Undervisningsministeriet

November 2005

 

 

Notat om høringssvar på udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver mv.)

 

 

1. Generelt

Lovudkastet blev den 17. oktober 2005 sendt til høring hos de myndigheder og organisationer, som fremgår af bilag 1. Af dette bilag fremgår endvidere, hvem der har afgivet svar. 

 

Lovforslaget er offentliggjort i Høringsportalen.

 

Der er uden for høringslisten indkommet kommentarer fra:

Danmarks Fysik- og Kemilærerforening, Finansrådet, Hjemkundskabslærerforeningen, Seminariernes Tysklærerforening, Danmarks Sproglærerforening, tysklærer Merete Petersen samt tyskstuderende ved Zahles Seminarium.

 

Nedenfor følger resume af de væsentligste bemærkninger til lovudkastet. Under underpunkterne til pkt. 2.2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovforslaget (punkterne 2.2.1 og 2.2.3) fremgår Undervisningsministeriets bemærkninger om de væsentligste ændringer, der er foretaget i det fremsatte lovforslag, i forhold til høringsudkastet. Endvidere henvises til bemærkningerne under pkt. 4.

 

2. Væsentligste bemærkninger til lovforslaget

 

2.1. Generelt

 

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) tilslutter sig formuleringerne om de beskrevne konsekvenser af de politiske beslutninger om styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver i folkeskolen.

Børnerådet deler forligspartiernes og regeringens ønske om at øge elevernes udbytte af undervisningen og støtter initiativer, der kan styrke den løbende interne evaluering i folkeskolen. Rådet finder, at forslagets formulering forveksler elevtest med evaluering. Rådet efterlyser evaluering af langt flere elementer af skolens tilværelse, herunder lærernes uddannelse og udvikling. Endvidere påpeger rådet, at forslaget alene fokuserer på elevernes faglige udbytte af undervisningen og efterlyser sociale kompetencer.     

Danmarks Lærerforening (DLF) finder, at forslaget medfører en yderligere central styring og kontrol af folkeskolen, hvorved det risikerer at svække ansvarligheden og engagementet på den enkelte skole og hos den enkelte lærer. Det anbefales, at de nationale test udgår af forslaget. Derimod bør diagnostiske test indgår i værktøjskassen med evalueringsværktøjer, der stilles til rådighed for skolerne af Undervisningsministeriet. Det er DLF’s opfattelse, at det fortsat bør være frivilligt at indstille sig til folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse.

Danmarks Skolelederforening værdsætter initiativet om at styrke evaluering i folkeskolen. Der ses positivt på, at en del af prøverne vil foregå på baggrund af udtrækning. Foreningen påpeger, at det på grund af lærerens nuværende tjenestetidsaftale vil være uhyre vanskeligt for skolerne at planlægge lærernes tid til prøveafviklingen, og at det vil være forbundet med store økonomiske udgifter.

DI støtter forslaget.

Efterskolernes Lærerforening anfører, at på baggrund af udtalelser fra OECD og senest Pisa-rapporten synes der ikke at være belæg for, at nationale test og obligatoriske prøver vil styrke og udvikle grundskolen. Foreningen har desuden en række synspunkter på efterskolernes forhold på baggrund af indførelse af test og obligatoriske prøver i folkeskolen.

KL er generelt positiv over for indførelsen af nationale, obligatoriske test, så længe testene gennemføres i et læringsperspektiv. KL udtrykker tilfredshed med, at det fremhæves, at testene er et pædagogisk værktøj, og at de skal anvendes i sammenhæng med resultater fra andre evalueringsformer og metoder. Det anføres, at det er ulige vilkår, når andre skoleformer, herunder frie grundskoler, som i vid udstrækning finansieres af det offentlige, ikke obligatorisk skal anvende de nationale test. Med hensyn til prøver anføres det, at der allerede i dag bruges mange ressourcer på folkeskolens afgangsprøver, og at det ikke er entydigt synliggjort, at effekten af prøverne balancerer indsatsen. Der tages forbehold for merudgifter, herunder særligt i forhold til den kommunale udmøntning på prøveområdet. KL udtrykker afslutningsvis bekymring for den stigende centralisering af folkeskolens indhold.

Landsforeningen af Ungdomsskoleledere og

Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere har ingen principielle bemærkninger til udkastet, idet det forudsættes, at udkastet ikke gælder eller får konsekvenser for den kommunale ungdomsskoles heltidselever på folkeskolens 9. klassetrin.

Rådet for Etniske Minoriteter hilser forslaget om styrket evaluering til at forbedre det faglige niveau velkomment og håber derved, at der skabes bedre vilkår for tosprogede elever i folkeskolen ved, at der fokuseres mere på og tages mere udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger.

Skole og Samfund støtter indførelsen af obligatoriske test, der anvendes som et pædagogisk værktøj i undervisningen. Forslaget om skriftlig underretning af hjemmet findes at være af stor vigtighed for at medinddrage forældrene i løsningen af eventuelle faglige problemer. Testresultaterne ses som et vigtigt redskab for skolebestyrelserne i arbejdet med deres tilsynsforpligtelse med skolerne.

Ungdomsskolernes Udviklingscenter støtter principielt op om målsætningen med løbende at evaluere elevernes udbytte af undervisningen både på det faglige, sociale og personlige plan.

 

2.2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovforslaget

 

2.2.1 Styrkelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, herunder indførelse af test som et pædagogisk redskab

 

BUPL udtrykker den principielle holdning, at regeringens og ministeriets testideologi for længst har taget overhånd. Forbundet peger på, at test i skolen vil påvirke den udvikling, der er igangsat i folkeskolens indskoling mellem lærere og pædagoger, negativt i og med, at test drejer den samlede virksomhed i retning af et måle- og vejesystem i stedet for et helhedssyn på børnenes udvikling. BUPL anbefaler derfor, at testdelen tages ud af lovforslaget.

BKF finder, at det er afgørende for en styrket evalueringskultur, at der tænkes bredere end til de nationale test og de bindende trin- og slutmål og anbefaler, at der i bemærkningerne sker en yderligere uddybning af en overordnet politik for en styrket evalueringskultur i folkeskolen. Foreningen finder, at begrebet dokumentation med fordel kunne nævnes og beskrives som en del af evalueringsafsnittet. Foreningen peger endvidere på behovet for at uddybe området om elevernes personlige og alsidige kompetencer i afsnittet om evaluering.

Børnerådet udtrykker bekymring for, at test i den foreslåede form kommer til at udgøre en selvstændig del af skolens liv uden tilstrækkelig sammenhæng med de andre elementer i den daglige undervisning. Herved vil undervisningen blive orienteret mod at dygtiggøre eleverne i at besvare standardiserede test.

DLF finder det beklageligt, at en styrket evalueringskultur kobles op på anvendelsen af nationale test. Det anføres, at lande, der anvender forskellige former for nationale test, ikke opnår bedre læseresultater end Danmark, når det gælder de svageste læsere. Derimod ses meget gerne, at der udvikles en bred vifte af diagnostiske test, som kan give den ønskede læringsstøtte og kan supplere lærernes forskellige tilgange til evalueringen af den daglige undervisning. Testenes formål må være, at de kan bruges efter behov til at give et klart overblik over den enkelte elevs styrker og svagheder med henblik på en målrettet fremadrettet indsats. Test bør fortsat være et arbejdsredskab for læreren i den konkrete undervisningssituation i forhold til den konkrete elev og tolket i forhold til den aktuelle situation.

DLF anfører endvidere, at foreningen finder det positivt, at den nationale standard, som indgår i regeringsgrundlaget for elevernes faglige tilegnelse, ikke er medtaget i forslaget. Foreningen forventer, at det er udtryk for, at denne ide er bortfaldet.   

Hvis testene gennemføres har DLF en række subsidiære bemærkninger. Det foreslås, at der udarbejdes en test, som kan afprøves inden, der lovgives på området, idet Folketinget ellers skal tage stilling til et system, der ikke er kendt. Det bør være muligt for skolelederen at godkende, at der i forhold til enkelte elever anvendes en anden test end den, der er udarbejdet til det pågældende klassetrin. Det findes betænkeligt, at den skriftlige information om testresultaterne til hjemmene vil blive givet så sent på året, at en mundtlig opfølgning ikke er mulig. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at testene skal afholdes i perioden fra 1. april til skoleårets ophør. Det anføres videre, at hvis tilbagemeldingen til lærer og forældre er standardiserede profiler vil det reelt indebære, at der er indført skriftlig karaktergivning på de områder, der er dækket af testene.

Danmarks Skolelederforening ser positivt på de foreslåede adaptive test som en del af evalueringskulturen og som en integreret del af undervisningen. Det er vigtigt, at testene kan tilrettelægges særligt for elever med særlige behov, og at de baseres på forskningsmæssig grund.

DI finder, at hver skole bør udarbejde en årlig redegørelse til kommunalbestyrelsen om skolens anvendelse af testene, herunder om de forventede mål opnås. DI henviser i den forbindelse til, at hvis der oprettes et ”Råd for kvalitetsudvikling og evaluering i folkeskolen”, bør kommunalbestyrelsen indsende en årlig redegørelse for skolernes anvendelse af testene og de overordnede faglige konklusioner, der kan drages heraf. DI finder endvidere, at ministeriet løbende bør evaluere, om den tiltænkte vejledning og efteruddannelse af lærerne i forhold til testanvendelsen og øvrige løbende evaluering er tilstrækkelig. Endvidere bør IT-kompetencer tænkes ind i den kommende reform af læreruddannelsen. 

De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) finder, at det naturligvis er afgørende, at der for børn og unge med et handicap knyttes nødvendigt specialpædagogisk støtte og specialtilrettelagte materialer til såvel test som prøver. DSI anfører, at det ikke er tilfredsstillende, at der bliver en relativ åben og tilfældig mulighed for at fritage elever med særlige behov fra at deltage i test. DSI anfører endvidere, at organisationen ser det som Undervisningsministeriets sektorbaserede opgave at udvikle muligheder og test samt regelsæt om testning, der sikrer alle elever adgang til en kvalificeret vurdering af deres standpunkter og et grundlag for en personlig undervisningsplan til opnåelse af bestemte mål.    

Det Centrale Handicapråd finder, at testene bør tilrettelægges, så børn med funktionsnedsættelser får mulighed for at gennemføre dem, og der bør naturligvis være knyttet den nødvendige specialpædagogiske støtte mv. til testene. Rådet tager på nuværende tidspunkt forbehold over for de regler, som undervisningsministeren kan fastsætte om fritagelse for test for visse elever.

Efterskoleforeningen hilser med tilfredshed, at de obligatoriske test stilles til rådighed for de frie skoler, men at skolerne er frit stillet med hensyn til brug heraf.

Finansrådet støtter forslaget om test, der vurderes at kunne bruges som navigationsværktøj.

KL noterer med tilfredshed, at de nationale, obligatoriske test er et pædagogisk værktøj, og at hensigten er at fremme evalueringskulturen i folkeskolen, herunder den løbende interne evaluering. Det støttes, at testene skal bruges i den videre planlægning af undervisningen, i vejledningen af den enkelte elev og i underretningen af forældrene. KL ønsker ikke en centralt initieret testkultur, men en nuanceret og lokalt forankret evalueringskultur. Det anføres, at erfaringer fra udlandet viser, at frihed og autonomi på det decentrale niveau inden for centrale rammer fremmer kvalitet i skolers præstationer.

KL anfører, at det er vigtigt at de nationale obligatoriske test er af en sådan karakter, at de kan danne grundlag for relevant pædagogisk intervention. Resultaterne af de nationale test skal bruges formativt og ikke kun for at se, hvordan det enkelte barn scorer i forhold til andre. KL lægger vægt på, at testene er adaptive.

Skole og Samfund finder, at det bør understreges kraftigere i bemærkningerne til forslaget, at ét af målene med indførelsen af test er at styrke forudsætningerne for tilrettelæggelsen af forældresamarbejdet, herunder en aktiv inddragelse af forældrene i opfølgningen på de enkelte test.

Ungdomsskolernes Udviklingscenter finder, at ungdomsskolernes elevgruppesammensætning gør, at det vil være mest hensigtsmæssigt, om testkravet gøres fleksibelt og evt. frivilligt i visse af ungdomsskolens undervisningssammenhænge.

 

Bemærkninger

I bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6, er perioden for, hvornår den obligatoriske aflæggelse af testene påtænkes at finde sted, ændret til at være en periode i 2. halvdel af skoleåret, når alle testene er indfaset. Det sker for i højere grad at tilgodese det formative element i testene.

 

Af hensyn til at sikre muligheden for, at arbejdet med de frivillige test også kan ske efter den obligatoriske afvikling af testene, er forslagets bemærkning til § 1, nr. 6, om afviklingen af de frivillige test, ændret for så vidt angår sætningen: ”før den obligatoriske aflæggelse”, der er udgået af bemærkningerne.  I stedet er det præciseret, at den obligatoriske aflæggelse kun kan ske én gang.   

 

2.2.2. Fortrolige oplysninger

BKF rejser spørgsmålet, om der er sket en tilstrækkelig sikring af fortrolighed. BKF overlader spørgsmålet til de sagkyndige på området.  

Danmarks Evalueringsinstitut ønsker at blive inkluderet i den gruppe af offentlige forvaltninger, der kan få adgang til resultater af de obligatoriske test

DLF finder det positivt, at testresultater er fortrolige. Det svækker dog fortroligheden, at formuleringen i teksten er upræcise – og at så mange har adgang til oplysninger. Da testene har karakter af internt arbejdsredskab anbefales, at det er skolelederen, der i fornødent omfang orienterer skolebestyrelse og kommunalbestyrelse om skolens resultater. Der ses ikke i forhold til det beskrevne formål noget behov for, at andre myndigheder mv. orienteres om resultaterne. Foreningen finder, at der er behov for en præcisering af følgende sætning fra forslagets bemærkninger: ”Skoler, kommuner og Undervisningsministeriet m.fl. vil derfra kunne trække bl.a. resultaterne opgjort på forskellig niveauer afhængig af opgavevaretagelsen.”

DLF undrer sig over, at der ikke er taget stilling til, om der skal ske en offentliggørelse på landsplan. I forhold til det beskrevne formål vil en sådan offentliggørelse ikke give mening. Det findes uheldigt, at opgaverne er underlagt fortrolighed. Testopgaverne vil have afsmittende effekt på undervisningen – og deres indhold og form må derfor kunne drøftes i fagkredse.

Efterskoleforeningen udtrykker tilfredshed med, at resultaterne af test ikke offentliggøres.

Skole og Samfund er tilfreds med, at testresultaterne er fortrolige og ikke skal bruges til ranking af skolerne. Det anføres, at det bør fremgår klart af bemærkningerne, at en skolebestyrelse skal have adgang til testresultaterne på det aggregerede niveau den ønsker.

 

Bemærkninger

Der er alene foretaget lovtekniske præciseringer.

 

2.2.3 Obligatoriske prøver

BUPL finder principielt, at det fortsat bør være frivilligt at indstille sig til prøverne.

BKF hilser det velkomment, at folkeskolens afgangsprøve gøres obligatorisk.

Dansk Friskoleforening rejser spørgsmålet om prøver i relation til det frie skoleområde og finder det hensigtsmæssigt, at de frie skolers foreninger indkaldes til et afklarende møde herom.

DI ser med bekymring på, at mundtlig matematik og skriftlig engelsk ikke er obligatoriske prøvefag. Hvis man ikke ønsker at udvide antallet af obligatoriske prøvefag, finder DI, at der som led i redegørelsen til Folketinget bør ske en evaluering af, om disse dele nedprioriteres i undervisningen. BKF og DI ser med tilfredshed på at fysik/kemi igen får selvstændig prøve.

DLF finder, at erfaringerne har vist, at langt de fleste elever har indstillet sig til de frivillige afgangsprøver. Det fåtal, der ikke har indstillet sig, har som hovedregel haft gode begrundelser for ikke at aflægge prøve. Det anføres, at obligatoriske prøver vil kunne medføre, at elever vil opleve nederlag, der ikke befordrer deres selvværd, og som ikke tilskynder dem til senere hen at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det anføres videre, at det er DLF’s opfattelse, at bekendtgørelsesreglerne om gruppeprøve bør genindføres ved afgangsprøverne i matematik, fysik/kemi og biologi, således at det fortsat er den enkelte skole eller klasse, der vælger prøveform. Erfaringerne med gruppeprøve har været entydigt positive, og det er ikke godtgjort ved evalueringer, at gruppeprøverne ikke skulle give et retvisende billede.

DLF foreslår, at det eksplicit skal fremgå af bemærkningerne, at der udtrækkes et erstatningsfag, såfremt kristendomskundskab udtrækkes som prøvefag. Baggrunden er, at det fortsat er muligt at blive fritaget for kristendomskundskab. Der bør også være erstatningsfag for tysk og fransk.

DLF finder, at lovudkastet angiver, at der er tale om en skriftlig prøve i engelsk og fysik/kemi. Det findes mere relevant og i overensstemmelse med den daglige temaorienterede undervisning, at der afholdes mundtlige afgangsprøver i engelsk og fysik/kemi. Det foreslås videre, at engelsk og fysik/kemi ikke indgår i oplistningen af de fag, hvori der foretages udtrækning. Derved styrkes muligheden for, at de øvrige fag repræsenteres ved prøverne. Det foreslås, at fagene billedkunst og musik gøres til frivillige prøvefag på linje med håndarbejde, sløjd og hjemkundskab.

Danmarks Skolelederforeningen støtter, at fagene kristendomskundskab, historie og samfundsfag opgraderes til prøvefag. Det ville være ønskeværdigt, om også de praktisk-musiske fag fik denne status. Det findes væsentligt at bevare muligheden for at fritage elever med særlige behov for en eller flere prøver af hensyn til rummeligheden i folkeskolen. Med hensyn til udtrækning ses positivt på, at en del af prøverne vil foregå på baggrund heraf, men det påpeges, at lærernes nuværende tjenestetidsaftale gør det vanskeligt at planlægge lærernes tid til prøveafvikling, og at det desuden vil være forbundet med store merudgifter.

Det Centrale Handicapråd tager på nuværende tidspunkt forbehold over for de regler, ministeren kan fastsætte om fritagelse for prøver. Der bør være stor varsomhed med fritagelse, og det må sikres, at der sker en konkret vurdering af det enkelte barn. Rådet finder endvidere, at der bør være mulighed for at klage over en afgørelse om fritagelse.

Efterskoleforeningen bestrider i sit høringssvar lovforslagets bemærkninger om, at indførelse af obligatoriske prøver er et yderligere incitament til, at alle unge har en god faglig ballast, når de forlader folkeskolen. Foreningen anfører, at de elever på de almene efterskoler, der kun aflægger prøve i dansk, matematik og engelsk, eller som slet ikke aflægger prøver, typisk har så store faglige mangler, at aflæggelse af prøve bliver et nederlag og ikke et incitament som anført i lovforslagets bemærkninger. Foreningen udtrykker tilfredshed med, at der med forslaget gives ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at visse elever kan fritages for at aflægge folkeskolens afgangsprøver.

Foreningen anfører endvidere, at hvis elever i den frie skole skal aflægge obligatoriske prøver, bliver disse fag og deres slutmål også reelt obligatoriske i den frie skole. Foreningen opfordrer til, at man begrænser antallet af obligatoriske prøver til dansk, matematik og engelsk, mens øvrige fag er frivillige.

KL spørger om kvaliteten i skolen kan øges ved, at prøve-ressourcerne blev allokeret til en markant styrkelse af den løbende interne evaluering gennem hele skoleforløbet. Det anføres, at der er mange uafklarede spørgsmål omkring gennemførelsen af prøver efter lodtrækning. KL spørger bl.a. til, hvordan forholdet er mellem projektopgave, historieprøve og det tildelte timetal til faget.

Lederforeningen henstiller vedrørende den praktiske tilrettelæggelse af prøveafviklingen, at der tages højde for det øgede antal prøvefag – i særlig grad på 10. klassetrin.

Rådet for Etniske Minoriteter finder, at det er beklageligt, at der indføres obligatorisk prøve i kristendomskundskab. Rådet finder, at faget bør have valgfagstatus, så længe faget ikke vægter undervisning i alle religioner lige.

Ungdomsskolernes Udviklingscenter anfører, at det vil være ønskeligt, om områder med særligt udsatte unge, som fx ungdomsskolernes heltidsundervisning og integrationsprojekter omfattes af en generel fritagelse.  

 

Bemærkninger

Forslagets bestemmelse om prøvefag, der sker ved udtræk er ændret, således at undervisningsministeren bestemmer, hvilke af de nævnte fag der indgår i udtrækket. Udmøntningen vil ske sådan, at der altid er mindst en mundtlig eller skriftlig prøve i fagene enten i kraft af den bundne prøve eller som udtræksprøve.

 

Det er regeringens intention, at udtrækket skal omfatte såvel mundtlige som skriftlige prøver. Den foreslåede ordning skal imidlertid være udgiftsneutral. Den nuværende aftale om arbejdstid mv. for lærere i den primærkommunale folkeskole og i Københavns Kommune tager ikke højde for en sådan udtræksordning, idet aftalen indebærer, at den enkelte lærers samlede arbejdstid skal være planlagt forud for skoleårets begyndelse. Regeringen forventer, at arbejdstidsaftalen vil blive tilpasset den nye lovgivning. Indtil dette er sket, vil der alene indgå skriftlige prøver i udtrækket.

 

Der indføres endvidere en censorordning med 2 bedømmere. Denne censorordning vil også blive anvendt for de bundne skriftlige prøver og de skriftlige prøver i valgfag.

 

Endvidere er det præciseret, at alternative fag for elever, som ikke har henholdsvis kristendomskundskab eller tysk/fransk, bestemmes ved udtrækning. 

 

Det er indsat i lovforslagets bemærkninger, at det er hensigten, at der i en eventuel prøvetermin på skolen i december-januar (semesterprøver) alene bliver mulighed for at afholde en eller flere af de 5 bundne afgangsprøver. Der vi således ikke blive mulighed for at afvikle prøver, der indgår i udtrækket, i denne prøvetermin.  

 

Muligheden for at aflægge folkeskolens afgangsprøver for elever i 10. klasse, er blevet ændret, således at det nu fremgår af forslaget, at for prøver, der indgår i udtrækket til folkeskolens afgangsprøver, kan eleven kun indstille sig til prøve, hvis det pågældende fag er udtrukket som prøvefag på skolen.

 

Privatistreglen er tilbageført til den gældende ordlyd med de konsekvensændringer, der sker som følge af forslagets bestemmelser om obligatoriske prøver.  

 

Som konsekvens af, at historie og samfundsfag bliver prøvefag, ændres den obligatoriske projektopgave  i 9. klasse, således at opgaven ikke længere skal inddrage emner fra de to fag.   

 

3. Uden for høringslisten

Danmarks Fysik- og Kemilærerforening udtrykker tilfredshed med, at der igen er en ren fagprøve i fysik/kemi. Foreningen har endvidere nogle ønsker med mht. den obligatoriske prøve i faget.

Danmarks Sproglærerforening giver udtryk for undren over, at der ikke sker en styrkelse af fremmedsprog i forslaget. Foreningen er bekymret over, at der alene er tale om en mundtlig afgangsprøve i engelsk efter 9. klasse. Foreningen ønsker både en skriftlig og mundtlig prøve i samtlige fremmedsprog efter 9. klasse. Samtidig udtrykker foreningen, at den ikke kan forestille sig udelukkende skriftlige afgangsprøver i fremmedsprog. Foreningen henviser bl.a. til undervisningsministerens udmelding om mere tysk og fransk i folkeskolen. Foreningen tilkendegiver, at denne gang må resultatet være en reel udmøntning i den kommende lovrevision, således at det med al tydelighed fremgår, at der er opbakning for en styrkelse af fremmedsprog i folkeskolen.

Tysklærer Merete Petersen, Greve Privatskole, udtrykker en række synspunkter om nedprioritering af 2. andet fremmedsprog og fremsætter en række ønsker.

Tyskstuderende ved Zahles seminarium udtrykker bekymring for folkeskolens tyskundervisning. De tyskstuderende opfordrer til, at der indføres tysk som andet fremmedsprog fra 6. klasse, fransk som tredje fremmedsprog fra 7. eller 8. klasse og en obligatorisk mundtlig og differentieret skriftlig prøve i andet og tredje fremmedsprog.

Seminariernes Tysklærerforening giver gennem en pressemeddelelse udtryk for, at foreningen står uforstående over for forringelsen af vilkårene for andet fremmedsprog, som bl.a. giver sig udslag i, at tysk fremover ikke er blandt de obligatoriske fag ved folkeskolens afsluttende prøver.

 

Bemærkninger

Der er ikke foretaget ændringer.

 

4. Andet

Der er herudover foretaget visse justeringer og præciseringer i forslaget, bl.a. som følge af det aflyste EU-udbud. Ikrafttrædelsen er ændret, herunder således at iværksættelsen af de første test efter planen udskydes et år til skoleåret 2006/07 og de øvrige test til skoleåret 2007/08.

 


Bilag 1

 

Oversigt over høringssvar vedrørende: Udkast til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab)

 

Høringsparter

Høringssvar med bemærkninger

Høringssvar uden bemærkninger

Ikke afgivet svar

Amtsrådsforeningen

 

X

 

Børne- og Kulturchefforeningen

X

 

 

Børnerådet

X

 

 

Danmarks Evalueringsinstitut

X

 

 

Danmarks Lærerforening (inkl. Danmarks Fysik- og Kemilærerforening og Danmarks Matematiklærerforening. Der er efterfølgende indsendt svar også fra Danmarks Sproglærerforening. Dette svar fremgår alene under indkomne svar uden for høringslisten

X

 

 

Danmarks Skolelederforening

X

 

 

Dansk Arbejdsgiverforening

 

 

X

Dansk Friskoleforening

X

 

 

Dansk Industri

X

 

 

Danske Skoleelever

 

 

X

De Samvirkende Invalideorganisationer

X

 

 

Det Centrale Handicapråd

X

 

 

Dokumentations- og RÃ¥dgivningscentret om Racediskrimination

 

 

X

Efterskoleforeningen

X

 

 

Efterskolernes Lærerforening

X

 

 

Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL)

X

 

 

Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler

 

 

X

Foreningen af Husholdningsskoler og HÃ¥ndarbejdsskoler

 

 

X

Frederiksberg Kommune

 

 

Dog forbehold for merudgifter

 

Frie Grundskolers Fællesråd

 

X

 

Frie Grundskolers Lærerforening

 

 

X

Grundskolerådet

 

 

X

Institut for Menneskerettigheder

X

 

 

KL

X

 

 

Københavns Kommune

 

 

X

Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU)

X

 

 

Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU)

X

 

 

Landsforeningen for Opholdssteder og Skole- og Behandlingstilbud

 

 

X

Landsorganisationen i Danmark

 

 

X

Lederforeningen

X

 

 

RÃ¥det for Etniske minoriteter

X

 

 

Skole og Samfund

X

 

 

Ungdomsringen

 

 

X

Ungdomsskolernes Udviklingscenter

X

 

 

 

 

 

 

Datatilsynet

 

X

 

Konkurrencestyrelsen

 

X

 

Rigsrevisionen

 

 

X

SUstyrelsen

 

X