L 8 Forslag til lov om kloning og genmodificering af dyr m.v.
Af: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet

3. behandling

Fra referatet af Folketingets forhandlinger 14-06-2005
3. behandling

Den næste sag på dagsordenen var:
4) Tredje behandling af lovforslag nr. L 8:
Forslag til lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. Af justitsministeren (Lene Espersen). (Fremsat 23/2 2005. Første behandling 3/3 2005. Betænkning 2/6 2005. Anden behandling 9/6 2005).

Der var ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Ordfører
Per Clausen (EL)

Når Enhedslisten stemmer imod det her forslag, er det ikke, fordi vi ikke godt ved, at der allerede bliver gennemført forskning, som gør, at det er muligt at gøre brug af så vel genmanipulation som kloning, men det er, fordi vi grundlæggende er imod at anvende det, og det er vi også, når det gælder dyr. Vi er enige med dem, som i den debat, der er gået forud, har påpeget, at man her kommer ind på en glidebane, og vi mener også, at det er farligt at bevæge sig længere ud på den her glidebane, for det er svært at se, hvad konsekvenserne på længere sigt bliver.
     Der er nogle, der i debatten har sagt, at det er hertil og ikke længere. Der vil vi bare sige fra Enhedslistens side, at de fleste politiske erfaringer med sådan et udsagn i EU- og andre sammenhænge viser, at hertil og ikke længere sjældent holder ret lang tid.
     Der er også nogle, der har sagt, at det her foregår i andre lande, og at vi er nødt til at være med. Ikke mindst har forskere fremført, at de er nødt til at være med og have muligheden for at deltage i den internationale forskning. Hertil er der at sige, at Danmark faktisk ingen muligheder har for at være de bedste i verden til alting, og det erkendes da også indimellem fra videnskabsministerens side. Så der kan altså være tale om, at man skal foretage en prioritering.
     Hvorfor skulle vi lige præcis sige, at det er vigtigt at være med her, når vi nu synes, at det af etiske og andre grunde er en rigtig dårlig idé? Så det argument synes jeg altså ikke holder.
     Vi så hellere, at man så på alle de mange muligheder, vi har i Danmark, hvis vi går en anden vej, på samme måde som det i Danmark skabte helt nye muligheder, da vi afviste atomkraften. Dengang var der også mange, der mente, at det ville stille Danmark meget ringe, men rent faktisk åbnede det for nogle muligheder for at kunne finde nogle helt nye veje. Vi kunne forske i vindmøller og andet, som har medført et eksporteventyr i Danmark, og der er jo også masser af områder, der trænger sig på.
     Så er der også nogle, der har været inde på argumentet om, at vi er nødt til at følge med den nye teknologi, og at vi, hvis vi hver gang der kom en ny teknologi bare afviste den, fordi den gav negative konsekvenser, aldrig kom videre. Man kan vel grundlæggende sige, at det ikke har været problemet i det danske samfund, at vi har været kritiske over for ny teknologi. Som oftest har vi taget den til os uden kritik. Og dengang vi afviste det med atomkraft, førte det jo faktisk til positive resultater.
     Der er også stor forskel på, hvilke typer af ny teknologi vi taler om. F.eks. er der hele den etiske debat om, hvad det egentlig er, vi går ind og ændrer på, og hvad vores opfattelse af dyr og mennesker og hele samfundet er. Er dyrene, når alt kommer til alt, kun til for menneskets skyld, eller har de også en selvstændig rolle?
     Der synes jeg, at der, hvis man ser på de høringssvar, som er kommet fra dyreværnsorganisationerne, og deres udtalelser, er tale om megen negativitet og tale om meget kritik, mens alle de, der skal tjene penge, erhvervslivet osv., er meget positive.
     Så er der spørgsmålet om, hvor meget der kan videregives til kommende generationer, og hvor galt det kan gå. Hele problemstillingen kender vi jo fra planteområdet med spredningen af planter, og der er faktisk forskel på konsekvenserne af genmodificerede planter og spredningen af dem og så konsekvenserne af biler, som undertiden inddrages i diskussionen som noget, der ikke var kommet, hvis vi havde afvist det.
     Under alle omstændigheder synes vi altså, at vi skal afvise det her forslag, og at man i stedet skal satse på de muligheder, man har for at udvikle nye teknikker, der kan hjælpe os i fødevareproduktionen og medicinproduktionen. Der skal man satse på en udvikling, som er i overensstemmelse og balance med naturen, i stedet for at satse på at gå videre ad den helt åbenlyst forkerte vej.
     Derfor vil vi altså stemme nej til det her forslag.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Lovforslaget vedtoges med 88 stemmer (V, S, KF og RV) mod 28 (DF, SF og EL).

Formanden:
Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministeren.

Den næste sag på dagsordenen var:
4) Tredje behandling af lovforslag nr. L 8:
Forslag til lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. Af justitsministeren (Lene Espersen). (Fremsat 23/2 2005. Første behandling 3/3 2005. Betænkning 2/6 2005. Anden behandling 9/6 2005).

Der var ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Ordfører
Per Clausen (EL)

Når Enhedslisten stemmer imod det her forslag, er det ikke, fordi vi ikke godt ved, at der allerede bliver gennemført forskning, som gør, at det er muligt at gøre brug af så vel genmanipulation som kloning, men det er, fordi vi grundlæggende er imod at anvende det, og det er vi også, når det gælder dyr. Vi er enige med dem, som i den debat, der er gået forud, har påpeget, at man her kommer ind på en glidebane, og vi mener også, at det er farligt at bevæge sig længere ud på den her glidebane, for det er svært at se, hvad konsekvenserne på længere sigt bliver.
     Der er nogle, der i debatten har sagt, at det er hertil og ikke længere. Der vil vi bare sige fra Enhedslistens side, at de fleste politiske erfaringer med sådan et udsagn i EU- og andre sammenhænge viser, at hertil og ikke længere sjældent holder ret lang tid.
     Der er også nogle, der har sagt, at det her foregår i andre lande, og at vi er nødt til at være med. Ikke mindst har forskere fremført, at de er nødt til at være med og have muligheden for at deltage i den internationale forskning. Hertil er der at sige, at Danmark faktisk ingen muligheder har for at være de bedste i verden til alting, og det erkendes da også indimellem fra videnskabsministerens side. Så der kan altså være tale om, at man skal foretage en prioritering.
     Hvorfor skulle vi lige præcis sige, at det er vigtigt at være med her, når vi nu synes, at det af etiske og andre grunde er en rigtig dårlig idé? Så det argument synes jeg altså ikke holder.
     Vi så hellere, at man så på alle de mange muligheder, vi har i Danmark, hvis vi går en anden vej, på samme måde som det i Danmark skabte helt nye muligheder, da vi afviste atomkraften. Dengang var der også mange, der mente, at det ville stille Danmark meget ringe, men rent faktisk åbnede det for nogle muligheder for at kunne finde nogle helt nye veje. Vi kunne forske i vindmøller og andet, som har medført et eksporteventyr i Danmark, og der er jo også masser af områder, der trænger sig på.
     Så er der også nogle, der har været inde på argumentet om, at vi er nødt til at følge med den nye teknologi, og at vi, hvis vi hver gang der kom en ny teknologi bare afviste den, fordi den gav negative konsekvenser, aldrig kom videre. Man kan vel grundlæggende sige, at det ikke har været problemet i det danske samfund, at vi har været kritiske over for ny teknologi. Som oftest har vi taget den til os uden kritik. Og dengang vi afviste det med atomkraft, førte det jo faktisk til positive resultater.
     Der er også stor forskel på, hvilke typer af ny teknologi vi taler om. F.eks. er der hele den etiske debat om, hvad det egentlig er, vi går ind og ændrer på, og hvad vores opfattelse af dyr og mennesker og hele samfundet er. Er dyrene, når alt kommer til alt, kun til for menneskets skyld, eller har de også en selvstændig rolle?
     Der synes jeg, at der, hvis man ser på de høringssvar, som er kommet fra dyreværnsorganisationerne, og deres udtalelser, er tale om megen negativitet og tale om meget kritik, mens alle de, der skal tjene penge, erhvervslivet osv., er meget positive.
     Så er der spørgsmålet om, hvor meget der kan videregives til kommende generationer, og hvor galt det kan gå. Hele problemstillingen kender vi jo fra planteområdet med spredningen af planter, og der er faktisk forskel på konsekvenserne af genmodificerede planter og spredningen af dem og så konsekvenserne af biler, som undertiden inddrages i diskussionen som noget, der ikke var kommet, hvis vi havde afvist det.
     Under alle omstændigheder synes vi altså, at vi skal afvise det her forslag, og at man i stedet skal satse på de muligheder, man har for at udvikle nye teknikker, der kan hjælpe os i fødevareproduktionen og medicinproduktionen. Der skal man satse på en udvikling, som er i overensstemmelse og balance med naturen, i stedet for at satse på at gå videre ad den helt åbenlyst forkerte vej.
     Derfor vil vi altså stemme nej til det her forslag.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Lovforslaget vedtoges med 88 stemmer (V, S, KF og RV) mod 28 (DF, SF og EL).

Formanden:
Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministeren.

Ordfører
Per Clausen (EL)

DELING AF:

--:--:--
Her kan du vælge at redigere i dit klip. Det gøres ved at trykke på start og på slut, når klippet er nået til de steder du vil dele fra og til.

Du kan ogås vælge størrelse på afspiller herunder.

Størrelse på afspiller
350 × 255512 × 346768 × 490
Vælg et udsnit af videoen
START
SLUT
Klippets varighed:  
Start: 00:00:00 | Slut: 00:00:00 | Varighed: 00:00:00 | Afspiller: 0 x 0