Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 af 17. februar 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 153– bilag 1). Spørgsmål nr. 1: "Ministeren bedes kommentere henvendelse af 15. februar 2006 fra Kristelig Fagbevægelse, jf. L 153   - bila g 1 .” Svar:   Kristelig Fagbevægelse   mener, at lovforslaget ikke fuldt ud sikrer forenings- friheden, når  lovforslaget ikke beskytter mod forskelsbehandling på grund af foreningsforhold under ansættelse  n, men alene beskytter mod forskelsb e- handling i ansætte  lses - og afskedigelsessituationen. Kristelig Fagbevægelse henviser til, at lovforslaget står i kontrast til den øvrige ansættelsesretlige lovgivning om beskyttelse mod forskelsbehandling. Kristelig Fagbevægelse   ønsker  derfor, at foreningsforhold indføre s som et generelt diskriminationskriterium i forskelsbehandlingsloven og at der sker en lempelse af bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på grund af foreningsforhold. Jeg er ikke enig med Kristelig Fagbevægelse   i de foreslåede ændringer   . Lov- forslaget har alene til formål at opfylde dommen fra Menneskerettighed s- domstolen – Dommen vedrører beskyttelse af foreningsfriheden i forbindelse med ansættelse og afskedige  lse, og derfor går lovforslaget ikke videre end det. Indførelse  af et generelt diskriminationsforbud i forbindelse med forenings- forhold ville være at gå længere end dommen fra Menneskerettighedsdo m- stolen tilsiger. Med hensyn til spørgsmålet om bevisbyrde mener jeg ikke, at der er behov for at lempe bevisbyrden i sager efter foreningsfrihedsloven.    Marts 2006 Vores sag 6510-0004