Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2005-06
FLF Alm.del
Offentligt
232204_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
MINISTEREN
Den 20. dec. 2005
J.nr.: 422
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 1. december 2005 (FLF alm.
del, Spørgsmål 95) anmodet om min besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål 95:
”Hvorfor er energidrikken ”Red Bull” ikke tilladt i Danmark, når den er tilladt i de fleste andre EU
lande?”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende, som jeg kan henholde mig
til:
”Red Bull er en beriget fødevare, hvilket vil sige, at den er tilsat
næringsstoffer. Der er endnu ikke
harmoniserede regler på dette område, men EF-traktaten bestemmer, at der skal være fri bevægelighed
af varer inden for EU, medmindre varerne frembyder en reel fare for folkesundheden.
I flere af EU’s medlemsstater er berigelse
tilladt uden forudgående godkendelse. Eventuelt kan der
være indført visse begrænsninger på bestemte næringsstoffer eller i form af betingelser vedrørende
mærkning. I visse medlemsstater kræves en anmeldelse af berigelsen. I medlemsstater, hvor berigelse
kun tillades efter forudgående godkendelse, gives denne i praksis uden en forudgående
risikovurdering.
I Danmark foretages der en videnskabelig risikovurdering af berigede fødevarer, inden de tillades
markedsført. Danmarks Fødevareforskning har udarbejdet en metode til at foretage risikovurderingen.
Der foretages således beregninger, som tager højde for forskellige befolkningsgrupper, herunder børn i
forskellige aldersgrupper og yngre mænd (befolkningsgruppen med højst indtag), samt resultaterne fra
store kostundersøgelser i befolkningen. Den danske model tager også højde for indtag fra andre kilder
og indtag, der med rimelighed kan forventes i fremtiden. Danmarks Fødevareforskning foretager
således i sine vurderinger et kvalificeret skøn over, hvor stor en andel af det samlede fødevareudbud,
der i fremtiden må forventes at være beriget.
Red Bull er tilsat flere stoffer i større mængder, end hvad Fødevarestyrelsen finder er
sundhedsmæssigt forsvarligt på baggrund af Danmarks Fødevareforsknings videnskabelige
risikovurdering.
Danmarks praksis med at foretage en forudgående risikovurdering af berigede fødevarer er i
overensstemmelse med EF-domstolens præmisser i afgørelsen fra 23. september 2003 (C-192/01) om
Danmarks håndtering af berigede fødevarer.”
Lars Barfoed
/ Lars Korsholm
Stormgade 2-6
1470 København K
T 33 95 13 10
F 33 95 13 11
www.minff.dk
[email protected]