Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-156-0021 Dok.: LTH40085 Besvarelse af spørgsmål nr.  3 af 25. april 2005 fra Folketingets Retsudvalg om forslag til lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. (L 8 – spørgsmål 3) Spørgsmål: ”Ad svaret på spørgsmål 1. Det fremgår bl.a. af svaret, at det er  Skov- og Naturstyrelsens vurdering, at en even- tuel national regulering af import og anvendelse af genetisk modificerede forsøgsdyr under indesluttede forhold samt import og avl af genetisk modificerede forsøgsdyr til anvendelse under indesluttede forhold ikke vil være i konflikt med udsætningsdirek- tivet. Ministeren bedes redegøre for, hvilke situationer m.v. – f.eks. ved angivelse af kon- krete eksempler – denne formulering dækker over i forhold til lovforslaget.” Svar: Lovforslaget medfører bl.a., at anvendelse af klonede og genmodificerede hvirveldyr til dyrefor- søg samt avl af klonede og genmodificerede forsøgsdyr kun kan tillades, hvis dyreforsøget eller avlen omfatter et af de formål, der er opregnet i lovforslagets § 1, stk. 2. Som det fremgår af b emærkningerne til lovforslagets punkt 5.4., anbefalede det udvalg, hvis an- befalinger danner grundlag for lovforslaget, at det alene skal være tilladt at importere klonede og genmodificerede dyr, hvis det tjener et væsentligt formål. I stedet for at gennemf øre denne anbe- faling har Justitsministeriet foreslået, at der gennemføres en regulering af  anvendelsen af klonede og genmodificerede dyr til dyreforsøg. En regulering af anvendelsen af klonede og genmodificerede dyr til dyreforsøg vil sikre, at alle klonede og genmodificerede dyr – uanset om dyret er importeret eller om dyret er fremstillet eller avlet i Danmark – kun bliver brugt til dyreforsøg, hvis forsøget opfylder et af de formål, som er opregnet i lovforslagets § 1, stk. 2.

- 2 - Udvalgets anbefaling vedrørende avl af klonede og genmodificerede dyr, hvorefter det alene skal være tilladt at avle klonede og genmodificerede dyr, hvis det tjener et væsentligt formål,  er fore- slået gennemført ved, at de foreslåede regler om kloning og genmodificering finder ti  lsvarende anvendelse på avl af klonede og genmodificerede fo rsøgsdyr. Lovforslaget regulerer således anvendelsen af genetisk modificerede dyr  til dyreforsøg samt avl af genetisk modificerede forsøgsdyr. Lovforslaget regulerer derimod ikke en regulering af import af genetisk modificerede forsøgsdyr. Udsætningsdirektivet omfatter ikke genmodificerede forsøgsdyr under indesluttede forhold. Ju- stitsministeriet er på den baggrund  enig med Skov- og Naturstyrelsen i, at der på dette o mråde er et vist råderum for  national regulering. Imidlertid er dette ikke et frit råderum , idet en regulering af import af genmodificerede forsøgs- dyr  efter  Justitsministeriets  opfattelse  vil  udgøre  en  handelshindring,  der  er  omfattet  af  EF- traktatens artikel 28 og artikel 29 om fri b e   vægelighed for varer. EF-traktatens artikel 28 og artikel 29 er ifølge EF-traktatens artikel 30 ikke til hinder for forbud eller restriktioner, der er retfærdiggjort af en række nærmere bestemte hensyn, herunder hensynet til  den  offentlige  sædelighed.  Disse  forbud  eller  restriktioner  af  samhandlen  må  dog  hverken udgøre  et  middel  til  vilkårlig  forskelsbehandling  eller  en  skjul t  begrænsning  af  samhandelen mellem medlemsstaterne, og de må ikke være mere vidtgående end påkrævet for at varetage det hensyn, der begrunder dem (proportionalitetskravet). Ifølge  den  retspraksis,  der  knytter  sig  til  EF-traktatens  artikel  30,  tilkommer  det  som  udgangs- punkt  en  medlemsstat  at  fastlægge  kravene  til  den  offentlige  sædelighed  –  dvs.  den  offentlige moral og etik – inden for sit område i overensstemmelse med de værdinormer, der gælder i den pågældende medlemsstat. Det kan efter Justitsministeriets opfattelse give anledning til betydelig tvivl, om et importforbud vil   kunne   begrundes   i   beskyttelsen   af   dyreetiske   hensyn.   Det   vil   i   sidste   ende   være   EF- domstolens vurdering, om etiske overvejelser kan berettige et importforbud. Efter Justitsministeriets opfattelse vil der på den ene side kunne argumenteres for, at dyreetiske hensyn tilsiger, at det er uacceptabelt at anvende bioteknologiske teknikker på  forsøgsdyr, uden at det tjener et væsentligt formål . På den anden side kan det spørgsmål rejses, om et dansk i  m- portforbud af genmodificerede forsøgsdyr vil kunne anses for et egnet middel til at forfølge dy- reetiske hensyn.

- 3 - Som  anført  af  Skov-  og  Naturstyrelsen  vil  et  dansk  importforbud  skulle  vige  for  en  EU- godkendelse,    i det    omfang    en    virksomhed    har    opnået    godkendelse    til    forsøgsudsæ t- ning/markedsføring under udsætningsdirektivet. Genmodificerede dyr omfattet af udsætningsdi- rektivet vil således  under alle omstændigheder lovligt – uden forudgående godkendelse fra D yre- forsøgstilsynet og uden at skulle opfylde de i lovforslaget opregnede væsentlige formål  –  kunne importeres til Danmark, for derefter at blive anvendt til dyreforsøg, hvis forsøget i øvrigt opfyl- der et af de væsentlige formål , der er opregnet i lovforslaget. På  baggrund  af  den ne  tvivl  valgte  Justitsministeriet  ved  udarbejdelsen  af  lovforslaget  ikke  at regulere importen, men  alene  anvendelsen samt  avlen af  genmodificerede forsøgsdyr. Efter Ju- stitsministeriets  opfattelse  er  den  foreslåede  regulering  af  anvendelsen  af  genmodific erede  for- søgsdyr, herunder avlen af genmodificerede forsøgsdyr,  således  lige så  velegnet som et import- forbud til at sikre, at der ikke anvendes  genmodificerede dyr til dyreforsøg og foretages avl på genmodificerede forsøgsdyr, uden det tjener et væsentligt formål .