Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri	Den 29. juni 2006
Â	Sagsnr.: 1386

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 23. maj 2006 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 354:

 

Spørgsmål 354:

”Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af FLF al. del – samrådsspm. BI og BJ om salmonellainficeret kød fra Slagteriet Calzi i Italien den 23. maj 2006 oplyse, hvor mange stikprøver, der procentvis maksimalt kan tages af importeret kød, og oplyse hvornår ministeren vil gennemføre, at der tages det maksimale antal stikprøver fra udenlandsk kød?”

 

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

”Det fremgår af artikel 5, stk. 1, i samhandelsdirektivet^[1], at myndighederne på fødevarernes bestemmelsessted kan foretage ikke-diskriminerende stikprøvekontrol, for at undersøge, om kravene til kontrollen på oprindelsesstedet er opfyldt.

 

Der er ikke i samhandels- eller importbestemmelserne vedrørende fødevarer fastsat nogen øvre grænse for, hvor mange stikprøver der procentvis må udtages i den officielle kontrol. Antallet må fastsættes ud fra en risikovurdering og baseres på princippet om, at prøveudtagningen ikke må være dis­krimi­ne­rende overfor importerede produkter i forhold til danske.

 

Antallet af prøver, der udtages som led i den offentlige samhandels- og importkontrol, skal således fastsættes under hensyntagen til den offentlige kontrol, der føres med de tilsvarende dansk-produ­ce­rede fødevarer. Ligeledes skal der tages hensyn til mængden af fødevarer, der indføres fra det enkelte samhandelsland hhv. tredjeland, således at det tilstræbes, at antallet af udtagne prøver fra det enkelte land står i forhold til den indførte mængde af den pågældende type fødevare derfra.

 

Forhold som fødevarernes oprindelse eller dokumenterede og efterprøvede garantier for fødevarerne kan betyde, at prøveintensiteten justeres i enten opad- eller nedgående retning på grundlag af en konkret risikovurdering, ligesom farligheden af konstaterede problemer har indflydelse på kontrolintensiteten.

 

Det er samtidig vigtigt at bemærke, at funktionen af disse stikprøver er at afdække, om der er problemer med bestemte fødevarer fra bestemte lande eller virksomheder og i nogen grad omfanget af et konstateret problem. Stikprøver kan ikke løse problemerne, og uanset hvor mange prøver der tages, kan de ikke anvendes til at lave en totalsikring mod Salmonella eller andre fødevareproblemer i importerede fødevarer. Som anført ved tidligere lejligheder, er der tale om problemer, der skal løses ved kilden, dvs. hos producenten. Den offentlige kontrol i bestemmelseslandet – i dette tilfælde Danmark – er en stikprøvekontrol af, hvordan producenten og den kompetente myndighed i oprindelseslandet løser deres opgave.”

 

Jeg vil gerne henvise til, at jeg allerede har iværksat flere initiativer, som øger kontrollen med importerede fødevarer, herunder øget fokus på importerede fødevarer i Fødevarestyrelsens kontrolprojekter for sygdomsfremkaldende bakterier i fødevarer og øget kontrol med, at importører af fødevarer har en tilfredsstillende egenkontrol for de indførte varer.

 

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af samrådsspørgsmål BJ.

 

 

 

Lars Barfoed

                                                                                                                     /Thomas Elvensø