Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-150-0175 Dok.: DRA40242 Besvarelse af spørgsmål nr. 129 fra Follllketingets ketingets Retsudvalg. Spørgsmål: ”Det fremgår af svaret på spørgsmål 342, jf. alm. del – bilag 1175, 2003-04, at der er nedsat en arbejdsgruppe vedrørende sagsomkostninger i straffesager, og at arbejdet forventes afsluttet i foråret 2005. Er arbejdet afsluttet, og vil ministeren tilsende udvalget resultatet af arbejdet?” Svar: Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 24. september 2004 af spørgsmål nr. 342 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del - bilag 1074) nedsatte Justitsministeriet den 12. maj 2004 en styregruppe samt en underarbejdsgruppe vedrørende sagsomkostninger i straffesager.   Justitsministeriet forventede ved nedsættelsen, at arbejdet ville være afsluttet i løbet af året 2005.   En række yderlige undersøgelser af bl.a. den praktiske fremgangsmåde vedrørende behandlingen af spørgsmål om sagsomkostninger i politikredsene har imidlertid medført, at arbejdet nu først forventes afsluttet i løbet af foråret 2006. Jeg vil orientere Folketingets Retsudvalg, når arbejdet er afsluttet.