Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 af 17. marts 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 153).

Text Box: Marts 2006

Vores sag
6510-0004


Spørgsmål nr. 3:

”Kan ministeren bekræfte, at lovforslaget går videre end, hvad dommene fra Menneskerettighedsdomstolen tilsiger, bl.a. for så vidt angår spørgsmål om fortrinsaftaler og anvisningsret. Dommene omhandlede som bekendt spørgsmålet om afskedigelser på grund af foreningsforhold.”

 

Svar:

Med Menneskerettighedsdomstolens afgørelse af 11. januar 2006 er det fastslået, at retten til ikke at blive tvunget ind i en forening også er beskyttet i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11, jf. dommens præmis nr. 54 om de generelle principper for foreningsfrihed. Domstolen fastslog i samme forbindelse, at det var uden betydning i relation til beskyttelsen efter artikel 11, om kravet om fagforeningsmedlemskab stilles før eller under ansættelsen, jf. dommens præmis nr. 56. Domstolens udtalelser om de generelle principper for fagforeningsfrihed er nærmere gengivet i punkt 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

 

For at sikre beskyttelsen af den negative foreningsfrihed fuldt ud og dermed sikre at den danske lovgivning lever op til kravene fra Menneskerettighedsdomstolen, er det efter regeringens vurdering nødvendigt ogsÃ¥ at gøre op med de aftalebestemmelser, der giver fagforeninger en eneret eller en fortrinsret til at anvise arbejdskraft til de arbejdsgivere, der er omfattet af den pÃ¥gældende overenskomst. SÃ¥danne aftalebestemmelser er egnede til at begrænse lønmodtageres reelle muligheder for at stÃ¥ uden for en fagforening eller en bestemt fagforening, hvis de ønsker ansættelse hos den pÃ¥gældende arbejdsgiver. Efter regeringens vurdering gÃ¥r lovforslaget ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at leve op til dommen fra Menneskerettighedsdomstolen. Regeringen vil endvidere stille ændringsforslag til lovforslaget om at ogsÃ¥ aftalebestemmelser, der giver en fagforening fortrinsret til anvisning af arbejdskraft bliver ugyldige.Â