J.nr. 2005-711-0051    Dato: 3. marts 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget L     115 - Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven og lov om o  p- krævning og in  ddrivelse af visse fordringer (Administrativ bistand i skat- tesager, som ikke er straffesager). Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.    1-5 af 27. januar 2006 . Kristian Jensen /  Ivar Nordland

Side 2 Spørgsmål 1:   Hvilke retssikkerhedsmæssige krav eller rettigheder har en borger, der bliver udsat for inddrivelse fra udenlandske myndigheder? Svar: Lovforslaget har ikke nogen indflydelse på borgernes retssikkerhedsmæssige krav eller re   t- tigheder. Udgangspunktet er i dag, at borgerne har samme retssikkerhedsmæssige krav og rettigheder, når de udsætt   es for inddrivelse af et udenlandsk skattekrav, som de har, når de udsættes for inddrivelse af et dansk skattekrav. Sådan vil det også fortsat være efter lo v- ændringen. Og inddrivelsen gennemføres af SKAT, i   kke af de udenlandske myndigheder.   Lovforslaget har heller ikke nogen indflydelse på omfa nget af Danmarks forpligtelser til at bistå andre landes myndigheder med inddrivelse af udenlandske offentlige krav. Lovforsl a- get har til formål at sikre det interne retsgrundlag for, at Danmark i fremtiden vil kunn e op- fylde sine forpligtelser efter nye administrative aftaler om administrativ bistand til inddri- velse af udenlandske skattekrav, som SKAT indgår.    Det nærmere indhold af Danmarks aktuelle forpligtelser fremgår af de internationale hjemmelsgrundlag. De indeholder samtidig regler, der sikrer de berørte borgeres rettigh e- der. SKAT bistår ikke udenlandske myndigheder med inddrivelse af udenlandske o ffentlige krav, medmindre der foreligger et hjemmelsgrundlag, der er tiltrådt både af det anmodende land og af Danmark. Udenlandske myndigheder, som har krav, som ikke er omfattet af et hjemmelsgrundlag, kan ikke få bistand af danske administrative myndigheder til inddrivelse af kr avet. De er således henvist til at benytte samme fremgangsmåde, som gælder for udenla ndske personer m.v., som har privatretlige krav mod borgere eller virksomheder her i landet, dvs. til at søge dom for kravet og derefter søge dommen tvang sfuldbyrdet i Danmark efter retsplejelovens regler.    For så vidt angår udenlandske krav på skatter m   .v. er de mest anvendte internationale hjemmelsgrundlag: - den nordiske aftale af 7. december 1989 om gensidig bistand i skattesager og for- skrifter udstedt med hjemmel heri, - direktiv 76/308/EØF om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger samt - OECD’s og Europarådets bistandskonvention om gensidig administrativ bistand i skattesager. Hertil kommer, at enkelte af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder be- stemmelser om bistand med opkrævning og/eller inddrivelse af skattekrav. De internationale hjemmelsgrundlag indeholder bl.a. regler om - hvilke skatter m.v. der er omfattet af hjemmelsgrundlaget, - hvilke oplysninger den anmodende stats kompetente myndighed skal give SKAT f.eks. om kravet, skyldnerens identitet og adresse, dokumentation for, at kravet er eksigibelt (dvs. modent til tvangsinddrivelse) i henhold til lovgivningen i den an- modende stat, - forrentning; det er enten foreskrevet, at forrentning sker efter den anmodende stats eller den anmodede stats regler,

Side 3 - at inddrivelse sker efter reglerne i den anmodede stat, her Danmark. Dette indebæ- rer bl.a., at der foretages betalingsevnevurdering efter samme regler som gælder for SKATs inddrivelse af danske offentlige krav, - og at klager over kravets eksistens eller størrelse skal behandles af myndigheder e l- ler domstole i den anmodende stat.    Spørgsmål 2:   Hvilke retssikkerhedsmæssige krav eller garantier har en borger, hvorom en udenlandsk myndighed anmoder om oplysninger fra de danske skattemyndigheder? Svar: Lovforslaget har ikke nogen indflydelse på borgernes retssikkerhedsmæssige krav eller g   a- rantier. Udgangspunktet er i dag, at borgerne har samme retssikkerhedsmæssige krav og g  a- rantier, når udenlandske myndigheder anmode r om oplysninger om dem, som de har, når SKAT indhenter oplysninger om dem. Sådan vil det også fortsat være efter lovændringen. Lovforslaget har heller ikke nogen indflydelse på omfa nget af Danmarks forpligtelser til at bistå andre landes myndigheder med i nddrivelse af udenlandske offentlige krav. Lovforsla- get har til formål at sikre det interne retsgrundlag for, at Danmark i fremtiden vil kunne o p- fylde sine forpligtelser efter nye administrative aftaler om udveksling af oplysninger i skat- tesager, som SKAT indgår.    Det nærmere indhold af Danmarks forpligtelser til at give oplysninger til udlandet fremgår af de internationale hjemmelsgrundlag. Bestemmelser om udveksling af oplysninger findes bl.a. i Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster, i den nordiske aftale af 7. december 1989 om gensidig bistand i skattesager og forskrifter udstedt med hjemmel heri, i OECD’s og Europarådets bistandskonvention om gensidig administrativ b istand i skattesager samt i en række EU  -retsakter. Når Danmark gennem ét af disse hjemmelsgrundlag har forpligtet sig til at give oplysninger til den kompetente myndighed i en anden stat efter dennes anmodning, gælder det over for bor geren, at oplysningerne kun kan indhentes i det omfang, dansk lovgivning giver adgang til at indhente så danne oplysninger. Det vil f.eks. sige, at indhentelse af oplysninger til brug for indkomstbeskatning sker efter skattekontrollovens regler, hvilket bl.a. indebærer, at der ikke kan indhentes oplysninger til brug for straffesager.     En person, som er skattepligtig til en anden stat, og som den pågældende stats kompetente myndighed anmoder om oplysninger om, har således tilsvarende rettigheder i skatteproce s- sen som personer, der er skattepligtige til Danmark. Spørgsmål 3:   Kan de danske myndigheder blive sat til at inddrive udenlandske krav, som der ikke er hjemmel til at inddrive efter danske regler? Svar: Jeg har forstået spørgsmålet således, at det vedrører danske administrative myndi g- heders bistand ved inddrivelse af udenlandske krav og ikke f.eks. muligheden for tvangs- fuldbyrdelse af en udenlandsk dom m.v. efter retsplejelovens regler. For så vidt angår udenlandske skattekrav o.lign. har jeg omtalt de vigtigste internationale hjemmelsgrundlag i mit svar på spørgsmål 1. Det fremgår heraf, at SKAT er forp ligtet til efter anmodning at bistå med inddrivelsen af udenlandske skatt ekrav m.v., som er omfattet af et sådant hjemmelsgrundlag, selv om der er tale om en skat el. lign., der ikke forefindes i dansk ret, eksempelvis udenlandske formueskattekrav. Ud over udenlandske krav på skatter o.lign. har SKAT pr. 1. november 2005 overtaget fo r- pligtelsen til at bistå udenlandske offentlige myndigheder med inddrivelse af udenlandske underholdsbidrag. Disse krav har andre internationale hjemmelsgrundlag end dem, der

Side 4 gælder for skattekrav o. lign., jf. svaret på spørgsmål 1. De pågældende hjemmelsgrundlag vedrører ikke Skatteministeriets ministerområde, men SKAT har overtaget kompetencen til at inddrive sådanne krav fra kommunerne i forbindelse med SKATs generelle overt agelse af inddrivelsen af alle offentlige krav, jf. lov om opkrævning og inddrivelse af visse fo  r- dringer (lovforslagets § 2). Også her gælder, at SKAT er forpligtet til efter anmodning at bistå med krav, der er omfattet af et hjemmelsgrundlag, selv om der  måtte være tale om et krav, som ikke forefindes efter dansk ret.   Spørgsmål 4:   Hvordan vil de danske myndigheder sikre sig, at udenlandske krav mod en borger bosiddende i Danmark, er baseret på et korrekt grundlag? Svar: Jeg henviser til svaret på spørgs  mål 1. Efter de internationale hjemmelsgrundlag, som er omtalt dér, skal den kompetente myndighed i den anmodende stat dokumentere over for SKAT, at kravet er modent til tvangsinddrivelse i den pågældende stat. Når dette er dok u- menteret, har SKAT ikke kompetence til at efterprøve den bagvedliggende udenlandske a f- gørelse. Hvis borgeren klager over kravets fundament (eksistensen, gyldigheden eller stø  r- relsen af kravet), videregiver SKAT klagen til den kompetente myndighed i den anmoden- de stat, således at klag en kan blive behandlet i denne stat. Spørgsmål 5:   Ministeren bedes eksemplificere typiske sager mellem en borger i Danmark og en udenlandsk myndighed, som er omfattet af lovforslaget. Svar: Nedenfor følger tre eksempler på typiske sager, der er omfattet   af lovforslaget. De to første vedrører bistand med indhentelse af oplysni nger, mens den sidste vedrører bistand med inddrivelse af et udenlandsk skattekrav.   Eksempel på indhentelse af oplysninger om en lønmodtager SKAT har i kraft af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bi- stand i skattesager givet automatiske oplysninger til Norge om, at en dansk arbejdsgiver, NN, i indkomståret 200x har udbetalt løn til Y. Af kontroloplysningerne fremgår, at Y har opgivet en adresse i Norge. Desuden fremgår Y’s cpr.nr.    Foranlediget af disse oplysninger retter den norske kompetente myndighed, en enhed under Finansministeriet, henvendelse til SKAT. Den kompetente myndigheds anmodning består af en udfyldt standardblanket ledsaget af et brev, hvori det oplyses, at Y ikke har selvangi- vet nogen indtægt fra den danske arbejdsgiver, at den pågældende norske ligningsmyndi g- hed derfor har rettet henvendelse til Y, og at hun har forklaret, at hun ganske rigtigt har ar- bejdet for NN i Danmark, men at hun er blevet snydt for det honorar, NN havde lovet hen- de. På den baggrund anmoder den kompetente myndighed SKAT om at kontrollere rigti g- heden af de automatiske kontroloplysninger. I SKAT modtages henvendelsen af International Kontrol (IK), der er en enhed under SKAT Hovedcenter Kontrol. IK videresender anmodningen til det skattecenter, hvor arbejdsgive- rens virksomhed ligger. Skattecentret foretager en søgning og laver udskrifter af oplysninger, der er indberettet til SKATs systemer, om personens indkomst fra danske arbejdsgivere. Skattecentret sender udskrifterne til IK sammen med et brev, hvori man redegør for, hvad man har foretaget. Kan man ikke finde noget, f.eks. fordi en søgning på det opgivne cpr.nr. ikke fører til yderligere oplysninger (ud over dem, der  allerede er videregivet automatisk), redegøres der for dette.

Side 5 IK sender kopi af det modtagne materiale fra skattecentret til den norske kompetente myn- dighed. Eksempel på indhentelse af oplysninger om en virksomhed SKAT modtager en anmodning fra den kompetente myndighed i Norge, en enhed under Fi- nansministeriet, om bistand til indhentelse af oplysninger om en nærmere angivet bankko  n- to i den danske bank NN. Grundlaget for anmodningen er overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager. Anmodningen består af en udfyldt standardblanket ledsaget af et brev. I brevet oplyses, at anmodningen vedrører en norsk virksomhed, V. Der gives identifikationsoplysninger om virksomheden og dens personlige ejer. Der vedlægges betalingsbilag   fra V’s ejers norske bank, ifølge hvilket der er modtaget indbetalinger fra en konto i en dansk bank, NN, og at bankens opdragsgiver er et selskab, S, der har adresse i et tredjeland, L. Det oplyses, at V sælger varer til et navngivet firma i et fjerde la  nd, Polen, men at V ikke har oplyst nogle indtægter fra Polen. V’s ejer har til de norske skattemyndigheder forklaret, at kø og at betalingerne sker via S’s konto i den danske bank NN. På baggrund heraf anmoder den kompetente myndighed SKAT om at kontrollere, hvem der er registreret som ejer af den pågældende konto i NN, hvornår kontoen er åbnet, eventuelle fuldmagter samt kont o- udtog for en nærmere angiven periode. I  SKAT modtages henvendelsen af International Kontrol (IK), der er en enhed under SKAT Hovedcenter Kontrol. IK skriver til banken NN og anmoder om de ønskede oply s- ninger. Da der er tale om bankoplysninger, involveres skattecentret ikke. Banken NN sender kontoudtog og de øvrige ønskede oplysninger til IK, som videresender oplysningerne til den kompetente myndighed i Norge. Af kontoudtogene fremgår, at to navngivne danske selskaber har foretaget store indbetali n- ger til kontoen. Af umiddelbart tilgængelige oplys  ninger i SKATs systemer – a- bernes navne – i- ver denne oplysning videre til den norske kompetente myndighed. IK modtager herefter en ny anmodning om bistand fra den norske kompetente myndighed. Der anmodes om bistand i form af kopier af underliggende fakturaer, betalingsbilag m.v. vedrørende de navngivne danske selskaber i den kontrollerede periode. IK videresender anmodningen til det skattecenter, hvor de danske selskaber er hjemmehø- rende. Skattecentret foretager kontrolbesøg i virksomhederne i overensstemmelse med de almindelige regler for sådanne kontrolbesøg. Skattecentret finder herved frem til de pågældende fakturaer, som kopieres. Skattecentret sender kopi af fakturaerne    til IK, som videresender dem til den kompetente myndighed i Norge. Eksempel på en inddrivelsessag Island henvender sig til SKAT med anmodning om bistand til inddrivelse af et krav på statslig og kommunal islandsk indkomstskat mod en person, der i det pågæ   ldende ind- komstår var skattepligtig til Island, men som i dag er bosat i Danmark. Grundlaget for a n- modningen er overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager og overenskomst af 30. juni 1997 i henhold til artikel 20 i aftalen mellem de nordiske lande om bistand i skattesager.

Side 6 Anmodningen modtages fra den kompetente myndighed i Island, en enhed under Finans- ministeriet. Den kompetente myndighed sender en udfyldt standardblanket samt dokumen- tation for kravet. Standardblanketten indeholder personoplysninger om skyldneren, oplys- ninger om kravet samt den kompetente myndigheds erklæring om, - at kravet er eksigibelt (modent til inddrivelse) efter islandske regler, - at inddrivelse ikke antages at kunne foretages i Island og - at oplysningerne i anmodningen i øvrigt er korrekte. I SKAT modtages henvendelsen af Videns- og Kompetencecentret International Inddrivel- se, der en afdeling under Skattecenter Tønder. International Inddrivelse kontrollerer, at a n- modningen indeholder alle de kræv  ede informationer, og validerer oplysningerne. Især kontrolleres - at person- og adresseoplysningerne er korrekte, - at kravets art er omfattet af aftalen (det er tilfældet i dette eksempel), - grundlaget for kravet, - at de islandske myndigheder har udsendt kravbrev/rykker til skyldneren, og - at kravet ikke er forældet. Hvis oplysningerne ikke kan valideres, retter International Inddrivelse henvendelse til den kompetente myndighed i Island. Efter omstændighederne kan valideringsforløbet enten f   ø- res til, at anmodningen om bistand følges, efter at Island har givet flere oplysninger, eller til, at anmodningen om bistand ikke følges.   Når valideringen er gennemført, omregnes kravet til danske kroner. Sagen vider  esendes fra International Inddrivelse til restanceinddrivelsesmyndigheden i det skattecenter, hvor skyldneren bor. Denne inddrivelsesenhed foretager selve inddrivelsen. Inddrivelsen foreta- ges under anvendelse af danske regler. Dog har kun de islandske myndigheder kompetence til at eftergive gælden. Al kontakt ti  l Island foregår via International Inddrivelse. Beløb, som indbetales til skattecentret, videresendes således løbende til Inte  rnational Inddrivelse. Restanceinddrivelsesmyndigheden indberetter sine væsentlige dispos  itioner til International Inddrivelse, f.eks. om, at der er foretaget udlæg eller givet henstand. Også klager over kr   a- vets fundament (eksistensen, gyldigheden eller størrelsen af kravet) videregives til Intern a- tional Inddrivelse. International Inddrivelse underretter løbende den kompetente myndig hed i Island om alle disse dispositioner m.v. Sagen afsluttes fra dansk side, når hele kravet er inddrevet, eller når det konstateres, at det ikke er muligt at inddrive kr avet.