Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri	Den 18. maj 2006
Â	Sagsnr.: 1019

 

 

 

 

 

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 8. maj 2006 (Ad FLF alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 317:

 

Spørgsmål 317

”Vil ministeren kommentere oplysningerne i artiklen fra Ritzau den 7. maj 2006 ”Ansatte i fødevarebranchen: Kontrollen er forringet” om at omlægningen af fødevarekontrollen har givet dårligere kontrol og hvad vil ministeren foretage sig i den anledning?”

 

Svar:

Oplysningerne i artiklen fra Ritzau stammer fra svar på spørgsmål som NNF fra den 1. til 5. maj har lagt på deres hjemmeside. NNF har spurgt deres web-panel og tillidsfolk.

 

Ifølge NNF er det medlemmer af NNF og tillidsfolk, der har svaret på undersøgelsen. Det vil sige personer med både en politisk og en faglig interesse i fødevarekontrollen.

 

NNF har stillet deres medlemmer og tillidsfolk to spørgsmål :

 

1. ”Mener du, at VK-regeringens omlægning af fødevarekontrollen har medført

·         bedre kontrol

·         uændret kontrol

·         dÃ¥rligere kontrol

·         ved ikke”

 

 

2. ”Mener du, at forbrugerminister Lars Barfod (K) bør gå af på grund af den verserende sag om mangelfuld fødevarekontrol?

·         ja

·         nej

·         ved ikke”

 

På baggrund af svar på det første spørgsmål konkluderer NNF, at fødevarekontrollen er blevet ringere efter omlægningen af kontrollen for 5 år siden.

 

Jeg er ikke enig i denne konklusion.

 

For 5 år siden blev kontrollen lagt radikalt om. Kontrollen gik fra at blive foretaget af kommunerne til at blive foretaget af staten.

 

Dette anser jeg som en stor fordel for virksomhederne og for fødevaresikkerheden.

 

Kontrollen og de afgørelser, der træffes på baggrund af kontrollens resultater, er langt mere ensartede end før omlægningen af fødevarekontrollen. Dette er udelukkende til fordel for virksomhederne.

 

Kontrollen er blevet gennemskuelig og er ikke underlagt kommunernes forskellige prioriteringer på fødevarekontrolområdet.

 

Der er en fordel ved færre enheder, der arbejder mere ensartet. Desuden er der i et samlet statsligt system gode muligheder for, at specialister mødes for at drøfte fælles emner inden for fødevarekontrollen. Dette er med til at sikre en bedre og mere ensartet fødevarekontrol i det statslige system.

 

Jeg er således ikke enig i, at fødevarekontrollen er blevet forringet på baggrund af omlægningen for 5 år siden.

 

Med hensyn til spørgsmålet om at miste arbejdspladser, fordi tilliden til den danske fødevarekontrol svigter, så er det vigtigt for mig at understrege, at Danmark har været langt fremme med at opbygge et moderne fødevarekontrolsystem. Også når vi sammenligner os med vore nabolande. Vi har i dag et system, der gør det muligt fra centralt hold at få et samlet overblik over kontrolresultater for hele landet - på tværs af kommunegrænser. Det åbne og gennemskuelige kontrolsystem er til fordel for alle – også erhvervet.

 

Fødevarestyrelsen har endvidere en uvildig revisionsenhed, og Fødevarestyrelsens centrale del foretager løbende supervision, dvs. en slags intern kvalitetssikring af fødevareregionerne.

 

Dernæst peger NNF på, at der er områder, der kræver forbedringer i Fødevarestyrelsen.

 

Fødevarestyrelsen har udarbejdet en plan med 10-punkter, som vil rette op på forhold her og nu i styrelsen. Jeg følger nøje, at den plan bliver gennemført.

 

Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om en nultolerance plan for fødevareområdet med 10 initiativer. Der afsættes 8 mio. kr. i 2006 og 10 mio. kr. årligt herefter til planens gennemførelse.

 

Der skal oprettes en særlig enhed med speciale i at kontrollere virksomheders regnskaber, dokumenter og varelagre for at modvirke salg af gammelt kød. Enheden skal gå mere i dybden, end det er muligt ved de ordinære tilsynsbesøg. Enheden skal også være med til at udarbejde vejledninger til tilsynspersonalet i fødevareregionerne og medvirke ved kurser og rådgivning af tilsynspersonalet.

                     

Der skal også indføres skrappere sanktioner.

 

Personer, der gentagne gange overtræder reglerne, skal kunne fratages retten til at drive fødevarevirksomhed i en årrække.

 

Planen skal give fødevarekontrollen bedre redskaber til at opdage svindel og samtidigt  hurtige og skrappe sanktioner overfor de virksomheder, der gentagne gange bryder fødevarelovens regler.

 

Endelig har jeg allerede i januar 2006 med handlingsplanen om effektivisering af fødevarekontrollen igangsat en række tiltag, der skal forbedre kontrollen og dermed styrke forbrugertilliden. Handlingsplanen indebærer blandt andet en målretning af kontrollen, en mere risikobaseret anvendelse af analyser samt øget kontrol med importerede fødevarer. Fødevareregionerne skal flytte ressourcer fra rutinekontrol af virksomheder med styr på tingene til en målrettet indsats mod de virksomheder, der ikke kan eller ikke vil overholde reglerne. 

 

Regeringen har således allerede sat en række initiativer i gang, som skal styrke fødevarekontrollen og give den større effekt.

 

Jeg forventer i øvrigt i nær fremtid at afholde et møde om undersøgelsen med repræsentanter for NNF.

 

 

 

Lars Barfoed

                                                                                                                     /Thomas Elvensø