Jeg skal takke for de mange positive tilkendegivelser til det her lovforslag. Jeg kan jo forstå på Socialdemokraternes ordfører, at Socialdemokraterne også tidligere har haft tanker i den her retning, det kunne vi jo også høre på bemærkningen om, at det her lovforslag ser godt ud. Jeg synes dog godt, at Socialdemokraternes ordfører kunne have svunget sig op til at sige, at det dermed også er rigtig glædeligt, at der nu er en regering, der rent faktisk kan gennemføre en sådan plejeboliggaranti. Men o.k., det er måske også for meget at forlange af et oppositionsparti.
Nu bliver det virkelighed, fordi vi synes, det er så vigtigt, at ældre, der er i en skrøbelig situation, som de jo er, når de har behov for en plejebolig, ikke skal vente alt for længe på at få den bolig, der svarer til det behov, de har.
Jeg kunne forstå på Socialdemokraternes ordfører, at S er positiv, men også har brug for nogle svar på nogle spørgsmål for at blive endnu mere positive over for det her lovforslag. Og der tror jeg allerede nu, jeg kan sige, at det kan Socialdemokraterne være helt trygge ved, for også alle de her økonomiske aspekter har vi jo været godt og grundigt omkring.
Med hensyn til regelsættet for, hvornår man bygger boliger efter almenlovgivningen, skal jeg understrege, som jeg også har gjort i andre debatter mange gange, at det er det samme regelsæt, der gælder, og det gælder også, når vi bygger ældreboliger, og når vi bygger plejeboliger til ældre. Så der er altså ingen forskel, uanset hvad boligen skal bruges til.
Når vi derfor bygger de her 1.300 ekstra plejeboliger, er det klart, at så giver den øgede aktivitet også et øget træk på de finansieringskilder, der er ifølge almenboligloven. Og der kan jeg understrege kraftigt og give klar sikkerhed til hr. René Skau Björnsson om, at vi til fulde følger det, der er formålet med Landsbyggefonden, når vi inddrager midler fra Landsbyggefonden i finansieringen af nybyggeri. For det fremgår meget klart af Landsbyggefondens formålsbestemmelser, at midlerne, der efterhånden kommer ind
i fonden, dels skal gå til selvfinansiering af sektoren, altså til nybyggeri, og dels til renovering af den eksisterende boligmasse.
Når hr. René Skau Björnsson fremhæver behovet for renovering, er det jo sådan set at rode lidt rundt i sit eget sår, for det understreger jo netop det uheldige i, at Socialdemokraterne ikke indgik i den meget gode og fremadrettede boligaftale, som fire partier netop er blevet enige om og har fået gennemført ved lov, for der tager vi jo også fat på netop renoveringsbehovet og udvider beløbsrammen for renovering.
Så vi har rent faktisk taget fat på de problemfelter, der er på det almene område, både med hensyn til renovering, med hensyn til behovet for nybyggeri og endelig, hvad der så ligger uden for den her debat, indsatsen i de belastede områder, altså i ghettoområderne.
Om økonomien i øvrigt skal jeg jo sige, at det er et meget solidt grundlag, der gør sig gældende i beregningen af de økonomiske konsekvenser af at indføre plejeboliggarantien. Der blev i foråret lavet en undersøgelse hos kommunerne for at finde ud af, hvor stort behovet er, og sagen er, at det datagrundlag, vi har fået, præsenterer mere end 92 pct. af de over 67-årige, så det giver os altså en ret grundig viden om, hvad det er, der er behov for, og det er altså de her ca.
1.300 ekstra boliger. Så beregningerne er baseret på kommunernes egne oplysninger og er som sagt meget grundige med hensyn til, hvad det er, der skal til, og det er jo så også det, vi har forhandlet ud fra i satspuljesammenhæng. Så jeg mener, at vi også har rigtig godt hånd om det økonomiske grundlag, og vi har så valgt at lave en indfasningsperiode, sådan at det er pr. 1. januar 2009, at kommunerne skal leve op til det her krav om behandlingsgaranti. Så rejser fru Charlotte Fischer diskussionen, om garanti er den rigtige medicin. Der vil jeg sige ja. Jeg mener, at der er behov for, at vi strammer op og siger, at der altså er grænser for, hvor lang tid det er rimeligt, at folk eksempelvis skal vente på den rigtige bolig, når man har et meget omfattende plejebehov som det, der jo var tilfældet her. Jeg synes også, vi med andre tiltag har kunnet se, at en garanti har været en rigtig god løsning. Alkoholbehandlingsgarantien, stofmisbrugsbehandlingsgarantien, som jo gør, at man får et tilbud senest 14 dage efter, at man har tilkendegivet, at man ønsker at gå i behandling, synes jeg er vigtig for at gribe fat om de problemer, der gør sig gældende, og for at hjælpe personer i den udsatte situation. Med hensyn til kommuner, der er pressede på pengepungen, må jeg understrege, at vi jo altså har lavet nøje økonomiske beregninger af, hvad det er, der er brug for af ekstra boliger på området. Enhedslistens ordfører var inde på, om det her kunne betyde, at man ændrer på visitationskravene i kommunerne, om man strammer visitationskravene, og der må jeg sige, at det tror jeg ikke bliver tilfældet. For sagen er, at vi her taler om en gruppe af mennesker, som har et så omfangsrigt plejebehov, at der altså ikke er forskel på de økonomiske omkostninger forbundet med, om personen er det ene eller det andet sted, men at det, det handler om, jo er at finde den rigtige bolig til vedkommende.
I øvrigt er serviceniveauet i kommunerne jo kendt, det er offentligt tilgængeligt, og derfor er det jo også i sig selv vanskeligt for en kommune at ændre på reglerne, i hvert fald vil det give en lokal diskussion om serviceniveauet i kommunen. Men det her burde ikke være nogen som helst anledning til, at man går ind og kigger på visitationskravene. Jeg tror, det er svar på mange af de bemærkninger, der har været, og som sagt glæder jeg mig over den positive opbakning, men vil også se frem til i udvalgsarbejdet at se nærmere på konkrete spørgsmål.