Den næste sag på dagsordenen var:
4) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 103:
Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige. Af Morten Helveg Petersen (RV) m.fl. (Fremsat 30/3 2006).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Det fremsatte beslutningsforslag pålægger regeringen at sikre, at det offentliges brug af informationsteknologi, herunder brug af software, er baseret på åbne standarder.
     Mere konkret pålægger forslaget regeringen senest den 1. januar 2008 at indføre og vedligeholde et sæt åbne standarder, hvorefter åbne standarder vil være en del af grundlaget for det offentliges udvikling og indkøb af software, og at sikre, at alle digitale informationer og data, som det offentlige udveksler med borgere, virksomheder og institutioner, findes i formater, der er baseret på åbne standarder.
     I bemærkningerne til forslaget angives en række argumenter for en bindende anvendelse af åbne standarder i den offentlige sektor, herunder for det første fri og uhindret adgang til offentlig digital information; for det andet tilgængelighed for personer med handicap; for det tredje bedre sammenhæng mellem offentlige it-systemer; for det fjerde sikring af et konkurrencepræget softwaremarked. Lad mig indledningsvis slå fast, at regeringen er meget enig i de intentioner, som kommer til udtryk i det her forslag. Digital kommunikation mellem den offentlige sektor og borgere, virksomheder og institutioner skal kunne foregå hurtigt og effektivt, og uden at nogen udelukkes fra denne kommunikation. Offentlige it-systemer skal sikkert og uhindret kunne udveksle data på tværs af tekniske platforme og organisatoriske skel. Og udvikling og indkøb af it til det offentlige skal foregå på et gennemskueligt og frit marked. Der er ingen tvivl om, at en af vejene til at nå disse mål netop er gennem standardisering. Regeringen støtter også generelt anvendelsen af it-standarder, herunder åbne standarder, og arbejder aktivt på at øge kendskabet til og udbredelsen af dem i den offentlige sektor. Lad mig nævne et par eksempler. Det offentligt tilgængelige OIO-katalog beskriver, kategoriserer og anbefaler en lang række eksisterende it-standarder, og oplysningskampagner som f.eks. »Bedst på nettet« vurderer løbende offentlige hjemmesiders brugervenlige åbenhed og tekniske tilgængelighed. Endelig vil jeg også nævne anbefalingen af at anvende bestemte standarder til bestemte formål, f.eks. i forbindelse med kommunalreformen. Alligevel kan vi ikke støtte forslaget i dets nuværende form og på nuværende tidspunkt. Grunden skal primært ses i to forhold. Den første indvending er, at beslutningsforslaget udelukkende tager afsæt i åbenhed som kriterium for anvendelse af standarder i det offentlige. Åbenhed er et vigtigt aspekt ved valg af it-standarder, men det kan efter regeringens opfattelse ikke anvendes som det eneste kriterium. Afgørende for, om en standard bør anbefales eller måske endog gøres obligatorisk, er også forhold som udbredelse og modenhed, samt i hvilken grad den understøttes af eksisterende systemer og produkter. En anden indvending er, at forslagets tekniske og økonomiske konsekvenser slet ikke er belyst i tilstrækkeligt omfang. Vi ved på nuværende tidspunkt således ikke præcist, hvilke ressourcemæssige gevinster og omkostninger forslaget vil indebære, eller hvilke implementeringsmæssige problemer eller udfordringer det kan medføre.

     For så vidt angår kommunikationen mellem den offentlige sektor og borgere og virksomheder, vil forslaget have konsekvenser på flere områder. Med hensyn til offentlige hjemmesider kan kravet om overholdelse af åbne standarder formentlig overholdes uden større omkostninger i de fleste tilfælde.
     Man må dog regne med, at visse former for funktionalitet eller indhold derved kan gå tabt. Eksempelvis vil der, så vidt jeg er orienteret i hvert fald, være problemer med at finde egnede åbne standarder til understøttelse af visse former for multimediaindhold.
     I forhold til systemintegration og dataudveksling er der flere ubesvarede spørgsmål på nuværende tidspunkt. Eksempelvis vil kravet om, at nye it-systemer skal understøtte åbne standarder, nødvendigvis medføre omkostninger i forbindelse med integration i allerede eksisterende systemer. Dette gælder især, hvis disse ikke understøtter de samme standarder. Men hvor store disse omkostninger vil være, er det igen meget vanskeligt at vurdere på nuværende tidspunkt. Sidst, men ikke mindst er det klart, at kravet om understøttelse af åbne standarder i nye systemer vil betyde, at flere meget udbredte systemer i den offentlige administration ikke vil kunne fornys ved genudbud. Det gælder f.eks. systemer til økonomistyring. Sådanne spørgsmål og konsekvenser forholder forslaget sig ikke eksplicit til. Derfor kan vi som sagt ikke på det her grundlag støtte forslaget. Men selv om vi ikke kan stemme for forslaget i dets nuværende form, vil regeringen gerne arbejde konstruktivt videre med de overordnede målsætninger, som forslaget sigter imod. Vi har derfor nedsat et udvalg, som skal analysere og anvise konkrete virkemidler til at sikre interoperabilitet i den digitale forvaltning, altså effektiv digital kommunikation og uhindret udveksling af data. For at opnå den bredest mulige opbakning til dette arbejdet er udvalget sammensat med repræsentanter fra Finansministeriet, Videnskabsministeriet, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen. Udvalget skal afslutte sit arbejde her i sommer, og resultatet af arbejdet vil uden tvivl kunne danne udgangspunkt for en grundigere og mere nuanceret drøftelse af, hvordan vi bedst muligt kan fremme brugen af åbne standarder i den offentlige sektor fremover. Jeg er således overbevist om, at vi med udvalgets anbefalinger og med forslaget her vil have et godt grundlag for at træffe de rigtige beslutninger om brugen af åbne standarder. Jeg vil derfor gerne, når udvalget har afsluttet sit arbejde, invitere forslagsstillerne og partiernes it-ordførere til en orientering om, hvilke overvejelser udvalgsarbejdet kan give anledning til.

Der er en række spørgere. Den første er hr. Morten Helveg Petersen.

Jeg skal allerførst kvittere for ministerens pæne ord. Jeg synes, det lyder rigtigt og sympatisk med hensyn til intentionen, men mine spørgsmål til ministeren går på, at ministeren anfører, at et af kritikpunkterne i forhold til forslaget er, at åbenhed skulle være anlagt som princip, og så kan man diskutere, hvor alvorlig en kritik det er. Jeg synes nu, at det sådan set grundlæggende er meget positivt, men ministeren problematiserer det.
     Jeg skal bare gøre ministeren opmærksom på, at i forslaget indgår omhyggeligt, at ifald man ikke kan anvende software baseret på åbne standarder, så kan man redegøre for det, altså det, man på engelsk vil kalde et comply explain- princip. Jeg går ud fra, at ministeren er indforstået med, at det indgår i forslaget, og at kritikpunktet dermed egentlig må bortfalde - i hvert fald et af de to kritikpunkter, som ministeren nævnte.
     Jeg skal vende tilbage til kritikpunkt nummer to i mit opfølgende spørgsmål.

Jeg vil gerne først og fremmest sige til hr. Morten Helveg Petersen, at vi sagtens kan diskutere ordvalg af kritik, for når jeg sagde nogle ord - det, der udestår, eller det, der kan være kritikpunkter - så er det jo i relation til de ting, som vi føler ikke er så afklarede, som de burde være, inden man, kan man sige, tager en endelig beslutning.
     Derfor er netop nogle af de ting, som jeg nævnte, jo ting, vi behandler i det udvalg, der er blevet nedsat med deltagelse fra Finansministeriet, Videnskabsministeriet, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen, for at få det endeligt afklaret. Derfor vil jeg gerne medgive, at det er en kritik, der er til at overse.

     Jeg vil sige det på den måde: Det er en kritik, som vi gerne ville have afklaret, sådan at vi kan få et endnu bedre grundlag at træffe en beslutning på og meget gerne allerede i næste folketingssamling.

Det vil sige, at det ene kritikpunkt om det her med åbenhed og comply/explain - tilgiv, at jeg bruger det engelske udtryk
- har vi så et eller andet sted afdækket. Det næste spørgsmål er så det med økonomien, og der får jeg desværre sådan lidt en deja-vu-fornemmelse, når jeg hører ministeren her i dag. Jeg står med referatet fra 14. januar 2005, hvor vi behandlede en tidligere version af beslutningsforslaget, og da sagde ministeren, at regeringen ville iværksætte en række analyser for yderligere at afdække de økonomiske og teknologiske konsekvenser af indførelse af krav om gode og åbne standarder, og at der skulle offentliggøres resultater, før vi gik på sommerferie. Det var altså tilbage i 2005. Mit spørgsmål til ministeren skal så være, om tempoet i det her er højt nok. Ministeren må være bekendt med, at man i en stribe andre lande har nogle meget ambitiøse tidsfrister, eksempelvis i Norge, for indførelse af nogle af de her ting, og derfor ser jeg meget nødig, at det her bliver en gentagelse af debatten helt tilbage fra januar 2005. Der skulle gerne være noget tempo på de analyser, som jeg kan forstå at ministeren lægger op til her i dag 12-14 måneder efter, at vi behandlede en tidligere version.

Nu vil jeg gerne sige med hensyn til andre lande, at vi skal være opmærksomme på, at vi har flere eksempler på, at man måske har en stram tidsplan, men til gengæld er de jo ikke så langt fremme, som vi er. Det, der et stykke hen ad vejen giver problemer, eller i hvert fald er noget af det, vi skal have analyseret i bund, er jo, at der mange steder foretages nogle investeringer, som betyder, at beslutninger her centralt fra vil give nogle meromkostninger, som jo altså er problematiske i visse sammenhænge, og det ved hr. Morten Helveg Petersen jo også udmærket. I den sammenhæng bliver vi nødt til at se på den økonomiske problemstilling.
     Men jeg mener afgjort, at vi også i forhold til de kommunale organisationer er kommet meget længere, end vi var, da vi diskuterede det i januar sidste år, af den simple grund, at der her i dag er meget stor forståelse for, at vi kan udveksle de nødvendige datamængder, uden at det giver problemer.

Jeg forstår på ministeren, at han er enig i det, der er forslagets intentioner, nemlig at der skal etableres åbne standarder for software i det offentlige alle de steder, hvor det er muligt. Så er der nogle betænkeligheder, som ministeren har bl.a. ved økonomien.
     Men er det ikke rigtigt, at det jo godt kan være en forudsætning at sikre, at der ikke også fremover foretages investeringer, som betyder, at der kan komme ekstra omkostninger på, når man skal til at have åbne standarder? For at undgå den diskussion, er det måske netop vigtigt at forsøge at få sig lagt fast på et tidspunkt, hvor man siger, at det er herfra, at de her ting skal køre, sådan at man ved, at det bliver på den måde.

Jo, og derfor har vi jo også i ministeriet arbejdet ganske intenst på det her område, og allerede i dag er det således, at der findes en liste med åbne standarder, det såkaldte OIO-katalog, så vi arbejder hele tiden med det, og der bliver flere og flere områder, hvor vi simpelt hen kommer med meget konkrete anbefalinger.
     Så jo, men at tage springet fuldt ud kræver altså nogle ganske alvorlige overvejelser, både af teknisk art, fordi der ikke på alle områder er standarder, som vi kan anbefale, og også af økonomisk art, som det fremgik af mit sidste svar til hr. Morten Helveg Petersen.

Jeg forstår også ministeren på den måde, at det sådan set også er ministerens intention, at når det udvalgsarbejde, der nu er ved at blive gjort færdigt, er færdigt, så vil der blive mulighed for en drøftelse med ministeren og Folketingets partier om, hvordan man kan få sat nogle måske klarere datoer på, hvornår tingene skal være implementeret, og at ministeren sådan set er enig i intentionen, men er nødt til her i dag, fordi der mangler noget udvalgsarbejde, at sige, at vi lige trækker det lidt i halen.

Jeg kan bekræfte begge forhold, og jeg vil gerne understrege, at når jeg i min besvarelse slutter af med at invitere til sådan en drøftelse, så er det, fordi det her jo selvfølgelig har både et politisk indhold og nogle principper, men det har altså også et teknisk indhold, som gør, at vi måske kan komme længere i fællesskab, hvis vi sætter os sammen med de teknikere, som laver det grundlag, vi skal bruge her i Folketinget.
     Derfor kan jeg sige ja til hr. Per Clausen. Jeg vil, så snart materialet foreligger, invitere til et sådant møde.

Jeg vil godt spørge ministeren: Hvorfor afvise det her forslag, når man får en rapport sidst på sommeren? Hvorfor ikke ligesom lægge op til, at det her forslag måske kan være et af de elementer, der kan indgå i den videre debat, i stedet for bare, som jeg forstod det, at give det en kold skulder.

     Det er jo sådan, at vi må konstatere, som det også er nævnt, at der er andre lande, der er foran på det her område. Hvorfor vil Danmark ikke være et foregangsland på det her område? Det her kunne jo være et indspark til i hvert fald at få sat gang i processen, for som jeg ser det, er det jo ikke et nyt problem. Som det er refereret tidligere, har vi jo diskuteret det her i 2005.
     Hvad har ministeren aktivt gjort ud over det, der er nævnt indtil nu, for at man ligesom får speedet processen op?

Der er for mange udeståender til, at jeg i dag tør sige ja til forslaget, som det ligger her. Men jeg vil gerne sige til hr. Jørn Dohrmann, at lige akkurat det, som hr. Dohrmann nævnte i starten af sit spørgsmål, brugte jeg som afslutning
i mine indledende betragtninger, hvor jeg netop sagde, at jeg er overbevist om, at det udvalg, der arbejder i disse uger, sammen med forslaget her vil være et godt grundlag for senere at træffe de rigtige beslutninger om brugen af åbne standarder. Så det er vi opmærksomme på, for intentionerne og de ting, der er bragt frem i forslaget, er jo, som jeg gav udtryk for i min besvarelse, noget, vi arbejder med, og noget, vi er særdeles meget optaget af, og det fornemmer jeg hele Folketinget er.

Jamen jeg fornemmer også, at hele Folketinget er optaget af det her. Det kunne vi jo høre på de ordførertaler, der blev holdt i 2005. Derfor kommer det spørgsmål jo også tilbage igen: Hvorfor er der ikke sket noget i de forskellige ministerier?
     Vi ved, der er nogle ministerier, hvor der ikke er en ordentlig tilgængelighed, hvor man ikke kan bruge de her, jeg vil kalde dem åbne standarder. Der vil jeg spørge: Hvorfor har man ikke lagt pres, hvorfor har man ikke ønsket ligesom at lægge et maksimalt pres og sende nogle klare signaler om, hvad vi har af muligheder allerede på nuværende tidspunkt, og hvornår regeringen ønsker at træde i karakter og indføre det?
     Det kunne vi også godt have tænkt os at få et klart svar på.

Jamen for at give det klare svar, at det er teknisk holdbart, så bliver jeg nødt til at vente, til vi får rapporten fra det udvalg, der sidder lige akkurat og fokuserer på de ting, som hr. Jørn Dohrmann påpeger her.
     Jeg vil gerne sige, at siden vi diskuterede det sidst, er der jo sket ganske meget, og jeg tror, at på hele det her område og den måde, det bruges på, kan vi glimrende måle os med de lande, som hr. Jørn Dohrmann har i tankerne. Hvis det tager sig anderledes ud, så er det måske, fordi de bevæger sig fra et udgangspunkt, der er betydeligt lavere end det, vi bevæger os ud fra. Men vi har jo lavet ganske mange ting både som anbefalinger fra Videnskabsministeriet og også rundt i de enkelte ministerier, og jeg vil også gerne nævne kommunerne. Uden at man er nået til en endelig aftale, oplever jeg i dag
i kommunerne, at der er et meget, meget større engagement og ønske om, at man virkelig kommer et skridt videre på det her område. Så jeg vil sige, at allerede i dag er vi nået langt, men vi skal også det sidste skridt, og det er jeg overbevist om vi kommer efter sommerferien.

Ja, og det, der jo er så rasende spændende, er, hvad det så er for en sommerferie, det skal være efter, for det var jo sådan set det samme, ministeren sagde, da det blev behandlet
i januar 2005. Da var det også efter sommerferien, og dem kommer der jo mange af - forhåbentlig. Men det, jeg gerne vil spørge ministeren om, er, om ministeren har været opmærksom på, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at af beslutningsforslaget følger ikke noget krav om, at ældre systemer omlægges til åbne standarder, og som hr. Morten Helveg Petersen tidligere var inde på, hvis der er tungtvejende grunde til, at man ikke kan overholde de åbne standarder, når først de er til stede, så kan man forklare sig. Det ligger i bemærkningerne. Spørgsmålet er: Hvad er det for en økonomisk grund, som ministeren mener afholder regeringen fra at støtte det her forslag, når nu det er sådan, at det ikke forpligter bagud, men alene fremadrettet, og hvorfor er det, at ministeren ikke er kommet nærmere de konsekvenser, på trods af det blev lovet
i januar 2005?

Jamen det svar gav jeg jo hr. Morten Helveg Petersen. Derudover vil jeg sige, at vi jo også er kommet længere. Når vi taler om dataudvekslingsområdet, ja, så har vi jo valgt XML, når vi ser på digital signatur, ja, så er det OCES, når vi ser på, hvad vi anbefaler, når vi taler om webkommunikation, så er det XHTML. Vi har jo på en lang række områder bevæget os i den rigtige retning, men det er jo ikke omkostningsfrit, må jeg sige til hr. Morten Østergaard.

     Hvis det er således, at man investerer i noget nyt programmel, som er inden for det område, vi her anbefaler, så er det jo ikke sikkert, at det kan arbejde sammen med det system, man havde tidligere. Jeg vil nødig her begynde at komme med den tekniske udredning, men det er klart, at det selvfølgelig kan give nogle problemer, hvis ikke det gamle system og det nye system spiller sammen.
     Derfor kan det lyde meget godt i teoriens verden, men i virkelighedens verden har jeg forstået, at det ikke er helt så enkelt, og det er bl.a. også det, vi meget gerne vil have afklaret, inden vi skrider til handling.

Jeg kan forstå, at ministeren ikke siden januar 2005 er blevet klogere på, hvad de økonomiske konsekvenser er. Så må vi jo i spænding afvente, hvor lang tid vi egentlig skal bruge på at forestille os, hvad konsekvenserne er.
     Når vi kigger på de teknologiske konsekvenser, så er det jo interessant, at ministeren siger, at der er mange kriterier, der skal regnes med ind, åbenhed er ikke nok alene.
     Jeg har forstået det sådan på det svar, ministeren lige gav, og på udviklingen i øvrigt, at man sådan set har besluttet sig for, hvilken teknologisk standard man vil bruge, hvilket sprog de her standarder skal skrives i med OIO-XML'en. Derfor har man jo sådan set taget den teknologiske beslutning.
     Det, der er det afgørende, er, om ministeren vil forpligte sig til, hvornår de her standarder ligger færdige, sådan at branchen og hele den offentlige sektor har noget at regne med, hvad jeg oplever at også den kommunale sektor i høj grad efterlyser.
     Spørgsmålet er: Er det ikke korrekt, at videnskabsministeren ikke vil give en sådan deadline, og at det eneste argument, der er for det, er, at man ikke har den fjerneste anelse om, hvor lang tid det vil tage at lave det, og at man tør ikke forpligte sig, så branchen har noget at regne med.

Jeg vil i hvert fald gerne have et så sikkert grundlag, at det, jeg melder ud, er jeg sikker på kan holde, og derfor får hr. Morten Østergaard det svar i dag.
     Så bliver jeg jo nødt til at sige med hensyn til de eksempler på åbne standarder, som jeg selv nævnte, og som hr. Morten Østergaard gentog, at der jo ikke findes velegnede åbne standarder på alle områder. Så enkelt er det jo heller ikke, og det er bl.a. et af problemerne.

Hvorfor så ikke starte der, hvor der findes en gennemprøvet åben standard? Hvorfor ikke starte på dokumentområdet, hvor åben dokument-format er en gennemprøvet standard? Er ministeren enig i, at det er en gennemprøvet standard, og at han som minister godt kunne melde ud, at denne dokumentstandard vil staten anvende?

Der bliver jeg nødt til at fastholde, som jeg har sagt flere gange, og som alle ved, at vi jo ikke har et centralt diktatorisk system i det her land, og den decentrale beslutning kan vi jo ikke sætte ud af kraft.
     Men de forhold, som jeg har nævnt ved de tidligere besvarelser og også i mit svar til selve beslutningsforslaget, tilkendegiver jo klart, hvilken problemstilling vi står over for lige akkurat nu. Det er den, vi meget gerne vil have løst, sådan at vi kan tage det sidste afgørende skridt.

Det med det diktatoriske forstår jeg overhovedet ikke. Altså, ministeren siger på den ene side, at han går ind for åbne standarder. Jeg går ud fra, at det betyder, at han på et eller andet tidspunkt vil melde en åben standard for dokumenter, men også for andre områder, ud for det statslige område. Hvor er det diktatoriske i det?
     Er det kun diktatorisk, hvis det er åben dokument-format? Jeg forstår simpelt hen ikke, hvad ministeren mener.
     Vil ministeren slet ikke melde noget ud for statens område? Altså, hvad er det egentlig for en beslutning, der er lagt op til efter sommerferien? Er der lagt op til en forpligtende beslutning om åbne standarder i staten på alle de områder, hvor det kunne lade sig gøre, eller er der ikke lagt op til det?

Når vi har nedsat den arbejdsgruppe med Finansministeriet, Videnskabsministeriet, KL og Amtsrådsforeningen, så er det selvfølgelig, fordi vi gerne vil opnå et resultat, og når de kommunale organisationer er med, så er det, fordi vi gerne vil tage det bogstaveligt, som det også er temaet i beslutningsforslaget her, at vi taler om hele den offentlige sektor.
     Men som fru Anne Grete Holmsgaard sikkert har noteret sig i min besvarelse, er der altså en række udeståender, der knytter sig til så vel det økonomiske som det tekniske, som vi mangler at få på plads, inden vi kan træffe en sådan endelig afgørelse, og det er det, jeg afventer.

Som ministeren ved, holder jeg meget af at stille § 20-spørgsmål til diverse ministerier. Jeg er meget glad for at kunne få svarene elektronisk, fordi det sådan letter forretningsgangen, og det får jeg også fra videnskabsministerens ministerium.
     I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at spørge, om ikke videnskabsministeren er enig i, at det er et problem, at de svar, som videnskabsministeren sender til mig, kan jeg jo kun læse, fordi Folketinget vælger at betale licens til et privat firma, fordi det format, som videnskabsministeren sender mig mine svar i, er et proprietært format, nemlig doc-formatet. Er videnskabsministeren ikke enig i det problem?

Det var et ret teknisk spørgsmål. Videnskabsministeren, værsgo.

Formanden har ret i, at det er et ret teknisk spørgsmål, men det er jo ikke mere teknisk, end at det er den problemstilling, vi sidder over for, og derfor forventer jeg selvfølgelig også, at det vil blive løst. Det er blot et af flere eksempler på, at de åbne standarder vil hjælpe os alle sammen, hvis det kommer til at fungere.

Det forstår jeg som udtryk for, at videnskabsministeren synes, det er rigtigt, at man skal snakke sammen i åbne standarder på tekst.
     Nu nævnte videnskabsministeren også spørgsmålet med streamers for Media Player, og der vil jeg bare spørge, om ikke det er rigtigt, at f.eks. det program, der hedder Real Player, faktisk kan åbne en lang række forskellige åbne standarder, og derfor kunne man faktisk sagtens anvende det i en omformatering af proprietære standarder, f.eks. som Danmarks Radios hjemmeside jo er, til åbne standarder, lige så vel som Helix DNA kan åbne både Ogg-standarden og Helix-standarden, som også er åbne standarder.
     Hvorfor bruger man ikke de programmer? Hvorfor bruger man Microsoftprogrammer? Hvorfor bruger man proprietære programmer, som lægger begrænsninger for, hvilke informationer borgerne kan få adgang til? Hvorfor har man nedsat en arbejdsgruppe, som skal arbejde år på år på år for at komme frem til, at alle borgere altså skal have ret til de informationer og de oplysninger, som de enten over licensen eller over skattebilletten er med til at betale? Hvorfor skal der gå så lang tid?

Et af de spørgsmål, jeg har fået tidligere, var jo netop det eksempel, som hr. Morten Messerschmidt bruger med Danmarks Radio, og derfor har vi jo forespurgt i Danmarks Radio, hvorfor det forholder sig, som hr. Morten Messerschmidt gav udtryk for. Der har man ganske enkelt svaret, at man simpelt hen har foretaget sit valg ud fra økonomiske hensyn, og man mangler simpelt hen anbefalelsesværdige alternativer. Det er det svar, vi har fået, og som landet ligger, kan jeg ikke diktere Danmarks Radio, hvad de skal gøre.
     Men jeg håber bare, at vi samlet set kan få det gjort så attraktivt, at det er naturligt for alle, at det bliver åbne standarder, hvor vi kan være med, uanset hvilken plads vi sidder på, både i den offentlige sektor generelt og også i halvoffentlige institutioner som f.eks. Danmarks Radio.

Der er lige en spørger mere. Hr. Magnus Heunicke har også meldt sig på banen.

Ja, det har jeg nemlig. Altså, jeg har siddet her og fulgt debatten, og jeg må sige, at hvert eneste af ministerens argumenter jo er blevet rullet tilbage efter nærmere afprøvning.
     Først var der det om, hvorvidt det kun skulle være det kriterium, der hed, at åbenhed skulle være afgørende, om der ikke var andre kriterier. Der fik vi så oplyst af forslagsstillerne, at rent faktisk er der jo i forslaget, hvad vi, der har læst det, jo ved, det her med, at hvis man har argumenter imod, der kan forsvare, at man ikke vil benytte det, så må man gerne det.
     Det andet argument, ministeren brugte, er så prisen, at det vil være voldsomt dyrt at opretholde det. Der fik vi så at vide af en af de andre spørgere, at faktisk vil det kun være de fremadrettede sager, det drejer sig om her.
     Så hvad er der tilbage efter den her debat? Hvad er argumentet?

Nu er jeg bange for, at dels var hr. Magnus Heunickes referat af det, der er foregået de sidste 10-15 minutter, ikke helt præcist, dels er det nok ikke helt så enkelt, som en ordveksling her i Folketingssalen giver indtryk af. Derfor tror jeg, det er mest hensigtsmæssigt, hvis vi virkelig vil lave en løsning, der er holdbar, at vi holder os til et stykke papir, hvor vi har embedsmændenes forarbejde.
     Der er altså, som det fremgik af min besvarelse, en række udeståender både af teknisk art og af økonomisk art, og det bliver jeg nødt til at henholde mig til i dag. Alt andet tror jeg ville være ganske uhensigtsmæssigt.

Men så står det jo bare tilbage, at så virker det, som om det bare er en personlig modstand, eller at man ligesom ikke vil tabe ansigt over for en samlet Folketingssal. Alle partier har nu sagt, at det her synes vi er så vigtigt, at vi gerne vil være med til at arbejde videre og også stille vores arbejdskraft til rådighed i udvalg, i møder og til alt muligt andet.
     Vi sagde det, mange af partierne sagde det for mange år siden, alle partierne, undtagen regeringspartierne, siger det
i dag, og der er jo rent faktisk, så vidt jeg kan se, et flertal for det her forslag. Hvordan vil ministeren reagere på det?

Var det så enkelt, som hr. Magnus Heunicke fremstiller det, så er jeg helt sikker på, at vi var parat til at tage skridtet. Hverken jeg eller regeringen er jo modstandere af det, tværtimod, hvad jeg også klart tilkendegav i min besvarelse.
     Med hensyn til at stille arbejdskraft til rådighed vil jeg blot gentage, hvad jeg sagde i mit indlæg, at hr. Magnus Heunickes arbejdskraft får vi brug for, for jeg vil invitere ikke blot hr. Magnus Heunicke, men alle ordførerne til en drøftelse af problemstillingen, hvor vi sidder omkring et bord og måske også kan tage det tekniske spadestik dybere, som jeg tror er nødvendigt, for at vi finder en tilfredsstillende løsning på problemet.

     Lige så snart det økonomiske og det tekniske er på plads, kan jeg forsikre for, at så er videnskabsministeren det også.

Jeg siger tak til ministeren. Vi går nu i gang med ordførerrækken, og den første er Venstres ordfører, hr. Michael Aastrup Jensen.

Først og fremmest tak til forslagsstillerne fra Det Radikale Venstre for deres udmærkede initiativ til endnu en god debat om anvendelsen af åbne standarder.
     Lad mig sådan helt indledningsvis slå hundrede procent fast, at vi i Venstre er meget enige i de intentioner, der ligger bag nærværende beslutningsforslag, uanset om vi taler anvendelse af åbne standarder i staten eller i det offentlige generelt.
     Derfor ser jeg da heller ikke nogen grund til at skjule, at beslutningsforslagets intentioner fint stemmer overens med Venstres politik og visioner inden for det it-politiske område. Udbredelsen og anvendelsen af it-standarder, herunder også åbne standarder, er nemlig et centralt element i styrkelsen af både den digitale forvaltning, borgernes valgfrihed og konkurrencen på softwaremarkedet.
     Når vi i Venstre så alligevel ikke kan støtte nærværende beslutningsforslag i dets nuværende form, skyldes det især ét forhold. Vi er nemlig i Venstre af den overbevisning, at hvis der skal være ræson i at nedsætte et udvalg, der skal analysere konsekvenser og problemstillinger yderligere vedrørende anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige, som vi jo har nedsat et udvalg om, så er der også for Venstre ræson i at afvente resultatet af det arbejde, som repræsentanter for Videnskabsministeriet, Finansministeriet, Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening endeligt færdiggør allerede nu her til sommer.
     Udvalgets arbejde har jo netop til formål ikke mindst at give os beslutningstagere et bedre afsæt for en mere udførlig behandling af, hvordan vi bedst muligt kan fremme brugen af åbne standarder, ikke kun i staten, men i hele den offentlige sektor. Men dermed ikke sagt, at der ikke er grund til, at vi politikere trækker i arbejdstøjet frem for at læne os tilbage
i stolen, indtil sommerferien kommer. Eksempelvis kunne der i processen med at fremme anvendelsen af åbne standarder i det offentlige være en god idé i at rette fokus mod de redskaber i værktøjskassen, der ikke nødvendigvis kræver noget lovindgreb her og nu, hvor udvalgets arbejde endnu ikke er afsluttet. Lad mig blot fremhæve et væsentligt eksempel. Jeg tror, de fleste af os er enige i, at åbne standarder ikke mindst er et vigtigt element i processen med at fremme konkurrencen inden for en række softwareprodukter frem for at begunstige en de facto monopolsituation.
     I Venstre finder vi det derfor centralt, at vi som politikere retter fokus mod de offentlige myndigheders mulighed for at skabe alternativer til den nuværende situation ved at lægge pres på og påvirke nøgleleverandører til det offentlige. Her tænker jeg ikke mindst på KMD, for KMD er om nogen en central aktør til at skabe reel integration af åbne snitflader mellem it-systemerne samt understøtte integrationen med f.eks. Open Office, MS Office og andre kontorsystemer. Det er da også værd at fremhæve, at KL og KMD forud for det seneste delegeretmøde i KL jo allerede er begyndt at åbne for at gå videre ad den vej. Alt i alt er vi meget positive over for intentionerne. Vi mener, at tidsplanen 1. januar 2008 er for stram. Vi føler også, at det er vigtigt, at vi afventer udvalgets arbejde allerede her til sommer, og vi vil gerne takke for ministerens invitation til alle it-politiske ordførere til en god debat om, hvordan vi hurtigst muligt får indført åbne standarder i det offentlige.

Tak. Der er lige nogle spørgere. Det er tre gange Morten, der vil spørge, og den første er hr. Morten Messerschmidt.

Hvis nu man forholder sig til de målsætninger, der er i det radikale forslag, altså at det kun er nyindkøb fremadrettet, at det kun er i de tilfælde, at der ikke findes et alternativ, at der kan føres gode argumenter for at lade være med at bruge åbne standarder, vil Venstres ordfører så klassificere det som værende særlig ambitiøst?
     Eller man kunne måske sige det på en anden måde: Vil Venstres ordfører være tilfreds, hvis den rapport, der kommer fra Videnskabsministeriet, indeholder de samme elementer og ikke går videre end det?

Vi ser helt klart ikke det her sådan, at vi bare skal tage et lille element af et softwareområde og så sige, det er åbne standarder. Tværtimod vil vi meget gerne have, at det skridt, der forhåbentlig tages til sommerferien, ikke bare bliver et lille skridt, men bliver et stort skridt, så vi kan åbne standarder i hele den offentlige sektor, ikke bare inden for det statslige område.
     Så vi er meget ambitiøse, og det opfatter jeg egentlig også ministeren er.

Tak for det prisværdigt klare svar, for i den optik må det jo kunne konstateres, at Venstre faktisk synes, at det her beslutningsforslag er ret uambitiøst. Hvis dette forslag er indeholdt i det, man forventer kommer i rapporten fra regeringen, hvorfor så afvise det så kategorisk?
     Jeg mener, hvis man alligevel har en forventning om, at de forslag, som oppositionen nu ønsker at få taget hensyn til, vil ministeren allerede have øje for i sin rapport, hvorfor så ikke være sådan lidt large og række hånden ud til oppositionen og sige: Så får I alligevel den indflydelse?
     Ville det ikke være sådan lidt storsindet af Venstre at gøre, når nu der ikke er noget indhold i det i forvejen?

Det ligger meget tæt på min natur at være storsindet, så det ville jeg også meget gerne være i det her tilfælde.
     Men som jeg sagde klokkeklart i mit svar på, om vi kunne støtte det, mener jeg, det er lidt absurd, når vi har nedsat en arbejdsgruppe, som f.eks. Det Radikale Venstre har presset meget hårdt for at vi skulle have, for at sørge for at få afklaret de spørgsmål, som der jo altså også er med hensyn til åbne standarder. Det svar får vi nu altså til sommer, det er ikke en syltekrukke, men en reel beslutningskompetencemulighed.
     Vi har fået en invitation fra ministeren. Jeg føler altså, vi er tættere på målet end nogen sinde før, men der er stadig væk nogle spørgsmål, vi bliver nødt til at have svar på, før vi træffer en beslutning.

Venstres ordfører må undskylde os andre, men man kan jo ikke blive fri for et eller anden indtryk af, at sporene skræmmer her, i og med at da vi behandlede en version af forslaget for 15-16 måneder siden, blev vi også mødt med en argumentation om, at det her med de tekniske forhold og økonomiske forhold skulle belyses nærmere.
     Er det ikke en lidt bagvendt logik at bruge som begrundelse for afvisning, at man har nedsat et udvalg? Altså det, der ligger i forslaget, er jo en politisk principiel tilkendegivelse af, at vi vil en given udvikling på området. Er det så ikke en lidt bagvendt logik her 15-16 måneder, efter at en tidligere version er blevet behandlet, at sige, at i øvrigt er der et udvalg, der arbejder, så derfor kan vi ikke gøre noget, før det udvalg barsler?

Nu har jeg jo den unikke fordel, at jeg kun har siddet i Folketinget i lidt over et år. Det er altså første gang, jeg er på talerstolen og taler om åbne standarder, men som spørgeren også udmærket godt ved, så har jeg talt om åbne standarder faktisk alle de steder, jeg er kommet, og vist også i alle de jobfunktioner, som jeg nu engang har.
     Derfor ligger det mig altså meget på sinde at arbejde for åbne standarder, og jeg kunne aldrig nogen sinde tro, at det udvalg, som der er blevet nedsat, med ikke bare statslige folk, men også med regionale og kommunale folk, som skal belyse en række forhold, ender i en syltekrukke. Det skal vi fra Venstres side i hvert fald nok sørge for at det ikke gør.
     Jeg tror, det er en god invitation, vi har fået fra ministeren, og lad os se det på en konstruktiv måde.

Jeg skal selvfølgelig ikke klandre Venstres ordfører for, hvad tidligere Venstreordførere har gjort, før hr. Aastrup Jensen var i Folketinget. Det er klart, at det ikke ville være rimeligt.
     Men står vi så ikke tilbage med et indtryk af, at regeringspartierne siger, at det er smaddergodt, og at de eneste argumenter, de egentlig har tilbage for en afvisning, er, at der er et embedsmandsudvalg og så måske, at det er oppositionen, der fremsætter forslaget?
     Er det ikke det indtryk, man står tilbage med efter at have hørt de såkaldte modargumenter, som måske ikke er så vigtige endda, når det kommer til stykket?

Jeg synes da hellere, hr. Morten Helveg Petersen skulle glæde sig over, at ud over at det er forår i dag, får man også en meget positiv tilkendegivelse fra regeringspartierne plus ministeren af, at det her altså er en vej. Vi er jo alle sammen enige om målet, nu skal vi bare sørge for at finde ud af, hvordan vi når derhen.
     Det har vi nu fået en invitation til inden sommerferien. Jeg må indrømme, jeg synes faktisk, vi er meget tæt på målet. Så lad os nu gå i mål sammen og finde en løsning, så vi ikke bare får det indført i staten, men også får det indført i hele den offentlige sektor. Helt ærligt er det jo det, vi alle sammen ønsker.

Jeg vil da starte med at bekræfte hr. Michael Aastrup Jensen i, at det har været et positivt indlæg, han har holdt i dag, og hvis man læser referatet fra sidste gang, denne sag blev debatteret, så er der dog sket en vis udvikling i Venstres politik, og det er jo kun godt.
     Men jeg forstår bare ikke helt hr. Michael Aastrup Jensen, når han siger, at vi er enige om målet, det er bare midlerne, vi mangler at fastlægge, for jeg har meget svært ved at se, hvad der er problemet i det beslutningsforslag, der ligger her, for det beskriver vel lige præcis målet.

     Jeg kunne måske forstå, hvis hr. Michael Aastrup Jensen mente, at det var for lidt ambitiøst, og at det så kunne være kritikken af det, og at hr. Michael Aastrup Jensen havde nogle mere vidtgående mål. Men pointen er, at der her bliver beskrevet et mål, og jeg har svært ved med udgangspunkt i det, hr. Michael Aastrup Jensen har sagt indtil nu, at forstå, at den rapport, der skulle komme fra udvalget, skulle føre til, at målene ville blive mindre beskedne, end de er i det her forslag, når vi skal til at snakke om det igen.

Jeg har jo reelt allerede svaret. Det er sådan, at vi har nedsat et udvalg, som jeg faktisk føler er et rimelig hurtigt arbejdende udvalg, som nu skal komme frem med nogle konkrete anbefalinger om, hvordan vi håndterer det her. Vi bliver jo nødt til at standse op og også simpelt hen svare ærligt på, om vi har muligheden for åbne standarder inden for alle områder. Svaret er lige i øjeblikket, at vi ikke har det. Det er derfor, vi bliver nødt til fuldstændig at få klarlagt det hundrede procent, og det er noget af det, vi vil kunne få gjort med den rapport, som kommer til sommer.
     Igen: Jeg er glad for, at spørgeren føler, at det er en positiv tale, for det er faktisk også sådan, det skal tolkes. Jeg føler virkelig, at vi nok skal nå i mål til sommerferien.

Nu er det bare, at jeg synes, det her på mange måder sådan set er et rigtig radikalt forslag, og derfor står der jo også
i forslaget, at man skal indføre åbne standarder der, hvor det kan lade sig gøre. Det er vist sådan den lidt jyske udlægning af det, man godt kunne sige lidt mere teknisk indviklet. Derfor forstår jeg sådan set bare ikke, hvorfor hr. Michael Aastrup Jensen ikke bare gør det her til en virkelig stor dag, hvor Folketinget i enighed vedtager et forslag, der kommer fra Det Radikale Venstre. Vi har jo alle sammen forskellige grunde til, at vi gerne indimellem vil gøre De Radikale glade.

Jeg vil også meget gerne gøre Det Radikale Venstre meget mere glade i dag, men nu kan jeg se, at de allerede smiler bredt, så jeg regner med, at de allerede er glade. Jeg synes også, de har grund til at være glade, for jeg føler faktisk, vi er et Folketing, som er enige om, at vi skal have indført åbne standarder inden for det offentlige. Nu skal vi bare sørge for at finde en vej ud af det, og helt ærligt: Nu har man talt om det i så mange år, og vi er så tæt på, så det skal nok ske.

Nu er Venstres it-ordfører jo belastet af viden om området her dels med sin fortid som borgmester, dels med en fortid i branchen. Derfor kunne jeg godt tænke mig at drage en parallel til en anden sag, som har optaget Venstres ordfører, nemlig salget af KMD, hvor jeg har forstået, at man
i en anden sammenhæng har forsøgt at presse på for at få fremskudt det, for sandheden er jo, at der har været en strategi længe i KL for at sælge KMD. Det har været en strategi i mange år, der er bare ikke nogen strategi for, hvornår det skal ske, eller en dato for, hvornår det skal ske. Det er jo egentlig meget parallelt til det her. Vi har haft en strategi i mange år for åbne standarder i den offentlige sektor, men der er ligesom ikke rigtig nogen dato for, hvornår det så skal være tilvejebragt. Der er det jo interessant, hvad der egentlig er forskellen i den her sag? Så vil jeg også gerne spørge Venstres ordfører, da vi nu er så heldige at have en med indsigt i den kommunale verden:
Hvis det her forslag skulle til afstemning i foreningen af kommunale it-chefer, er det så Venstres ordførers vurdering, at det ville blive vedtaget?

Først tak til hr. Morten Østergaard for, at han har bemærket mit korstog for at få åbne standarder også i den kommunale verden. Det er jeg glad for, det kvitterer jeg for.
     Med hensyn til det sidste spørgsmål om it-chefer tror jeg faktisk ikke, verden er så sort-hvid, som hr. Morten Østergaard måske tror den er. Jeg har faktisk hørt mange it-chefer, som er lidt tvivlende over for spørgsmålet om, hvorvidt man skal indføre åbne standarder med tvang. For hvis der er noget, de ikke kan lide i den kommunale verden, så er det tvang. De kan derimod godt lide, hvis man gør noget frivilligt. Så jeg tror ikke, billedet er så sort-hvidt, som det bliver fremstillet.
     Med hensyn til om det er det samme spørgsmål i KMD som i den diskussion, vi har nu, synes jeg faktisk, at jeg egentlig siger meget det samme, som jeg sagde på KL's delegeretmøde, nemlig at vi ønsker åbne standarder, ønsker dem så hurtigt som muligt, og det er lige præcis også det, vi får. Vi får en udvalgsrapport, som bliver færdig til sommer, og alle it-ordførerne kommer ind, forhandler og finder en løsning. Helt ærligt, jeg føler faktisk, det er det samme.

Jeg kan forstå, at der er en smule større tålmodighed med det her projekt end med projektet vedrørende salg af KMD. Det synes vi jo sådan set er en lille smule ærgerligt, men jeg kunne godt tænke mig at udforske lidt mere, hvor stor den tålmodighed er.
     Hvis nu Venstres ordfører skulle lave et ændringsforslag til det her, fordi man synes, det er for vidtrækkende at sige den 1. januar 2008, hvad ville hr. Michael Aastrup Jensen så synes var det rigtige tidspunkt? Hvornår ville hr. Michael Aastrup Jensen mene det var rimeligt at trække stregen i sandet og sige, at på det her tidspunkt bør de åbne standarder være tilvejebragt?
     Så vil jeg gerne sige om det med tvang, at det altså, som jeg også måtte påpege over for ministeren, står i beslutningsforslaget, at der ikke følger noget krav om, at ældre systemer omlægges til åbne standarder. Det følger der ikke noget krav om. Det er fremadrettede investeringer.
     Så vil jeg gerne spørge hr. Michael Aastrup Jensen: Med hensyn til de fremadrettede investeringer, hvad er forskellen så på at gå ind for at have åbne standarder og at ville have en dato for, hvornår vi skal have de åbne standarder?

I forhold til diskussionen om tvang var det faktisk heller ikke noget, som jeg havde en holdning til, men hr. Morten Østergaard spurgte mig, hvad jeg troede at it-cheferne ville sige. Det prøvede jeg at give et svar på. Det var ikke min personlige holdning, det var, hvad jeg troede de ville sige. Med hensyn til, om vi kunne gå ind for det radikale forslag i en eller anden grad, hvis vi lavede nogle ændringsforslag, er det sådan - jeg siger det igen, og jeg siger det faktisk rimelig tit - at vi har nedsat et udvalg, som skal belyse en lang række forhold, en lang række spørgsmål omkring både det tekniske og det rent konkrete med hensyn til, hvordan vi får sørget for, at det her kan ske. Der foregår jo bl.a. en diskussion: Microsoft påstår jo, at de har lavet en åben standard-løsning, som de i øjeblikket er ved at få godkendt. Er det en åben standard eller er det ikke? Er det kun ODF, der er en mulighed, eller hvad er der af muligheder? Lad os få svar på de spørgsmål. Det får vi til sommer, og så kan vi træffe en beslutning på den baggrund.

Først kan jeg bekræfte, at hr. Michael Aastrup Jensen taler varmt for åbne standarder i mange sammenhænge. Så siger han her, at vi er så tæt på. Jamen hvorfor skulle vi så ikke sætte os ned og lave en beretning, hvor vi forpligter hinanden til, at vi vil træffe en beslutning om reelt åbne standarder inden for staten på alle de områder, hvor det kan lade sig gøre her og nu i 2006? Det kan vi gøre, inden denne samling i Folketingssalen slutter lige inden grundlovsdag, så er det ikke lige på den flade til et ja fra hr. Michael Aastrup Jensen?

Nej, det føler jeg desværre ikke helt det er, for jeg føler stadig, vi mangler svar på nogle spørgsmål, bl.a. det seneste spørgsmål, jeg kom frem med, med hensyn til om der kun er ODF som mulighed, eller om der er andre muligheder inden for åben standard for dokumenter.
     Så nej; jeg føler, det er vigtigt, vi får svarene på de spørgsmål og på den baggrund træffer en kvalificeret afgørelse. Det mener jeg er den rigtige vej.

Det var sådan set en principbeslutning, jeg bad om. Jeg spurgte nemlig, om vi ikke lige så kunne godt sætte os ned nu, foretage det principielle valg og sige, at vi vil have åbne standarder, reelt åbne standarder, altså ikke nogen med gemte rettigheder i. Det vil jeg gerne have hr. Michael Aastrup Jensen til at bekræfte er det, han går ind for: reelt åbne standarder.
     Hvad er der i vejen for, at vi kan træffe den beslutning nu, og så kan man jo arbejde videre med de resterende problemer, der måtte være. Nogle af os mener ikke, de er så store, ministeriet mener, de er noget større. Det er da set før i verdenshistorien, at man træffer en principbeslutning og så arbejder videre med det; men en principbeslutning, hvor vi siger: Ja, det vil vi, og vi vil det på statens område, og vi vil det i 2006.

Til at jeg skal bekræfte, at jeg går ind for reelt åbne standarder frem for sådan nogle halve løsninger, som visse virksomheder måske agiterer for, er mit klokkeklare svar, at vi selvfølgelig går ind for 100 pct. åbne standarder, ellers er der ingen pointe i at gøre det.
     Med hensyn til hvordan vi skal nå frem til målet, føler jeg faktisk, at alle vi, nemlig hele Folketinget, som jo arbejder for det samme mål, måske skulle kigge lidt mere ud ad vinduet og se, hvordan solen skinner, for jeg føler lidt, at vi diskuterer noget, hvor vi måske egentlig i en eller anden grad er enige.
     Derfor føler jeg måske, at vi hellere skulle tage at være tilfredse med, at vi nu faktisk sørger for at nå det ad den rigtige vej, nemlig ved at få svar på spørgsmålene. Vi har nogle forskellige tekniske spørgsmål, vi har nogle forskellige ting, der skal afklares, og på den baggrund træffer vi en endegyldig beslutning, som ikke er truffet forhastet, men er en, der absolut er behandlet godt og grundigt.

Vi er jo bare nødt til også at spørge Venstres ordfører her:
Hvordan føles det igen at være bagud? Nu tænker jeg på, at det er andre lande, der her er foran. Hvorfor er de foran? Vi har simpelt hen så mange spørgsmål, og selv om der er nogle, der har siddet og arbejdet siden i hvert fald 2005, hvor vi sidst diskuterede det her, er vi stadig væk ikke kommet til vejs ende, hvor vi kan tage nogle beslutninger.
     Det andet spørgsmål er: Ville det ikke være storsindet egentlig at sige, at det her da sagtens kan indgå som element, men nu afventer vi lige den rapport, og så kan vi indarbejde det her til efteråret, eller hvornår det er, det kommer, i stedet for bare koldt og kynisk at afvise det? Hvorfor kommer regeringspartierne ikke det lidt i møde og siger, at det her da selvfølgelig er noget, de gerne vil arbejde videre med, i stedet for bare at afvise det?

Det er egentlig også det, jeg prøver at sige. Det kan godt være, jeg ikke er god nok til det. Jeg føler faktisk slet ikke, at jeg koldt og kynisk afviser forslaget. Tværtimod står jeg faktisk her en varm dag og prøver at argumentere for, at målet er det samme. Vi skal bare sørge for at få afklaret alle de spørgsmål, alle de uklarheder, der alligevel er i spørgsmåler om at få indført åbne standarder i den offentlige sektor i Danmark, og så sørge for at komme fremad.

     Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt vi er bagud eller vi er foran andre lande, er det altså mit klare indtryk, at man ikke finder ret mange andre lande i verden, som er så langt fremme med udbredelsen af åbne standarder, som Danmark er.
     Så ved jeg godt, at man kan nævne forskellige delstater
i forskellige lande rundtomkring, som måske er længere fremme, men i forhold til andre lande er vi et af spydspidslandene inden for udbredelse af åbne standarder.

Jo, men nu sagde hr. Michael Aastrup Jensen jo også, at ret mange lande kunne vi ikke finde. Hvorfor kan vi ikke bruge de erfaringer, vi har fra andre lande, fra andre områder og den slags ting? Altså, det gælder om, at hvis vi vil være foran her, så skal vi også bruge nogle af de teknologier, noget af den problemløsning, som de andre har lavet for os. Der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken to gange her. Finder Venstres ordfører ikke, at det er et problem, at man igen ligesom vil proppe det her ned i en syltekrukke og ikke finde løsningen?
     Her har vi så et parti, der gerne vil gøre en stor indsats for, at vi får sat fokus på det problem, og så også ligesom prøver på at løse problemet i stedet for at skyde det til hjørnespark. Der må jeg bare spørge en gang til: Kan det ikke indgå i det videre arbejde at sige, at det her forslag faktisk er udmærket, som det ligger her, og det skal vi prøve at arbejde videre med i stedet for bare at afvise det?

Jeg vil da give hr. Jørn Dohrmann fuldstændig ret i, at det ville være rigtig kedeligt for især Venstres ordfører, hvis det her bare betød, at det kom i en syltekrukke. Nu er det gode ved det hele, at det gør det så heller ikke. Tværtimod har vi jo alene med ministerens tale fået en decideret konkret indbydelse til, når rapporten er færdig til sommer, at alle vi, der sidder her i salen, kommer til møde og går i gang med en diskussion om, hvordan vi kan få indført åbne standarder på baggrund af den rapport, der er?
     Helt ærligt, det føler jeg ikke er en syltekrukke, jeg føler faktisk, det er rimelig konkret. Så jeg kan i hvert fald være en garant for, at vi fra Venstres side vil have handling her og gerne så hurtigt som muligt - og det tror jeg vi er enige om i salen.

Tak til ordføreren. Næste ordfører bliver hr. Magnus Heunicke.

Det er jo, kan man sige, på sin vis vanskeligt at holde ordførertale her i dag. Fra Venstre hørte vi først ministeren og dernæst ordføreren nærmest juble her fra talerstolen over forslaget. Alligevel fik Folketinget at vide, at vi vist var nogle nedtrykte gråvejrsmennesker, når vi forventede, at den jubel også skulle udmøntes i, at man også ville stemme for forslaget. Regeringen tøver stadig væk, præcis som det var tilfældet, da vi for halvandet år siden behandlede et lignende forslag.
     Det er ikke bare et tilfældigt, meget teknisk forslag. Det er faktisk en sag, synes jeg, som rækker langt ud over de rent teknologiske spørgsmål. Åbne standarder er jo med til at definere os som demokrati og også til at sikre et fair udgangspunkt for alle it-brugere. Det er jo en fordel, også hvis man ser Danmark som et konkurrerende land, der er et lille land, men samtidig skal ud og konkurrere på åbenhed og på kommunikation med andre lande og andre medspillere på den internationale scene.
     I dag er det jo sådan, at vi kunne sammenligne det med, at man skulle have et telefonabonnement hos TDC for at komme igennem til det offentlige. Sådan er status på indførelsen af åbne standarder i dag, og der er det besynderligt, at der skal gå så lang tid, før regeringen siger, at nu er de vist nok endelig klar med noget. Den 14. januar 2005 afviste regeringen at bakke op om det her forslag, og jeg citerer fra talerstolen fra ministerens tale dengang: »Desværre må jeg sige, at de økonomiske og de teknologiske konsekvenser ved en gennemførelse af beslutningsforslagets konkrete forslag på nuværende tidspunkt forekommer noget uklare. ... Herefter vil vi følge op på dette arbejde i den årlige it- og telepolitiske redegørelse« Det er altså stort set det samme, som vi har hørt i dag. Jeg har så faktisk læst i den her it- og telepolitiske redegørelse fra i år, og hvad kan man så finde frem der? Ja, der står fem linjer, der beskriver udviklingen, fem linjer, som ministeren har ment er det, som er udtryk for, at der er den store offensive satsning, som man siger skal bringe klarhed over disse ting, som dengang for halvandet år siden var uklare. Det er de så altså åbenbart stadig væk, ja, det er jo klart, når man kun ofrer fem linjer på dem.

     I Socialdemokratiet synes vi, at det er et bragende godt forslag. Åbne standarder er afgørende for, at vi kan kommunikere bedre og skabe innovation og udvikling og dermed også skabe øget velfærd og vækst for alle borgere i Danmark. Derfor kan vi kun undre os over, at man altså fra regeringens side afviser at være med her og lade hele Folketinget stå som dem, der gerne vil have handling, mens regeringspartierne altså ikke vil og siger, at der er et udvalg, som vi er nødt til at afvente. Jeg vil også kvittere for de partier, som har ændret holdning siden sidst. Det er jo Dansk Folkeparti, jeg tænker på. Jeg synes, det er glædeligt, at man nu er med på det her hold. Jeg håber, at Dansk Folkepartis indflydelse på regeringen også ved denne lejlighed kan ende med, at vi kan få den skubbet i den rigtige retning. Det er uforståeligt, at regeringen bliver ved med at udskyde det. Vi Socialdemokrater bakker fuldt og helt op om det og vil også være med til under et udvalgsarbejde at se på, om vi kan finde små ændringer, der kan gøre ministeren i et bedre humør, når det drejer sig om dette forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der stiller spørgsmål. Det bliver dermed hr. Jørgen Dohrmann som ordfører.

Ja, det kom jo lidt overraskende, at der ikke var nogen spørgsmål her. Men jeg vil i hvert fald ikke lægge skjul på, at det også er meget vigtigt for Dansk Folkeparti, at vi får fokus på det her område, for det er jo ikke er et nyt problem, vi her står over for. Og vi må sige, at vi er lidt skuffede over, at vi ikke ligesom er kommet længere fremad med det her, at vi er bagud på nuværende tidspunkt i forhold til nogle af de andre lande.
     Derfor mener Dansk Folkeparti også, at det er vigtigt, at vi får sat gang i den her proces, at vi får et sæt åbne standarder, som vi kan bruge til noget på hele det her område. Derfor er vi selvfølgelig også glade for, at man ligesom tænker på at afslutte nogle af de her ting i løbet af sommeren. Men det er altså nu, vi har forslaget her til behandling, og derfor mener vi også helt klart, at vi skal sige til forslagsstillerne: Vi er enige i de intentioner, som er lagt frem her, der er kun et område, hvor vi sådan set har nogle bekymringer, og det er med hensyn til økonomien. Hvad vil der eventuelt komme der?
     Det vil vi gerne have lidt mere belyst, inden vi siger endeligt ja til det her. Dermed mener jeg også, at det her sagtens kan indgå i det videre arbejde, vi har i løbet af sommeren. Når rapporten foreligger, så mener jeg, at de her ting selvfølgelig skal være indarbejdet i hele den her proces.
     Det kan ikke passe, at vi bliver ved med at være bagud, når vi taler om, at vi skal udveksle data med borgerne. De skal selvfølgelig være baseret på åbne standarder. Det er stærkt kritisabelt, at det ikke allerede er sket på nuværende tidspunkt.
     Jeg mener også, at når vi ser på området omkring det med handicapvenlig tilgængelighed, så burde regeringen allerede på nuværende tidspunkt have haft fat i den her proces og have tilgodeset de handicappede på det her område.
     Jeg mener helt klart, at De Radikale i den dialog, vi har været i med Det Radikale Venstre om det område her, har imødekommet nogle af de bekymringer, som Dansk Folkeparti har haft. Det er netop det med, at vi skal være fremsynede. Altså når vi indfører det fra 2008, så er det ikke, som vi opfatter det, et problem, at man skal se tilbage i de her gamle systemer. Det er vigtigt for os, at det ligesom kan implementeres i de nye systemer.
     Så jeg synes, at det er et meget positivt forslag, som er lagt frem her, og vi vil i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt bare totalt afvise det.
     Vi ser frem til den videre behandling i udvalget af spørgsmålet om økonomien, som har ligget os meget på sinde. Vi ser også frem til at få den rapport, så vi netop kan få det her indarbejdet, og så vi kan få alle de her gode intentioner indarbejdet i den vedtagelse, som vi gerne skulle kunne afslutte med, om ikke i den her samling, så forhåbentlig i næste samling.

Vi blev jo også fra talerstolen spurgt af hr. Jørn Dohrmann, om vi ikke var ved at sakke bagud i forhold til, ja, man fik næsten opfattelsen af hele resten af verden. Der er mit spørgsmål til hr. Jørn Dohrmann bare, om det ikke er rigtigt, at vi faktisk er et it-spydspidsland på det her område, om vi tværtimod ikke er meget længere fremme i forhold til resten af verden, ikke mindst i spørgsmålet omkring åbne standarder.

     Det var første del af spørgsmålet. Anden del af spørgsmålet er, om hr. Jørn Dohrmann ikke også er af den opfattelse, at det er vigtigt, at vi får belyst den udvalgsrapport, der er, og de svar, der er om bl.a. økonomi, før vi træffer en reel beslutning, som betyder så meget, som den gør, for hele den offentlige sektor.

Det er jo netop derfor, jeg sagde, at det her skulle ses i en større sammenhæng. Netop også det med økonomien var jeg inde på at jeg gerne vil have belyst, for det er et meget uoverskueligt problem, som det lige ligger her, men jeg regner fuldt og fast med, at det bliver indarbejdet og belyst.
     Nu har man i hvert fald haft masser af tid siden 2005 til ligesom at se på de her problemer. Nu må der snart komme nogle resultater. Når man derfor siger, at vi er en spydspids på det her område, så vil jeg bare sige, at vi ikke skal sammenligne os med de dårligste. Her burde vi være dem, der virkelig er langt, langt foran, hvis vi ikke gerne skulle være de bedste, og derfor synes jeg, at det er for dårligt, at vi kun kan tale om problemerne i stedet for at løse dem. Derfor skal vi være dem, der ligesom er den absolutte elite på det område. Og der mener jeg, at vi med det forslag, som er lagt frem her, sagtens kan komme endnu længere foran, end vi er i dag.

Ja, nu var jeg jo næsten uforbeholden i min store ros til og forbrødring med Dansk Folkeparti i min ordførertale, og så må jeg sige, at jeg blev en anelse skuffet efter at have hørt, hvor aktive Dansk Folkepartis medlemmer har været i debatten, og hvor konstruktive de har været i kritikken af regeringspartierne i den her debat. Når vi så hører Dansk Folkeparti selv, ja, så bliver det en meget, meget vag sætning, der står tilbage på bundlinjen, nemlig at man ikke vil afvise, man vil i hvert fald ikke sige, at man helt sikkert stemmer imod. Det var sådan jeg hørte ordføreren her.
     Hvordan skal vi tolke det? Der tror jeg, vi er nødt til at have en lidt mere præcis definition af, hvad Dansk Folkeparti vil sige. Hvad er Dansk Folkepartis holdning til det her forslag?

Enhver, som har fulgt med i debatten, ved jo, at Dansk Folkeparti hele tiden har taget forbehold for økonomien på det her område. Det er der ikke nogen, der skal være i tvivl om. Men det, der er væsentligt at sige også her, er jo netop, at jeg tror på, at vi her sammen med resten af partierne i Folketinget eventuelt kunne være enige om nu at se, hvad der er i den her rapport.
     Vi behøver måske ikke at bringe det her forslag til afstemning i Folketingssalen, som jeg ser det, men vi ser på, hvad der er i rapporten, og så indarbejder vi det eventuelt i en beretning, eller hvordan vi kan gøre det, i udvalget. Vi når jo ikke at få det afsluttet her i Folketingssalen, inden rapporten ligger her. Derfor mener jeg, at det sagtens kan bruges som et instrument, som et redskab til at komme videre
i processen her, inden vi tager endelig stilling til det her.

Så det vil sige, at Dansk Folkeparti rent faktisk er fuldstændig, komplet, helt og aldeles enige med regeringen i, at det her forslag ikke skal til afstemning, men siger: Lad os få det stoppet, og lad os så følge regeringens langsomme køreplan på det område her. Det er da utrolig skuffende. Økonomien bliver nævnt, men der står jo direkte i forslaget:
Beslutningsforslaget følger ikke noget krav om, at ældre systemer omlægges til åbne standarder.
     Der står også direkte, at der kan være særskilte begrundelser, hvis man ikke kan indføre åbne standarder. En sådan særskilt begrundelse kunne jo f.eks. være, at det var helt uoverkommeligt økonomisk belastende at få dem indført. Så der er da en rig mulighed, som jeg læser det her forslag, for at tilgodese også den økonomiske betænkelighed, som Dansk Folkepartis ordfører her fremlægger.

Jamen det er jo netop nogle af de ting, vi skal have belyst
i udvalget. Hvad er det, der menes med den sætning, der er brugt her? Er det, at det overhovedet ikke må blive en økonomisk belastning? Hvis det er det, der bliver tolket ud af det her forslag, så er vi enige. Men det er bare ikke det, der står, det må vi så også være enige om. Derfor er det vigtigt at sige, at når vi får det her gennemarbejdet i udvalget, så må vi se, hvad det ender op med. Vi har bare sagt, at vi fra Dansk Folkepartis side er mest positive over for det her, og vi mener, at det her er et godt element at indarbejde, bl.a. med den strategi, med den rapport, der kommer sidst på sommeren. Hvis den kunne fremskyndes, så var det også dejligt. Men vi er nødt til at se det i en helhed: Hvad kommer det her til eventuelt at koste i kroner og øre? Jeg tror ikke, der er nogen af os her i Folketingssalen, der kan lægge hovedet på blokken og sige: Vi ved skråsikkert, hvad det kommer til at koste. Jeg kan i hvert fald ikke.

Jeg skal kvittere for hr. Jørn Dohrmanns tale. Jeg synes, den var meget konstruktiv også i lyset af, at siden vi behandlede forslaget tilbage i januar 2005, er der jo sket en række ændringer netop i retning af de indvendinger, som hr. Jørn Dohrmann havde på det tidspunkt. Og derfor indgår der så i forslaget, at der ikke er tale om nogen tvangsmigrering af gamle systemer over til nye systemer osv. osv. osv.
     Det, mit spørgsmål egentlig kører på, er den videre proces her. Jeg havde håbet på, at vi ved hjælp af udvalgsbehandlingen kunne komme det nærmere, hvilke økonomiske konsekvenser der er i forslaget her.
     Det, der er intentionen, og det, der er lagt op til, er, at der ikke er nogen nævneværdige økonomiske konsekvenser. Hvis vi kan få det belyst under udvalgsbehandlingen, så håber jeg da på, at vi kan finde hinanden med henblik på, at der kan stemmes ja til forslaget, når det måtte komme til endelig afstemning inden sommer.

Det er korrekt. Det er også derfor, jeg siger, at jeg gerne vil have økonomien belyst. Hvis vi kan få alle de der spørgsmål, vi skulle have i forbindelse med udvalgsarbejdet, helt afklaret, så er jeg indstillet på, at der så skal ske en videre proces her på området. Derfor er jeg bare nødt til at sige, at der er nogle ting, vi gerne vil have afklaret, inden vi siger endeligt ja til det her forslag, og derfor synes jeg, det er en god måde at gøre det på at få afklaret det med økonomien.
     Hvis ikke vi kan nå at få det afklaret, så var min idé, at vi ligesom kunne sige: O.k., så lad os indarbejde det sammen med den rapport, der skal komme sidst på sommeren, sådan at vi får alle de her elementer ført ind, jeg vil kalde det, i planen for, hvad vi mener, regeringen skal gøre på det her område. For jeg tror, at vi alle sammen kan være enige om, at vi føler, regeringen ikke har gjort nok for at få indarbejdet de her åbne standarder. Der har vi alle sammen et medansvar for at få regeringen sat under pres, og det vil vi også være med til.

Jeg skal kvittere for svaret. Jeg synes, det er meget konstruktivt og vil bare sige med det samme til hr. Jørn Dohrmann, at vi er meget indstillet på, at udvalgsbehandlingen netop kan blive så konstruktiv, at vi kan få afklaret de udeståender, vi måtte have omkring økonomien, og få bekræftet, at der ikke er store økonomiske konsekvenser forbundet med forslaget her.
     Så blot et tilsagn heroppefra. Jeg håber på, at vi kan finde hinanden i det videre arbejde.

Jeg er da glad for, at man vil kvittere for det, for jeg kvitterede jo også og sagde, at jeg har været glad for den konstruktive debat, jeg har haft med hr. Morten Helveg Petersen netop omkring forslaget, fordi jeg synes, der var nogle ting i det oprindelige forslag, som vi skulle have rettet til, og det synes jeg egentlig er sket meget konstruktivt her. Derfor er det jo også kun økonomien, som vi er betænkelige ved, og som vi gerne vil have yderligere belyst, inden vi giver det endelige tilsagn.

Jeg vil gerne kvittere for hr. Jørn Dohrmanns mange udmærkede spørgsmål til både ministeren og til ordføreren for Venstre. Jeg synes ikke helt, at det stod så klart, hvad hr. Jørn Dohrmann mente i sin egen tale. Derfor vil jeg bare gerne spørge: Kunne vi blive mere præcise med hensyn til, hvad det er for nogle oplysninger, der skal tilvejebringes, hvad det er for nogle spørgsmål, hr. Jørn Dohrmann har, sådan at vi kan få dem belyst under en udvalgsbehandling? Altså konkret:
Hvad er det for nogle oplysninger, det drejer sig om?

Jeg tror, det står meget klart for dem, der har fulgt debatten her, at jeg netop ser disse småproblemer i forbindelse med økonomien. Hvis det her er en stor regning, vi er ved at vedtage, så er det selvfølgelig noget, vi skal have diskuteret og indarbejdet i de kommende finanslove. Hvis Dansk Folkeparti skal være regeringen behjælpelig med at få et flertal hjem, så er vi selvfølgelig også nødt til at have det indover.
     Men ellers er vi jo meget positive, det har jeg også givet udtryk for både i de spørgsmål og også i min ordførertale. Vi ser mange rigtig gode elementer, og vi vil gerne være et land, der er i førertrøjen også på det her område. Derfor er det vigtigt for os, at man ligesom lægger pres på regeringen, sådan at de ser, at det her også er et område, som vi mener regeringen skal arbejde hårdt for at få sat på dagsordenen.
     Vi mener ikke, der er arbejdet særlig hårdt, når vi kan behandle det her i 2005, endda i starten af 2005, og der her
i midten af 2006 stadig væk ikke er sket noget.

Bare lige for at få slået det helt fast: Hr. Jørn Dohrmann er ligesom vi af den opfattelse, at når videnskabsministeren i januar 2005 herfra sagde, at man inden sommerferien - og der må man forstå inden sommerferien 2005 - ville have klarhed over de økonomiske og teknologiske konsekvenser af det her forslag, så må det også være rimeligt at forvente, at vi kan få de svar i forbindelse med en udvalgsbehandling her i Folketinget.

Det er jo netop derfor, man har en udvalgsbehandling, nemlig for at få belyst sine spørgsmål, og det forventer jeg da også at vi kan nå at få her i år, sådan at vi kan få afsluttet sagen her.

     Vi skal jo have sagen behandlet på bedst mulig måde, vi skal have alle spørgsmål belyst, og det er især vigtigt for mig, at vi i hvert fald får den økonomiske side af området grundigt belyst. Det ser jeg frem til, og så ser jeg heller ikke noget problem i at afslutte sagen. Men vi er altså nødt til at have den tid, der skal til for at kunne besvare de spørgsmål, der nu bliver bragt på banen, og det skal ministeren jo også have.
     Der er nogle elementer, som optager Dansk Folkeparti meget, og vi er bare nødt til at respektere hele vejen rundt, at udvalgsbehandlingen nu engang tager den tid, den skal tage.

Så vil jeg godt spørge hr. Jørn Dohrmann, om han ikke mener, det ville være mærkeligt, hvis ministeren ikke er i stand til at svare forholdsvis hurtigt på de spørgsmål, der vedrører økonomien, netop fordi det er et arbejde, som man må formode at ministeriet har været optaget af siden engang i starten af 2005.

Jo, men hr. Per Clausen må også forstå, at selv om man stiller nogle spørgsmål, er det altså ikke sikkert, man får de svar, man gerne vil have.

Nej, det er jeg godt klar over, og jeg har forstået, at hvis hr. Jørn Dohrmann får det svar, at det er meget dyrt, vil hr. Jørn Dohrmann ikke stemme for et beslutningsforslag i denne folketingssamling, for så skal det klares på et andet tidspunkt.
     Men jeg forstår også på hr. Jørn Dohrmann, at hans synspunkt ligesom mit er, at ministeren må være i stand til at svare hurtigt, altså at man kan have en klar forventning om det. Jeg skal ikke stå her og foruddiskontere, hvad ministeren i givet fald vil svare, selv om jeg nok ville blive noget overrasket, hvis han svarede, at forslaget ville medføre meget store udgifter.

Ja.

Jeg synes, der er to ting, der er de vigtigste her. For det første har hr. Dohrmann sagt, at han tilhører den del af Folketinget, der vil lægge maksimalt pres på regeringen i denne sag, og for det andet vil han gerne have økonomien ordentligt belyst.
     Nu har Dansk Folkeparti jo ved flere lejligheder faktisk vist sig ret dygtige til at sætte tidsfrister for regeringen, så jeg vil godt spørge hr. Dohrmann, om han vil være med til at sætte en tidsfrist for, hvor lang tid det må tage at få belyst de økonomiske spørgsmål, som hr. Dohrmann og selvfølgelig også andre gerne vil have belyst. Er den 1. juli en fair frist at sætte, eller skal regeringen have en måneds tid mere?

Med hensyn til at fastsætte en bestemt tidsfrist, om det skal være den 1. juli, eller hvad det skal være, er det svært for mig på nuværende tidspunkt at sige, hvor meget udredningsarbejde der mangler. Men jeg har en klar forventning om, at når rapporten kommer sidst på sommeren, eller hvornår den nu foreligger, har man også styr på økonomien og de spørgsmål, der måtte være rejst i den forbindelse. Men om det kan klares hurtigere, om ministeren kan klare det i løbet af en måneds tid, skal jeg lade være usagt, for jeg ved det ikke på nuværende tidspunkt. Men det er jo noget af det, vi må stille spørgsmål om under det videre udvalgsarbejde for at få tingene belyst.
     Men for mig er det vigtigt at sige, at vi skal have tingene belyst grundigt, så det ikke bliver noget hastværksarbejde. Jeg synes, det er et godt forslag, der ligger her, og vi vil gerne arbejde videre med det for at få det gennemført.

Jo, men når man selv melder sig i den klub, der gerne vil lægge pres på regeringen, er det mest oplagte middel jo at sætte en tidsfrist. Er hr. Dohrmann ikke enig i, at det virkelig får tingene til at ske, hvis man siger: Vi vil ikke vente længere end til den og den dato? Er hr. Dohrmann ikke enig i det? Jeg kan næsten ikke forestille mig andet, end at hr. Dohrmann er enig i det, og så må konsekvensen vel også være, at vi sætter en tidsfrist?

Jeg mener faktisk, at der allerede i dag er indbygget en tidsfrist i de svar, der er givet fra ministerens side, så derfor mener jeg helt klart, at det faktisk ligger lige for.

     Nu har vi ventet siden 2005, hvor vi førstebehandlede næsten det samme forslag, så der går ikke noget af mig, selv om vi skulle vente en måned længere for at få de korrekte svar. Jeg siger bare, det er vigtigt, at vi kommer videre nu og sender det klare signal til regeringen, at nu går den ikke længere. Nu skal vi altså have fundet en løsning, som vi alle sammen kan leve med.
     Vi vil selvfølgelig lægge det maksimale pres på regeringen, men vi må jo også erkende, at på et eller andet tidspunkt spredes Folketinget faktisk for alle vinde, så der ikke kan vedtages noget, og derfor er det jo et tidspres. Men der kommer jo en ny samling til efteråret, hvor vi kan beslutte, at forslaget her skal være et af de første forslag, der skal behandles, hvis vi ikke når det i denne omgang; det er jeg åben over for.
     Jeg er helt sikker på, at her skal der lægges et maksimalt pres, men her i dag kan jeg ikke sige, om vi kan få svar i løbet af en måned, eller om der skal gå halvanden måned. Det skal jeg lade være usagt.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er den konservative ordfører, hr. Per Ørum Jørgensen.

I Det Konservative Folkeparti ønsker vi en moderne offentlig sektor, som er baseret på nøgleord som åbenhed, fleksibilitet, konkurrence og innovation, og når vi ser beslutningsforslaget fra Det Radikale Venstre, lever det faktisk op til de intentioner og de ønsker, vi har om en moderne offentlig sektor. Det vil jeg ikke lægge skjul på. Vi er helt enige i, at den offentlige sektor bør benytte åbne standarder, og at det er vigtigt, at digitale systemer uhindret og sikkert kan kommunikere både hurtigt og effektivt. Der er et stigende behov for at udveksle data på tværs af organisationsgrænser og uafhængigt af tekniske platforme, og for at systemer kan virke sammen gennem anvendelse af standardiserede grænseflader; men det er ikke nogen nem opgave. Anvendelse af åbne standarder i det offentlige er imidlertid i god overensstemmelse med Det Konservative Folkepartis holdninger og i øvrigt også i fint trit med de igangværende initiativer i Videnskabsministeriet. Når det er sagt, må jeg samtidig slå fast, at vi ikke kan støtte det beslutningsforslag, som De Radikale præsenterer her i dag. Vi mangler at få et overblik over de økonomiske konsekvenser og også over, om de gevinster, forslaget eventuelt kan give, opvejer de omkostninger, der er forbundet med forslaget. Jeg synes, der stadig mangler det økonomiske overblik over, hvad det vil koste i manpower, og ikke mindst over omkostningerne, hvis nye it-systemer, der understøtter åbne standarder, skal integreres med allerede eksisterende, som måske/måske ikke understøtter samme standarder. For mig er der ingen tvivl om, at det vil koste penge. Vi ønsker at indføre åbne standarder på en sådan måde, at den enkelte offentlige myndighed i videst muligt omfang implementerer åbne standarder. Det skal være hensigtsmæssigt, hvor det er hensigtsmæssigt, eller også skal der følge en god forklaring på en manglende implementering, så man bygger videre på det princip, vi kender i dag, hvor det anbefales at bruge åbne standarder, men der ikke er nogen krav om, at disse standarder skal anvendes. Det mener jeg vi skal holde fast i. Videnskabsministeriet har allerede gjort et betydeligt stykke arbejde med åbne standarder, og det skal der bygges videre på. Vi skal desuden fortsætte vores samarbejde på internationalt plan for at nå frem til en solid og sammenhængende strategi for brug af åbne standarder i det offentlige. For mig er det vigtigt at slå fast, at Det Konservative Folkeparti ikke har noget som helst ønske om at fjerne momentum eller interessen for det offentliges brug af åbne standarder - tværtimod. Det er vigtigt, at vi finder en gennemtænkt måde at anvende åbne standarder på, så den digitale forvaltning styrkes på tværs af den offentlige sektor med udgangspunkt i anvendelse af åbne standarder, men også med mulighed for at fravælge dette, hvis der er gode grunde hertil. Det skal ikke være et obligatorisk krav, hvis omkostningerne ikke er belyst.

     Så vil jeg gerne afslutningsvis henlede opmærksomheden på, at vi tidligere har vist forholdsvis stor utålmodighed i dette spørgsmål. Det er ingen hemmelighed, at vi ved den seneste behandling sagde helt klart til ministeren, at vi gerne så, at der inden sommeren forelå et materiale, og her vil jeg selvfølgelig hæfte mig lidt ved, at der ikke er sket mere på området, for vi har tidligere givet udtryk for, at det klart er et konservativt ønske. Nu er tålmodighed jo en dyd, og det er da positivt, at der pågår et udvalgsarbejde, der meget snart kan fremvise resultater, som jeg mener det er nødvendigt at vi får kigget nærmere på, før vi kan træffe en endelig beslutning om at indføre åbne standarder i det offentlige system i Danmark.

Der er foreløbig tre korte bemærkninger. Først hr. Morten Helveg Petersen.

Nu skal jeg selvfølgelig ikke hænge den konservative ordfører op på, hvad tidligere konservative ordførere har sagt i forbindelse med diskussionen om åbne standarder, men jeg vil blot komme med et lille citat fra behandlingen den 14. januar 2005, hvor fru Pia Christmas-Møller sagde, at vi - altså Det Konservative Folkeparti - gerne vil være med til at presse Videnskabsministeriet. Mit lidt åbne spørgsmål går på, om man efterfølgende har presset Videnskabsministeriet fra Det Konservative Folkepartis side. Det er det ene spørgsmål.
     Det andet spørgsmål er: Som jeg forstår det, er Konservativ Ungdom meget pågående og udfarende i sine synspunkter om åbne standarder, og jeg vil bare bede den konservative ordfører bekræfte, at Konservativ Ungdom er om muligt endnu mere pågående med hensyn til tidsfrister, deadlines og i det hele taget indførelse af åbne standarder, end den konservative ordfører tilsyneladende er her i dag.

Jeg vil sige det på den måde, at det var jo meget klar tale fra den daværende konservative it-ordfører i januar 2005. Der er senere sket et ordførerskifte, men det har ikke medført et skifte i vores holdning til denne problemstilling. Vi har selvfølgelig accepteret, at der er nedsat et udvalg, og vi forventer også meget, meget snart at se noget fra udvalget, så vi kan træffe beslutninger her i Folketinget.
     Med hensyn til KU er det jo nogle meget ambitiøse og dygtige unge mennesker, og vi er selvfølgelig også inspirerede af de tanker og de holdninger, de har på området. Vi har studeret deres udtalelser nærmere, og vi vil selvfølgelig tage deres tanker op og lade dem indgå i de konstruktive forhandlinger, som jeg forventer at alle er interesserede i, hvornår de så end kommer.

Hr. Per Ørum Jørgensen og jeg var jo inviteret af Dansk IT i forbindelse med, at de lancerede et udspil, og ved den lejlighed var næstformanden i KL's it-udvalg også til stede. Jeg vil gerne spørge, om hr. Per Ørum Jørgensen kan bekræfte, at han på vegne af KL's it-udvalg tilsluttede sig forslaget om, at der hurtigst muligt blev tilvejebragt et sæt åbne standarder, som var fælles for det offentlige. Kan hr. Per Ørum Jørgensen bekræfte, at næstformanden i KL's it-udvalg havde den holdning?

Ja, jeg kan sagtens bekræfte, at den pågældende person havde den holdning, og jeg synes, det er værd at fremhæve, at i det udvalg, der netop arbejder nu, er der også repræsentanter for KL, Amtsrådsforeningen, Finansministeriet og Videnskabsministeriet, så derfor er KL jo inddraget i de tanker og i det arbejde, der pågår lige nu. Jeg synes, det er meget væsentligt, at både Amtsrådsforeningen og KL er inddraget i arbejdet, og derfor synes jeg også, vi bør vise dem den respekt at se på, hvad de når frem til, før vi træffer endelige beslutninger.

Det var godt, at vi fik frem i debatten her i dag, at det faktisk er sådan, at KL's it-udvalg i hvert fald ved den lejlighed bakkede op om forslaget.
     Men set i lyset af den logik, hr. Per Ørum Jørgensen gav udtryk for i sit indlæg, vil jeg gerne sige: Er det ikke rigtigt, at selv om man kan forholde sig til tvang osv., er det en forudsætning for, at den offentlige sektor kan anvende de åbne standarder, at de faktisk er udviklede og til rådighed? Og hvis nogen skal planlægge at bruge dem, er det vel også en forudsætning, at man ved, hvornår de er til rådighed?
     Forslaget her influerer jo ikke på processen om, hvordan de skal tilvejebringes. Der kan foregå udvalgsarbejder, og det kan også være, at ministeriet hen over sommerferien skal arbejde med spørgsmålet, men det afgørende er, at det forholder beslutningsforslaget sig slet ikke til. Det eneste, der lægges op til, er principbeslutningen om, at de skal tilvejebringes, og at det skal ske inden 1. januar 2008, og kan hr. Per Ørum Jørgensen bekræfte, at forslaget hverken determinerer en eller anden proces eller griber ind i den, men blot sætter en deadline for, hvornår arbejdet skal være tilendebragt?

Jeg er sådan set ikke enig i, at det forholder sig så enkelt, som det fremlægges her. Allerede tidsfristen januar 2008 kan jeg ikke på mit glatte ansigt sige er realistisk, og noget af det, vi skal se på, når vi får udspillet fra arbejdsgruppen, er jo netop, om det er en realistisk tidsplan.
     Jeg synes også, det er væsentligt, at man forholder sig til de økonomiske spørgsmål. Jeg synes også, der er andre væsentlige spørgsmål angående sikkerheden, det vil være vigtigt at drøfte, og der er også hele spørgsmålet om, at der måske i nogle tilfælde kan dispenseres fra brug af åbne standarder. Der står, at kun i de tilfælde, hvor der ikke findes et anvendeligt system, som er baseret på åbne standarder, bør den offentlige sektor indkøbe og anvende software, der er baseret på lukkede formater, men jeg synes, der måske er nogle ting, vi mangler at se på her, også for at sikre den rigtige anvendelse.

Jeg forstår på hr. Per Ørum Jørgensen, at han har to betænkeligheder. Den ene er om, hvor hurtigt det skal gå, og det andet er om, at de steder, hvor der findes teknisk mulighed for at anvende åbne standarder, skal det være obligatorisk.
     Men man kan godt vende det lidt om, og jeg vil derfor spørge hr. Per Ørum Jørgensen, hvor længe han mener, det er acceptabelt, at borgere i dette land, som kommunikerer elektronisk med det offentlige, skal tvinges til at have et ganske bestemt firmas produkter inden for sine døre, for nu at tage borgerne som udgangspunkt. Jeg synes måske godt, det både kunne appellere til, at de åbne standarder skal være obligatoriske, og at der kom noget hastighed ind i processen.

Vi ser gerne, at processen har den rigtige hastighed, men før vi kan vurdere, hvad den rigtige hastighed er, er vi nødt til at se på det arbejde, som andre er i gang med at udføre lige nu.
     Angående en monopollignende situation er det klart, at vi vil gøre alt i Det Konservative Folkeparti for at modvirke den. Det er bl.a. derfor, jeg er positiv over for åbne standarder, uanset hvilken branche vi snakker om, fordi monopoler begrænser konkurrencen og dermed både pris, kvalitet, service og innovation. Det er vi meget imod, og det gælder selvfølgelig også inden for dette område. Vi ønsker ikke, at der opstår monopoler.

Men det betyder vel også, at hr. Per Ørum Jørgensen er nødt til at være enig med mig i, at når det handler om kommunikationen med borgerne, kan vi ikke acceptere, hvis systemerne bliver sådan, at når man indkøber sit eget it som borger, er man tvunget til at købe et bestemt mærke eller operere inden for bestemte firmaer. I hvert fald i det, der hedder den borgervendte side, skal der vel være åbne standarder, så man kan bruge det materiel, man nu engang har indkøbt, og som man foretrækker.

I mit ordførerindlæg lagde jeg den samme linje, som hr. Per Clausen lægger op til her og også lagde op til i det foregående spørgsmål. Men jeg synes, det er vigtigt lige at tilføje, at nogle gange kan man være nødt til at tage nogle hensyn og afvige fra det princip, at det altid skal være åbne standarder. Det kan måske være nogle sikkerhedsmæssige eller nogle praktiske hensyn osv. osv. osv., og den krølle synes jeg vi skal have med og måske også bredere formuleret end i bemærkningerne til dette beslutningsforslag.

Jeg kunne høre på hr. Per Ørum Jørgensen, at han ikke ønsker at udvikle monopoler, men det er jo heller ikke nødvendigt, for de facto er de her jo allerede. De facto er der jo monopol i den offentlige sektor, hvis vi snakker om almindelige kontorartikler.
     Jeg vil godt spørge: Er hr. Per Ørum Jørgensen enig med mig i, at der de facto er monopol, og at det haster med at komme ud af den situation? Eller er hr. Per Ørum Jørgensen slet ikke bare en lille smule liberal bag sin konservative overflade?

Lidt liberale er vi vel alle, men på spørgsmålet, om der ikke er lidt for meget monopol, vil jeg svare, at jeg ikke mener, der er et monopol. Der er nok monopollignende tilstande på området, men man kan jo ikke klandre udbyderne for, at de har produkter, som er efterspurgt i så høj grad, som vi kan se. Men i den branche er det selvfølgelig en udvikling, der bliver forstærket. Sådan er det jo.

     Der skal selvfølgelig være fri konkurrence og størst mulig konkurrence, fordi det giver mere innovation, giver lavere priser og generelt giver en bedre service, og det er vi selvfølgelig interesserede i, uanset hvilken branche der er tale om.

Skal vi tage et hurtigt eksempel? Microsofts kontorpakke har et sted mellem 90 og 95 pct. af markedet i den offentlige sektor, så skyder jeg i hvert fald ikke over målet. Er det et monopol, eller er det bare en monopollignende tilstand?

Nu vil jeg mene, at et monopol skal være 100 pct., men det minder da meget om det; det er vi enige om. Det synes jeg nu ikke man kan klandre nogen for, men situationen er selvfølgelig ikke gavnlig for konkurrence og innovation osv., og derfor håber jeg da også, vi får flere udbydere på banen. Hvis man indfører åbne standarder, vil det være et væsentligt element i forsøget på at komme i den situation, og det er bl.a. derfor, vi er positive over for intentionerne, der ligger bag forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste, der får monopol på talerstolen i 5 minutter, er fru Anne Grete Holmsgaard.

Tak, men dog kun 5 minutter.
     Jeg vil godt sige, at der er tre helt åbenlyse årsager til, at vi selvfølgelig skal have reelt åbne standarder. Den ene er, at alle skal have adgang til den offentlige sektor, lige meget hvilken platform de arbejder på. Den anden er, at vi skal have åben konkurrence og ikke monopoltilstande, fordi det simpelt hen er afgørende, at der er åben konkurrence, og den tredje er, at vi skal understøtte softwareudviklingen, og det gør man netop ved at have fri konkurrence og åben adgang for alle. Monopoldannelse er og har altid været en barriere for udvikling af teknologier.
     Det er de tre hovedårsager til, at vi konsekvent har arbejdet for og kæmpet for åbne standarder, og derfor kan vi naturligvis også sige ja til Det Radikale Venstres beslutningsforslag. Vi synes, det er godt, og vi er glade for, at Det Radikale Venstre har lyttet til den kritik, vi fremførte sidste gang, og har gjort det klart i forslaget, at når vi snakker åbne standarder, snakker vi reelt åbne standarder.
     I den forbindelse vil jeg godt sige tak til Venstres ordfører, som var meget klar i mælet og sagde, at Venstre går ind for hundrede procent åbne standarder. I samme forbindelse vil jeg godt spørge videnskabsministeren, om videnskabsministeren kan tilslutte sig det, som Venstres ordfører sagde. Det håber jeg naturligvis, og det forventer jeg også, men jeg vil meget gerne høre det heroppefra. Det er nemlig fuldstændig afgørende, at det er hundrede procent åbne standarder, vi taler om, og ikke kun delvis åbne standarder, for så har vi igen hele cirkusset kørende, hvor nogle hævder, at det er en åben standard, men når det kommer til stykket, er det en standard, hvor der er lagt noget ind, som betyder, at der ikke er åben og fri konkurrence på markedet. Det næste, jeg gerne vil, er at takke ministeren, fordi han sagde, at han vil invitere til en drøftelse, lige så snart udvalget er kommet med sin rapport. Men jeg vil også meget gerne have ministeren i infight igen, for én ting er en rapport, noget andet er at erklære, at man vil noget, og jeg synes, ministeren var for svag i sin indledning heroppefra. Han sagde pæne ord om, at regeringen går ind for åbne standarder, men at han lige ville påpege to ting, fordi det ikke er helt enkelt. Den ene var modenheden af systemet, og den anden var økonomien. Nu er det jo sådan med modenhed af systemer, at systemer altså ikke bliver modne, hvis de ikke er ude på markedet. Det troede jeg sådan set ikke jeg skulle stå og belære en minister fra Venstre om, men det bliver jeg altså nødt til. Man får aldrig modenhed, hvis man ikke træffer nogle beslutninger og skaber et marked, og det er det ene, jeg vil sige om modenheden. Det andet er, at når man i Massachusetts - det kan godt være, det kun er en delstat, som Venstres ordfører sagde, men det er dog en delstat på størrelse med Danmark - kan beslutte at indføre åbent dokumentformat den 1. januar 2007 efter at have gennemprøvet det, hvad er så forhindringen for, at staten herhjemme med ministeren for bordenden kan sige: Det gør vi også, og hermed viser vi vilje og kommer ikke bare med pæne ord, vi starter med åbent dokumentformat?

     Hvorfor er det nu så vigtigt? Jo, for det første er det vigtigt, fordi det helt klart er bedre at have en fugl i hånden end ti, der pipper om åbne standarder, på taget. For det andet betyder den store kommunalreform, at rigtig mange af de nye kommuner og også nogle af de nuværende kommuner skal investere i it i den kommende tid, og derfor er det fuldstændig afgørende, at staten går foran og siger: Nu har vi besluttet åbne standarder, og vi starter med dokumentformatet. Det dækker ikke hele området, men vi starter med det, for dermed viser vi i praksis vilje til at sikre, at der kommer åbne standarder, og at de bliver vedligeholdt. Det vil være retningsgivende for kommunerne. Det er ikke at trække noget ned over hovedet på dem, det vil faktisk været en fantastisk stor hjælp til kommunerne, hvis man gør det.
     Ministerens andet argument var økonomien, altså at vi ikke rigtig ved, hvad det koster. Jeg vil godt spørge ministeren, om han ikke har en bare svag mistanke om, at det
i det lange løb er billigere at have fri konkurrence end ikke at have det. Og på hvilken måde beregner man i øvrigt økonomien i arbejdsgruppen? Er det sådan, at man sammenligner købsprisen på forskellige typer systemer, eller hvad er der lagt op til? Hr. Dohrmann kom til at sige - jeg tror, det var en smutter fra hans side - at det ikke må koste én krone mere, men sådan kan man jo ikke helt udtrykke det. Jeg går ud fra, at ministeren er enig i, at her skal vi sammenligne både drifts- og indkøbsøkonomien, og at det skal gøres over en årrække.

Det er på mange måder en fornøjelig debat, forstået på den måde at der tilsyneladende er enighed blandt Folketingets partier om, at vi skal have åbne standarder. Ministeren har, hvad enten det nu skyldes den gode sag, eller at foråret er kommet, inviteret alle partiers it-ordførere til drøftelser, når der engang kommer en rapport, og det er jo en god og positiv ting, men jeg synes alligevel, jeg vil komme med nogle enkelte bemærkninger.
     Jeg synes faktisk, det ville være en stor gevinst for den videre proces, hvis vi fik dette beslutningsforslag vedtaget i denne samling. Man kan anskue, hvor lang tid der skal gå, på forskellige måder, men jeg synes måske, at bare at lade tiden gå kan være et problem i sig selv. For det første er det jo sådan, at den virksomhed, som næsten har monopol på området, jo ikke ligger stille, men udbygger sin magtposition i den tid, der går, til det offentlige for alvor går over til åbne standarder.
     For det andet ville det være uendelig kedeligt, hvis de nye kommuner, som nu skal indføre og implementere nye it-systemer eller sammenkøre eksisterende it-systemer, vælger ikke at bruge åbne standarder, for så vil sandsynligheden for, at de i løbet af nogle få år vil investere i en omlægning, måske ikke være særlig stor. Det fører mig frem til at sige, at det jo godt kan være, at der er nogle ting, vi mangler at få undersøgt, og rapporten er ikke skrevet endnu, så vi har endnu ikke haft mulighed for at læse den. Men det er altså et selvstændigt problem.
     Jeg er enig med andre ordførere i, at der i hvert fald er to grunde til, at det er meget vigtigt at sikre de åbne standarder. Den første er den set fra mit synspunkt meget banale, at borgere, som vil kommunikere med det offentlige elektronisk, ikke skal tvinges til at indkøbe det ene eller det andet firmas produkter, men skal stå frit. Jeg synes, at
i en situation, hvor man taler mere og mere om digital forvaltning og lægger meget op til, at vi samfundsborgere skal kommunikere på den måde, er man også nødt til at få den sag bragt i orden. Hr. Morten Messerschmidt gav i et af sine spørgsmål tidligere i dag nogle meget, meget klare eksempler på, at sådan er det ikke i dag. Det er faktisk en uacceptabel situation, som også skal holdes op mod de økonomiske vurderinger, for jeg har sådan set meget vanskeligt ved at forstå og acceptere, at man lægger op til mere eller mindre at tvinge borgerne til at bruge digital kommunikation og samtidig vil tvinge dem til at bruge et bestemt firmas produkter.

     Den anden er spørgsmålet om konkurrencen, hvor det jo klart må være sådan, at det offentlige sørger for at tilrettelægge sine systemer sådan, at det giver den bedste mulighed for, at man kan udvikle en alsidig og bred it-branche i Danmark. Der er det meget afgørende, at også firmaer, der ikke har kontakter eller forbindelser til store multinationale selskaber, kan finde en plads.
     Så alt i alt er vores konklusion på den diskussion, der har været i dag, at vi synes, at man må finde løsninger på de konkrete spørgsmål, der endnu måtte være udestående, sådan at det her i virkeligheden beskedne forslag kan danne udgangspunkt for den tekniske implementering af åbne standarder i den offentlige forvaltning, som vi jo alle sammen er enige om. Jeg må indrømme, at jeg synes, at en ambition om, at man skulle kunne klare det inden den 1. januar 2008, har jeg svært ved at se skulle være så ambitiøs, at den ikke langt overstråles af f.eks. Venstres ordførers ambitioner. Derfor synes jeg bare, at man i enighed skulle vedtage det her beslutningsforslag i Folketinget.

Tak til ordføreren, og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Helveg Petersen.

Jeg skal allerførst takke for den meget velvillige behandling af forslaget. Det er alt for sjældent, at vi
i Folketingssalen diskuterer anvendelse af it, og med al den velvillighed, som har været tilkendegivet her i dag, burde vi måske gøre det noget oftere for den gode stemnings skyld. Det Radikale Venstre har i beslutningsforslaget anført en stribe begrundelser for, hvorfor det er så vigtigt at få indført åbne standarder. For det første at den offentlige sektor har en strategi på området; for det andet at det må være enhver borgers demokratiske ret frit at kunne modtage og behandle digitale informationer i forhold til det offentlige; for det tredje at der skal være en fri konkurrence; for det fjerde at det offentliges anvendelse af it er stærkt stigende generelt, ikke mindst i lyset af den kommunalreform, som gennemføres i øjeblikket; for det femte at der kan være betragtelige erhvervspolitiske perspektiver forbundet med indførelse af åbne standarder til gavn for danske og for så vidt også udenlandske virksomheder; endelig for det sjette i forhold til den økonomiske diskussion, som jeg skal vende tilbage til senere, er det min overbevisning, men det er forhåbentlig noget, vi kan komme nærmere under udvalgsbehandlingen, at der ikke mindst på den lange bane vil være betragtelige økonomiske konsekvenser på plussiden forbundet med indførelse af åbne standarder. Så sent som i dag har vi kunnet se et eksempel på, hvordan åbne standarder måske kunne have været med til at afværge en uheldig udvikling i forhold til diskussionen om de elektroniske patientjournaler. Det har været en stor historie
i løbet af i dag, og med god grund. Havde man flere fælles offentlige løsninger, flere fælles åbne standarder på et felt som det, havde man formentlig også kunnet undgå en stor del af den misere, som vi har været vidne til efterfølgende. Jeg skal prøve at kommentere nogle af indlæggene lidt. Ministeren baserede sin kritik af forslaget på, at det udelukkende skulle være baseret på åbenhed, og at der kunne være andre muligheder og andre løsninger. Der finder jeg det vigtigt at fremhæve, hvad der rent faktisk står i forslaget, nemlig et - jeg beklager, at det er et engelsk udtryk, et såkaldt comply explain-princip, altså at der kan være situationer, hvor man ikke kan anvende software baseret på åbne standarder. Men i givet fald kan man begrunde det. Det er det, der ligger i forslaget, og det er vigtigt at få slået fast her. Så har der været en lang diskussion om økonomi, de tekniske og de økonomiske konsekvenser af forslaget. Her er det vigtigt at holde os alle sammen fast på, at da vi behandlede en revideret version af forslaget tilbage i januar 2005, blev der også stillet i udsigt, at der skulle være en stribe tekniske og økonomiske analyser, som skulle gennemføres, før man kunne træffe en endelig beslutning om forslagets videre skæbne. Med andre ord er der gået 15-16 måneder siden da, og derfor er det mit håb, at vi i det videre forløb under udvalgsbehandlingen kan få nogle svar på nogle af de spørgsmål, som er stillet her, således at forslaget også kan afgøres forhåbentlig inden sommerferien.

     Lad mig i øvrigt sige til bekymringen om, hvorvidt grundlaget er tilstrækkeligt belyst, at Folketinget i sin visdom har vedtaget en strukturreform, en kommunalreform, som regeringen selv har kaldt den største reform af den offentlige sektor i årtier eller noget i den retning, på et økonomisk grundlag, der var aldeles ubelyst, underbelyst og uafklaret. Så inden man stirrer sig blind på, at man skal helt ned på kroner og øre og decimaler i forhold til den økonomiske konsekvensberegning, må man bare lige have i baghovedet, at Folketinget i sin visdom altså har vedtaget noget ganske drastisk og omfattende uden overhovedet at være
i nærheden af det tilsvarende grundlag. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen, og jeg skal særligt kvittere for Dansk Folkepartis indlæg i dag, som jeg opfattede som konstruktivt og som positivt. Det er måske ikke så underligt i den forstand, at forslaget jo er undergået en ændring, siden vi behandlede det i januar 2005, herunder i en klar retning af nogle af de forbehold, som Dansk Folkeparti havde på det tidspunkt. Så min forhåbning er, at vi under udvalgsbehandlingen kan få afklaret nogle af de økonomiske spørgsmål, og at et enigt Folketing forhåbentlig kan vedtage beslutningsforslaget, når vi kommer så langt.

Der er kommet en indstilling om, at vi holder en kort pause i forhandlingerne på 3 minutter. (Ophold). Det gør vi, og derefter får fru Anne Grete Holmsgaard ordet. Kl. 18.10

Jeg havde sådan set forventet, at ministeren var gået på talerstolen efter ordføreren. Jeg stillede ministeren et meget konkret spørgsmål, nemlig: Er ministeren enig med Venstres ordfører i, at det skal være hundrede procent åbne standarder?
     Det er det, vi vil have, og det er hurtigt besvaret.

Jeg havde i og for sig forestillet mig, at det, vi diskuterede i dag, handlede om, at vi gerne ville opnå det hundrede procent. Det er vel det, der er målsætningen. Det er det, debatten har handlet om. Men når det ikke er helt enkelt bare at sige ja, er det, fordi vi så kommer ind i det mere tekniske. Derfor er jeg glad for, at vi får et grundlag, som vi alle kan tage stilling til.
     Vi kan f.eks. tage pdf, det tror jeg alle i dag betragter som en åben standard. Men det er det jo ikke fuldt og helt, hvis vi går teknisk i dybden. Derfor er det en sandhed med modifikationer, og jeg kan sige, at der er flere, også fru Anne Grete Holmsgaard, som nævner det eksempel fra Massachusetts, hvor man arbejdede på det. Der har det jo vist sig, at det er ganske problematisk, og at man har måttet ændre på det i sidste ombæring. Så derfor er målet klart.
     Så spurgte fru Anne Grete Holmsgaard også om, hvordan man regnede økonomien ud i udvalget. Som jeg har forstået det, er det helt reelt, at man simpelt hen ser på omkostningerne i forbindelse med investering, nyindkøb osv., men det vil vi selvfølgelig også få at se sort på hvidt, når vi kommer så langt.

Jeg synes ikke, at ministeren var helt klar, så nu prøver jeg igen. Er det, ministeren går efter, hundrede procent åbne standarder, forstået som standarder, hvor der ikke er begrænsninger på standarden, hvor der ikke er tekniske begrænsninger, hvor der ikke er ejermæssige begrænsninger, hvor der ikke er patentrettigheder for standarden?
     Det, jeg synes er vigtigt at få afgjort, for ellers siger vi hurtigt noget sludder til hinanden, er: Er det dét, der er målsætningen, og er det dét, vi går efter at få besluttet?

Jeg kan endnu en gang sige: Ja, det er det, vi går efter, og det er det, vi satser på.
     Men jeg bliver bare nødt til at gentage, at vi altså er inde i nogle tekniske forhold, hvor jeg ikke vil bindes op på noget i dag, som jeg måske ikke helt kan leve op til, for jeg må sige, at i min begrebsverden har pdf været åben standard. Det er det vist ikke, hvis man sådan går teknisk ind i substansen.

Nu har der været en del diskussion om det her med, at der sidder et udvalg og arbejder og kigger på sagerne, og det er for så vidt fint nok. Jeg skal bare for en god ordens skyld bede ministeren bekræfte, at de spørgsmål, som vi stiller i udvalget, selvfølgelig også er nogle, vi kan få fyldestgørende svar på i løbet af de 3-4 uger, vi har i den indeværende samling.

Naturligvis kan man det. Men når vi i dag ikke kan tage det fulde skridt, er det selvfølgelig, fordi vi ikke har det grundlag, hvorpå vi kan give så præcise svar, som vi gerne ville. Men jeg har sagt, hvad jeg også har givet udtryk for over for både forslagsstillere og andre, at det her presser vi på for, alt hvad vi kan, og det er klart, at i det omfang vi har et svar, skal svaret selvfølgelig falde prompte.

Jeg går ikke ud fra, at der er noget som helst problem i at belyse eksempelvis økonomiske konsekvenser på 3-4 ugers tid. Altså igen, Folketinget har gennemført en kommunalreform, hvor man ikke har haft overblik over de økonomiske konsekvenser, og det har været så stort og så massivt, og alligevel har man gjort det. Men jeg antager det blot for god ordens skyld, for jeg går ud fra, at svaret er bekræftende, at selvfølgelig kan man belyse de økonomiske konsekvenser af et beslutningsforslag på 3-4 ugers tid under en udvalgsbehandling.

Det tør jeg ikke give tilsagn om ud fra den betragtning, hvor vanskeligt det har været at få belyst de enkelte områder, også når vi ser på f.eks. e-faktura, som er en af de ting, vi har fået på plads, men som har været en ganske vanskelig proces, selv om det betragtes som en åben standard. Derfor skal vi gøre os så megen umage, som vi kan.

Men jeg bliver bare nødt til her i dag at tage de forbehold, som vi jo har mødt flere gange i det forløb, der har været frem til i dag, også siden vi havde behandlingen i januar sidste år.

Jeg skal bare lige have det helt opklaret. Jeg går ud fra, at videnskabsministeren, som i januar 2005 sagde, at de økonomiske konsekvenser ville blive belyst inden sommerferien 2005, naturligvis kan svare, hvis Folketinget beder om at få belyst, hvad det er for en økonomi, der vil være forbundet med at gennemføre forslaget, som det foreligger.

Jeg kan fuldt og helt henholde mig til det svar, jeg har givet til hr. Morten Helveg Petersen.

Så derfor kan vi godt regne med, at vi kan få belyst, hvad de konkrete økonomiske konsekvenser vil være. Altså: Hvilken økonomi vil Videnskabsministeriet skulle bruge til at gennemføre forslaget, som det foreligger? For det er jo sådan set det eneste interessante. Alle de afledte er jo fremadrettede investeringer, som man må gøre udeomkring. Jeg forstod, at det argument, man brugte i forbindelse med kommunalreformens it-udgifter, var, at det jo var kommunerne selv, der måtte vurdere deres strategi.
     Så det må være helt rimeligt at forvente, at Videnskabsministeriet på nuværende tidspunkt ved, hvad man skal bruge af økonomi i Videnskabsministeriet for at tilvejebringe de her åbne standarder inden den 1. januar 2008.

Jamen hvis jeg havde de svar i dag, havde jeg givet dem i dag. Det er da en selvfølge.

Tak til videnskabsministeren.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Helge Adam Møller):
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Videnskab og Teknologi. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.