Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005)

Justitsministeren (Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om kloning og genmodificering af dyr m.v.

(Lovforslag nr. L 8).

Siden nyheden om det klonede får "Dolly" blev offentliggjort i 1997, er kloning blevet diskuteret intenst, herunder i Folketinget.

Den 3. december 2002 vedtog Folketinget €" i forbindelse med forespørgselsdebat nr. 22 til videnskabsministeren om voksenkloning den 29. november 2002 €" at opfordre regeringen til blandt andet at nedsætte et lovforberedende udvalg, som skulle følge op på Folketingets motiverede dagsorden af 23. maj 1997 med henblik på at fastsætte regler for forskning i dyrekloning og tilknyttede teknologier (V 29).

Videnskabsministeren nedsatte på den baggrund Udvalget vedrørende genmodificerede og klonede dyr, som offentliggjorde sin rapport i oktober 2003. Udvalget anbefaler, at det alene bliver tilladt at klone og genmodificere dyr, herunder importere og fremavle sådanne dyr, såfremt det tjener et væsentligt formål.

Lovforslaget er €" bortset fra en ændring af ikrafttrædelsesdatoen €" en genfremsættelse af det lovforslag om kloning og genmodificering af dyr m.v., som blev fremsat for Folketinget den 7. oktober 2004 (L 25) og førstebehandlet den 21. oktober 2004, og som er bortfaldet som følge af afholdelse af folketingsvalg.

Reguleringen i lovforslaget kan deles op i tre hovedpunkter.

For det første medfører lovforslaget, at kloning og genmodificering af dyr kun må ske med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet. Denne regulering dækker selve det at klone eller genmodificere et dyr, altså det indgreb, der foretages på et dyr, når det klones eller genmodificeres.

Det skal bemærkes, at anvendelsen af klonings- og genmodificeringsteknikker hidtil har været omfattet af dyreforsøgsloven, idet det må antages, at teknikkerne i dag udgør et dyreforsøg. Der har således ikke hidtil været noget til hinder for, at Dyreforsøgstilsynet giver tilladelse til genteknologiske forsøg, herunder forsøg med kloning af dyr, såfremt forsøget opfylder et af de formål, der er opregnet i dyreforsøgslovens § 1, stk. 2.

Med lovforslaget fastsættes der imidlertid specifikke regler for anvendelsen af klonings- og genmodificeringsteknikker samtidig med, at reguleringen fremtidssikres for det tilfælde, at disse teknikker ikke i fremtiden vil kunne anses for at udgøre et dyreforsøg.

For det andet omhandler lovforslaget anvendelsen af klonede og genmodificerede dyr til dyreforsøg, uanset om det pågældende dyreforsøg i sig selv indebærer kloning eller genmodificering. Også i disse tilfælde må forsøg kun foretages med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet. Den foreslåede regulering tilsigter således at sikre, at klonede og genmodificerede dyr €" uanset om dyret er importeret eller om dyret er fremstillet eller avlet i Danmark €" kun bliver brugt til dyreforsøg, hvis anvendelsen har et væsentligt formål.

For det tredje følger det af lovforslaget, at også avl af klonede og genmodificerede forsøgsdyr kun må ske med Dyreforsøgstilsynets tilladelse. Det betyder, at selve det at lade disse dyr føde levende kræver tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet.

For alle de tre nævnte aktiviteter gælder, at Dyreforsøgstilsynet kun kan tillade aktiviteten, hvis aktiviteten opfylder et af de væsentlige formål, som er nævnt i lovforslaget. Disse væsentlige formål er grundforskning, anvendt forskning rettet mod at forbedre sundhed og miljø, fremstilling og avl af dyr, der producerer stoffer af væsentlig gavn for sundhed og miljø og endelig visse former for undervisning, herunder af personer, der skal beskæftige sig med kloning og genmodificering.

Herudover er det endvidere et krav for at få en tilladelse, at aktiviteten er til væsentlig gavn. Dette indebærer, at Dyreforsøgstilsynet i hvert enkelt tilfælde skal foretage en proportionalitetsafvejning af teknologiens negative følger over for de fordele, som anvendelsen af teknologien kan medføre.

For så vidt angår de dele af udvalgets anbefalinger, som ikke er omfattet af nærværende lovforslag, kan jeg oplyse følgende:

Miljøministeriet har oplyst, at Europaparlamentets og Rådets direktiv (2001/18/EF) om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer er til hinder for, at der gennemføres en generel regulering af import af alle genmodificerede dyr som anbefalet af udvalget. Udsætningsdirektivet regulerer således allerede spørgsmål om tilladelse til markedsføring, herunder import af genmodificerede organismer. Med direktivet sikres, at der foretages den fornødne risikovurdering i forhold til miljø, natur og sundhed i forbindelse med udsætning og markedsføring af genmodificerede organismer. Miljøministeriet har endvidere oplyst, at det er meget tvivlsomt, om en regulering af avl af alle genmodificerede dyr som anbefalet af udvalget vil være i overensstemmelse med udsætningsdirektivet.

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har oplyst, at der i ministeriets lov om hold af dyr er bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse og indførsel af klonede dyr. Imidlertid har ministeriet fundet, at det ikke på nuværende tidspunkt er relevant at fastsætte regler om import og avl af klonede dyr, der ikke er forsøgsdyr. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har således ikke fundet, at der med det stadie, som kloningsteknikken er på i dag, er behov for en generel regulering af import og avl af klonede dyr, som for eksempel klonede landbrugsdyr eller klonede kæledyr. Ministeriet har endvidere peget på, at der vil være store praktiske vanskeligheder ved at håndhæve en sådan regulering, idet det ikke umiddelbart er muligt at konstatere, om et dyr er klonet.

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har samtidig tilkendegivet, at såfremt den fremtidige udvikling i kloningsteknikken gør det nødvendigt og relevant at gennemføre en regulering på området, er ministeren for familie- og forbrugeranliggender indstillet på at udnytte bemyndigelsen i lov om hold af dyr til at fastsætte regler herom.

Som nævnt indledningsvist har kloning og genteknologi flere gange været diskuteret i Folketinget. Debatten har været præget af, at den hastige udvikling på dette område rejser vanskelige spørgsmål af etisk karakter. Også dette lovforslag angår spørgsmål, som man ud fra etiske synspunkter kan have forskellige holdninger til. På den baggrund ser jeg frem til en god og saglig debat om lovforslaget.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.