Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. marts 2006

2. udkast

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove

(Justering af erhvervsbeskatningen)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

 

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 16 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. december 2005 og var til 1. behandling den 25. januar 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den 19. januar 2006 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 12 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   skatteministeren, tiltrådt af et <>tal:

Til § 1

   1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 12, 4. pkt., ændres »den gennemsnitlige erhvervsmæssige benyttelse i indkomstårene forud for salgsåret.« til: »forholdet mellem den erhvervsmæssige benyttelse for indkomstårene forud for salgsåret og den samlede benyttelse for disse indkomstår.«

[Ændringen fjerner tvivl om, hvilken metode der skal anvendes ved beregning af gevinst og tab, som skal medregnes til indkomstopgørelsen.]

Til § 2

   2) Paragraffen affattes således:

Ȥ 2

I lov nr. 1413 af 21. december 2005 om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) foretages følgende ændringer:

1. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »25 pct.« til: »10 pct.«

2. I § 28, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

 »I kalenderåret 2006 udgør den i 1. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct., og i kalenderåret 2007 og 2008 udgør den i 1. pkt. nævnte ejerandel 15 pct.««

[Konsekvensændring som følge af vedtagelsen af den nye aktieavancebeskatningslov (lov nr. 1413 af 21. december 2005).]

Til § 3

   3) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 9 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4.  Reglerne i stk. 1-3 gælder ikke for fortjeneste ved afståelse af en erhvervsejendom, der efter § 6 A, § 6 C eller § 10 er genanbragt i en ejendom omfattet af stk. 1-3, hvis boligandelen efter genanbringelsen er forøget, og det ikke er muligt at beskatte hele den genanbragte fortjeneste ved afståelsen af den erhvervsmæssige del af den ejendom, hvori fortjenesten er genanbragt. Fortjenesten ved afståelsen af erhvervsejendommen beskattes i det indkomstår, hvor den ejendom, som fortjenesten er genanbragt i, afstås. Den skattepligtige fortjeneste opgøres med de tillæg og nedslag efter denne lov, som erhvervsejendommen havde været berettiget til, hvis fortjenesten var blevet beskattet på tidspunktet for afståelsen af erhvervsejendommen. Hvis en afståelse er omfattet af 1. pkt. bortfalder ved beregning af den skattepligtige indkomst af fortjenesten ved afståelsen af den ejendom, hvori fortjenesten oprindelig har været anbragt, nedslag i denne ejendoms anskaffelsessum efter § 6 A, § 6 C eller § 10.««

[Beskatning af genanbragt fortjeneste ved forhøjet boligandel i blandet benyttet ejendom.]

Til § 6

   4) Det under nr. 1 foreslåede § 2, stk. 1, 3. pkt., udgår.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6, nr. 02.]

   5) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres »jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,« til: »jf. stk. 3,«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6, nr. 02.]

   6) Efter nr. 2 indsættes som nye numre:

»01. I § 2, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:

»Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere med hvem, selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.«

02. § 2, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse eller hvor der er fælles ledelse.««

 [Udvidelse af definitionen på bestemmende indflydelse i transfer pricing reglerne m.m., således at den omfatter aftaler om fælles bestemmende indflydelse og udvidelse af definitionen på koncernforbundne juridiske personer i transfer pricing reglerne m.m., således at den tillige omfatter juridiske personer med fælles ledelse.]

   7) Efter nr. 3 indsættes som nye numre:

»03. I § 16 H, stk. 2, indsættes efter 4. pkt.:

»Ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af selskabsdeltagere med hvem, den skattepligtige har en aftale om udøvelse af fælles væsentlig indflydelse, eller som indehaves af et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, 2. pkt. (transparent enhed), hvori den skattepligtige deltager, medregnes ved opgørelsen i 2. pkt.«

04. I § 16 H, stk. 3, ændres »§ 32, stk. 6, 3. pkt.,« til: »§ 32, stk. 6, 4. pkt.,««

[Udvidelse af definitionen på kontrol og væsentlig indflydelse i CFC-reglerne, således at den omfatter aftaler om fælles væsentlig indflydelse og ejerskab via transparente enheder og konsekvens ændring som følge af ændringsforslag nr. 9.]

Til § 7

   8) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 11, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Gæld til fysiske personer, der er selskabsdeltagere i selskaber og foreninger m.v. omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., (transparente enheder), anses ikke for kontrolleret gæld.««

[Konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 6, nr. 1.]

   9) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 32, stk. 6, indsættes efter 2. pkt.:

»Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af selskabsdeltagere, med hvem moderselskabet har en aftale om udøvelse af fælles væsentlig indflydelse, eller som indehaves af et selskab eller en forening m.v. som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt. (transparent enhed), hvori moderselskabet deltager.««

[Udvidelse af definitionen på kontrol og væsentlig indflydelse i CFC-reglerne, således at den omfatter aftaler om fælles væsentlig indflydelse og ejerskab via transparente enheder.]

Til § 8

   10) Det under nr. 1 foreslåede § 3 B, stk. 1, 3. pkt., udgår.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 12, nr. 02.]

   11) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 3 B, stk. 2, 2. pkt., ændres »jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,« til: »jf. stk. 3,«.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 12, nr. 02.]

   12) Efter nr. 2 indsættes som nye numre:

»01. I § 3 B, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:

»Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.«

02. § 3 B, stk. 3, affattes således:

»Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse eller hvor der er fælles ledelse.««

[Udvidelse af definitionen på bestemmende indflydelse i transfer pricing reglerne m.m., således at den omfatter aftaler om fælles bestemmende indflydelse og udvidelse af definitionen på koncernforbundne juridiske personer i transfer pricing reglerne m.m., således at den tillige omfatter juridiske personer med fælles ledelse.]

Ny paragraf

   13) Efter § 10 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 16. august 2005 som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 27, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:

»Bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 5, og § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.««

[Præcisering af, at dødsboer er omfattet af reglerne for beskatning af genanbragt fortjeneste ved ændret klassifikation af erhvervsejendom og ved forhøjet boligandel i blandet benyttet ejendom]

Til § 11

   14) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. § 1 har virkning for opgørelsen af gevinst og tab på driftsmidler, som afstås den 14. december 2005 eller senere.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

[Indsættelse af ikrafttrædelsesbestemmelse til justeringen af afskrivninger for blandet benyttede biler.]

   15) I stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»1. pkt. har ikke virkning for ejendomme, der før den 15. december 2005 har ændret anvendelse til en beboelsesejendom, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1-3. 1. pkt. har ikke virkning for ejendomme omfattet af § 9 i det omfang, at boligandelen er forøget før den 15. december 2005.«

[Ejendomme med ændret klassifikation og forhøjet boligandel foretaget før den 15. december 2005 omfattes ikke af nye regler]

   16) Stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. § 6, nr. 1, § 7, nr. 1 og 01, og § 8, nr. 1, har virkning for transaktioner, der foretages den 1. januar 2006 eller senere. Ændringen i denne lovs § 8, nr. 1, har virkning for kildeskat pÃ¥ betalinger af renter og kursgevinster, jf. kildeskattelovens § 65 D samt selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d og h, der vedrører tiden fra og med den 1. maj 2006. § 6, nr. 2 og 01-04, § 7, nr. 02, og § 8, nr. 2, 01 og 02, har virkning fra og med 1. maj 2006. § 6, nr. 2, 01 og 02, og § 8, nr. 2, 01 og 02, har dog virkning for transaktioner, der foretages den 1. januar 2006 eller senere, nÃ¥r selskabsdeltagerne direkte eller indirekte er selskaber og foreninger m.v. som nævnt ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt. og skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, 2. pkt., jf. denne lovs § 6, nr. 1, og § 8, nr. 1.«

[Fastsættelse af virkningstidspunktet for de foreslåede ændringer af transfer pricing reglerne m.m. og CFC-reglerne.]

Bemærkninger

Til nr. 1

I forbindelse med høringen er ministeriet blevet opmærksom på, at lovforslagets formulering skaber tvivl om opgørelsen. Tvivlen går på, om der for hvert enkelt indkomstår forud for salgsåret skal udregnes den procentvise erhvervsmæssig benyttelse og derefter foretages en gennemsnitsberegning over disse procenter, eller om beregningen skal ske ud fra den samlede erhvervsmæssige brug for indkomstårene forud for salgsåret sat i forhold til den samlede brug.

Det er hensigten, at beregningen skal ske under et for alle indkomstårene. Herved undgås det at opgørelsen påvirkes af udsving i benyttelsesgraden, hvor den erhvervsmæssige brug ikke er ens hvert indkomstår. På den baggrund foreslås det at ændre formuleringen, så det klart kommer til at fremgå, hvorledes opgørelsen skal foretages.

Det foreslås, at opgørelsen skal ske som forholdet mellem den samlede erhvervsmæssig brug for indkomstårene forud for salgsåret og den samlede brug i disse indkomstår. Efter ændringsforslaget skal opgørelsen ske ved at tælle den erhvervsmæssige brug (antal erhvervsmæssige kilometer) for indkomstårene forud for salgsåret sammen og dividere dette tal med de samme års samlede brug (alle bilens kørte kilometer). Herved bliver skatteyderens afskrivningsvalg uden betydning for opgørelsen den del af gevinst og tab, som skal påvirke indkomstopgørelsen.

Hvor der er tale om en blandet benyttet bil erindres, at overførsel fra virksomhedsordningen til den private sfære behandles som salg. Ved udtagning af bilen skal der derfor ske en opgørelse med henblik på at beskatte en eventuel gevinst og genvundne afskrivninger eller et eventuelt tab. Bilen udtages til handelsværdien og handelsværdien anvendes som henholdsvis salgssum ved opgørelsen i forbindelse med udtagning af virksomhedsordningen, og købssum ved opgørelsen af gevinst og tab ved et senere faktisk salg.

Hvis en blandet benyttet bil først bruges uden for virksomhedsordningen og senere lægges ind i virksomhedsordningen, skal der ikke ske en opgørelse af gevinst og tab ved indskud af bilen i virksomhedsordningen. Ved et salg af bilen i virksomhedsordningen foretages opgørelsen efter afskrivningslovens § 12 på baggrund dels af årene uden for virksomhedsordning og årene i virksomhedsordningen. Salgsåret medregnes ikke. De år, hvor bilen er i virksomhedsordningen anses bilen for fuldt ud erhvervsmæssigt benyttet.

Til nr. 2

Folketinget har efter fremsættelsen af lovforslaget vedtaget en ny aktieavancebeskatningslov (lov nr. 1413 af 21. december 2005). Ændringsforslaget medfører, at ændringerne i aktieavancebeskatningsloven foretages i den nye aktieavancebeskatningslov.

Til nr. 3

Formålet med ændringen er at sikre, at fortjeneste ved salg af en erhvervsejendom, der er genanbragt i en ny erhvervsejendom, hvor boligandelen efter genanbringelsen er forøget, altid bliver beskattet.

Erhvervsandelen i en erhvervsejendom skal dog altid være mindst 25 pct. Det skyldes, at en ejendom med en erhvervsandel på under 25 pct. ikke vil kunne blive vurderet som en erhvervsejendom efter vurderingslovens regler. Det kan dog ikke afvises, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor den opgjorte fortjeneste ved afståelse af erhvervsandelen vil blive mindre end den genbragte fortjeneste i ejendommen. I den situation undgår den overskydende del af den genanbragte fortjeneste beskatning på samme måde som den fortjeneste, der genanbringes i en ejendom, der senere omdannes til en ejendom omfattet af parcelhusreglen.

For at sikre, at den genanbragte fortjeneste altid bliver beskattet i de situationer, hvor hele fortjenesten ikke kan indeholdes i fortjenesten ved afståelse af den ejendom, hvor fortjenesten er genanbragt, foreslås, at hele den genanbragte fortjeneste beskattes efter de samme regler, som gælder for ejendomme, der omklassificeres til boligejendomme. For at undgå dobbeltbeskatning i de situationer bortfalder reduktionen af nedslaget i anskaffelsessummen ved beregningen af fortjenesten ved afståelse af den ejendom, hvor fortjenesten var genanbragt.

Til nr. 4 og 5

Der er tale om konsekvensændringer som følge af den samlede definition af koncernforbundne juridiske selskaber, jf. nr. 6.

Til nr. 6

Ændringen af ligningslovens § 2, stk. 2

Den foreslåede bestemmelse svarer til den bemærkning, som findes i lovforslagets bemærkninger til § 6, nr. 1 og 2:

»Bestemmelsen vil ligeledes finde anvendelse, selvom kapitalfondene administreres af forskellige administratorer, når administratorerne har lavet en aftale om fælles ledelse af det fællesejede selskab.«

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har påpeget, at denne del af bemærkningerne ikke kan rummes af det sproglige indhold af lovforslagets § 6, nr. 1.

Hvis flere opkøbende kapitalfonde i detaljeret grad aftaler, hvordan det opkøbte selskab i fremtiden skal ledes - agerer de som en samlet enhed. Der ses ikke at være forskel på denne situation – og den situation, hvor de opkøbende kapitalfonde opretter et fælles interessentselskab med henblik på opkøbet. Sidstnævnte situation er omfattet af forslaget – førstnævnte situation bør derfor også omfattes af forslaget.

Det foreslås derfor, at når det skal bedømmes, om en kapitalfond har bestemmende indflydelse i et selskab, medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere med hvem, kapitalfonden har en aftale om udøvelse af bestemmende indflydelse. Samtidigt foreslås det, at bestemmelsen ligeledes skal gælde for selvstændige selskabsskattesubjekter så som aktieselskaber. Transfer pricing reglerne m.fl. vil dermed få virkning, hvis to selskaber har aftalt fælles bestemmende indflydelse i et selskab, som de ejer (50/50).

Bestemmelsen vil alene finde anvendelse, når der foreligger en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Bestemmelsen medfører ikke, at selskabsdeltagerne indbyrdes er koncernforbundne. Bestemmelsen medfører alene, at selskabsdeltagerne anses for at have bestemmende indflydelse i det fællesejede selskab. Såvel direkte som indirekte selskabsdeltagere vil blive anset for at have bestemmende indflydelse i det fællesejede selskab. Det er således ikke muligt at undgå at blive omfattet af bestemmelsen ved at indskyde mellemliggende holdingselskab.

Bestemmelsen vil således finde anvendelse på såvel kapitalfondene som mellemholdingselskaber, når to kapitalfonde med hvert sit mellemholdingselskab har aftalt udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Dette vil gælde, uanset om aftalen er indgået mellem kapitalfondene eller mellem mellemholdingselskaberne.

Det vil bero på en konkret vurdering af den foreliggende aftale, om der foreligger en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. I denne vurdering kan indgå, om aftalen medfører:

-          fælles rÃ¥den over flertallet af stemmerettigheder,

-          fælles udnævnelse eller afsættelse af et flertal af medlemmerne i selskabets øverste ledelsesorgan eller

-          fælles bestemmende indflydelse overs selskabets driftsmæssige og finansielle ledelse.

Kapitalfonde, der foretager en fælles investering, vil ofte aftale fælles bestemmende indflydelse. De deltagende kapitalfonde vil således i forbindelse med den fælles investering typisk aftale fælles retningslinjer på en række områder, f.eks. i form af en aktionæroverenskomst. Dette kan eksempelvis være:

-          Krav til minimumsinvestering/ejerandel og eventuelt om deltagelse i fremtidige kapitalforhøjelser for at finansiere yderligere opkøb.

-          Ret til at kunne kræve at sælge pÃ¥ samme vilkÃ¥r som en sælgende aktionær og pligt til at skulle sælge pÃ¥ samme vilkÃ¥r som en sælgende aktionær (sÃ¥kaldt tag along & drag along).

-          Enighed om den fælles strategi med investeringen (investeringshorisont, eventuel foretrukken exit-mÃ¥de).

-          Aftale om fælles udpegning af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsens virke (bestemmelser som typisk forekommer i bestyrelsens forretningsorden om møder, quorum, flertalsregler, krav til kvalificerede flertal i visse beslutninger, m.v.).

-          Retningslinjer for strategien for den købte virksomhed.

En aktionæroverenskomst er ikke i sig selv tilstrækkelig til at fastslå, at der er indgået en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Visse aktionæroverenskomster indeholder eksempelvis bestemmelser om forkøbsret ved salg og bestemmelser om begrænsninger i pantsætningsadgangen. Sådanne bestemmelser medfører ikke i sig selv, at der udøves fælles bestemmende indflydelse.

Der vil i situationerne med fælles bestemmende indflydelse være tale om, at selskaberne eller kapitalfondene er uafhængige på en lang række punkter. De vil have forskellige investorkredse, ledelser, investeringsprofiler, forretningsstrategier og skattemæssige positioner, ligesom de meget vel hver for sig kan have investeringer i konkurrerende virksomheder. Før en konkret investering foretages, vil der ofte ikke være kontraktlige forpligtelser selskaber og fondene imellem.

Nyaffattelsen af ligningslovens § 2, stk. 3

Det foreslås, at der ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer,

-          hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse eller

-          hvor der er fælles ledelse.

Det foreslåede første led svarer til den nuværende bestemmelse i ligningslovens § 2, stk. 3.

Det foreslåede andet led indeholder tilfælde, hvor de juridiske personer har fælles ledelse. Denne del indgår allerede i det fremsatte lovforslag for så vidt angår de transparente enheder (der henvises til bemærkningerne herom i lovforslaget). Det foreslås, at to selskaber (f.eks. aktieselskaber) på tilsvarende måde anses for koncernforbundne, hvis de administreres af den samme ledelse eller hvis der er væsentlige personsammenfald i de to selskabers ledelse.

Til nr. 7

Der henvises til bemærkningerne til nr. 9, hvor der foreslås en tilsvarende ændring af selskabsskattelovens § 32, stk. 6.

Til nr. 8

Reglerne om tynd kapitalisering finder efter gældende regler kun anvendelse på gæld til koncernforbundne juridiske personer. Gæld til fysiske personer er ikke omfattet af reglerne.

Med ændringen af koncerndefinitionen i ligningslovens § 2 ligestilles interessentselskaber m.fl. med juridiske personer. Hvis selskabsdeltagerne i interessentselskabet er fysiske personer, vil lovforslaget som fremsat medføre, at gæld til interessenterne omfattes af reglerne om tynd kapitalisering.

Lovforslaget som fremsat vil eksempelvis medføre, at hvis et interessentselskab med selskabsdeltagerne Hansen og Pedersen ejer et tynd kapitaliseret anpartsselskab, vil anpartsselskabet få beskåret fradragsretten på gæld til selskabsdeltagerne. Renteindtægten vil fortsat være skattepligtig for Hansen og Pedersen som kapitalindkomst. Det har ikke været hensigten at ændre på det forhold, at der ikke sker rentefradragsbeskæring i forhold til fysiske personer. Det foreslås derfor, at gæld til fysiske personer, der er selskabsdeltagere i selskaber og foreninger m.v. omfattet af ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., (transparente enheder), ikke anses for omfattet af reglerne om tynd kapitalisering (gælden anses ikke for at være kontrolleret gæld).

Til nr. 9

I selskabsskattelovens § 32 findes CFC-beskatningsreglerne, som skal sikre dansk selskabsbeskatning af mobile indkomster (f.eks. renter) placeret i datterselskaber i lavskattelande. Det er muligt for danske selskaber i fællesskab (minimum fem selskaber) at oprette og drive finansielle datterselskaber i skattelylande – uden at blive omfattet af CFC-reglerne. Hvis de danske selskaber har aftalt fælles væsentlig indflydelse, burde datterselskabet imidlertid være omfattet af reglerne. Argumentationen svarer til den, som er gengivet ovenfor vedrørende ligningslovens § 2 under bemærkningerne til ændringsforslag nr. 6.

Når selskaberne har aftalt fælles væsentlig indflydelse, agerer de som en samlet enhed. CFC-reglerne bør derfor finde anvendelse ved aftalt væsentlig indflydelse. Tilsvarende bør CFC-reglerne finde anvendelse, hvis de danske selskaber har etableret et fælles kommanditselskab eller lignende, hvorigennem det udenlandske selskab ejes og drives. Hvis selskaberne – i stedet for aftalen om fælles væsentlig indflydelse eller kommanditselskabet – havde oprettet et selvstændigt dansk skattesubjekt (et holdingselskab), ville holdingselskabet være blevet CFC-beskattet.

De gældende CFC-regler finder imidlertid ikke anvendelse, idet hvert af selskaberne ejer mindre end 25 pct. af kapitalen i skattely-selskabet. CFC-reglerne forudsætter, at den dansk bosiddende har mindst 25 pct. af aktiekapitalen i CFC-selskabet. Eksempel:

Fem danske selskaber opretter og driver i fællesskab et datterselskab i et lavskatteland. De laver en aftale om fælles væsentlig indflydelse, hvor investerings- og udbyttestrategien er fastlagt for datterselskabet, som i det store hele er en pengetank. De indskyder hver et beløb i datterselskabet, f.eks. 10 mio. kr. De fem selskaber kan herved undgå beskatning af afkastet (renterne) af det indskudte beløb. Såfremt selskaberne har lånt den indskudte kapital, vil selskaberne endog have fradrag i Danmark for renteudgifterne.

Det foreslås derfor, at der ved bedømmelse af, om et moderselskab kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et datterselskab, medregnes de ejerandele og stemmerettigheder,

-          som indehaves af selskabsdeltagere med hvem, moderselskabet har en aftale om udøvelse af fælles væsentlig indflydelse, eller

-          som indehaves af et kommanditselskab/interessentselskab mv. (som nævnt i ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt.), hvori moderselskabet deltager.

Første led skal fortolkes på samme måde som de tilsvarende bestemmelse i ligningslovens § 2 og skattekontrollovens § 3 B. Det bemærkes dog, at ejerkravet i selskabsskattelovens § 32 er 25 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct. af stemmerettighederne.

Moderselskabet beskattes kun af den del af datterselskabets CFC-indkomst, der svarer til moderselskabets egen (direkte eller indirekte) ejerandel af datterselskabet. Ejerandele ejet af andre selskabsdeltagere medregnes ikke ved afgørelsen af, hvor stor en del af datterselskabets indkomst, der skal medregnes ved indkomstopgørelsen. Det skal dog bemærkes, at de andre selskabsdeltagere i sagen natur selvfølgelig selv kan være CFC-skattepligtig af datterselskabets indkomst, hvis de andre selskabsdeltagere er dansk skattepligtige personer, selskaber eller fonde.

Til nr. 10 og 11

Der kan henvises til de tilsvarende ændringsforslag vedr. ligningslovens § 2 (ændringsforslag nr. 4-5).

Til nr. 12

Der kan henvises til de tilsvarende ændringsforslag vedr. ligningslovens § 2 (ændringsforslag nr. 6).

Til nr. 13

Med den foreslåede ændring præciseres, at de foreslåede ændringer af reglerne for beskatning af genanbragt fortjeneste i en ejendom, der ændrer klassifikation eller hvor boligandelen forhøjes, også gælder for dødsboer.

Til nr. 14

Den nye formulering af afskrivningslovens § 12, 4. pkt. bevirker, at opgørelsen bliver lidt anderledes end beskrevet i den gældende Ligningsvejledning. Det skyldes, at beregningen ikke længere skal ske ud fra de årligt beregnede afskrivninger. Beregningen skal fremover ske direkte på baggrund af den erhvervsmæssige brug i forhold til den samlede brug. Herved indgår den løbende nedskrivning af afskrivningsgrundlaget ikke længere i beregningen.

er

Det foreslås derfor, at bestemmelsen først skal have virkning for opgørelsen af gevinst og tab på driftsmidler som sælges ved fremsættelsen af dette lovforslag eller senere. Lovforslaget er fremsat den 14. december 2005. Den nye beregningsmåde skal derfor først anvendes ved salg af driftsmidler, der foretages den 14. december 2005 eller senere.

Til nr. 15

Med den ændrede ikrafttrædelsesbestemmelse fritages ejere af ejendomme, der før den 15. december 2005 har ændret klassifikation fra erhvervsejendom til boligejendom for den foreslåede beskatning. Med den foreslåede ikrafttrædelse for de nye regler således alene virkning for ejendomme, hvori der er genanbragt fortjeneste ved afståelse af en erhvervsejendom, men hvor den ejendom, hvori genanbringelsen er foretaget først ændrer klassifikation efter lovforslagets fremsættelse. Det foreslås, at tilsvarende gælder for en erhvervsejendom, hvor boligandelen er forøget inden lovforslagets fremsættelse. Hvis en boligandel yderligere er forhøjet efter 14. december 2005, har de nye regler virkning for denne yderlige forøgelse af boligandelen.

Til nr. 16

Det foreslås, at de ændringsforslag, som vedrører koncerndefinitionen i transfer pricing reglerne m.m. og i CFC-beskatningsreglerne, får virkning fra og med 1. maj 2006. Ændringerne af transfer pricing reglerne m.m. får dog virkning allerede fra og med 1. januar 2006, når selskabsdeltagerne direkte eller indirekte er transparente enheder (herunder kapitalfonde organiseret som kommanditselskaber). Disse ændringer blev nemlig allerede annonceret i det oprindelige fremsatte lovforslag.

Med det foreslåede virkningstidspunkt for ændringerne af CFC-beskatningsreglerne vil der være udenlandske datterselskaber, som skal bedømmes i forhold til CFC-reglerne for en periode, som ikke udgør et helt indkomstår. Hvis et udenlandsk selskab eksempelvis har kalenderårs regnskab, vil der – ved såvel bedømmelsen af, om moderselskabet skal medregne datterselskabets CFC-indkomst som ved moderselskabets indkomstopgørelse, – kun skulle tages hensyn til indkomsten og beskatningen i perioden fra og med den 1. maj 2006 til den 31. december 2006. Dette medfører endvidere bl.a., at afskrivningsberettigede aktiver – som ved fastsættelsen af indgangsværdier skal anses for afskrevet med de samlede udenlandske skattemæssige afskrivninger – tillige skal anses for afskrevet med de udenlandske skattemæssige afskrivninger, der kan henføres til årets første fire måneder.

Det foreslås samtidigt, at det foreslåede virkningstidspunkt for kildeskat på renter til kapitalfondsdeltagere hjemmehørende i et skattely land ændres fra den 1. april 2006 til den 1. maj 2006. Dette skyldes, at lovforslaget næppe kan forventes vedtaget og stadfæstet inden den 1. april 2006. Efter den nuværende tidsplan for lovforslaget afgives der betænkning på lovforslaget den 22. marts 2006.

Provenumæssige konsekvenser.

Ændringsforslagene har primært til hensigt at sikre at det tilsigtede mål med lovforslaget opnås.

Forslaget om udvidelsen af anvendelsesområdet for CFC-reglerne har karakter af en værnsregel, der skal hindre et utilsigtet provenutab.

  Kim Andersen (V) Â  Charlotte Antonsen (V) Â  Peter Christensen (V) nfmd.  Lars Christian Lilleholt (V) Â  Torsten Schack Pedersen (V) Â  Mikkel Dencker (DF) Â  Colette L. Brix (DF) Â  Charlotte Dyremose (KF) Â  Jakob Axel Nielsen (KF) Â  Frode Sørensen (S) Â  René Skau Björnsson (S) fmd.  Jens Peter Vernersen (S) Â  John Dyrby (S) Â  Lene Jensen (S) Â  Poul Erik Christensen (RV) Â  Morten Homann (SF) Â  Frank Aaen (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	52		Enhedslisten (EL)	6
Socialdemokratiet (S)	47		Siumut (SIU)	1
Dansk Folkeparti (DF)	24		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	18		Fólkaflokkurin (FF)	1
Det Radikale Venstre (RV)	17		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	11

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 116

Bilagsnr.	Titel
1     2	Svar pÃ¥ spm. S 1189 om at lukke det skattehul, ministeren erkendte i sin besvarelse af spm. 12 til lovforslag L 29, jf. 2004-05, 1. samling, fra skatteministeren Meddelelse om at lovforslaget er sendt i høring med frist til den 13/1-06, fra skatteministeren
3	Henvendelse af 13/1-06 fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
4	Høringssvar fra skatteministeren
5	Udkast til tidsplan for Skatteudvalgets behandling af lovforslaget
6	Artikel fra Skat-udland nr. 1, januar 2006: »L 116 udvidelse af koncernbegrebet med kapitalfonde m.v.«.
7	Henvendelse af 24/2-06 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
8	Ændringsforslag fra skatteministeren
9	Kommentar til henvendelse af 24/2-06 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, fra skatteministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 116

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om kommentar til artikel fra Skat-udland nr. 1, januar 2006: »L 116 udvidelse af koncernbegrebet med kapitalfonde m.v.«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm. om ministeriets arbejde med at lukke kapitalfondenes skattehul, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3	Spm. om skattehullet ift. kapitalfonde allerede i foråret 2005 blev berørt i forbindelse med behandlingen af lovforslag L 121, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm. om grunden til, at det skulle tage i bedste fald fire måneder, i værste fald væsentligt længere for ministeren at lukke det konstaterede skattehul for kapitalfonde, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5	Spm. om arbejdet med at lukke skattehullet i forbindelse med parcelhusreglen først blev igangsat efter et spørgsmål rejst i Skatteudvalget i november 2004 under behandlingen af lovforslag L 29, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
6	Spm. om grunden til, at det skulle tage over et år for ministeren at lukke det konstaterede skattehul ift. parcelhusreglen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
7	Spm. om det fortsat er ministerens påstand, at det er regeringens politik at lukke identificerede skattehuller »omgående«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
8	Spm. om en liste over væsentlige skattehuller, regeringen siden 2001 har lukket af egen drift, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
9	Spm. om at iværksætte en undersøgelse af kapitalfondes udnyttelse af skattehullet ift. tynd kapitalisering m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå
10	Spm. om lovforslaget efter ministerens opfattelse også dækker det tilfælde, hvor en gruppe af kapitalfonde gennem en aktionæroverenskomst opretter et holdingselskab, der forestår opkøbet af det danske selskab, og hvor ingen af denne gruppe af kapitalfonde har mere end 50 pct. ejerskab af det opkøbte selskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
11       12	Spm. om at fremsætte et ændringsforslag til lovforslaget, sÃ¥ledes at skattehullet ogsÃ¥ lukkes for grupper af kapitalfonde, der - f.eks. som i tilfældet TDC - opkøber virksomheder, til skatteministeren, og ministerens svar herpÃ¥ Spm. om, i hvilke tilfælde skattehullerne først har været omtalt i pressen, jf. svar pÃ¥ spm. 8, til skatteministeren, og ministerens svar herpÃ¥

+++Bilag+++Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra SF.

 

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes kommentere artiklen fra Skat-udland nr. 1, januar 2006: »L 116 udvidelse af koncernbegrebet med kapitalfonde m.v.«, jf. L 116 – bilag 6.

Svar:

Den i spørgsmålet omtalte artikel er skrevet af rådgivende skatterevisor Christen Amby og er offentliggjort som SU 2006,4. Artiklen er for store deles vedkommende en gennemgang af lovforslagets indhold, dvs. af rent deskriptiv karakter. Jeg vil ikke kommentere disse dele af artiklen. Jeg vil koncentrere min kommentering til artiklens øvrige dele.

Amby skriver, at bestemmelsens formulering må »forstås således, at den ikke omfatter situationer, hvor der deltager flere kapitalfondsgrupper, og ingen heraf har over 50 pct. ejerskab i det opkøbte selskab.«

I bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 1 og 2, er det anført, at »Bestemmelsen vil ligeledes finde anvendelse, selvom kapitalfondene administreres af forskellige administratorer, når administratorerne har lavet en aftale om fælles ledelse af det fællesejede selskab.«

Denne bemærkning angiver således, at bestemmelsen ligeledes finder anvendelse, når flere kapitalfondsgrupper har lavet en aftale om fælles ledelse af det opkøbte selskab. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer påpegede imidlertid i deres høringssvar, at denne del af bemærkningerne ikke kan rummes af det sproglige indhold af lovforslaget.

Jeg annoncerede derfor allerede i forbindelse med første behandlingen af lovforslaget, at jeg vil fremsætte et ændringslovforslag, der sikrer, at det ikke er muligt at komme uden om reglerne.

Ændringsforslag vil medføre, at transfer pricing reglerne mv. vil omfatte situationer, hvor uafhængige kapitalfonde aftaler fælles bestemmende indflydelse over det opkøbte selskab. Reglerne vil dermed omfatte situationer, hvor ingen af kapitalfondene enkeltvis ejer mere end 50 pct. af aktierne eller stemmerettighederne.

Det vil være en forudsætning, at der foreligger en aftale om udøvelse af bestemmende indflydelse. Det vil bero på en konkret vurdering, om der er tale om en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse.

Efter Ambys »mening er det et generelt problem i relation til TP-reglerne, at der ikke foreligger bestemmende indflydelse, når flere af hinanden (finansielt og familiemæssigt) uafhængige personer og/eller selskaber handler samlet«.

Det ovenfor annoncerede ændringsforslag vil tillige medføre, at reglerne om transfer pricing m.v. tillige vil finde anvendelse, når selskaber og/eller personer har aftalt fælles bestemmende indflydelse. Den ændring, som jeg vil foreslå i ændringsforslaget, vil være en generel ændring af definitionen på bestemmende indflydelse i ligningslovens § 2, stk. 2, og skattekontrollovens § 3 B, stk. 2.

Det generelle problem, som Amby påpeger, vil således blive løst.

Amby mener, at de foreslåede regler kan give anledning til afgrænsningsproblemer i mere simple forhold. Eksempelvis afgrænsningen mellem samejer og interesssentselskaber, hvor to personer i fællesskab ejer en ejendom.

Det er korrekt, at lovforslaget vil medføre, at afgrænsningsvanskelighederne forøges. Dette er en følge af, at koncerndefinitionen ikke længere vil være rent objektiv konstaterbar. Tidligere skulle der udelukkende ses på ejerskabet af aktiekapitalen og rådigheden over stemmerettighederne.

Det er ligeledes korrekt, at denne forøgelse af afgrænsningsvanskeligheder tillige gælder i de mere simple forhold. Eksempelvis om to fysiske personer, som hver ejer 50 pct. i et selskab, ejer selskabet via et I/S eller ejerskabet blot er et sameje. Hvis der er tale om et sameje, vil det - med det bebudede ændringsforslag - skulle afgøres, om de to personer har aftalt fælles bestemmende indflydelse i selskabet.

Afgrænsningsvanskelighederne skal imidlertid vejes op imod ønsket om robuste skatteregler. Regeringen finder ved en sådan afvejning, at hensynet til robuste skatteregler vejer tungest.

For så vidt angår kildeskatten på renter betalt til transparente enheder skriver Amby:

»Det vil i mange tilfælde være uklart, hvem der er den skatteretslige modtager af renter og afdrag, og meget tyder på, at der er mange kapitalfonde, hvis juridiske enheder er hjemmehørende i skattelylande, som Danmark ikke har dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og hvor kildebeskatningen derfor bliver aktuel, hvis loven skal overholdes ud fra sit bogstav.

For danske selskaber, der har finansiering fra kapitalfonde og deres investorer, og som vil overholde lovgivningen, bliver det formentlig nødvendigt at indhente erklæringer fra modtagerne af renter og afdrag på, at de opfylder betingelserne for fritagelse for kildeskat.«

Den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, medfører, at der skal indeholdes kildeskat på renter, der betales til visse udenlandske aktionærer,

-          som er selskaber,

-          som er hjemmehørende i et land, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og

-          som er selskabsdeltager i en skattemæssigt transparent enhed, der direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over rentebetaleren.

Efter Skatteministeriets opfattelse er indeholdelsespligten mulig at administrere. Det må formodes, at kapitalfonden kender sine selskabsdeltagere. Kapitalfonden må formodes at vide, hvem der har ret til afkastet af den investerede kapital. Denne information kan kapitalfonden videregive til rentebetaleren, som kapitalfonden har bestemmende indflydelse over.

Spørgsmål 2:

Kan ministeren bekræfte, at ministeriets arbejde med at lukke kapitalfondenes skattehul ift. reglerne om tynd kapitalisering mv. først blev igangsat i oktober 2005 efter en række artikler i bl.a. Berlingske Tidende og Jyllandsposten og spørgsmål rejst af Morten Homann (SF)?

Svar:

Det er korrekt, at vi først blev tilstrækkeligt opmærksomme på problemstillingen i forbindelse med den offentlige debat i slutningen af oktober 2005.

Spørgsmål 3:

Kan ministeren bekræfte, at skattehullet ift. kapitalfonde allerede i foråret 2005 blev berørt i forbindelse med behandlingen af lovforslag L121, bl.a. i spørgsmål 87 fra Skatteudvalget, og at ministeren allerede her kunne have grebet til handling?

Svar:

Det er korrekt, at jeg under behandlingen af sambeskatningslovforslaget (L 121) i foråret 2005 svarede bekræftende på, at reglerne om tynd kapitalisering (under visse forudsætninger) ikke finder anvendelse mellem en kapitalfond og et holdingselskab, som fonden har stiftet med henblik på at opkøbe et andet dansk selskab. På daværende tidspunkt var vi i Skatteministeriet og jeg som minister meget fokuseret på sambeskatningsreglerne og svarede derfor ud fra en betragtning om, hvorvidt sambeskatningsforslaget ændrede ved den eksisterende retstilstand. Det gjorde det – som fremgår af svarene - ikke.

Vi var derfor ikke tilstrækkeligt opmærksomme på problemstillingen. I forbindelse med den offentlige debat, der var i slutningen af oktober 2005, blev vi opmærksomme på, at der er en skævhed i reglerne. Kapitalfonde, der er skattemæssigt transparente, kan derved blive stillet bedre end »almindelige« selskaber ved opkøb af virksomheder, fordi en sådan kapitalfond ikke vil være omfattet af reglerne om tynd kapitalisering.

Jeg bebudede den 2. november derfor det nu fremsatte lovforslag L 116, som blev fremsat den 14. december 2005.

Spørgsmål 4:

Hvad er grunden til, at det skulle tage i bedste fald fire måneder, i værste fald væsentligt længere for ministeren at lukke det konstaterede skattehul for kapitalfonde?

Svar:

Som beskrevet under besvarelsen af spørgsmål 3 blev vi først tilstrækkeligt opmærksomme på skævheden i reglerne i forbindelse med den offentlige debat i slutningen af oktober 2005. Jeg bebudede herefter den 2. november det nu fremsatte lovforslag L 116, som blev fremsat den 14. december 2005.

Spørgsmål 5:

Kan ministeren bekræfte, at ministeriets arbejde med at lukke skattehullet i forbindelse med parcelhusreglen først blev igangsat efter et spørgsmål rejst i Skatteudvalget i november 2004 under behandlingen af lovforslag L 29?

Svar:

I en artikel i Tidsskrift for Skatteret den 5. november 2004 (TfS 2004.795) gjorde forfatterne opmærksom på, at en genanbragt skattepligtig ejendomsavance i en erhvervsejendom ved omklassificering af ejendommen til et parcelhuse kunne undgå beskatning.

I forbindelse med behandlingen af forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og virksomhedsskatteloven (Justeringer af erhvervsbeskatning) (L 29- folketingsåret 2004/2005 1. samling) blev jeg spurgt om, hvad jeg ville gøre i anledning af den nævnte uhensigtsmæssighed i genanbringelsesreglerne.

Jeg lovede i svaret på spørgsmålet, at jeg ville bede mine embedsmænd se på spørgsmålet om genbeskatning af genplacerede ejendomsavancer ved omklassificering til parcelhuse med henblik på en vurdering af, om problemstillingen bør føre til lovgivningsinitiativ. I den vurdering ville jeg se på udbredelsen af fænomenet og de tekniske muligheder for at begrænse et eventuelt misbrug holdt op imod hensynet til de erhvervsdrivende, som i dag benytter reglerne om genplacering af ejendomsavance i en ny erhvervsejendom. Dette fremgår også af pkt. B i de almindelige bemærkningere til lovforslaget.

Spørgsmål 6:

Hvad er grunden til, at det skulle tage over et år for ministeren at lukke det konstaterede skattehul ift. parcelhusreglen?

Svar:

Som jeg lovede i svaret på spørgsmål 12 i forbindelse med behandlingen af forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og virksomhedsskatteloven (Justeringer af erhvervsbeskatning) (L 29- folketingsåret 2004/2005 1. samling) har Skatteministeriet i samarbejde med Skat, Hovedcenteret, overvejet problemstillingen nærmere.

Hverken Skatteministeriet eller SKAT, Hovedcenteret, havde set konkrete eksempler på brugen af den nævnte konstruktion før problemstillingen blev rejst i artiklen i Tidsskrift for Skatteret. Efterfølgende har SKAT, Hovedcenteret, først i november 2005 ved visitation af bindende ligningssvar set det første konkrete eksempel på brug af det hul som lovforslaget nu lukker. Det må derfor antages, at de nye regler berører meget få afståelser af fast ejendom årligt.

Skatteministeriet overvejede nærmere, hvorledes den nævnte uhensigtsmæssighed kunne fjernes uden at det medførte uheldige virkninger for de ejere, der anvender genanbringelsesreglerne efter de oprindelige hensigter. I overvejelserne indgik alle de situationer, hvor der kan ske omklassifikation af en ejendom efter ejendomsavancen er genanbragt. Dvs. ikke kun den situation, der var nævnt i artiklen.

I første omfang nåede ministeriet frem til, at det alene var nødvendigt at ændre af reglerne for de ejendomme, der omklassificeres fra erhvervsejendomme/blandede ejendomme til parcelhuse.  I forbindelse med høringen af lovforslaget blev imidlertid gjort opmærksom på at konstruktionen også kunne anvendes af blandede ejendomme, hvor boligdelen udvides. Selv om vi oprindelig skønnede den misbrugsmulighed var mere teoretisk end reel, har vi alligevel for at fjerne alle uhensigtsmæssigheder valgt at fremsætte et ændringsforslag, der også omfatter denne situation.

Desuden overvejede vi på hvilket tidspunkt den genanbragte fortjeneste evt. skulle beskattes, når en ejendom ændrede klassifikation. I disse overvejelser indgik også en stikprøveundersøgelse af, hvorledes genanbragt fortjeneste i fast ejendom registreres af skattemyndighederne. På baggrund af disse overvejelser fandt ministeriet, at en beskatning af den genanbragte fortjeneste på det tidspunkt, hvor den ejendom, hvor fortjenesten er anbragt afstås, var det mest hensigtsmæssige beskatningstidspunkt.

Endelig havde den nævnte uhensigtsmæssighed et sådant omfang og karakter, at en ændring ikke kunne bære et selvstændigt lovforslag. En ændring af reglerne skulle derfor indgå i en sammenhæng, hvor den foreslåede ændring, var naturlig.

Det er grunden til, at det nævnte ændringsforslag først er fremsat nu.

Spørgsmål 7:

Er det fortsat ministerens påstand, at det er regeringens politik at lukke identificerede skattehuller »omgående«?

Svar:

Det er regeringens politik uden tøven at slå ned på og lukke eventuelle skattehuller, så snart myndighederne bliver opmærksomme på dem.

Spørgsmål 8:

Kan ministeren komme med en liste over væsentlige skattehuller, regeringen siden 2001 har lukket af egen drift, dvs. før hullet har været omtalt i pressen eller er blevet rejst i Folketinget af SF eller andre oppositionspartier?

Svar:

Det er regeringens politik at lukke huller. Regeringen har i en lang række tilfælde fremsat lovforslag med det formål at lukke huller – og regeringen har ikke i ét eneste tilfælde afvist at lukke et skattehul.

I nogle tilfælde har hullet i forvejen været omtalt i pressen eller har været rejst i Folketinget – i andre tilfælde har hullet ikke været omtalt.

Regeringen har i alle tilfældene lukket skattehullerne af egen drift.