Folketinget

Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Christiansborg

København, den 31. marts 2006

Sagsnr.: 5171

 

 

 

 

L 149 Forslag til lov om biavl

 

 

Spørgsmål 13:

 

”Det fremgår af ministerens høringsnotat, at biinspektørerene skal ansættes af Plantedirektoratet og udføre deres arbejde efter instruks fra Plantedirektoratet og Danmarks JordbrugsForskning. Det fremgår videre af ministerens svar på L 149- spg. 4, at det er binspektørerne, der skal have bemyndigelse til at trænge ind på en biavlers ejendom uden retskendelse. Hvordan sikres det, at det ikke er samme administrative myndighed, der skal fastsætte detailregler for og efterfølgende selv forestå tvangsindgreb efter § 18?”

 

Svar:

 

Som det fremgår af spørgsmålet, er det hensigten, at Plantedirektoratet skal udstede detailregler på området, ligesom direktoratet i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning vil udarbejde de instrukser, som biinspektørerne skal arbejde efter.

 

Tilsvarende konstruktion kendes fra en lang række andre områder.

 

Biinspektørerne vil i forbindelsen med udførelse af de kontrolopgaver, de bliver pålagt af Danmarks JordbrugsForskning eller af Plantedirektoratet, som andre offentligt ansatte skulle leve op til alminidelig god forvaltningskik, reglerne i forvaltningsloven samt reglerne i  retssikkerhedsloven m.v.

.

 

Hans Chr. Schmidt

 

/Pernille Balslev-Erichsen