Til beslutningsforslag nr. B 63 Folketinget 2005 - 06 Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 24. januar 2006 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fortsat dansk bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak [af udenrigsministeren (Per Stig Møller)] 1. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 12. januar 2006 og var til 1. behandling den 19. januar 2006 Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. Spørgsmål Udvalget har stillet 116 spørgsmål til forsvarsministeren og udenrigsministeren til skriftlig besv  a- relse, som disse har besvaret. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til ved- tagelse uændret  . Socialdemokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter regeringens forslag om  forlængelse  af  mandatet  for  det  danske  militære  bidrag  til  den  multinationale  sikringsstyrke  i Irak. Følgende overvejelser ligger til  grund for tilslutningen: Den multinationale styrke virker på grundlag af  et FN-mandat, som er beskrevet i resolution 1546 af 8. juni 2004 samt den såkaldte ’roll over’ resolution 1637 af 8. november 2005. S og RV har både i forløbet op til krigen og i de løbe   nde overvejelser lagt stor vægt på nødvendigh e- den af et klart FN-mandat i internationale operationer af denne karakter. Det er positivt, at den politiske proces i Irak som omtalt i resolution 1546 nærmer sig sin afslu  t- ning. Overdragelsen af ansvaret for sikkerheden til irakerne bør derfor optrappes og fremsky n- des. Der lægges i rege  ringens beslutningsforslag op til en ændring af det danske bidrag i re  tning af øget træning og uddannelse af de irakiske sikkerhedsstyrker i det danske område samt fokus på NATO’s træningsindsats og den civile genopbygningsindsats. Det danske bidrag får hermed en karakter, som stemmer bedre overens med ønskerne fra S og RV. S og RV ser dog gerne en mere ambitiøs indsats for så vidt angår træningsindsatsen af irakerne, så de s elv bliver i stand til at varetage sikkerheden i Irak. Danmark bør udvide bidraget til N A- TO’s træningsmission fra 20 til 50 trænere. Danmark bør i NATO -regi arbejde for at prioritere træ  ningsindsatsen yderligere.
2 Regeringen har endnu ikke udarbejdet en exitstrategi for den danske indsats i Irak, hvilket S og RV finder yderst beklageligt. Dette til trods for at flere koalitionspartnere allerede har trukket sig ud af Irak, og at stort set alle de resterende lande i koalitionen (inkl. USA og Storbritannien) går med seriøse overvejelser om troppereduktioner. Siden efteråret 2004 har S og RV krævet udarbejdelsen af en plan for tilbagetrækning af de da  nske styrker samt overdragelse af ansvaret for sikkerheden til irakerne selv, hvilket regeringen endnu ikke har imødekommet. Grundlaget for krigen var ikke i orden. S og RV stemte imod krigen i 2003, da den manglede FN-mandat og legitimitet, og eftersom der ikke var nogen plan for at vinde freden. S og RV har fra start efterlyst, at det skulle være FN   og ikke USA, der stod i spidsen for indsatsen. Det er i dag tydeligt, at den generelle sikkerhedssituation og irakernes opfattelse af koalitionsstyrkerne i Irak er forværret af den amerikanske dominans samt især på gru nd af overgrebene i Abu Ghraib. I lyset af denne udvikling i Irak understreger S og RV, at den danske regering, som deltager i militære operationer  , har et særligt ansvar for  , at international ret til hver en tid og under alle omstændigheder skal overholdes. Hvor koalitionsdeltagere ikke overholder inte  rnational ret, bør det give anledning til skarp dansk kritik. Det samme gælder i forhold    til de irakiske sikker- hedsstyrker og politi, som er trænet og støttet af koalitionen, og som desværre har gjort sig skyldige i alvorlige overgreb. Som led i prioriteringen af samtænkningen af militære og civile indsatser forstærkes den s å- kaldte støtte - og samtænkningsenhed fra februar 2006   så den går   fra 10 til 45 mand. Militærets rolle i samtænkningsindsatsen bør begrænses til at varetage en sikkerhedsfunktion og ikk e det egentlige ansvar for gennemførelse af genopbygningsprojekter, således at genopbygningsin  d- satsen ikke sammenblandes med militære/politiske interesser og samtidig sikres lokal fora  n- kring også efter den internationale mi litære tilstedeværelse ophører. Regeringen bør være opmærksom på denne problematik samt løbende evaluere udviklingen med samtænkni  ngen af civile og militære indsatser. S og RV hilser det velkommen, som formuleret i beslutningsforslaget, at målet er, at de multinat i- onale sikringsstyrker gradvist i løbet af det næste år kan indtage en mere tilbagetrukket rolle i var e- tagelsen af direkte sikkerhedsopgaver så som patruljering og i stedet primært fungere som støtte for de irakiske sikkerhedsstyrker i planlægnings  - og rådgivnings funktioner. Det er samtidig positivt, at »overdragelse af ansvaret for sikkerheden til irakerne og mulighed for reduktioner i den multinatio- nale sikringsstyrke vil indgå som del af en ny  Irak -analyse, som regeringen vil udarbejde i foråret 2006«. Disse formuleringer afspejler et længe fremsat ønske fra S og RV. Regeringen er til trods for flere anmodninger herom stadig ikke kommet frem med en dækkende beskrivelse  af  baggrunden  for  de  omfattende  sikkerhedsproblemer  i  Irak.  Man  forholder  sig  ikke tilstrækkeligt  nuanceret  til    spørgsmålet  om  koalitionsstyrkernes  legitimitet  i  den  irakiske  civilb  e- folkning. En meningsmåling foretaget af det britiske Forsvar sministerium viste i efteråret 2005, at fire ud af fem irakere er stærkt imod tilstedeværelsen af udenlandske soldater, og hv ad værre er: At ca.  halvdelen  af  irakerne  slutter  op  om  væbnet  modstand  mod  de  udenlandske  soldater.  Disse  tal burde få den danske regering til at reflektere over, hvorvidt de udenlandske soldater under amer i- kansk overkommando fortsat kun er en del af løsn ingen, eller også er  de ved at blive en del af pro- blemet i Irak. En væsentlig del af baggrunden for de omfattende sikkerhedsproblemer skyldes efter alt  at  dømme  det  forhold,  at  koalitionsstyrkernes  tilstedeværelse  og  fremfærd  savner  legitimitet  i store dele af den irakiske civilbefolkning. De danske soldater har leveret en flot indsats under ekstremt vanskelige forhold, hvilket fortjener stor  anerkendelse.  Det  er  dog  næppe  sandsynligt,  at  de  udenlandske  koalitionss  tyrker  vil  være  i stand til at »løse « sikkerhedsopgaven, idet selve sikkerhedsindsatsen som nævnt synes at skabe gr  o- bund for øget mistillid og modstand. USA’s forhenværende forsvarschef Richard Myers har s    å ledes
3 vurderet, at de irakiske oprørsgrupper i foråret 2005 var usvækkede til trods for den e norme ameri- kanske sikkerhedsindsats. I samme forbindelse konstaterede USA’s forsvarsminister Donald Rums- feld ganske bemærkelsesværdigt, at » USA og koalitionsstyrkerne vil, efter min personlige mening, ikke  være  dem,  der  nedkæmper  oprøret.  De  folk,  der  skal nedkæmpe  oprøret,  må  være  ir akerne« (Ritzau 27/4 2005). På baggrund af ovenstående hviler S og RV’s tilslutning til det foreliggende beslutningsforslag på følgende bemærkni   nger: Den 1. juli 2006 skal efter S og RV’s opfattelse være seneste tidspunkt for    afslutning af det danske militære engagement i sin nuværende form. På grund af manglen på en egentlig exitstr a- tegi kan S og RV ikke støtte en forlængelse af det nuværende militære engagement som del af koalitionsstyrkerne ud over medio 2006. Danmark bør d og også efter dette tidspunkt bidrage til fremme af stabilitet, demokrati, udvikling og sikkerhed i Irak. Danmark bør særligt lægge vægt på at støtte løsningen af FN’s og NATO’s opgaver i Irak. S og RV vil ligeledes støtte en lan g- sigtet politimæssig, human  itær og udviklingsorienteret dansk indsats i Irak. S og RV er indstillede på at støtte en målrettet styrkelse af indsatsen med at træne irakiske si k- kerhedsstyrker i foråret 2006, så ansvaret for sikkerheden i det danske område kan overdrages til irakerne på ansvarlig vis. Danmark bør nu og fremover overveje, hvor de danske militære styrker gør størst gavn i forhold til den berørte befolkning i konfliktområdet. I det konkrete tilfælde er det S og RV’s vurdering, at de danske soldater vil kunne gøre en st ørre og mere mærkbar forskel i for eksempel både A f- ghanistan og Sudan, hvor behovet er enormt og legitimiteten klar. Regeringen skal månedligt afrapportere til Folketinget om de trinvise fremskridt med træningen af irakiske sikkerhedsstyrker og overdragelse af ansvaret for sikkerheden samt den sikkerheds- mæssige udvikling. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er af den opfattelse, at Danmark fortsat bør bakke pol i- tisk og militært op om den multinationale sikringsstyrkes arbejde i Irak, forudsat at FN og   de iraki- ske myndigheder anmoder om vores assistance. Dansk Folkeparti er fuldt ud klar over, at den mili- tære  tilstedeværelse  ikke  gør  det  alene,  og  at  der  skal  arbejdes  på  alle  fronter  for  at stabilisere  og demokratisere Irak efter Saddam Husseins fald. Det er vigtigt at understøtte den fortsatte politiske proces i Irak, herunder regeringsdannelsen og hele forsoningsprocessen, som fortsat står over for store og vanskelige opgaver. Men det internati o- nale samfund har lagt sig i selen for at hjælpe det nye de  mokrati i gang i Irak, hvor målet klart er et fredeligt og stabilt Irak. Hvis denne opgave skal lykkes, mener Dansk Folkeparti, at man klart skal sigte  på  fortsat  at  bidrage  til  og  understøtte  den  civile  genopbygning  af  Irak  og  dermed  forbedre mulighederne for, at befolkningerne betragter sikringsstyrkens tilstedeværelse som nødvendig. Således betragter Dansk Folkeparti det som en god ting, at den særlige støtteenhed til genopby g- ningsindsatsen, der pt. omfatter 10 personer, nu med dette forslag udvides med ca. 35 personer, som med bl.a. fokus på logistik og beskyttelse vil kunne understøtte hele processen omkring den civile genopbygning af Irak. Ligeledes er det vigtigt at fokus opretholdes på en fortsat international støtte til opbygning af de irakiske sikkerhedsstyrker. Jo bedre og jo før  man får uddannet de irakiske styrker til et tilfredssti l- lende  sikkerhedsmæssigt  niveau,  des  før  vil  den  multinationale  sikringsstyrke  kunne  reduceres. Herefter  kan  man  tage  fat  på  den  endelige  exit strategi,  som  Socialdemokraterne  og  Det  Radikale Venstre har efterlyst. Men opgaven skal være løst og bestået, før Dansk Folkeparti vil anbefale, at den multinationale sikringsstyrke kan og skal forlade Irak og dermed overlade hele opgaven til de irakiske myndigheder. Således kan  Dansk Folkeparti tilslutte sig det fremlagte beslutningsforslag og
4 dermed  en  forlængelse  af  det  danske  militære  bidrag  til  den  multinationale  sikringsstyrke  i  Irak frem til 1. juli 2006. Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller forslaget til forkastelse. Socialistisk  Folkepartis  medlem  af  udvalget  bemærker,  at  k  rigen  mod  Irak  kom  på  et  tidspunkt, hvor  alle  andre  muligheder  endnu  ikke  var  udtømt  og  efter ,  at  især  USA  og  Storbritannien  i  m  å- nedsvis havde forsøgt at få et flertal i FN’s Sikkerhedsråd (FNSR    ). Efterhånden som mulighederne , for at et såkaldt moralsk flertal ville kunne mobiliseres , svandt, og efterhånden som muligheden for at undgå et veto fra Frankrig fortonede sig, valgte en snæver gru   ppe af lande med USA i spidsen at sætte sig ud over det g  ensidigt forpligtende internationale samarbejde, som FN repræsenterer   – he   r- under Danmark. Den latente trussel fra amerikansk side om at ville gå uden om FN stillede fra begyndelsen FN i et dilemma: Hvis FN lod sig kue til at makke ret, ville FN de facto sæ  tte sin autoritet over styr. Hvis FN  lod  sit  demokrati  arbejde,  og  USA  gik  enegang,  ville  den  reelle  legitimitet  lide  et  alvorligt knæk. Det var, hvad der skete, og det er den situation, vi nu står i. FN har forsøgt at rette op på r e- nomméet  ved  at  vedtageen  række  nye    Sikkerhedsråds resolutioner  (1546,  1619,  1637),  der  opfor- drer til at støtte op om koalitionens arbejde med at sikre stabilitet, sikkerhed, fred og demokratiske perspektiver for Irak. Men lige så sikkert er det, at FN’s generalsekretær, Kofi Ann    an, har erklæret krigen ulovlig. FN forsøger med armen vredet om på ryggen at tilbageerobre en smule autoritet og legitimitet samt at påtage  sig et ansvar for at rette op på den mis ere, som Irak-krigen er blevet og fra start var dømt til at blive. Tilsidesættelsen af FN var og er et tilbageslag for den internationale retsorden. I betænkningsb i- draget fra SF til B 118 (Folketingsåret 2002 -03, B 118), der gav regeringen mandat til at indgå i den USA-ledede koalition, skrev SF bl.a.: »At Irak ikke har overholdt en lang række FN  -resolutioner og indtil det sidste har været modstræbende i samarbejdet med FN’s våbeninspektører er ubestrideligt. At  Saddam  Husseins  styre  er  totalitært,  menneskefjendsk  og  undertrykkende  er  også  hævet  over enhver tvivl. At det ville vær  e ønskværdigt med et regimeskift i Bagdad, og at dets tyranniske leder Saddam Hussein kunne komme for Menneskerettighedsdomstolen ville være en stor humanistisk og demokratisk sejr.« Nu, knap tre år senere, står Irak og verden befriet for Saddam Husseins r  egime. Hvad vi til gen- gæld står med er en endeløs række af skandaler fra den såkaldte » krig mod terror«. Det er efter SF’s opfattelse en skandale, at Irak-krigen blev indledt på et fejlagtigt og groft manipuleret grundlag, blev indledt på et folkeretss tridigt grundlag, er blevet gennemført med talrige brud på Genève -konventionerne, er blevet gennemført med systematisk anvendelse af tortur og seksuelle krænkelser, er blevet gennemført med brug af napalm, bomber med hvid fosfor og klyngebomber, er blevet gennemført med bomber og ammunition forarmet med uran, er blevet gennemført med systematiske overgreb mod c ivilbefolkningen, er blevet gennemført med en forøgelse at terroren til følge    – ikke bare i Irak, men i verden, er blevet gennemført me d utallige eksempler på korruption, har givet Danmark et moralsk medansvar for de af koalitionen anvendte midler har udmøntet sig i en forfatning , der opererer med etniske delinger, har givet grundlag for en udlicitering af irakiske værdier til udenl  andske virksomheder, kun har forværret sikkerhedssituationen, siden George W. Bush erklærede krigen slut, ikke i nævneværdig grad har givet den almindelige iraker bedre adgang til elektricitet, medicin, mad, arbejde osv., har tvunget humanitære og ci  vile nødhjælpsorganisationer ud af landet,
5 har kostet 2 billioner US$ uden at sikre hverken sikkerhed eller fremgang, har givet den danske regering anledning til at flytte midler fra genopbygning til styrket militær indsats, for så vidt angår det dan  ske styrkebidrag i så ringe grad har lagt vægt på de danske styrkers uddannelsesmæ  ssige kompetencer i forhold til genopbygningsarbejdet, og at kun 15 af ca. 530 udsendte er direkte involveret i genopbygning, har sat en lavine af regionale og irakiske konflikter i gang, herunder etniske, religiøse og regi o- nale magtstrategiske, har bragt lejesoldater til landet, der arbejder i civile sikkerhedstjenester, og at disse lever i et de facto juridisk vakuum og for en dels vedkommende desuden er behæftet med stæ rkt kompro- mitterende levnedsforløb som krigsforbrydere og forbrydere mod menneskeheden i konflikter på Balkan, i Chile, i Sydafrika mv., gennem 3 år ikke har givet regeringen anledning til at r evurdere Danmarks rolle endsige åbent at drøfte de spørgsmål    en exitstrategi mv., som er en integreret del af f.eks. USA’s og Storbri- tanniens offentlige debat, af flere iagttagere nu karakteriseres som begyndelsen til en borgerkrig eller en endnu ikke fuldt ud udbrudt borgerkrig, af flere iagttagere nu karakteriseres som sammenlignelig med talibaniseringen af Afghanistan idet Irak har fået  karakter af fluepapir for terrorister har medført den værst tænkelige scene for fred, men tværtimod er blevet den bedst tænkelige platform for rekruttering blandt islamistiske fundamentalister og terrorister. I betænkningsbidraget til B 118 skrev SF bl.a. følgende, som desværre har vist sig at være alt for relevant: »Det er således SF’s opfattelse at verdenssamfundet, herunder Danmark, har forsømt at hjælpe den irakiske civi   lbefolkning adækvat, med en h  umanitær katastrofe til følge, at den nu pågående krig vil betyde yderligere lidelser for den irakiske befolkning og evt. også for de nærmeste naboer, at kampen mod terror afspores med denne krig og kun yderligere vil skabe anti-vestlige følelser blandt en propaganderet og uoplyst muslimsk befolkning, at krigen i Irak vil forringe muligheden for fred i Mellemøsten, at den internationale terrortrussel vil øges, at internationalt forpligtende samarbejde og FN’s legitimitet og autoritet har lidt alvorlig skade ved forløbet og iværksættelse af den ulovlige krig, at Danmark har sat sit renommé som et besindigt og loyalt FN-engageret land over styr, at regeringens udspil til håndtering af den humanitære katastrofe er helt    utilstræ  kkelig, at det er hykleri at tale om befrielse af den irakiske befolkning med bomber efter systematisk at have udsultet befolkningen i årevis gennem sanktioner, der ikke ramte Saddam Hussein, men kun civilbefolkningen, at resultatet af tidligere våbeninspektørers afrapporteringer ifølge de tidligere resolutioner burde have affødt lempelser i sanktionerne til gavn for civilbefolkningen, således som Hans von Sp  o- neck, Rolf Ekéus og Scott Ritter gentagne gange har påpeget det «. Endvidere skrev SF i betænkningsbidraget til B 118 følgende: ”Hvis  forestillingen  i  den  nye  amerikanske  sikkerhedspolitiske  doktrin  er,  at  man  med  foreby g- gende  angreb  –  preemptive  strikes    –  skal  eliminere  enhver  nation,  der  opfylder  de  kriterier,  eller som potentielt kunne tæ  nkes at komme til at udgøre en trussel, står verden foran en uendelig række af krige og en altoverskyggende terrorbalance. Ihukommende, at en række af de nationer, der med
6 større  eller  mindre  ret  kunne  beskyldes  for  at  være  slyngelstater,  er  i  besiddelse  a   f  atomvåben,  er truslen om en altødelæggende krig rykket nærmere med realiseringen af den amerikanske doktrin. Det fremhæves ofte, at Danmark skal være taknemmelig over det store amerikanske militærbere d- skab. Og det er rigtigt, at USA bruger enorme ressourcer på et forsvar, som også historisk er ko  m- met Danmark til gavn. Men i det regnskab er det vigtigt at bemærke, at især EU har været en dr i- vende kraft i den humanitære bistand, i FN  -samarbejdet, i miljøforbedringsarbejdet og andre øk  o- nomisk omkostningstunge foranstaltninger. Disse foranstaltninger er stadig farbar vej som centrale elementer for en langsigtet sikkerhedspolitik, der adækvat imødegår terrortruslen, fattigdom, ana l- fabetisme, flygtningestrømme, miljøkatastrofer etc. Den bølge af sympati og forst åelse, der mødte USA efter de tragiske begivenheder den 11. se  p- tember 2001, og det fælles projekt med allierede   – herunder Danmark    – om kampen mod terror, er med krigen i Irak sat alvorligt tilbage. Terrortruslen er øget og ikke mindsket, for verden ssamfundet har trods ansatser i Europa og Canada forsømt at sætte massivt ind mod terrorens årsager og grun d- lag. I stedet går en håndfuld lande nu, med USA i spidsen, ind i en type af akt  ion, der kun alt for ofte  har  demonstreret  sin  utilstrækkelighed  i  forhold  t  il  at  etablere  langsigtede  og  bæredygtige grundlag for fred og demokratisering.” (Folketingsåret 2002  -03, B 118) Endvidere skrev SF dengang, at vi håbede at krigen ville kræve et minimum af ofre. Vi knyttede også et  – om end spi   nkelt - håb til, at Irak eft erfølgende kan blive et fredeligt og demokratisk land. Perspektiverne er nu mere dystre end nogensinde. Både danske og udenlandske iagttagere peger på, at den irakiske regering har et meget tvivlsomt mandat i befolkningen. Der peges også på, at Iraks nye p  olitiske elite lever i ekstrem beskyttelse – enten i den såkaldt sikre, grønne zone i Ba  gdad eller i udlandet. SF lovede i forbindelse med vedtagelsen af B 118 at gå aktivt og konstruktivt ind i arbejdet med den efterfølgende ge nopretning. Vi må konstatere , at genopbygningen i al væsentlighed er gået i stå. SF foreslår derfor, i erkendelse af at tropperne i dag er en v æ  sentlig del af problemet, at de danske tropper trækkes ud, og at Danmark i stedet forpligter sig til at anvende et beløb, der minimum sv   a- rer til de af Danmark anvendte militærudgifter i Irak, på c   ivil genopbygning. SF skal endnu engang appellere til at lade fornuften råde i dansk udenrigs - og sikkerhedspolitik. Irak-krigen har udviklet sig til en katastrofe, og mere af det samme vil kun forvær  re problemerne. SF’s bud på en anstændig håndtering af Irak -krigens perspektiver fremad er derfor for det første at koalitionstropperne erstattes med FN -soldater – gerne med stor deltagelse fra muslimske lande, at der skal udbetales erstatning for koalitionens ødelæ   ggelser, at der skal gives en officiel beklagelse for de brud på menneskerettigheder, Genève- konventioner mv., som koalitionen har ansvar for, at der skal iværksættes en uvildig undersøgelse af krig sgrundlaget, at der skal iværksættes e n uvildig undersøgelse af, hvo rdan licitationspræmisserne for Iraks værdier har været med mulighed for at omstøde de aftaler, som er indgået på urimelige beti n- gelser, så Iraks værdier også i fre mtiden vil være på irakernes hænder, at der bør foranstaltes  omfattende miljøundersøgelser og miljøoprydning i forlængelse af kr i- gen, at der bør oprettes en bred vifte af udvekslingsmuligheder for unge irakere, så de kan kvalific  e- re sig i Vesten med henblik på at kunne bistå med Iraks genopbygning i fremtiden, at Danmark krone for krone bør investere i civile og humanitære tiltag i Irak, så vores udgifter til krig ikke overstiger vores udgifter til fred.
7 at FN skal stå i spidsen for Irak, indtil sikkerheden tillader lovligt valgte irakere at hjælpe deres land. Med denne række initiativer kan vi måske gøre os håb om et frit og demokratisk Irak, som i fre m- tiden selv kan vælge sin fre  mtid. Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at d  et er et faktum, at Irak-krigen blev startet på et ulovligt grundlag - uden om FN. Det er endvidere et faktum, at sikkerhedssituationen i Irak er forværret det seneste år. Siden kr   i- gens start i marts 2003 er titusinder af irakere døde,  og endnu flere er blevet såret  som følge af b e- sætte  lsen. Det  kan  konstateres,  at  der  i  befolkningen  er  voksende  modstand  mod  besættelsestroppernes  ti  l- stedeværelse. Det kan endvidere konstateres, at besættelsen har medført, at Irak i stigende grad splittes langs e   t- nisk-religiøse konfliktlinier , og dermed svækkes   mulighederne for at genopbygge Irak som en sam- menhængende stat. Tiden har længe været inde til at tænke i helt nye baner og i stedet starte en proces hen imod fred, forsoning og demokrati. En sådan proces starter med en tilbagetrækning af de udenlandske tropper i Irak og en beslutning om i stedet at bruge de mange milliarder til en fredelig genopbygning. Det ville være et stærkt internationalt signal at sende, hvis Danmark sagde: »Nu stopper vi med at have danske soldater i Irak. I stedet vil Danmark bidrage til en proces, der skaber fred, demokrati og udvikling i Irak.« Siumut,  Tjóðveldisflokkurin,  Fólkaflokkurin  og  Inuit  Ataqatigiit      var  på  tidspunktet  for  betæn   k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen   Gitte Lillelund Bech (V) nfmd.  Jens Hald Madsen (V)   Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V)   Marion Pedersen (V)   Hans Kristian Skibby (DF)   Peter Skaarup (DF) Allan Niebuhr (KF) fmd.  Tom Behnke (KF)   Per Kaalund (S)   Mette Gjerskov (S) Jeppe Kofod (S)   Bjarne Laustsen (S)   Anne-Marie Meldgaard (S)   Morten Helveg Petersen (RV) Holger K. Nielsen (SF)   Frank Aaen (EL) Siumut, Tjóðveldi   sflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udva l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Siumut (SIU) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Tjóðveldisflokku   rin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Fólkaflokkurin (FF) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11
8 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende B 63 Bilagsnr.    Titel 1 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget 2 »Situations- og trusselsvurdering for Irak« af Forsvarets Efterret- ningstjeneste 3 Godkendt tidsplan over udvalgets behandling af beslutningsforslaget 4 1. udkast til betænkning Oversigt over spør gsmål og svar vedrørende B 63 Spm.nr. Titel 1 Spm. om mål for  irakiske soldater og politibetjente, til forsvarsmini- steren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 2 Spm. om reduktion af bidraget, til forsvarsministeren og udenrigsmi- nisteren, og forsvarsministerens svar herpå 3 Spm. om opdatering af oversigt over landenes bidrag, til forsvarsmi- nisteren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 4 Spm. om hvilke lande, der har trukket deres militære bidrag ud af sikringsstyrken i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 5 Spm. om skelnen mellem oprørs - og terrorgrupper, til forsvarsmini- steren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 6 Spm. om angreb på den multina tionale sikringsstyrke i Irak, til for- svarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 7 Spm. om utilfredshed i den irakiske befolkning, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 8 Spm. om hvorvidt FE's vurdering er mere pessimistisk end tidligere, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 9 Spm. om etnisk udrensning, til forsvarsministeren og udenrigsmini- steren, og udenrigsministerens svar herpå 10 Spm. om udsnit af FE's vurdering, til forsvarsministeren og uden- rigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 11 Spm. om shiitiske politiske bevægelser, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 12 Spm. om de irakiske politistyrkers etnisk-religiøs    sammensætning, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
9 13 Spm. om fremtidige danske bidrag til uddannelse af irakiske soldater og politifolk, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og uden- rigsministerens svar herpå 14 Spm. om strømafbrydelse og drikkevand i Bagdad, til forsvarsmin i- steren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 15 Spm. om mulig kritik af USA's måde at føre krig på, til forsvarsmin  i- steren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 16 Spm. om danske soldaters bistandsmæssige eller humanitære opg a- ver, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministe- rens svar herpå 17 Spm. om penge brugt på henholdsvis genopbygning,  humanitære o  p- gaver og den danske militære styrkes tilstedeværelse i Irak , til for- svarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 18 Spm. om tiltag mod overtrædelser af menneskerettighederne, til fo  r- svarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 19 Spm. om beskyldninger mod Iraks indenrigsminister, til forsvarsmi- nisteren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 20 Spm. om irakiske fanger i Guantanamo-fangelejren, til forsvarsmini- steren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 21 Spm. om overtrædelser af international humanitær ret i Irak, til fo r- svarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 22 Spm. om artikel i Washington Post om kritik fra britisk officer, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 23 Spm. om udsendelse af menneskerettighedsobservatører, til fo r- svarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 24 Spm. om forværring af   menneskerettighedssituationen i Irak, til for- svarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 25 Spm. om forværring af situation  en og tilbagetrækning af danske sty  r- ker, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministe- rens svar herpå 26 Spm. om mønsterpolitistationer, til forsvarsministeren og udenrig s- ministeren, og udenrigsministerens svar herpå 27 Spm. om modstand mod koalitionens tilstedeværelse, til forsvarsm  i- nisteren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 28 Spm. om udenlandske militærstyrker skal ud af Irak, til forsvarsmin  i- steren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 29 Spm. om retten til at gøre modstand, til forsvarsministeren og ude n- rigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
10 30 Spm. om danske styrkers involvering i angreb eller træfninger, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 31 Spm. om Iraks fremtid, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 32 Spm. om hjemsendelse af herboende irakere, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 33 Spm. om sikkerheden ved hjemsendelse af flygtninge, til forsvarsmi- nisteren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 34 Spm. om hjemsendelse af asylansøgere, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 35 Spm. om sammenhæng mellem dansk irakpolitik og hjemsendelse af irakiske flygtninge, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 36 Spm. om hvor mange NGO'er, der arbejder i Irak, til forsvarsministe- ren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 37 Spm. om hvor mange danske firmaer, der har investeret i Irak efter koalitionsstyrkernes indmarch, til forsvarsministeren og udenrigsmi- nisteren, og udenrigsministerens svar herpå 38 Spm. om hvor mange danske firmaer, der har investeret i Irak efter B 89, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministe- rens svar herpå 39 Spm. om sikkerhedsopgaver for danske firmaer i Irak, til forsvarsmi- nisteren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 40 Spm. om garantier til dansk erhvervsliv, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 41 Spm. om danske og udenlandske olieselskaber, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 42 Spm. om afrapportering til Folketinget om fremskridt, til forsvarsmi- nisteren og udenrigsministeren, og udenrigs ministerens svar herpå 43 Spm. om Hollands exit - strategi, til forsvarsministeren og udenrigsmi- nisteren, og udenrigsministerens svar herpå 44 Spm. om Italiens beslutning om hjemsendelse af tropper, til for- svarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigs ministerens svar herpå 45 Spm. om initiativer til fremme en freds- og forsoningsproces i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 46 Spm. om fredsforhandlinger med oprørsgrupper, til forsvarsminist e- ren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 47 Spm. om danske soldaters krigsfanger og tilbageholdte, til forsvars- ministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 48 Spm. om inddragelse i overvejelser om exit-strategi, til forsvarsmini-
11 steren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 49 Spm. om eventuelt dansk bidrag til en FN-ledet styrke med overve- jende muslimske soldater, til forsvarsministeren og udenrigsministe- ren, og udenrigsministerens svar herpå 50 Spm. om hvor mange soldater, der har deltaget i flere hold i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 51 Spm. om hold 3 og de psykiske problemer, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 52 Spm. om danske tabstal, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 53 Spm. om regeringens konkrete og tidsfæstede milepæle for genop- bygningen, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og uden- rigsministerens svar herpå 54 Spm. om 14 konkrete genopbygningsprojekter, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 55 Spm. om midler afsat til civil- og humanitær genopbygning, til fo  r- svarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 56 Spm. om antal soldater afset til genopbygning, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 57 Spm. om målsætning for uddannelsesmæssige kompetencer, til fo r- svarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 58 Spm. om vurdering af, at den amerikanske regering ikke vil søge om flere midler til genopbygning, til forsvarsministeren og udenrigsmini- steren, og udenrigsministerens svar herpå 59 Spm. om hvorvidt situationen i Irak er lovende og fortrøstningsfuld, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 60 Spm. om evalueringer blandt hjemsendte danske soldater, til for- svarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 61 Spm. om alkohol- og/eller narkotikamisbrug blandt danske soldater under dansk kommando, til forsvarsministeren og udenrigsminist e- ren, og forsvarsministerens svar herpå 62 Spm. om alkohol- og/eller narkotikamisbrug blandt koalitionslande- nes soldater, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og for- svarsministerens svar herpå 63 Spm. om væsentlige forbedringer af sikkerhedssituationen, til fo  r- svarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 64 Spm. om sikkerhedssituationen i de danske styrkers område eller Irak generelt, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigs-
12 ministerens svar herpå 65 Spm. om sikkerhedssituationen er blevet forværret det seneste år, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvars ministerens svar herpå 66 Spm. om omfanget af orlov, til forsvarsministeren og udenrigsmini- steren, og forsvarsministerens svar herpå 67 Spm. om at forkorte eller forlænge udsendelsesperiode, til forsvar  s- ministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 68 Spm. om at koalitionen samlet set overholder Geneve- konventionerne, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 69 Spm. om de nye irakiske myndigheders overholdelse af menneskeret- tigheder, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigs- ministerens svar herpå 70 Spm. om at sikre, at brug af napalm m.m. ikke anvendes i Irak i frem- tiden, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsmini- sterens svar herpå 71 Spm. om at forpligte Danmark til at bidrage til den civile og humani- tære genopbygning af Irak, til forsvarsministeren og udenrigsminist  e- ren, og udenrigsministerens svar herpå 72 Spm. om irakiske værdier på irakiske hænder, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 73 Spm. om FN ind i den centrale freds- og genopbygningsindsats, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 74 Spm. om sikring af loyalitet hos irakiske sikkerheds- og politifolk, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 75 Spm. om forhandlinger med Iraks naboer, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 76 Spm. om Iran og islamisering og militarisering af Irak, til forsvarsmi- nisteren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 77 Spm. om hvilken betydning, der lægges i begrebet »irakisering  «, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 78 Spm. om særli  gt fokus på irakiske kvinder, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 79 Spm. om pris på 2 billioner dollar for Irak -krigen, til forsvarsministe- ren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 80 Spm. om revurdering af den hidtidige balance mellem såvel de øk  o- nomiske som menneskelige omkostninger, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 81 Spm. om hvorvidt man kunne have fjernet Sadam Hussein på anden
13 vis, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministe- rens svar herpå 82 Spm. om beløb til genopbygning brugt til sikkerhed, til forsvarsmin i- steren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 83 Spm. om Iraks naboer og støtte til fredsbes træbelserne i Irak, til fo  r- svarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 84 Spm. om den eksisterende borgerkrigs fremtidige udvikling, til for- svarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 85 Spm. om en oversigt over militser og religiøse grupperinger, til fo r- svarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 86 Spm. om orientering til de udsendtes pårørende, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 87 Spm. om offentlig høring om erfaringerne med udsendelse, til fo r- svarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 88 Spm. om konsekvenser af den forøgede indsats i Afghanistan, til fo r- svarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 89 Spm. om ikke-irakiske terrorister i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 90 Spm. om hvorvidt Irak-krigen er et led i krigen mod terror, til for- svarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 91 Spm. om antal uddannede irakiske sikkerhedsstyrker, til forsvarsmi- nisteren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 92 Spm. om irakiske sikkerhedsstyrker og deres kompetence, til for- svarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 93 Spm. om irakiske sikkerhedsstyrker og deres loyalitet, til forsvarsmi- nisteren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 94 Spm. om antallet af amerikanske analyser, som regeringen havde kendskab til før krigens start, til forsvarsministeren og udenrigsmin i- steren, og udenrigsministerens svar herpå 95 Spm. om slækkelse af krav til de irakiske sikkerhedsstyrker, til fo  r- svarsministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 96 Spm. om definition af styrkebidrag, til forsvarsministeren og uden- rigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 97 Spm. om generelt øget eller mindsket konfliktniveau i Mellemøsten, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigs ministerens svar herpå
14 98 Spm. om irakiske ministre ikke tør bevæge sig ud af de grønne zoner , til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 99 Spm. om den irakiske forfatning, til forsvarsministeren og udenrigs- ministeren, og udenrigsministerens svar herpå 100 Spm. om evt. shia-muslimsk flertal, til forsvarsministeren og uden- rigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 101 Spm. om en evt. 3-deling af Irak, til forsvarsministeren og udenrigs- ministeren, og udenrigsministerens svar herpå 102 Spm. om overtrædelse af den humanitære folkeret i Irak, til forsvar s- ministeren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 103 Spm. om en skrøbelig sikkerhedssituation i Irak, til forsvarsminist e- ren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 104 Spm. om løsning af fremtidig sikkerhedsopgaver, til forsvarsminist e- ren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 105 Spm. om meningsmålinger, til forsvarsministeren og udenrigsmin i- steren, og udenrigsministerens svar herpå 106 Spm. om fordele og ulemper ved koalitionslandenes militære eng  a- gement, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsmi- nisterens svar herpå 107 Spm. om at vinde freden i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsmi- nisteren, og udenrigsministerens svar herpå 108 Spm. om en oprørsgruppe i Irak, til forsvarsministeren og udenrig s- ministeren, og udenrigsministerens svar herpå 109 Spm. om FE's vurdering, til forsvarsministeren og udenrigsministe- ren, og udenrigsministerens svar herpå 110 Spm. om udvælgelsen af   folk til polititræning, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 111 Spm. om udlevering af fanger til britiske styrker, til forsvarsministe- ren og udenrigsministeren, og forsvarsministerens svar herpå 112 Spm. om gennemførelse af en folkeafstemning, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 113 Spm. om en irakisk forsoningskonference, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 114 Spm. om en exitdato for de udenlandske tropper, til forsvarsministe- ren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå 115 Spm. om hvor mange, der er blevet dømt for tortur, drab eller ligne n- de, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministe- rens svar herpå 116 Spm. om annulering af CPA, til forsvarsministeren og udenrigsmini- steren, og udenrigsministerens svar herpå