vil koste at lave en ”fuld periodisering” af de 18  -åriges forhold, dvs. hvis der blev  givet  børnepenge  fra  fødselsdag  til  18  års  fødselsdag,  SU  fra  18  års fødselsdag samt voksent perso nfradrag fra 18 års fødselsdag? Svar:  Netto skønnes resultatet at blive en merudgift på ca. 33 mio. kr. Heri ligger  på  den  ene  side  en  merudgift  på  børnefamilieydelsen  og  SU  på henholdsvis ca. 8 mio. kr. og 90 mio. kr. og på den anden side et merprovenu på personfradraget svarende til ca. 65 mio. kr. årligt.