UDKAST Ændringsforslag Af et mindretal (S): ”Til § 1 1) Stk. 1 affattes således: ”Uden tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet må der ikke foretages: 1)   kloning og genmodificering af hvirveldyr, 2)   import og anvendelse af genetisk modificerede hvirveldyr under indesluttede forhold samt import og avl af genetisk modificerede hvirveldyr dyr til anvendelse under indesluttede forhold, 3)   avl af klonede og genmodificerede forsøgsdyr, eller 4)   indførsel og udførsel af samt handel med klonede hvirveldyr og avl af klonede hvirveldyr, der ikke er forsøgsdyr.” (Lovforslaget skal omfatte import og anvendelse af genmodificerede hvirveldyr samt indførsel, udførsel og handel med klonede hvirveldyr) 2) Stk. 3 affattes således: ”Dyreforsøgstilsynet kan afslå at give tilladelse efter st k. 1, hvis aktiviteten i stk. 1, nr. 1-4, ikke skønnes at være til væsentlig gavn.” (Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1) 3) Stk. 4 udgår. Stk. 5 bliver herefter stk. 4. (Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1) Til § 2 4) I stk. 1 udgår orden e: ”og ved anvendelse af klonede og genmodificerede hvirveldyr til dyreforsøg”. (Konsekvensændring af ændringsforslag nr.1) 5) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke: Stk. 3. Reglerne om dyreforsøg i lov om dyreforsøg § 1, stk. 6, § 3, §§ 12-14, § 15, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og 3, og § 17 finder tilsvarende anvendelse på indførsel og udførsel af samt handel med klonede og genmodificerede hvirveldyr samt på avl af klonede hvirveldyr, der ikke er forsøgsdyr.” (Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1) Til § 3 6) I stk. 1, nr. 1, udgår ordene: ”og 4”. (Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1)
Til § 4 7) Paragraffen affattes således ”§ 4. Loven træder i kraft den 1. juli 2005, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Justitsministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, stk. 1, nr. 4.” (§ 1, stk. 1, nr. 4 er omfattet af informationsproceduredirektivet og skal derfor notificeres. Justitsministeren bemyndiges derfor til at sætte bestemmelsen i kraft, når notificationsproceduren er afsluttet) Til § 5 8) I den under nr. 1 foreslåede  § 1, stk. 7, udgår ordene: ”og ved anvendelse af klonede og genmodificerede hvirveldyr til dyreforsøg”.” (Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1) Bemærkninger Til nr. 1 -8 Ændringsforslagene indebærer, at lovforslaget i modsætning til det fremsatte lovforslag kommer til at omfatte import og anvendelse af genetisk modificerede hvirveldyr under indesluttede forhold samt import og avl af genetisk modificerede hvirveldyr dyr til anvendelse under indesluttede forhold. Ændringsforslagene indebærer endvidere, at lovforslaget i modsætning til det fremsatte lovforslag kommer til at omfatte indførsel og udførsel af samt handel med klonede hvirveldyr og avl af klonede hvirveldyr, der ikke er forsøgsdyr. Justitsministeriet har i svar på  spørgsmål 1 redegjort for de EU -retlige aspekter af ændringsforslaget. Det fremgår af svaret, at det er  Skov- og Naturstyrelsens vurdering, at en eventuel national regulering af import og anvendelse af genetisk modificerede forsøgsdyr under indesluttede forhold samt import og avl af genetisk modificerede forsøgsdyr til anvendelse under indesluttede forhold ikke vil være i konflikt med udsætningsdirektivet. Ændringsforslaget tilsigter, jf. ændringsforslag nr. 1 (det foreslåede nr. 2)  at lade det råderum  for national lovgivning, som er angivet i svaret med hensyn til genmodificerede hvirveldyr, være omfattet af lovforslaget. Det fremgår endvidere af  justitsministerens svar, at en regulering af indførsel og udførsel af samt handel med rent klonede dyr vil ikke vil være omfattet af udsætningsdirektivet. Området kan derfor reguleres, i det omfang en regulering vil være forenelig med EF-traktaten, herunder bestemmelserne om fri bevægelighed for varer. Justitsministeriet har i svaret på spørgsmål 1
lagt  til grund, at en regulering af indførsel og udførsel af samt handel med rent klonede dyr, som beskrevet i  ændringsforslaget er begrundet i etiske overvejelser om det acceptable i at anvende bioteknologiske teknikker på dyr, uden at det tjener et væsentligt fo rmål. Det er Justitsministeriets vurdering, at sådanne etiske overvejelser vil kunne berettige en handelshindring, som beskrevet i ændringsforslaget. For så vidt angår reguleringen af   avl af rent klonede dyr finder Justitsministeriet, at de samme betragtninger som beskrevet ovenfor gør sig gældende. Det fremgår endeligt af justitsministerens svar, at ændringsforslaget vil omfattet af informationsproceduredirektivet og derfor skal notificeres. Ændringsforslaget indebærer, jf. ændringsforslag nr. 1 (det foreslåede nr. 4) , at indførsel og udførsel af samt handel med klonede hvirveldyr og avl af klonede hvirveldyr, der ikke er forsøgsdyr. bliver omfattet af lovforslaget.