Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

 

 

 

 

 

 

Den 17. juli 2006

 

 

 

 

 

/

 

Sagsnr.: 2011

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 23. juni 2006 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 426:

 

Spørgsmål 426:

”Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål FLF alm. del – samrådsspm. BT, BU og BV om salmonella oplyse, om traktatens art. 95 eller art. 30 vil kunne anvendes til at forhindre importforbud af salmonellainficeret kød til Danmark og under hvilke betingelser dette i givet fald vil kunne ske?”

 

Svar:

Idet jeg går ud fra, at udvalgets spørgsmål går på, om traktatens artikel 95 eller artikel 30 vil kunne  anvendes til at forhindre import og ikke, som skrevet i spørgsmål 426, et ”importforbud” af salmonellainficeret kød til Danmark, skal jeg gøre opmærksom på, at der er tale om en ganske kompliceret problemstilling såvel rent juridisk som teknisk.

 

Netop af den årsag har jeg nedsat en arbejdsgruppe i Fødevarestyrelsens regi med repræsentanter fra forsknings-, forbruger- og erhvervsorganisationer. Arbejdsgruppen skal blandt andet undersøge, hvilke juridiske muligheder Danmark har for at nedbringe salmonellaniveauet i importeret kød. Arbejdet, som forventes afsluttet henover sommeren, skulle meget gerne munde ud i anbefalinger, som kan medvirke til i betydelig grad at reducere forekomsten af salmonella i fødevarer, som markedsføres på det danske marked. Hvilket retsgrundlag disse anbefalinger vil basere sig på, kan jeg således ikke på nuværende tidspunkt sige noget mere præcist om.

 

 

 

Lars Barfoed

                                                                                                                     /Thomas Elvensø