Folketinget — Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg, den 21. april 2006
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Ad
B 83 Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget. (Nedsættelse af et Ligestillingsudvalg).
Af Lone Dybkjær (RV), Kirsten Brosbøl (S), Anne Grete Holmsgaard (SF) og Majbrit Berlau (EL) m.fl..
Vedlagt fremsendes besvarelser på de af udvalget stillede spørgsmål 1 – 6 af 5. april 2006. Besvarelserne er afgivet på forslagsstillernes vegne.
Med venlig hilsen
Kirsten Brosbøl                 Pia Gjellerup                     Anne Grete Holmsgaard
               Lone Dybkjær                        Majbritt Berlau
               Jan Petersen                            Marianne Jelved
   Ole Sohn                     Margrethe Vestager         Jørgen Arbo-Bæhr
Hvilke klare og konkrete definitioner foreligger for det sÃ¥kaldte â€Ligestillingsudvalgâ€,
såfremt et sådant udvalg nedsættes?
Svar:
Definition af udvalgets arbejdsområde vil i lighed med definitionerne for Folketingets øvrige stående udvalg, som Udvalget for Forretningsordenen måtte beslutte sig til, jf. bilaget til forretningsordenen om udvalgene.
Et relevant forslag kunne være:
â€Ligestilling, ligebehandling, ligeløn, den nationale ligestillingsredegørelse, initiativer i EU om ligestilling, det europæiske ligestillingsinstitut samt internationale konventioner om kvinders rettigheder og ligestilling.â€
For en mere præcis uddybning af lovgivning mv., der vedrører ligestilling mellem mænd og kvinder henvises til det stillede spørgsmål 10.
For de EU-relaterede opgaver, der vedrører ligestilling mellem mænd og kvinder henvises til det stillede spørgsmål 8 og 9 samt til vedlagte bilag med uddrag af formandskabets konklusioner fra Det europæisk Råd den 23. – 24. marts 2006 og den i tilknytning hertil vedtagne europæiske ligestillingspagt.
1. Hvilke bidrag forventes et sådant udvalg at kunne fremkomme med?
Svar:
Et ligestillingsudvalg vil arbejde helt tilsvarende Folketingets øvrige stående udvalg med de opgaver, der naturligt flyder heraf i form af behandling af lovforslag, beslutningsforslag, forordninger, direktiver, redegørelser og rapporteringer, overblik over områdets udvikling fagligt og internationalt samt indseende med regeringens arbejde på området.
2. Hvordan sættes kriterier for, hvilke sager og forslag et sådant udvalg skal behandle?
Svar:
Det henvises til besvarelsen af spørgsmål 1, idet proceduren for henvisninger vil følge den procedure, der anvendes i samtlige andre sager i Folketinget.
3. Hvad er de økonomiske rammer for et sådant udvalg, og hvordan skal finansiering foretages og hvornår?
Svar:
Da der er tale om et udvalg helt tilsvarende Folketingets øvrige stående udvalg, vil de økonomiske rammer for dette udvalg være på linie med øvrige udvalg og finansieres på linie hermed. Det må forventes, at lovgivningsmængden i udvalget vil indebære, at udvalget ikke vil høre blandt de tungest belastede udvalg, hvorfor den økonomiske ramme formentlig vil høre til i den mere beskedne størrelse.
Den sagsbehandling, der vil skulle foretages i udvalget, bliver foretaget i dag – ofte under mere vanskelige koordinationsvilkår, hvorfor en nedsættelse af et selvstændigt udvalg ikke øger behovet for sagsbehandlende personale. Den samlede merøkonomi må således forventes at udgøre grundomkostninger knyttet til et udvalg. Der henvises i øvrigt til det stillede spørgsmål 13.
4. Er der juridisk belæg for et â€Ligestillingsudvalgâ€, og er der overvejelser om ligestillingsaspektet i et kommende lovforslag m.v.?
Svar:
Spørgsmålet forstås således, om begrebet ligestilling er juridisk veldefineret, hvilket kan bekræftes, idet dansk lovgivning – også i overensstemmelse med internationale retsregler og konventioner – indeholder klare definitioner herpå. Det juridiske fundament for nedsættelsen af et stående udvalg fremgår af Folketingets forretningsorden.
Ligestillingsudvalget vil ikke som fagudvalg skulle behandle alle lovforslag, hvori der er et ligestillingsaspekt, ligesom miljøudvalget ikke behandler alle lovforslag med miljømæssige aspekter eller finansudvalget alle forslag med økonomiske aspekter. Men ligestillingsudvalget vil forventeligt interessere sig for tilstedeværelsen og kvaliteten af de ligestillingsvurderinger, der skal knyttes til lovforslagene i en folketingssamling.
Ligesom der i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslag skal foretages konsekvensanalyser om f.eks. de miljømæssige konsekvenser, sÃ¥ skal der ogsÃ¥ udarbejdes ligestillingsmæssige konsekvensvurderinger. Ligestillingsvurdering af lovforslag er en vurdering af, om et lovforslag kan have forskellige konsekvenser for den kvindelige og den mandlige befolkning eller dele af disse grupper samt en vurdering af, hvad dette betyder for ligestillingen mellem kvinder og mænd. Der henvises endvidere til Justitsministeriets â€Vejledning om lovkvalitet†(2005), side 303-306.
5. Vil etableringen af et eventuelt udvalg i indeværende samling være aktuelt, nødvendigt, betimeligt eller skabe præcedens for etablering af flere udvalg midt i en samling?
Svar:
Folketinget bestemmer suverænt, om det vil nedsætte eller nedlægge stående udvalg, idet alene et beskedent antal af Folketingets udvalg er lovfæstet eller direkte fastlagt i selvstændige bestemmelser i Forretningsordenen.
Forslagsstillerne forestiller sig, at en beslutning om nedsættelse af et ligestillingsudvalg træffes med henblik på etablering ved indledningen af den kommende folketingssamling, når alle Folketingets stående udvalg nedsættes på ny.
RÃ…DET FORÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Bilag til besvarelse af spgm. 1 vedr. B 83
DEN EUROPÆISKE UNION
Bruxelles, den 24. marts 2006
Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅD
DEN 23.-24. MARTS 2006 I BRUXELLES
FORMANDSKABETS KONKLUSIONER
40. Det Europæiske Råd anerkender, at ligestillingspolitikker er afgørende for økonomisk vækst, velstand og konkurrenceevne, og understreger, at tiden er inde til at give et bindende tilsagn på europæisk plan om at gennemføre politikker til fremme af kvinders beskæftigelse og en bedre balance mellem arbejde og privatliv. Med henblik herpå godkender Det Europæiske Råd den europæiske ligestillingspagt (se bilag II) og er enigt om, at der skal sikres større adgang til børnepasning af kvalitet i overensstemmelse med medlemsstaternes egne nationale mål.
Bilag II
DEN EUROPÆISKE LIGESTILLINGSPAGT
Under hensyntagen til den køreplan for ligestilling, som Kommissionen har foreslået, og til
nødvendigheden af
− at bidrage til opfyldelsen af EU's ambitioner om ligestilling mellem kønnene som omhandlet i traktaten,
− at fjerne forskellene mellem mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og social
beskyttelse og således bidrage til, at den europæiske arbejdsstyrkes produktionspotentiale kan udnyttes fuldt ud,
− at bidrage til at møde de demografiske udfordringer ved at fremme en bedre balance mellem arbejde og privatliv for mænd og kvinder,
har Det Europæiske Råd vedtaget en europæisk pagt, der skal fremme tiltag i medlemsstaterne og på EU-plan på følgende områder:
Foranstaltninger til fjernelse af forskellene mellem mænd og kvinder og bekæmpelse af
kønsstereotyper på arbejdsmarkedet
− beskæftigelse for kvinder i alle aldersgrupper skal fremmes, og forskellene mellem mænd og kvinder på beskæftigelsesområdet skal reduceres, bl.a. ved bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling
− der skal være lige løn for lige arbejde
− kønsstereotyper skal bekæmpes, især i relation til det kønsopdelte arbejdsmarked og inden for uddannelse
− det skal overvejes, hvordan velfærdssystemerne i højere grad kan fremme kvinders
beskæftigelse
− kvinders indflydelse og status i det politiske og økonomiske liv og kvinders iværksættermuligheder skal styrkes
− arbejdsmarkedets parter og virksomhederne skal tilskyndes til at udforme
ligestillingsinitiativer, og ligestillingsplaner på arbejdspladsen skal fremmes
− kønsperspektivet skal integreres i alle offentlige aktiviteter.
Foranstaltninger til fremme af en bedre balance mellem arbejde og privatliv for alle
− de mål om børnepasningsfaciliteter, der blev fastsat af Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002, skal nås
− tilbuddene om pasningsfaciliteter for andre omsorgsafhængige personer skal forbedres
− forældreorlov for både mænd og kvinder skal fremmes.
Foranstaltninger til styrket governance gennem integration af kønsaspektet og bedre overvågning
− følgerne for ligestillingen skal tages i betragtning ved konsekvensvurderingen af nye EUpolitikker
− kønsopdelte statistikker og indikatorer skal udvikles yderligere
− mulighederne som følge af oprettelsen af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem
Mænd og Kvinder skal udnyttes fuldt ud.
Den europæiske ligestillingspagt og den årlige rapport om ligestilling mellem mænd og kvinder bør integreres i de fastlagte opfølgningsordninger for partnerskabet for vækst og beskæftigelse under hensyntagen til den europæiske ungdomspagt og tage sigte på at fremme integration af kønsaspektet i de foranstaltninger, der træffes efter strategien. Medlemsstaterne tilskyndes til at medtage et ligestillingsperspektiv, især i forbindelse med retningslinje 18, når de aflægger rapport om gennemførelsen af deres nationale reformprogrammer vedrørende vækst og beskæftigelse.
Kommissionen og Rådet opfordres til at gøre det samme i den årlige statusrapport om partnerskabet for vækst og beskæftigelse.