Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. marts 2006

2. udkast

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold

(Beskyttelse af den negative foreningsfrihed)

[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

 

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. februar 2006 og var til 1. behandling den 2. marts 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den 23. februar 2006 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar og den 1. marts 2006 et supplerende høringssvar. Den 27. februar 2006 sendte beskæftigelsesministeren et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Kristelig Fagbevægelse. Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.

Deputationer

Endvidere har Kristelig Fagbevægelse redegjort for deres holdning til lovforslaget mundtligt over for udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

[]

Venstres medlemmer af udvalget ser vedtagelsen af dette lovforslag som en stor sejr for den personlige frihed. Venstre har igennem mange år kæmpet for en afskaffelse af eksklusivaftaler på det danske arbejdsmarked. Desværre måtte der en afgørelse fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til, før eksklusivaftalerne kunne afskaffes.

Omkring 200.000 danske lønmodtagere har været omfattet af eksklusivaftaler. 200.000 lønmodtagere har dermed ikke kunne skifte til en anden fagforening, eller melde sig ud af deres nuværende fagforening uden risiko for at miste deres arbejde. Disse lønmodtagere har dermed ikke haft mulig for at foretage et frit valg af fagforening.

For Venstre er der centralt, at det er den enkelte borgers eget valg, om man vil være medlem af en forening eller ej, eller hvilken forening, man vil være medlem af. Det har ikke været tilfredsstillende, at medlemskab af en bestemt fagforening har været afgørende for, om man måtte arbejde på en bestemt arbejdsplads.

Medlemskab af en fagforening skal være et frit valg for den enkelte. Tvangsmæssige medlemskaber hører ikke hjemme i et moderne samfund. Medlemskab af en forening bør være en aktiv beslutning, fordi et medlem ser fordele i at melde sig ind. Ikke på grund af tvang.

Venstre glæder sig samtidig over, at forbuddet mod eksklusivaftalerne også sikrer, at ingen lønmodtagere mod deres vilje tvinges til at støtte politiske partier, som man ikke sympatiserer med. Uanset frameldingskuponer har fagforeningsmedlemmer ikke kunne fravælge den støtte, som nogle fagforeninger i eksempelvis folketingsvalgkampe har indrykket i dagspressen med det formål at støtte bestemte partier.

En afskaffelse af eksklusivaftalerne på det danske arbejdsmarked øger den personlige frihed, og Venstre er meget tilfredse med, at det nu ikke længere er muligt at forhindre lønmodtagere i at tage arbejde ved at kræve medlemskab af en bestemt fagforening.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   beskæftigelsesministeren, tiltrådt af <>:

Til § 1

   1) I det under nr. 8 foreslåede § 4 c, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Tilsvarende gælder bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler, der berettiger eller forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening.«

[Aftalebestemmelser]

   2) I det under nr. 8 foreslåede § 4 c, stk. 3, indsættes efter »eneret« ordet: »eller fortrinsret«.

[Fortrinsret]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med henblik på at sikre en ensartet beskyttelse af den positive og den negative foreningsfrihed foreslås det, at indsætte en bestemmelse om at også aftalebestemmelser, der er egnede til at begrænse retten til at være medlem af en forening, dvs. den positive foreningsfrihed, i lighed med eksklusivaftaler bliver ugyldige som følge af lovforslaget.

Ændringsforslaget skal dermed sikre, at der ikke i kollektive aftaler eller overenskomster kan stilles krav om, at en medarbejder ikke må være medlem af en forening eller en bestemt forening.

F.eks. indeholder Hovedaftalen mellem DA og LO en bestemmelse, der er egnet til at begrænse visse lønmodtageres positive foreningsfrihed. Efter bestemmelsen kan arbejdsledere af arbejdsgiveren efter samråd med den pågældende kræves holdt udenfor medlemskab af en arbejderorganisation. Sådanne bestemmelser vil fremover være ugyldige.

Ændringsforslaget vedrører alene beskyttelsen af den positive foreningsfrihed. Ændringsforslaget ændrer derimod ikke ved det forhold, at virksomhedens kollektive overenskomster på den pågældende arbejdsplads er indgået under den generelle forudsætning, at den ikke omfatter arbejdsledende funktioner. Retten til at forblive medlem af en organisation medfører ingen ændring af denne forudsætning. Ændringsforslaget griber altså ikke ind i bestående organisationsmæssige relationer om kollektive interesser på det private arbejdsmarked og berører dermed ikke princippet om og afgrænsningen af, at disse medarbejdere ikke kan omfattes af virksomhedens kollektive overenskomster for menige medarbejdere, og at de heller ikke kan omfattes af kollektive kampskridt.

Til nr. 2

Efter lovforslagets § 4c, stk. 3, bliver aftaler om fagforeningers eneret til at anvise arbejdskraft ugyldige.

I forbindelse med høringen over lovforslaget er det blevet oplyst, at en række overenskomster tillige indeholder bestemmelser, der ikke blot giver en fagforening eneret på anvisning af arbejdskraft, men også bestemmelser, hvorefter anvisning af arbejdskraft fortrinsvis skal ske gennem den overenskomstbærende fagforening. Virkningen af sådanne bestemmelser er, at arbejdsgiveren ved ansættelser er forpligtet til at gå via fagforeningen. Aftalebestemmelser, der enten giver et forbund eneret eller fortrinsret til at anvise arbejdskraft fører reelt til, at foreningsforholdet tillægges betydning i forbindelse med ansættelse, idet medlemskab bliver en forudsætning for at en person kan komme i betragtning til ansættelse. I lighed med eksklusivaftaler begrænser denne type aftaler retten til at stå uden for en forening. Da formålet med lovforslaget er at sikre, at der ikke lægges vægt på foreningsmæssigt tilhørsforhold i forbindelse med ansættelse, foreslås det indsat i § 4 c, stk. 3, at aftalebestemmelser, der giver bestemte fagforeninger fortrinsret til anvisning af arbejdskraft til arbejdsgivere, der er omfattet af den pågældende kollektive overenskomst, ligeledes bliver ugyldige.

Med Menneskerettighedsdomstolens afgørelse af 11. januar 2006 er det fastslået, at retten til ikke at blive tvunget ind i en forening også er beskyttet i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11. For at sikre beskyttelsen af den negative foreningsfrihed fuldt ud og dermed sikre at den danske lovgivning lever op til kravene fra Menneskerettighedsdomstolen, er det efter regeringens vurdering nødvendigt også at gøre op med de aftalebestemmelser, der giver fagforeninger en eneret eller en fortrinsret til at anvise arbejdskraft til de arbejdsgivere, der er omfattet af den pågældende overenskomst. Sådanne aftalebestemmelser er egnede til at begrænse lønmodtageres reelle muligheder for at stå uden for en fagforening eller en bestemt fagforening, hvis de ønsker ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver. Efter regeringens vurdering går ændringsforslaget ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at leve op til dommen fra Menneskerettighedsdomstolen.

  Charlotte Antonsen (V) Â  Erling Bonnesen (V) fmd.  Tina Nedergaard (V) Â  Marion Pedersen (V) Â  Jens Vibjerg (V) Â  Bent Bøgsted (DF) Â  Colette L. Brix (DF) Â  Jakob Axel Nielsen (KF) Â  Tom Behnke (KF) Â  Thomas Adelskov (S) Â  Kim Mortensen (S) nfmd.  Jytte Andersen (S) Â  Anne‑Marie Meldgaard (S) Â  Lone Møller (S) Â  Elisabeth Geday (RV) Â  Ole Sohn (SF) Â  Jørgen Arbo‑Bæhr (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	52		Enhedslisten (EL)	6
Socialdemokratiet (S)	47		Siumut (SIU)	1
Dansk Folkeparti (DF)	24		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	18		Fólkaflokkurin (FF)	1
Det Radikale Venstre (RV)	17		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	11

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 153

Bilagsnr.	Titel
1	Henvendelse af 15/2-06 fra Kristelig Fagbevægelse
2	Høringssvar fra beskæftigelsesministeren
3	Høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
4	Supplerende høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
5	Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6	Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
7	Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
8	1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 153

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om kommentar til henvendelse af 15/2-06 fra Kristelig Fagbevægelse, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm. om ministeren vil stille ændringsforslag til § 4c så den også omfatter aftalebestemmelser der svækker beskyttelse af positiv foreningsfrihed, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
3	Spm. om lovforslaget går videre end, hvad dommene fra Menneskerettighedsdomstolen tilsiger, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm. om dommen ved Menneskerettighedsdomstolen giver belæg for udvidelse af lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå
5	Spm. om nødvendigheden i at ulovliggøre overenskomstaftaler med eksklusivbestemmelser, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå