J.nr. SNS 201-00010

 

 

  

Den 4. april 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 7 ad B 17 om forbud mod import og salg af illegalt træ, stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål nr. 7: 

Ministeren bedes fremsende rapporten fra miljøorganisationen Environmental Investigation Agency (EIA) – omtalt i vedlagte artikler fra Politiken den 23. marts 2006 – sammen med ministerens kommentarer til rapportens dokumentation og konklusioner.

 

 

 

Svar

Text Box: ./.Rapporten er vedlagt.

 

Den omtaler indkøb og markedsføring af det tropiske træ merbau hos fem større gulvtræproducenter, herunder danske Junckers. Rapporten siger blandt andet, at ingen af disse virksomheder ved præcist, hvor alt deres merbau kommer fra eller kan bevise, at det er legalt fældet.

 

Jeg mener, at der er behov for lovgivning, der kan bremse handlen med illegalt træ. Danmark støttede derfor vedtagelsen af EU-forordningen om en FLEGT - licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab, som trådte i kraft den 30. december 2005. Ordningen bliver operationel i forhold til frivilligt medvirkende partnerlande og vil blive gennemført i henhold til aftale med disse lande, efterhånden som partnerskabsaftalerne bliver indgået og de fornødne administrative systemer og kontrolordninger bliver etableret i EU og de medvirkende eksportlande.

 

Jeg er meget opmærksom på de problemer, som knytter sig til håndhævelsen af skovlovgivningen i Indonesien og Malaysia. Både Indonesien og Malaysia er blandt de potentielle eksportlande, som vil kunne indgå i FLEGT-partnerskabsaftaler med EU. Begge lande har vist interesse herfor, og der er indledt drøftelser med begge lande for at sondere de nærmere muligheder og vilkår. Med etableringen af FLEGT-partnerskabsaftaler med disse lande vil der kunne sikres dels en styrket skovlovshåndhævelse i de pågældende lande, dels en bedre kontrol med lovligheden af det træ der eksporteres fra disse lande til EU. Mht. eventuel yderligere regulering, så ønsker jeg som bekendt at afvente Kommissionens analyse af mulighederne herfor, før jeg tager stilling til dette.

 

Jeg kan tilføje, at merbau er en tropisk træsort og dermed omfattet af Miljøministeriets indkøbsvejledning for tropisk træ. Den anbefaler, at offentlige indkøbere stiller strenge krav til dokumentation for træets lovlighed - i form af et i vejledningen anerkendt certifikat eller alternativ dokumentation, som om muligt underkastes en vurdering af en uvildig tredjepart med markedsindsigt og kendskab til skovbrugsforhold i troperne. Merbau er samtidig optaget på IUCN’s rødliste over truede arter. For sådanne arter anbefaler indkøbsvejledningen særlig agtpågivenhed. Det klare råd til indkøberne er derfor, at hvis de køber merbau, så bør de enten købe træ med et af de anerkendte certifikater eller forlange at alternativ dokumentation underkastes en uvildig tredjepartsvurdering som omtalt – og det gælder uanset, hvem de køber træet af.

 

Jeg er informeret om, at Junckers pt. undersøger forholdene omkring deres indkøb af merbau nøjere, og at de har tilbudt Skov- og Naturstyrelsen at informere nærmere om resultatet af deres undersøgelser. Det synes jeg er et positivt skridt, og jeg har bedt Skov- og Naturstyrelsen om at sikre, at de informationer og erfaringer Junckers kan bidrage med, gode såvel som dårlige, kan indgå i arbejdet med forbedring den offentlige indkøbsvejledning for træ – jf. også den 9-punkts-plan, jeg lancerede i februar i år. I tråd med 9-punktsplanen vil jeg samtidig opfordre branchen til at fokusere yderligere på lovlighed og bæredygtighed ved køb af træ, fx gennem udvikling af en ”best practise”, som også Foreningen Danske Havne kigger på mulighederne for at udvikle.