L 163 Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af: Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V)
Udvalg: Indfødsretsudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 27-04-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 18-05-2005
Betænkning afgivet 02-06-2005
2. behandlet/direkte til 3. behandling 09-06-2005
3. behandlet, vedtaget 14-06-2005
Ministerområde:
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Resumé:
Loven meddeler indfødsret til 3.038 personer. Loven indebærer endvidere, at ca. 2.064 børn kan få dansk indfødsret sammen med deres forældre, jf. § 6, stk. 2, i lov om dansk indfødsret.

Baggrund:

På lovforslaget var oprindelig opført 3.052 personer. I udvalgets betænkning af 2. juni 2005 stillede integrationsministeren ændringsforslag om, at 14 personer skulle udgå af lovforslaget, da de pågældende ikke opfyldte de generelle krav, som Folketinget har fastsat for naturalisation. Disse ændringsforslag blev vedtaget ved anden behandling.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 100 stemmer (V, S, KF, RV, SF og EL) mod 17 (DF).