Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri	Den 14. juni 2006
Â	Sagsnr.: 1573

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 2. juni 2006 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 381:

 

Spørgsmål 381:

”Vil ministeren oplyse, hvorfor regeringen ifølge Ekstra Bladet den 2. juni 2006 åbenbart har varetaget erhvervets interesser og ikke forbrugernes interesser i spørgsmålet om at undgå smitte som følge af Campylobacter og andre smitsomme bakterier.”

 

Svar:

Der har i den seneste tid været fokus på Campylobacterproblematikken, idet man med rette kan konstaterer, at Campylobacter fortsat udgør en stor del af de fødevarerelaterede sygdomme. Jeg finder det uacceptabelt, at så mange mennesker bliver syge af Campylobacter, men desværre er der ingen lette løsninger på problemet. Bekæmpelsen af bakterien er en kompleks sag, og det er vigtigt, at vi fortsat vælger den strategi, der tjener forbrugerne bedst muligt. Det primære grundlag for handlingsplaner og strategi for forebyggelse og bekæmpelse af Campylobacter er og skal fortsat være eksperternes anbefalinger. 

 

Fødevarestyrelsen har oplyst, at myndighedernes indsats mod Campylobacter såvel som andre bakterier i fødevarer bygger på veldokumenteret rådgivning fra eksperter på området. Det daværende Danmarks Veterinær Institut (nu Danmarks Fødevareforskning) udarbejdede således i 2001 på opfordring fra fødevaremyndighederne en risikovurdering af Campylobacter i slagtekyllinger i Danmark. 

 

Risikovurderingen pegede på, at frysning nedsætter Campylobacter risikoen væsentligt. På den baggrund optog Fødevarestyrelsen forhandlinger med erhvervet, og der blev i 2002 indgået en uformel aftale om at begynde at sortere kyllingerne efter Campylobacter status. Denne sortering af slagtekyllingeflokkene betyder, at fersk kyllingekød så vidt muligt produceres af Campylobacterfri flokke. Flokke med Campylobacter bruges til frosne produkter. 

 

Fødevarestyrelsen har endvidere oplyst, at styrelsen i 2003 udarbejdede en flerstrenget strategi for bekæmpelse af Campylobacter i samarbejde med erhvervet, Forbrugerrådet og Danmarks Fødevareforskning. Strategien og myndighedernes risikohåndtering er baseret på den omtalte risikovurdering og på omfattende forskningsundersøgelser i primærproduktionen af, hvordan man kan hindre, at Campylobacter kommer ind i kyllingeflokkene.

 

I strategien indgår en reduktion af forekomsten i kyllingeflokkene og sortering som helt centrale elementer. Målet med den danske strategi er således at nedbringe antal smittede kyllingeflokke og nedbringe koncentrationen af Campylobacter i kyllingekød.

 

Det har på et tidspunkt været overvejet at gøre det til et krav, at fersk kyllingekød skal produceres af Campylobacterfri flokke. Imod det har talt, at det kan være et problem at skaffe Campylobacterfri flokke i sommerperioden, hvor forekomsten er høj. Da man ikke kan stille de samme krav til importeret kyllingekød, kan man forudse en stigning af importerede produkter, hvor Campylobacter niveauet er højere. Et egentligt krav ville således ikke stille forbrugerne bedre. Et krav om frysning skønnedes at have flere negative følgevirkninger. Vurderingen var, at forbrugerne ikke længere ville kunne købe fersk kyllingekød fra økologiske og fritgående kyllinger, da fritgående kyllinger ofte er inficeret med Campylobacter. Forbrugerne vil få ringere mulighed for at lade spørgsmål om produktionsvilkår, kvalitet og dyrevelfærd indgå i deres forbrugsvalg. Vurderingen var, at vi med en sådan strategi risikerede at forspilde det mål, som vi alle er enige om.

 

Om resultaterne af den danske strategi har Fødevarestyrelsen oplyst, at vi, efter at strategien er blevet sat i værk, har set et fald i forekomsten af Campylobacter både i slagtekyllingeflokkene og i det ferske kyllingekød. Forekomsten i flokkene er faldet fra 43% i 2002 til 30% i 2005. Forekomsten i kødet er faldet fra 44% i 2003 til 18% i 2005. Hvis man ser på udviklingen i sygdomsstatistikken for Campylobacter, går det også den rigtige vej. Antallet af sygdomstilfælde på grund af Campylobacter er faldet fra 4.620 i 2001, hvor det toppede, til 3.671 i 2005. Det væsentligste fald skete i 2003.

 

Men det må være muligt at opnå bedre resultater ved fortsat at have fokus på Campylobacterproblematikken. Derfor har vi på nuværende tidspunkt arbejde i gang på flere fronter. Omkring problematikken med det importerede kød har jeg har store forventninger til det arbejde, der foregår i EU. Der arbejdes nu for at iværksætte en ensartet overvågning af Campylobacter i slagtekyllinger på EU niveau. Der er også startet drøftelser af fælles grænseværdier i EU for Campylobacter i kyllingekød, så vi kan få en bedre status i hele EU.

 

Endvidere har jeg for nylig bedt Fødevarestyrelsen om at sætte sig sammen med forsknings-, forbruger- og erhvervsorganisationer for at pege på nye initiativer i indsatsen mod Salmonella og Campylobacter.

 

 

 

 

Lars Barfoed

                                                                                                                     /Thomas Elvensø