Side 1/1 Bilag til forsvarsministerens skrivelse af 23. januar 2006 (B 64 - Spørgsmål 29) Spørgsmål nr. 22 29 99 9:::: ”Kan danske tropper have et medansvar for tortur eller mishandling af fanger, hvis de danske soldater sammen med andre styrker har deltaget i operationer, som har resulteret i tilfangetagelser, og hvis de tilfangetagne siden er blevet udsat for tortur eller mishand- ling?” Svar: Regeringen lægger stor vægt overholdelse af den humanitære folkeret og yder en aktiv indsats for at sikre, at den respekteres både herhjemme og internationalt. Det indebærer bl.a., at man fra dansk side i forbindelse med deltagelse i planlægning af operationer tager højde for, at operationerne gennemføres i overensstemmelse med den humanitære folkeret. Danmark er ansvarlig for de personer, som danske soldater tilbageholder. Det kan i øvrigt oplyses, at danske soldater der er vidne til overtrædelser af den humanitære folkeret har pligt til at rapportere dette og om muligt søge at gribe ind. Der henvises endelig til besva- relsen af spørgsmål 14 og 15 til B 64 vedrørende den danske overdragelsesaftale.