Til lovforslag nr. L 74 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den   7. juni 2005 Betænkning over Forslag til sundhedsloven [af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke  Rasmussen)] 1. Ændringsforslag Der  er  stillet  27 ændringsforslag  til  lovforslaget.  Socialistisk  Folkepartis og  Enhedslistens  med- lemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1  , 2 og 6. Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet ændringsforslag   nr. 3-5 og 7 - 27 . 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 16. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 10 møder. Teknisk gennemgang af lovforslaget Indenrigs-  og  Sundhedsministeriet  har  på  et  møde    den  2.  marts  2005  givet  udvalget  en  teknisk gennemgang af lovforslaget. Høring Et  udkast  til  lovforslaget  har  inden  fremsættelsen  været  sendt  i  høring,  og  indenrigs -  og  sund- hedsministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret  2004-05, 1. samling, alm. del – bilag 105. Den 10. januar 2005, 14. januar 2005 og 24. februar 2005 sendte i   n- denrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar  til udvalget, jf. folketingsåret  2004-05, 1. samling, svar på spørg  smål 86 , og folketingsåret  2004 - 05, 2. samling, alm. del – bilag 1. Den 24. februar 2005 sendte indenrigs- og sundhedsministeren endvidere et notat om høringssvarene til u d- valget. Politisk aftale Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen. Lovforslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med   Dansk Fol- keparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.

2 Tilkendegivelse fra indenrigs- og sundhedsministeren Behandling af traumatiserede flygtninge. Rehabilitering  af traumatiserede  flygtninge indgår som en  af sygehusvæsenets opgaver. Dette er bl.a. en opfølgning på anbefalingerne fra arbejdsgruppen om rehabilitering af traumatiserede flyg  t- ninge og på økonomiaftalen for 2002 me  llem den daværende regering og Amtsrådsforeningen. Arbejdsgruppen anbefalede i sin rapport fra 2001, at der inden for sygehuslovens rammer stilles et særligt tværfagligt og tværkulturelt rehabiliteringstilbud til rådighed for en nærmere afgrænset kreds af traumatiserede personer, og at der etableres frit valg til de daværende tre centre OASIS, CEPAR og RCT-Jylland inden for nærmere fastlagte økonomiske rammer. Der er tale om et specialiseret tilbud, som supplerer de øvrige tilbud i amtskommunal og komm u- nal regi. Det særlige behandlingstilbud bør således alene tilbydes personer, hvor de øvrige eksist e- rende behandlingstilbud er utilstrækkelige. I forbindelse med økonomiaftalen mellem den daværende regering og amterne for 2002 tilførtes den amtskommunale økonom i 40 mio. kr. med henblik på en gradvis udbygning af behandlingsti l- bud til traumatiserede flygtninge. Amtskommunerne kan vælge selv at etablere behandlingstilbu  d- det i sygehusvæsenet eller benytte private institutioner som led i løsningen af opgaven. Fra 1. januar 2005 er der indført frit valg til de to centre OASIS og RCT -Jylland. Der vil endvide- re fra 1. januar 2006 blive indført frit valg til RCT -København. Genoptræning efter sundhedslovens § 141. Sundhedslovforslagets § 141 fastlægger en klar og utvety  dig ret for patienterne til genoptræning i overensstemmelse med den genoptræningsplan, som regionerne er forpligtet til at udarbejde til e  n- hver patient, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. lovforslagets § 85. I de obligatoriske sundhedsaftaler mellem region og kommune, skal der sikres et sammenhængende forløb. Det vil bl.a. blive sikret ved formaliserede retningslinjer for kommun   i- kationen i forbindelse med udskrivning. Klagemulighederne  på  genoptrænings   området  adskiller  sig  ikke  fra  klagemulighederne  på  sun  d- hedsområdet  i  øvrigt.  Faglige  klager  vedr  ørende   genoptræning  kan  således  indbringes  for  Sun   d- hedsvæsenets Patientklagenævn, og klager over serviceniveauet kan indbringes for den politisk a n- svarlige myndighed (her kommunalbestyrelsen). Som  det  fremgår  af  bemærkningerne  til  sundhedslovforslagets  §  141,  vil  der  blive  fastsat  regler om patienternes valgmuligheder i forhold til den genoptræning, kommunerne får ansvaret for. Pat   i- enterne er i medfør af sundhed slovforslagets § 87 – ligesom i dag    –  sikret frit sygehusvalg i de til- fælde,  hvor  det  af  genoptræningsplanen  fremgår,  at  der  er  behov  for  specialiseret  genoptræning  i sygehusregi. Det vil i en bekendtgørelse blive fastsat, at patienterne herudover har mul ighed for – hvor det af genoptræningsplanen fremgår, at der er behov for »almindelig genoptræning « –  at vælge mellem de genoptræningstilbud, bopælskommunen har etableret eller indgået aftale om, og at vælge genoptr æ- ningstilbud på andre kommuners institutio ner. Når  den  nye  kommunale  opgavevaretagelse  har  fundet  sit  leje,  efter  at  sundhedsloven  er  trådt  i kraft, vil det være oplagt at vurdere, hvorvidt der er grundlag for yderligere styrkelse af patienternes frie valg på genoptræningsområdet, herunder frit v alg til private tilbud.

3 Sammenhængen i sundhedsvæsenet. Kommunalreformen indebærer, at kommunerne får en styrket rolle i sundhedsvæsenet. Komm u- nerne får således et medansvar for sundhedsvæsenets finansiering, og de får selv ansvar for geno p- træning efter ud  skrivning og for alkohol- og misbrugsbehanding. Derfor er det afgørende, at de in i- tiativer, der skal sikre kvalitet, sikkerhed og sammenhæng ikke alene kommer til at gælde for regi o- nernes, men også for kommunernes del af sundhedsvæsenet. Dette  er  sikret  i  lovforslaget.  Bestemmelserne  om  kvalitetsudvikling  og  IT  i  §  194  vedrører  u d- trykkeligt så  vel regionernes som kommunernes opgavevaretagelse. På det generelle kvalitetsområde er Den Danske Kvalitetsmodel et afgørende initiativ. Udbrede   l- sen  af  akkreditering  efter  modellen  vil  starte  i  sygehussektoren,  men  perspektivet  er  klart,  at  det også  skal  omfatte  praksissektoren  og  ko mmunerne.  Tilsvarende  gælder  for  initiativerne  på  IT   - området  –  elektronisk patientjournal, kommunikationsstandarder og sundhedsportalen. For så vidt angår patientsikkerhed  , er det i forbindelse med lovens vedtagelse besluttet, at ordnin- gen evalueres efter to år, bl.a. med henblik på en vurdering af, hvordan og hvornår ordningen skal udvides til at omfatte primærsektoren og det kommunale omr  åde. Reglerne om patientklager gælder allerede for alle autoriserede sundhedspersoner, uanset hvilken sektor de arbejder i. Endelig er det afgørende sigte med lovforslagets regler om samarbejde og obligatoriske aftaler, at regioner og kommuner skal sikre sammenhæng og samarbejde i sektorernes konkrete arbejde i de enkelte regioner. Patienters ret til at indberette utilsigtede hændelser. I  forbindelse  med  den  enighed,  som  regeringen  i  januar  2003  opnåede  med  Socialdemokratiet, Dansk  Folkeparti,  Det  Radikale  Venstre  og  Kristeligt  Folkeparti,  blev  det  aftalt,  at  patientsikker- hedssystemet efter 2 års drift skulle evalueres med henblik på at vurdere, hvordan patienter og pår   ø- rende vil kunne inddrages under ordningen. Patientsikkerhedsordningen trådte i kraft den  1. januar 2004 og har nu været i drift i lidt over 1 år. Ministeriet er i samarbejde med Sundhedsstyrelsen i færd med at forberede den evalueringsordning, som blandt andet skal undersøge muligheden for at give patienter og pårørende adgang til at rappo   r- tere utilsigtede hændelser og fejl   i ordningen. Når denne evaluering foreligger i foråret 2006, tages der stilling til, hvordan og hvornår patienter og pårørende kan inddrages u   nder ordningen. Sundhedsstyrelsens godkendelseskompetence vedr. lands- og landsdelsfunktioner. Sundhedsstyrelsens kompetence til at stille krav  til og  godkende placeringen af lands- og lands- delsfunktioner (ll-funktioner) findes i sundhedslovforslagets § 209. Sundhedsstyrelsen varetager allerede efter de nu gældende regler den overord  nede planlægning af ll-funktionerne  i  Danmark.  Styrelsen  udarbejder  med  nogle  års  mellemrum  en  specialevejledning efter  indgående  drøftelser  mellem  fa  gfolk  på  de  enkelte  områder  og  amterne/H:S.  Vejledningen angiver,  på  hvilke  sygehuse  de  enkelte  højt  speci  aliserede  funktioner  placeres.  Denne  vejledning følges  som  den  helt  overvejende  hovedregel  af  amterne/H:S.  Hvis  et  amt  ønsker  at  oprette  en  ll  - funktion, som ikke er forudset i vejledningen, vil det altid ske efter en forhandling, ligesom det vil være  tilfæ ldet  ved  væsentlige  ændringer  i  eksisterende  ll -funktioner.  Specialeplanlægningen  har således  præg  af  en  sama   rbejdsproces.  Ministeren  har  imidlertid  –  og  det  vil  i  praksis  være  efter Sundhedsstyrelsens indstilling – som en »nø    dbremse« mulighed for at bestemme, hvor en bestemt

4 slags  patienter  skal  behandles  og  dermed  mulighed  for  at  lukke  for  behandlingen  andre  steder,  jf. sygehuslovens § 13, stk. 5. Bestemmelserne  i  lovforslaget  styrker  styrelsens  beføjelser  derved,  at  ll -funktioner  udtrykkeligt skal godkendes, og at en sådan  godkendelse kan  inddrages. Men det er stadig en forudsætning,  at processen vil foregå i et samarbejde med fagfolk og regioner, og at der i langt de fleste tilfælde vil være enighed mellem  regioner og styrelse om planlægningen. Samarbejd et om planlægningen u  n- derstreges af bestemmelserne i § 208 om det rådgivende udvalg for specialeplanlægning med delt   a- gelse  af de lægefaglige selskaber og regionerne.  Drøftelserne i udvalget  vil være en vægtig del af grundlaget for Sundhedsstyrelsens godkendelser m.v. efter § 209. Beføjelserne efter § 209 indebærer, at styrelsen skal godkende ll   -funktionernes placering på syg e- huse, altså ikke blot f.eks. på regioner. Baggrunden er, at kravene til en ll  -funktion sjældent alene knytter sig til den enkelte sygehusafdeling, der er tale om. De højt specialiserede funktioner fordrer meget ofte tilstedeværelse på samme sygehus af og samarbejde med en række andre afdelinger på tilgrænsende områder og adgang til hjælpe - og specialfunktioner på højt  niveau. Derfor indg  år de samlede relevante faciliteter og funktioner på sygehuset i grundlaget for styrelsens vejledning  – og efter forslaget for godkendelserne. Dertil kommer, at ll-funktionernes geografiske placering i sagens natur har betydning også uden for egen region.  Også regionerne vil selvsagt være opmærksomme på disse sammenhænge. Derfor må det forventes, at der helt overvejende vil være enighed mellem st y- relse og regioner også om den geografiske placering af ll -funktioner.   Psykiatri. Psykiatrien lægges på linje m   ed andre lægelige specialer i regionerne sammen med den øvrige del af  det  behandlende  sundhedsvæsen.  Ansvaret  for  den  sociale  indsats  for  sindslidende  samles  i kommunen. Med  sundhedsloven  bliver  det  obligatorisk  for  kommuner  og  regioner  at  indgå  sundhedsa ftaler med  det  formål  at  sikre  samordning  og  sammenhæng  for  de  sindslidende,  som  har  behov  for  en samlet indsats, som går på tværs af to myndi ghedsniveauer.  For regioner og kommuner bliver det herefter et obligatorisk element i disse sundhedsaftaler at fastlægge ansvaret for at koordinere in  d- satsen for de såkaldte dobbeltdiagnosepatienter, som ved siden af deres sindslidelse har et misbrug. Specialtandpleje efter sundhedslovens § 134. Sundhedslovforslagets § 134 fastlægger kommunernes pligt til at give et s  pecialiseret tandplejetil- bud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tan  d- plejetilbud i børne - og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller i omsorgstandplejen.   Det vil (ligesom i dag) fremgå af den kommende  bekendtgørelse vedrørende specialtandpleje, at sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl. vil kunne henvises direkte til specialtandpleje. Den målgruppe, der vil kunne henvises direkte til specialtandpleje, vil være den samme som i dag. Det vil samtidig blive fastsat, at personer, der er henvist til specialtandpleje, og som efter tandlægefa  g- lig visitation og rådgivning i specialtandplejen ikke skønnes at have behov for specialiseret behan  d- ling, kan henvises til behandling i omsorgstandplejen eller i sygesikringstandplejen. Det vil ligesom i dag blive fastsat i en bekendtgørelse, hvad specialtandplejetilbudet skal omfatte (indholdet). Der vil blive tale om, 1) individuel og kollektiv forebyggelse inklusiv hjælp til og i  n- struktion i tandpleje for den enkelte patient samt systematisk undervisning, oplysning m.v. til nø g- lepersoner omkring patienten. Herudover skal tilbuddet omfatte 2) undersøgelse af tand -, mund- og kæberegionens sundhedstilstand med individuelt fastsatte intervaller, samt 3) behandling  af l  æsi  o-

5 ner, sygdomme og funktionsforstyrrelser i tand-, mund- og kæberegionen, således at denne bevares i god funktionsdygtig stand under hensyntagen til den enkeltes samlede tilstand. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Amtsrådsforeningen, Amtstandlægekollegiet, Bornholms Regionskommune, Dansk Kiropraktor Forening, De Samvirkende Invalideorganisationer, Den politiske formandsgruppe i Kalundborg, Det Nationale Råd for Folkesundhed, Sundhedsrådmand Niels Erik Eskildsen, Århus Kommune , Forbrugerrådet, Foreningen af Speciallæger, Benny Kristensen, Odense, LO Faglige Seniorer, Lægemiddelindustriforeningen, Ólrunn í Hjøllum Nielsen, Odense SV, Overlægeforeningens Psykiatriudvalg, Praktiserende Lægers Organisation, Rådet for Socialt Udsatte, Kurt Stoldt, Lystrup og Tandlægernes Nye Landsforening. Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget kommenteret henvendelserne. Deputationer Endvidere har følgende mundtligt over for udvalge t redegjort for deres holdning til lovforslaget: Den politiske formandsgruppe i Kalundborg, Sundhedsrådmand Niels  Erik Eskildsen, Århus Kommune Foreningen af Speciallæger, Landsforeningen SIND, Ólrunn í Hjøllum Nielsen, amtstandlæge Fyn m.fl. og Tandlæge  rnes Nye Landsforening. Møder Udvalget har haft møder  om lovforslaget med følgende: Amtsrådsforeningen, Lægemiddelindustriforeningen og Overlægeforeningens Psykiatriudvalg. Høringer over kommunalreformen Udvalget har været inviteret til at deltage i Det   Politisk-Økonomiske Udvalgs høring om komm    u- nalreformens  økonomiske  konsekvenser  den  6.  april  2005  og   Retsudvalgets  høring  om  retssikke r- hedsmæssige konsekvenser af kommunalreformen den 3. maj 2005.

6 Spørgsmål Udvalget  har  stillet  207  spørgsmål  til indenrigs-  og  sundhedsministeren  til  skriftlig  besvarelse, som  denne  har  besvaret  med  undtagelse  af  4  spørgsmål  ,  som  forventes  besvaret  af  indenrigs-  og sundhedsministeren inden 2. behandling. 11 af udvalgets spørgsmål og indenrigs - og sundhedsministerens svar herpå  er optrykt som bilag 2 til betænkningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imo  d de af et mindretal stillede ændringsfo  rslag. Flertallet kan tiltræde indenrigs  - og sundhedsministerens tilkendegivelse under punkt 2 i betæn  k- ningen. Venstres,  Dansk  Folkepartis  og  Det  Konservative  Folkepartis  medlemmer  af  udvalget  finder,  at kommunalreformen som helhed skaber grundlaget for en moderne, fremtidssikret offentlig sektor på borgernes præmisser. Opgaverne ford  eles bedre, og de lokale og regionale enheder indrettes efter de opgaver, som de skal løse. Reformen tegner en ny offentlig sektor i Danmark, hvor kommuner, regioner og stat har hver de- res rolle og identitet. V, DF og KF finder, at reformen på sundhedsområdet sikrer borgerne et bedre sundhedsvæsen og skaber større samme   nhæng og mere kvalitet i sundhedsvæsenets indsats. V, DF og  KF konstaterer således med tilfredshed, at sundhedsloven udmønter de visioner  for det danske sundhedsvæsen,  som  tog  form  med  Strukturkommissionens  betænkning,  regeri ngens  udspil  »Det nye Danmark« og aftalen fra juni 2004 mellem DF og regeringen om strukturreformen. Med sundhedsloven gennemføres reformen, og samtidig samles i én lov bestemmelserne om bor- gernes rettigheder i forhold til sundhedsvæsenet, om sundhedsvæsenets  ydelser og om de  centrale myndigheders opgaver. V, DF og KF finder,  at der dermed  er skabt en  mere overskuelig og sam- menhængende  lovgivning,  som  det  vil  være  lettere  for  borg ere  og  myndigheder  at  få  indblik  i  og overblik over. De  regioner,  som  etableres  ved  reformen,  er  indrettet  med  udgangspunkt  i  målsætningen  om  at sikre et fremtidigt stærkt, reg  ionalt sundhedsvæsen. Med 5 regioner bliver der grundlag for at samle flere behandlinger, udnytte fordelene ved specialisering bedre og sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne. Samtidig vil de 5 regioner give et stærkt planlægningsgrundlag og gøre det muligt at give kvaliteten et markant løft. Med de nye stærkere kommuner er der en   dvidere skabt grundlag for, at kommunerne får en væsentlig styrket rolle på sundhedsområdet. V,  DF  og  KF  mener,  at  reformen  på  sundhedsområdet  skaber  et  forbedret  grundlag    for  at  sikre sammenhængende patientforløb på tværs af administrative grænser samt let og lige adgang til for e- byggelse, undersøgelse, behandling og pleje på et højt fagligt niveau, samtidig med at der sker en styrkelse af borgernes frie valgmuligheder. Endvidere skabes der  grundlag for en stærkere indsats for at sikre kvalitet, effektivitet og faglig udvikling i sundhedsvæsenet i et samspil med de centrale sundhedsmyndigheder, der tildeles styrkede beføjelser. Socialdemokratiets  og  Det  Radikale  Venstres  medlemmer  af  udvalget  konstaterer,  at  regeringen har  været  fuldstændig  fastlåst  i  den  hovedarkitektur,  som  den  aftalte  med  Dansk  Folkeparti  i  juni 2004.  Hovedarkitekturen  har  derfor  været  en  præmis,  som  det  ikke  har  været  muligt  at  ændre  på under forhandlingerne om lovforslagene. Det gælder også i forhold til regeringens finansieringsm   o- del på sundhedsområdet, som   S og RV er uenige i.  S’ og RV’s  holdning til strukturreformens ho-

7 vedarkitektur  fremgår  af   det  fælles    betænkningsbidr  ag  til  lovforslag  nr.  L  65  (lov  om  regioner  og nedlæggelse   af amtskommuner m.v.), som der henvises til. Regionernes finansiering S og RV har noteret sig, at regeringen og Dansk Folkeparti på eget initiativ har valgt at tage fina n- sieringsdelen ud af nærværende lovforslag og indsætte den i forslag til lov om regionernes finansie- ring (L 71), som S og RV vil stemme imod. Sundhedsloven rummer herefter ikke bestemmelser om regionernes finansiering. S og RV er grundlæggende uenige i den måde, regeringen har valgt at indrette regionerne   s finan- siering på, og kan derfor heller ikke tage et medansvar for den valgte model.  S og RV har uændret den opfattelse, at regionerne bør sikres egen ret til at udskrive skatter   –   i tråd med det anerkendte forvaltningsprincip om, at opgaver og økonomisk ansvar bør   følges ad. Al erfaring tilsiger, at ska t- teudskrivningsretten holder de folkevalgte fast på deres økonomiske ansvar. Den  giver politikerne det bedst mulige udgangspunkt for at prioritere og træffe vanskelige beslutninger til gavn for effe  k- tiviteten og omkostningsbevidstheden i opgaveløsningen. Ska tteudskrivningsretten vil på den måde kunne modvirke behovet for stigende skatter. I sidste ende skal udgifterne til sundhedsområdet under alle omstændigheder finansieres gennem skatter og afgifter. Dette er værd   at understrege, for mens regeringen med den ene hånd fjerner ska t- teudskrivningsretten  fra  regionerne  –  stik  imod  sagkundskabens  mange  advarsler    –  indfører  den med den anden hånd en statslig sundhedsskat. Alt sammen øger i sidste ende uigennemskueligheden for borgerne samt sandsynligheden for, at det bliver sværere at styre de offentlige sundhedsudgifter. Det er symbolpolitik af værste art. Grundlæggende  er    S  og  RV  enige  i,  at  kommunerne  fremover  bør  bidrage  til  finansieringen  af sundhedsområdet. Økonomiske     incitamenter er et redskab, der rigtigt anvendt kan være med til at styrke  kommunernes  indsats  på  området.  Men    S  og  RV  har  noteret  sig,  at  regeringens  finansie- ringsmodel, hvor kommunerne bl.a. betaler en ensartet takst for hver indlæggelse på sygehuset, ha   r været genstand for massiv kritik   – både blandt uafhængige eksperter/forskere og de faglige organ i- sationer. Den helt generelle finansieringsmodel, regeringen har valgt, vil medføre kommunal me d- finansiering på alle områder og udløse cirka 60   -70 millioner posteringer som følge af de aktivitet s- afhængige kommunale bidrag.   S og RV ønsker ikke dette både uoverskuelige og uhensigtsmæssige bureaukrati, som der samtidig ikke er sandsynlighed for vil virke. På den baggrund har  S og RV i forhandlingerne stillet forslag om at få undersøgt en fleksibel f  i- nansieringsmodel,  hvor  hver  region  aftaler  med  sine  kommuner,  hvordan  den  kommunale  medfi- nansiering  i  deres  område  konkret  skal  indrettes.   S’  og  RV’s   udgangspunkt  er,  at  denne  fleksible aftalemodel skal omfatte både et  kommunalt grundbidrag og et vist niveau af aktivitetsbestemt bi- drag.  Hvis  ikke  den  enkelte  region  og  dens  kommuner  kan  blive  enige,  har  S  og  RV  foreslået,  at man undersøger en central tilbagefaldsmodel med en kommunal medfinansiering, der primært rettes mod de medicinske behandlinger. S’ og RV’s  ønske om at få vurderet en fleksibel  aftalemodel skal ses i lyset af, at der eksisterer bemærkelsesværdig  lille  viden  om  effekten  af  et  kommunalt  medfinansieringssystem.  Regeringen har  under  udvalgsbehandlingen  ikke  kunnet  fremlægge  nogen  form  for  udredning  eller  erfaringer fra udlandet for den valgte model. Derfor har det været ekstra vigtigt for   S og RV, at de myndighe- der, der skal varetage sundhedsopgaven, er med til at tilrettelægge finansieringen   – med afsæt i den indsigt og de særlige forhold, der gør sig gældende på sundhedsområdet. Regeringens model skaber en risiko for, at den kommunale medfinansiering ender som en penge- maskine, der mest af alt avler frustration, afmagt og endeløs kritik hos så    vel kommuner som regio-

8 ner. S og RV frygter, at regeringens model vil medføre uhensigtsmæssig kassetænkning og stigende sundhedsudgifter –  i lodret konflikt med regeringens erklærede mål om udgiftsneutralitet. Der he   n- vises  desuden  til  S’  og  RV’s  betænkningsbidrag  til    forslag  til  lov  om  regionernes  finansiering  (L 71), som S og RV stemmer imod. Sundhedsloven –  generelt Sundhedsloven er en slags sundhedsvæsenets »grundlov  «, idet loven samler 15 eksisterende love under ét. Derudover omfatter loven de ændringer, der følger   af strukturreformen. S  og  RV  hilser  det  velkomment,  at  sundhedsområdet  på  denne  måde  får  sin  egen  lov.  Det  øger gennemsigtigheden for borgerne i forhold til reguleringen af sundhedsvæs  enet og forbedrer mulig- hederne for en koordineret opgaveløsning på sund  hedsområdet.   S og RV deler regeringens mål om et stærkt offentligt sundhedsvæsen, der tilbyder patienterne fri, lige og gratis adgang til forebyggelse, behandling og pleje på et højt niveau.   S og RV har noteret sig ministerens svar på  spørgsmålene 33  -36. Heri bekræfter   ministeren, at borgerne også fremover  skal have adgang til vederlagsfri behandling på sygehuse samt  hos alment praktiserende læger, specia  l- læger  m.v.  Ministeren  fastslår,  at     forslaget  til  sundhedsloven  fuldstændig    uændret  viderefører de nugældende  regler  ,  for  så  vidt  angår  vederlagsfri  behandling  .  Det  står  derfor  klart,  at  reg eringen ikke uden en lovændring kan indføre br   ugerbetaling på nye områder. S og RV mener, at det er en styrke, at det samlede sundhedsvæsen fremover placere  s i fem folke- valgte regioner. De har det nødvendige befolkningsunderlag for at yde en behandling af høj kvalitet i trit med den teknologiske og medicinske udvikling. S og RV støtter, at kommunerne får et centralt medansvar for forebyggelsen. Det er positivt, at sundhedsloven lægger op til en stærkere Sundhedsstyrelse, der løbende kan b i- drage til et ensartet, højt fagligt niveau i det danske sundhedsvæsen.    S og RV har dog ikke fået si k- kerhed for, at Sundhedsstyrelsen også fremover får tilstrækkelige ekstra res sourcer til at løfte sine nye  opgaver.  Risikoen  er  derfor,  at  Sundhedsstyrelsen  snarere  kommer  til  at  bremse  end  fremme udviklingen i sundhedsvæsenet. Regionernes handlefrihed Det  er  vigtigt,  at  regionerne  fremover  får  den  nødvendige  plads  til  at  udvikle  det  danske    sund- hedsvæsen til  glæde for  patienterne. S og RV mener uændret,  at regionerne bør omfattes af     kom- munalfuldmagten helt på linje med kommunerne og dermed gives samme adgang til at udvikle d e- res opgavefelter. I erkendelse af, at regeringen ønsker regionernes  ansvar positivt afgrænset, har   S og RV dog som konkrete forbedringer foreslået, at regionerne i loven skal gives en positiv ret og pligt til at udvikle sundhedsvæsenet  , og at kravet om ministerens godkendelse skal udgå fra § 79,  stk. 3 og 4. Det vil give regionerne den nødvendige frihed til at tage de initiativer, de skønner er nødvendige for at sk   a- be det bedst mulige sundhedsvæsen. Regeringen har ikke ønsket at imødekomme    S’ og RV’s  ønsker, men har forsikret, at regionerne vil få samme handlefrihed, som am terne har i dag. Det er dog en imødekommelse, at regeringen har stillet et ændringsforslag til § 79, så en regions samarbejde med offentlige myndigheder eller priv   a- te virksomheder som udgangspunkt er  godkendt, medmindre ministeren inden en måned har  g ivet afslag. Det vil sikre regionerne en hurtigere sagsbehandling. S og RV  er skeptiske over for Sundhedsstyrelsens nye beføjelse til at gribe ind og beslutte, hvor højt specialiserede funktioner skal placeres, og om funktioner skal lukkes ned. Dette ansvar bør   som

9 udgangspunkt påhvile r egionerne.  Sundhedsstyrelsen skal naturligvis kunne skride ind, hvis lands- og landsdelsfunktionerne ikke efterlever styrelsens faglige krav.  S og RV  noterer dog med tilfreds- hed, at regeringen i sit betænkningsbidrag   har tilkendegivet, at ministeren efter indstilling fra Sund- hedsstyrelsen kun vil bruge denne beføjelse som en »nødbremse  «. S og RV skal i den forbindelse stille sig undrende over for, at det rådgivende udvalg, som Sun d- hedsstyrelsen nedsætter til at lade sig rådgive af    bl.a. i forbindelse med specialeplanlægningen, skal have  Sundhedsstyrelsens  egen  øverste  chef,  medicin aldirektøren,  som  født  formand.  Det  sår  tvivl om, hvorvidt Sundhedsstyrelsen på den måde sikres den nødvendige uafhængige rådgivning på o m- rådet.  S og RV havde foretrukket en ekstern, uafhængig formand. Genoptræning Genoptræningen  har  fra  første  færd  stået  i  centrum  af  strukturdebatten. S  og  RV  har  derfor  lagt afgørende vægt på at sikre landets patienter en bedre genoptræning og ikke mindst bedre genoptr æ- ningsforløb. S  og  RV  har  under  forhandlingerne  om  sundhedsloven  lagt  stor  vægt  på  at  sikre  patienterne  en ubetinget ret til genoptræning helt i overensstemmelse med deres genoptræningsplan. Med regeri n- gens betænkningsbidrag anser   S og RV det for juridisk bindende, at patienterne har en klar og utve- tydig ret til genoptræning i overensstemmelse med genoptræningsplanen. Derudover  er  det  glædeligt,  at  patienterne  sikres  mulighed  for  frit  at  kunne  vælge  blandt  alle kommuners  almindelige  genoptræningstilbud.  Derm  ed  vil  patienterne  bl.a.  kunne  modtage  genop- træning tæt på et midlertidigt opholdssted uden for hjemkommunen, f.eks. i deres sommerhusko m- mune. S og RV skal dog beklage, at regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge hele o m- rådet, men  at analyser og anbefalinger først kommer efter strukturreformens vedtagelse. De rmed har forhandlingerne  om  genoptræningen  i  høj  grad  foregået  på et  mangelfuldt  grundlag.  S  og  RV  vil nøje følge området    – og ikke mindst   , om lovens hensigt efterleves. Forebyggelse Et hovedformål med reformen på sundhedsområdet er at styrke den samlede indsats, når det gæ l- der  forebyggelse  og  sundhedsfremme.  S  og  RV  kan  varmt  støtte  dette  formål,  men  tvivler  grun  d- læggende på, om det også vil ske i praksis. Et hovedproblem er i den for bindelse reformens påstå  e- de udgiftsneutralitet. Det betyder, at kommunerne forventes at styrke forebyggelsen uden at få ti l- ført de nødvendige ekstra re  ssourcer. S og RV noterer sig dog i den forbindelse, at forebyggelse og sundhedsfremme  indgår  som  en  obli gatorisk  del af  de  sundhedsaftaler,  som  regionerne  skal  indgå med deres kommuner. S og RV har samtidig ønsket en præcisering af regionernes ansvar for den patientrettede foreby   g- gelse. Dette ønske har regeringen imødekommet med et ændringsforslag til § 120, der herefter utve- tydigt fastslår, at regionerne har ansvar for den patientrettede forebyggelse på sygehusene og i pra  k- sissektoren. Sammenhængen i sundhedsvæsenet I fremtidens sundhedsvæsen skal patienterne opleve et sammenhængende system, hvad enten b e- handlingen foregår hjemme, på det kommunale sundhedscenter, hos egen læge eller på sygehuset, hvad enten dette er offentligt eller privat. S  og  RV  har  i  forhandlingerne  ønsket,  at  det  af  sundhedsloven  fremgår,  at  så vel  kommunerne som private klinikker og hospitaler på sigt bør omfattes af samme krav til kvalitet, patientsikkerhed,

10 patientrettigheder og it, som gælder for det øvrige sundhedsvæsen. For kommunernes vedkomme n- de  rummer  sundhedsloven  denne  intention,  dog  ikke  når  det  gælder  indberetningen  af  utils   igtede hæ  ndelser. Regeringen har i ministerens tilkendegivelse imødekommet  S og RV på dette punkt, idet regeri n- gen nu konstaterer, at det i forbindelse med en evaluering af patientsikkerhedsloven skal vurderes, »hvordan og hvornår ordningen skal udvides t il at omfatte primærsektoren og det kommunale o  m- råde «. S og RV skal dog beklage, at regeringen ikke har ønsket at imødekomme ønsket om, at også de private klinikker og sygehuse omfattes af samme krav som det øvrige sundhedsvæsen, også når det gælder kvalit  eten af behandlingen. Det svækker det sammenhængende sundhedsvæsen og sk aber en unødvendig usi kkerhed for patienterne. Psykiatri Der har i forbindelse med strukturreformen været udtrykt bekymring for strukturen på det psyki   a- triske  område,  herunder  specielt   for,  om  reformen  skaber  tilstrækkelig  sikkerhed  for  en  samme  n- hængende indsats på området, og om regionerne får mulighed for at fortsætte den positive udvikling på det psykiatriske område, som amterne har taget fat på. For S og RV er det magtpåliggende, at  den nye sundhedslov bidrager til en mere effektiv koordi- nation end i dag, ikke mindst når det gælder behandlingstilbuddet til de sindslidende patienter, der også  har  misbrugsproblemer,  de  såkaldte  dobbeltdiagnosepatienter.  I  dag  oplever  mange  patie  nter med dobbeltdiagnose, at de får et utilstrækkeligt behandlingstilbud, i det omfang de overhovedet får et tilbud. S og RV anser det for et fremskridt, at regeringen i ministerens tilkendegivelse fastslår en entydig ansvarsplacering af den behandlende psykiatri hos regionerne og af den sociale indsats for sindsli- dende  hos  kommunerne.  Samtidig  præciseres  det,  at  regioner  og  kommuner  er  forpligtede  til  at samordne og koordinere indsatsen for dobbeltdiagnosepatienterne, så disse mennesker får et egnet behandlingstilbud og ikke bliver kastebolde mellem to myndighedsniveauer. S og RV vil nøje fø  lge, om lovens hensigt efterleves. Specialtandplejen Mindretallet  konstaterer,  at  regeringen  i  sit  betænkningsbidrag  fastslår,  at  sindslidende,  psykisk udviklingshæmmede og an  dre af de svageste grupper i vores samfund også fremover vil have ret til tandlægebehan  dling i specialtandplejen. Mindretallet vil nøje følge området og specielt, om denne hensigt også udmøntes i praksis. Patienten i centrum Sundhedsoplysninger: Sundhedsloven lægger som noget nyt op til, at sygehuset automatisk skal kunne informere patie  n- tens  egen  læge  om  behandlingen.  Det  mener    S  og  RV  er  uhensigtsmæssigt  i  erkendelse  af,    at  der fortsat vil være patienter, der ikke ønsker, at deres egen læge er bekendt med alt. De risikerer i det foreslåede system ikke at vide, at denne nye automatiske videreformidling til egen læge sker. Læger på syg ehusene bør derfor fortsat skulle indhente  patientens mundtlige eller skriftlige samtykke, før oplysninger om den pågældende    patient sendes videre til egen læge. Patientkontorer:

11 S  og  RV  noterer  sig,  at  det  i  sundhedslovens  bemærkninger  er  præciseret,  at  patientkontorerne skal »styrke patienternes retsstilling gennem en forbedret og uafhængig rådgivning og bistand«.    Der er i forbindelse med høringssvarene til sundhedsloven rejst tvivl om, hvorvidt patienterne også si  k- res  denne  »uafhængige  «  rådgivning,  idet  patientvejlederne/patientkontorerne  er  placeret  direkte under regionerne. Der er ifølge regeringen ikke hidtil gennemført ti  lfredshedsundersøgelser og ek s- terne  evalueringer  af  patientkontorerne.  Det  vil  S  og  RV  opfordre  til  sker  for  på  den  baggrund  at vurdere, om ordningen lever op til kravet om »uafhængighed  «. S og RV vil nøje følge udvikli  ngen på området. Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Min- dretallet vil stemme for de af et mindretal under nr. 1, 2 og 6 stillede ændringsforslag og de af min  i- steren under nr.  3-5 , 8 -12, 14-22 og 25-27 stillede ændringsforslag. Mindret  allet vil stemme imod det af ministeren under nr. 13 stillede ændringsforslag og stemme hverken for eller imod de af m  i- nisteren under nr. 7, 23 og 24 stillede ændringsforslag. Socialistisk  Folkepartis  og  Enhedslistens  medlemmer  af  udvalget  mener,  det  er  helt  umuligt  at overskue,  om  ændringsforslagene  under  nr.  7,  23  og  24  er  en  forbedring  eller  forringelse  af  det fremsatte forslag. SF og EL finder det også mærkværdigt, at disse ændringsforslag først kommer så sent og ikke var indarbejdet i det fremsatte lovforslag. SF  og  EL  henviser  til  betænkningsbidraget  til    lovforslag  nr.  L  65,  hvori  SF’s  og  EL’s   generelle indvendinger mod kommunalreformen oplistes. SF og EL mener, at alle sundhedsydelser skal være gratis for befolkningen.   SF og EL har derfor stillet ænd  ringsforslag om, at man i formålsparagraffen  (§ 2) skriver, at der skal være    »fri og lige« adgang til sundhedsvæsenet. Dernæst foreslår SF og EL et stk. 2 til § 2 om, hvor undtagelser kan forekomme. Undtagelserne gør det muligt at fortsætte med den brugerb   etaling, der er i dag, f.eks. på behandling hos tandlæge. Med finansieringen af regionerne er opfundet en brugerbetaling for kommunerne, som opkræves hver gang en af kommunens borgere bliver indlagt på sygehus eller går til læge/speciallæge. Denne medfinansiering er SF og EL meget skeptiske over for, fordi den indbyder til, at kommunerne søger at forhindre indlæggelse og besøg hos lægen. Der vil blive lagt et pres på de praktiserende læger for ikke at indlægge borgeren  , og på plejehjemmet vil de ansatte b live presset til at forhindre beboeren i at søge læge. SF og  EL finder desuden, at det er uhensigtsmæssigt at flytte  genoptræning og  forebyggelsesa r- bejdet  over  i  mindre  enheder,  fordi  det  faglige  miljø  smadres  og  kvaliteten  forringes.  §  120,  der omhandler forebyggelse og sundhedsfremme er en generel og alvorlig forringelse. Det vil fremover være kommunerne, der alene skal løfte opgaverne, mens det i den nuværende struktur er amterne, som har sikret udvikling og koordination. Det betyder, at (de fleste) kommuner ikke har den nø d- vendige faglige  kapacitet  til  at  udvikle  eksisterende  forebyggende  og  sundhedsfremmende  tiltag. Den nødvendige viden kan ikke tilvejebringes umiddelbart , for de ansatte i amtet kan jo ikke bare deles ud på flere kommuner og fungere p å samme sæt og vis som nu. De faglige miljøer går i o p- løsning. SF  og  EL  kunne  ønske  sig,  at  der  i  lovforslaget  blev  indbygget  en  passus  om,  at  relevante  fa g- grupper  og  borgergrupper  aktivt  skal  inddrages  i,  hvordan  kommunerne  vil  tilrettelægge  det  for  e- byggende og sundhedsfremmende arbejde. Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin  var  på  tidspunktet  for  betæn k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

12 En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    et mindretal (SF og EL): Til § 2 1) I nr. 1 ændres »let  « til: »fri« og efter »sundhedsvæsene  t« indsættes: », jf. dog stk. 2  «. [Præcisering af, at sygehusbehandling og behandling hos alment praktiserende læger og speciall æ- ger er vederlagsfri] 2) Som stk. 2 indsættes: »Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 1, kan der opkræves egenbetaling for ydelser efter f  ølgende bestemme l- ser: 1) § 51, stk. 2, (betaling for tolkebistand for personer, der har boet i Danmark mere end 7 år) . 2) § 61, stk. 2, (tilskud til lægehjælp hos alment praktiserende læge (sikringsgruppe 2)). 3) § 65, stk. 2, (tilskud til lægehjælp hos praktiserende speciallæge (sikringsgruppe 2))  . 4) § 65, stk. 3, (tilskud til lægehjælp hos speciallæge (inden for hvis speciale, der ikke findes en godkendt overenskomst med det offentlige)). 5) §§ 66 og 73 (tilskud til behandling hos tandlæge)  . 6) §§ 67 og 73 (tilskud til behandling hos kiropraktor). 7) §§ 68 og 73 (tilskud til behandling hos fysioterapeut). 8) §§ 69 og 73 (tilskud til behandling hos fodterapeut). 9) §§ 70 og 73 (tilskud til behandling hos psykolog). 10)  §§ 71 og 73 (tilskud til briller til børn under 16 år)  . 11)  §§ 72 og 73 (tilskud til anden behandling). 12)  § 74 (kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis yde hjælp   til supplering af de i §§ 61 og 65-72 omhandlede ydelser). 13)  § 130, stk. 2, (tilskud til tandpleje til børn og unge  i privat tandlægepraksis, hvor dette ikke er en del af det tilbud, som kommunalbestyrelsen stiller vederlagsfrit til rådighed) . 14)  § 130, stk. 4, (for børn og unge under 18 år, der vælger tandpleje på en anden kommunes tan d- klinik, der er dyrere end børne - og ungdomstandplejen i bopælskommunen)  . 15)  §§ 144 - 152 (tilskud til lægemidler)  . 16)  § 160 (tilskud til ernæringspræparater) . 17)  § 161 (begravelseshjælp)  . 18)  § 162 (visse ydelser til søfarende m.v.) . 19)  § 167 (tilskud til tandpleje til visse kræftpatienter samt p  atienter med Sjøgrens Sy ndrom). 20)  § 169 (tilskud til ydelser købt eller lev eret i et andet EU/EØS  -land). 21)  § 172 (befordringsgodtgørelse til personer, der har ret til vederlagsfri sygehusbehan dling).« [Fastlæggelse af  , hvilke ydelser fra sundhedsvæsen  et der kan opkræves egenbetaling    for] Af    indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af  udvalget: Til § 7

13 3) I stk. 2 udgår  », jf. dog § 8«. [Konsekvensrettelse] Til § 8 4) Paragraffen udgår. [Fjernelse af karenstiden til ydelser i praksissektoren og i sygehusvæsenet] Til § 65 5) I stk. 3 udgår  »godkendt«. [Redaktionel ændring] Af    et mindretal (SF og EL): Til § 79 6) I stk. 2 indsættes som   2. pkt.: »Et regionsråd kan dog uanset 1. pkt. ikke udleje lokaler eller udstyr, som knytter sig til den pr i- mære  syg  ehusdrift  (f.eks.  sengeafdelinger,  operations-  og  undersøgelsesstuer  samt  dertil  hørende udstyr), til private virksomheder.« [Muligheden for, at private virksomheder kan leje lokaler og udstyr relateret til den primære syg  e- husdrift på o ffentlige sygehuse, fjernes] Af    indenrigs- o g sundhedsministeren,     tiltrådt af  et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL): Til § 79 7) I stk. 3 indsættes efter 1. pkt.   som nye punktummer: »Et sådant samarbejde anses for  godkendt, medmindre regionsrådet modtager  afslag p  å  godke n- delse  inden  en  måned  efter,  at  indenrigs -  og  sundhedsministeren  har  modtaget  orientering  fra  re- gionsrådet  om  samarbejdet.  Indenrigs -  og  sundhedsministeren  kan  fastsætte  regler  om,  hvilke  o  p- lysninger  orienteringen  skal  indeholde,  herunder  om  udsætte  lse  af  fristen,  såfremt  de  nødvendige oplysninger ikke foreligger ved orienteringen.« [Regionsrådet kan ved orientering om samarbejde efter § 79, stk. 3, opnå go  dkendelse inden for en måned.] Af    indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af  udvalget: Til § 80 8) I stk. 2 ændres   »Muskelsvindfondens Vejlednings- og Behandlingscenter« til: »Rehabilite- ringsCenter for Muskelsvind«. [Konsekvensrettelse]

14 Til § 86 9) I stk. 1 ændres   »§ 279, stk. 7« til: »§ 279, stk. 8.« [Redaktionel ændring] Til § 120 10) I stk. 3 indsættes efter »Regionsrådet tilbyder «: »patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt«. [Præcisering af regionernes pligt til at tilbyde patientrettet forebyggelse i forbindelse med unders  ø- gelse og behandling] Til § 176 11) I 2. pkt. udgår  »godkendt«. [Redaktionel ændring] Til § 208 12) I stk. 2 indsættes efter   »lægevidenskabelige selskaber  «: », sygeplejefaglige selskaber«. [De  sygeplejefaglige  selskaber  bliver  repræsenteret  i  det  rådgivende  udvalg  for  specialeplanlæ g- ning]. Af    indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et  flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL): Til § 210 13) I stk. 1 indsættes efter   »sygehuse«: »samt på private sygehuse «. [Videreførelse af sygehuslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., hvorefter regione rne både skal indgå aftaler om benyttelse  af  lands-  og  landsdelsfunktioner  på  fremmede  regionale  sygehuse  og  private  sygehuse (godkendt af Sundhedsstyrelsen)]. Af    indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af  udvalget: Til § 216 14) Efter stk. 1 indsætte »Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan iværksætte skærpet tilsyn over for den i stk. 1 nævnte perso nkreds, såfremt styrelsen har begrundet formodning om, at den pågældende sundhedspersons virksomhed s- udøvelse vil udgøre en forringet sikkerhed for   patienter. Sundhedsstyrelsens beslutning om skærpet tilsyn kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.« Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5. [Præcisering af begrebet skærpet tilsyn ] 15) I stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1 « til: »stk. 1 o g     2«.

15 [Konsekvensrettelse] Til § 220 16) I stk. 1, 1. pkt., ændres   », jf. § 140 i lov om social service« til: »omfattet af lov om social ser- vice«. [Redaktionel ændring] 17) I stk. 2, 2. pkt., ændres   »jf. § 112 a i lov om social service, og til det kommunale ældreråd, jf. § 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.  « til: »jf. lov om social service, og til det kommunale ældreråd, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale omr å de.« [Redaktionel ændring] Til § 230 18) I paragraffen udgår  »godkendt«. [Redaktionel ændring] 19) Efter »honorarer, tilskud« indsættes: »  , udbetaling af tilskud, regler om henvisning til behand- ling«. [Redaktionel ændring] Til § 235 20) S tk. 2-4 udgår. [Bestemmelserne  om  kommunal  medfinansiering  af  regionernes  ydelser  i  praksissektoren  og  om statsligt aktivitetsafhængigt tilskud til regionernes ydelser i praksissektoren u  dgår] Til § 239 21) Paragraffen udgår. [Bestemmelserne om kommunal medfinansiering af regionernes ydelser i sygehusvæsenet u  dgår] Til § 244 22) Paragraffen udgår. [Bestemmelsen om statsligt aktivitetsafhængigt tilskud til regionernes syg  ehusvæsen   udgår] Af    indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af et  flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL): Til § 275 23) Paragraffen affattes således:

16 »§ 275. Medmindre højere straf er fastsat i anden lovgivning, straffes med bøde den, som undl  a- der at efterkomme en forpligtelse efter § 216, stk. 3 og 5, eller som overtræder regler, påbud eller forbud udstedt i medfør af §§ 220 og 221. « [Straffebestemmelse] Ny paragraf 24) Efter § 277 indsættes som ny paragraf: »§ 01. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i forskrifter, der udstedes i medfør af § 230, fastsæ   t- te bestemmelser om straf af bøde for overtr æ  delse af bestemmelser i forskrifterne.«. [Bemyndigelse til at fastsætte straf] Af    indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af  udvalget: Til § 279 25) I stk. 2, nr. 10, ændres   »Kapitel 1« til: »§§ 1-3 og 4 a«. [Konsekvensrettelse] 26) I stk. 4 indsættes efter 1. pkt.   som nyt punktum: »Samtidig ophæve  s § 13 i lov om sygehusvæsenet.  « [Konsekvensrettelse] 27) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke: »Stk. 01 . § 216 træder i kraft den 1. januar 2006. Samtidig ophæves § 4 i lov om sundhedsvæs e- nets centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.  790 af 10. september 2002.« [Ikrafttrædelsesbestemmelse  ] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 og 2 Ændringsforslagene har til formål at sikre, at der ikke hersker nogen tvivl om, at det fundamentale princip  i  det  danske  sundhedssystem  om,  at  ydelser  fra  det  danske  sundhedsvæsen  som  udgang  s- punkt og alt overvejende hovedregel er vederlagsfri, også gælder uændret fremover. SF og EL fi n- der det vigtigt at få fastslået, at lovforslaget ikke indebærer ændringer i forhold til gældende regler om, hvilke ydelser borgerne har ret til vederlagsfrit. Således præciserer ændringsforslagene, at s y- gehusbehandling og behandling hos alment praktiserende læger og speciallæger m.v. forbliver v e- derlagsfri ydelser for borgerne. SF og EL mener nemlig ikke, at der i lovforslaget er fuld sikkerhed for en sådan fortolkning, jf. at det oprindelige  »fri og lige adgang« i lovforslagets formålsbestemmelse (§ 2) er ændret til »let og lige  adgang«,  og  at  indenrigs-  og  sundhedsministeren  i  et  brev  til  udvalget  oplyser,  at  ministeriet ved en fejl ikke har fået præciseret i bemærkningerne til § 2, at princippet om vederlagsfri adgang til sygehusydelser, lægehjælp, kommunale sundhedsydelser m.v. fastholdes, jf. L 74 – bilag 4.

17 SF  og  EL  havde  på  den  baggrund  gerne  set,  at  indenrigs -  og  sundhedsministeren  af  egen  drift havde stillet ændringsfo  rslag til præcisering af, at dette grundlæggende princip fastholdes, men det har indenrigs- og sundhedsministeren afvist, jf. ministerens svar på spørgsmål 36. Den i ændringsforslag nr. 1 foreslåede ændring indeholder en pr æcisering af, at det fundamentale udgangspunkt i det danske sundhedssystem om, at ydelser fra det danske sundhedsvæsen er vede  r- lagsfri, fastholdes. Det i ændringsforslag nr. 2 foreslåede stk. 2 fastlægger , hvilke ydelser der kan opkræves egenb  e- taling for.  De nævnte  ydelser baserer sig på indenrigs   - og sundhedsministerens svar på spørgsmål 33, hvor ministeren bl.a. har oplyst, hvilke ydelser der efter lovforslaget kan opkræves egenbetaling for. SF og EL har samtidig noteret sig, at indenrigs- og sundhedsministeren i sit svar på spørgsmål 33 tillige har oplyst, at der er tale om en fuldstændig videreførelse af gældende regler. Med  ændringsforslagene  tilsigtes  således  en  præcisering  af,  at  de  gældende  regler  for ,  hvilke ydelser der er vederlagsfrie, og hvilke ydelser der kan opkræves egenbetaling for, fastholdes, lig  e- som ændringsforslagene har til formål at understøtte princippet om, at ydelser fra det danske sun d- hedssystem som udgangspunkt også fremover skal være vederlagsfri   e. Til nr. 3 Ændringen er en konse   kvens af, at § 8 udgår. Til nr. 4 Med ændrings  forslaget fjernes karenstiden til ydelser i praksissektoren og i sygehusvæsenet, sål   e- des at der ikke er karenstid for ydelser efter sundhedsloven. Enhver person, der har bopæl i Danmark, har i dag ret til ydel  ser efter sygesikrings- og sygehus- loven. Personer, der flytter til landet, har dog først ret til ydelser seks uger efter tilflytningen, me d- mindre de er omfattet af særlige undtage  lsesregler. Endvidere har enhver person, der opholder sig i Danmark, ifølge s ygehusloven ret til vederlagsfri akut sygehusbehandling. Undtaget for karenstid er personer, der flytter til eller får arbejde i Danmark, i det omfang disse personer kan sammenlægge seks ugers forsikringstid o  ptjent i en anden stat, jf. overenskomster med andre stater og EF-retten, her reglerne i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale  sikringsordninger  for  arbejdstagere,  selvstændige  erhvervsdrivende  og  deres  familieme  d- lemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Der  gælder  i  dag  hel  ler  ingen  karenstid  for  personer,  der  vender  tilbage  for  at  tage  bopæl  her  i landet efter at have opholdt sig i udlandet som udsendte repræsentant  er for en dansk offentlig myn- dighed,  ansat  i  et  dansk firmas  filial  eller  underselskab  eller  i  øvrigt  beskæfti   get  i  dansk  interesse eller med henblik på uddannelse, jf. bekendtgørelser fastsat i medfør af § 1, stk. 3, i sygesikringsl   o- ven og § 5, stk. 7, i sygehusloven. Endelig  gælder  der  i  dag  ingen  karenstid  for  ret  til  ydelser  efter  loven  om  tilbud  om  gratis vaccination mod visse sygdomme, loven om forebyggende sundhedsordninger for børn, loven om hjemmesygeplejerskeordninger samt loven om tandpleje m.v. Ændringsf   orslaget  medfører  en  forenkling  af  den  kommunale  administration  med  karenstidsor d- ningen. Når en pe rson flytter til Danmark, skal kommunen efter de  gældende regler således tage stilling til,  om  personen  er  omfattet  af  seks  ugers  karenstid.  Mere  end  halvdelen  af  de  borgere,  der  årligt flytter til Danmark, skønnes at være o   mfattet af undtagelsesreglerne, således at de umiddelbart har

18 helt eller delvis ret til lovens ydelser fra det tidspunkt, hvor de er registreret i folkeregisteret. Der er dog tale om en konkret stillingtagen fra kommunens side i hvert enkelt tilfælde. Der er således fo   r- bundet en væsentli  g admin i stration med karenstidsordningen. Med ændrings  forslaget imødekommes derudover en af anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens r e- degørelse  for  sundhedsbetjeningen  af  flygtninge  og  indvandrere,  der  kommer  til  Danmark,  hvad angår smi tsomme sygdomme, april 2002. Ifølge  Sundhedsstyrelsen  udgør  karenstiden  et  særligt  problem  for  helbredsundersøgelse  af  u d- lændinge,  der  kommer  til  Danmark  fra  risikoområder.  Det  skønnes  derfor  hensigtsmæssigt,  at  de pågældende  kan  unders   ø ges  inden  for  de  seks  uger,  herunder  for  smitsomme  sygdomme.  Med  en ophævelse af karenstiden vil alle personer, der flytter til Danmark, få muli   ghed for at opsøge egen læge allerede fra tilmeldingen til   folkeregisteret. Der henvises herom til 1. behandlingen af beslut- ningsforslag nr. B 42 den 28. april 2005.      Ændringsf   orslaget vil medføre en merudgift for regionerne og en besparelse for kommunerne. De samlede offentlige merudgifter ved ændrings  forslaget skønnes at udgøre i størrelsesorden 2 mio. kr. år ligt. Til nr. 5 Der er tale om en redaktionel ændring, der er en  følge  af, at de faglige organisationers overen   s- komster med det offentlige, jf. § 228, ikke skal godkendes. Til nr. 6 Det følger af den i lovforslaget foreslåede § 79,  stk. 2, at indenrigs  - og sundhedsministeren kan fastsætte regler o  m, at et regionsråd mod betaling kan tilbyde behandlinger og ydelser på regionens sygehuse, herunder udlejning af lokaler og udstyr til offentlige myndigheder og private virksomhe- der. Ændringsforslaget har til formål at sikre, at der ikke vil kunne fastsæt tes bestemmelser om, at et regionsråd kan u dleje lokaler og udstyr på et af regionens sygehus e til private virksomheder, når der er tale om lokaler og udstyr, som benyttes i forbindelse med den primære sygehusdrift (dvs. pat  ient- behandling og -undersøgelse r og lign.). Ændringsforslaget ændrer derimod ikke på, at der fortsat vil være mulighed for, at indenrigs - og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at regionsrådet fortsat kan udleje lokaler og udstyr til private virksomheder i forbindelse med, at disse forestår f.eks. cafeteria - og kioskdriften på sygeh u- set (dvs. accessoriske ydelser i sygehusvæsenet). Til nr. 7 Efter sundhedslovens § 79, stk. 3, 1. pkt. kan et regionsråd efter indenrigs - og sundhedsministe- rens godkendelse samarbejde med offentlige myndigheder og private virksomheder, herunder i sel- skabsform, om løsningen af fælles opgaver efter lovens afsnit VI, XI, XII og XIV   -XVI og påtage sig dermed forbundne udgifter. Det foreslås, at et sådant samarbejde anses   for godkendt, medmindre regionsråde t modtager afslag på godkendelse i nden en måned efter, at indenrigs - og sundhedsministeren har modtaget orientering fra regionsrådet om sama rbejdet.

19 Formålet med  ændrings  forslaget er at sikre regionerne en hurtig godkendelse. Bestemmelsen un- derstøtter end videre den adgang, regionerne har til at udvikle sundhedsvæsenet inden for lovgivni  n- gens rammer, jf. bl.a. § 75. Med  ændrings  forslaget  kan  indenrigs-  og  sundhedsministeren  fastsætte  regler  om,  hvilke  oply  s- ninger orienteringen skal indeholde, herunder om udsættelse af fristen, såfremt de nødvendige o p- lysninger ikke foreligger ved orienteringen. Denne hjemmel vil blive benyttet til at fastsætte, at orienteringen bl.a. skal indeholde følgende o   p- lysninger: – En beskrivelse af samarbejdet, herunder samarbejdets sammenhæng   med regionernes opgave- løsning efter sun dhedsloven. – Selskabsform. – Samarbejdets finansiering og budget. – Samarbejdspartnere. Endvidere vil det blive fastsat, at fristen kan forlænges med den tid, det tager regionerne at fre  m- lægge de oplysning  er, som indenrigs- og sundhedsministeren skønner nødvendige for at tage stilling til spørgsmålet om godkendelse, såfremt de ikke forelå ved orienteringen om sama rbejdet. Til nr. 8 Ændringsf   orslaget er en konsekvens af, at Muskelsvindfondens Vejlednings- og Behandlingscen- ter har ændret navn til RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, hvilket centeret i april 2005 har fået Civilstyrelsens tilladelse til. Til nr. 9 Der er tale om en redaktionel ændring af en henvisning. Til nr. 10 Med ændrings  forslaget præcise  res det, at regionerne er forpligtede til – på samme måde som a m- terne er det i dag – at give forebyggelsestilbud til den enkelte patient som led i undersøgelse og b    e- handling af patienten på sygehus og i praksissekt oren, jf. § 5. Eksempler  på  forebyggelsest ilbud  kan  være  diætvejledning  til  f .eks.  diabetikere,  patienter  med hjertesygdomme  og  overvægtige,  vejledning  om  ryg  eafvænning    til  f.eks.  patienter  med  kræft  og hjerte- og kredsløbssygdomme. Med bestemmelsen i § 120 fastlægges det herefter, at regionsrådet    skal tilbyde dels patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og praksissektoren m  .v. , dels rådgivning m .v. i forhold til kommu- nernes indsats med henblik på  at skabe rammer for sund levevis og etablere forebyggende og sund- hedsfremmende tilbud til borgerne. Til nr. 11 Der er tale om en redaktionel ændring, der er en  følge  af, at de faglige organisationers overen   s- komster med det offentlige, jf. § 228, ikke skal godkendes. Til nr. 12

20 Med ændrings  forslaget bliver de sygeplejefaglige selskaber repræsenteret i d  et rådgivende udvalg for specialeplanlægning  . Til nr. 13 Ændringsf   orslaget sigter på en uændret videreførelse af sygehuslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., hvore f- ter det påhviler hver amtskommune at indgå aftaler om benyttelse af lands  - og landsdelsfunktioner på  fremmede amtskommunale sygehuse samt på private syg ehuse. En forudsætning for, at regionsrådene vil være forpligtet til at indgå aftale om lands - og landsdels- funktioner med så  vel offentlige som private sygehuse, er, at Sundhedsstyrelsen har godkendt place- ringen i medfør af  lovforslagets § 209. Det er ikke tilstrækkeligt til at indgå i den overordnede speci   aleplanlægning efter § 209 vedrøre   n- de  lands-  og  landsdelsfunktioner,  at  et  sygehus  opfylder  de  nødvendige  krav  vedr ørende   behand- lingskvalitet m.v. Der skal også være behov for  den pågældende sygehusafdeling i forhold til den overordnede specialeplanlægning på landsniveau. Det gælder også med hensyn til private sygehuse. Private sygehuse kan f.eks. være kvalificerede til at foretage nærmere bestemte højt specialiserede operationer  uden  samtidig  at  varetage  lands-  eller  landsdelfunktioner  som  sådan  inden  for  det  p å- gældende område, herunder udvikling, uddannelse og forskning mv. Det bemærkes, at ingen pr ivate sygehuse i dag varetager lands- og landsdelsfunktioner, ud  over det foreningsejede epilepsihospital Dianalund. Til nr. 14 Den  foreslåede  ændring  indebærer,  at  Sundhedsstyrelsen  kan  iværksætte  skærpet  tilsyn  over  for personer inden for sundhedsvæsenet, såfremt der er en begrundet formodning om, at sundhe   dsper- sonens virksomhedsudøvelse vil udgøre en forringet si  kkerhed for patienter. Efter lovforslagets § 216, stk. 1, fører Sundhedsstyrelsen et generelt tilsyn med sundhedspersoners faglige forhold. Efter bestemmelsens stk. 2, der bliver stk. 3, kan styrelsen afkræve personer inden for  sundhedsvæsenet  de  oplysninger,  der  er  nødvendige  for  tilsynet.  De  oplysninger,  som  Sun   d- hedsstyrelsen kan afkræve en sundhedsperson i medfør af b   estemmelsen – der svarer til § 4, stk. 2, i lov om sundhedsvæsenets centralstyre  lse m.v. – vil typisk relatere sig til belysning af en sundhed   s- persons håndtering af en faglig problemstilling. Der kan f.eks. være tale om journalmateriale, red   e- gørelser om en konkret behandling af en patient, herunder baggrunden herfor, hvilken informati on patienten  har  modtaget  i  forbindelse  med  behandlingen  m.v.  Sundhedsstyrelsens  indhentning  af oplysninger kan være foranlediget af oplysninger i pressen, henvendelse fra faglige selsk  aber eller patienter m.v. Sundhedsstyrelsens tilsyn kan resultere i, at sagen oversendes til Sundhedsvæsenets Patientklag  e- nævn efter centralstyrelseslovens § 12, stk. 2   – hvo   refter styrelsen skal indbringe sager til nævnet, som styrelsen finder vil kunne give grundlag for kritik eller anden sanktion over for personer inden for sundhedsvæsenet    – eller at Sundhedsstyrelsen finder grundlag for  at iværksætte  yderligere u n- dersøgelser vedrørende den pågældendes vir ksomhedsudøvelse m.v. Tilsynet kan også resultere i, at sagen henlægges. Med det foreslåede stk. 2 får Sundhedsstyrelse  n mulighed for at iværksætte et såkaldt skærpet ti l- syn over for den på gældende sundhedsperson. Det er efter bestemmelsen en betingelse, at styrelsen har en begrundet formodning om, at sundhedspersonens virksomhedsudøvelse vil udgøre en forri  n- get  sikkerhed  for  patienter.  Dette  kan  f.eks.  være  tilfældet,  såfremt  en  praktiserende  speciallæge flere gange har fået kritik fra Patientklagenæ   vnet for ikke at udrede forhold om patienter, hvor der var mistanke om kræft, eller såfremt en sygeplejerske har fået en inds kærpelse fra Patientklagenæ v-

21 net i forbindelse med, at den pågældende har opsat blod med forkert blodtype til en patient. Sun   d- hedsstyrelsen vil imidlertid også kunne iværksætte skærpet tilsyn alene på baggrund af borgerhe n- vendelser vedrørende  en sundhedsperson, som eventuelt samtidig også er i offentlighedens søgelys, f.eks. fordi vedkommende anvender ikkeanerkendte behandlingsmetoder. Sundhedsstyrelsens  begrundede  formodning  kan  være  baseret  på  de  u   ndersøgelser  m.v.,  som Sundhedsstyrelsen har foretaget i medfør af   lovforslagets § 216, stk. 1,  eller baseret på afgørelser fra   Sundhedsvæsenets   Patientklagenævn,   det   overenskomstbaserede   tandlægeklages ystem   eller domstolene. Sundhedsstyrelsen har efter centralstyrelseslovens § 5 a, stk. 3, mulighed for at påbyde  en sund- hedsperson specifikke ændringer af kritisable forhold i dennes virksomhedsudøvelse, eller at indsti   l- le  til  indenrigs-  og  sundhedsministeren,  at  den  pågældendes  virksomhedsområde  delvis  indskræ n- kes.  Der  vil  imidlertid  i  flere  tilfælde  være  situati oner,  hvor  Sundhedsstyrelsen  ikke  umiddelbart finder fornødent  grundlag for et påbud eller indskrænkning af virksomhedsomr å det. Styrelsen kan imidlertid finde behov for, at der rettes særlig opmærksomhed mod den pågældende sundhedspe   r- sons  virksomhedsudøvelse ,  idet  den  pågældendes  hidtidige  virksomhedsudøvelse  giver  begrundet formodning om en forringet sikkerhed for patienter. I  disse  situationer  vil  Sundhedsstyrelsen  over  en  given  tidsperiode  kunne  iværksætte  et  skærpet tilsyn efter den foreslåede bestemmels e. Det skærpede tilsyn kan f.eks. indebære, at sundhedspers o- nen skal indsende journaler til embedslægen, at embedslægen foretager kontrolbesøg hos sundhed s- personen, at tilsynsmyndighederne kan indkalde den pågældende til samtale, eller at sundhedspe   r- sonen skal afgive en redegørelse vedr ørende  et eller flere særlige fa  glige forhold. Det skærpede tilsyn kan også vedrøre en læges ordinationsmønster af afhængighedsskabende l æ- gemidler.  Efter lægelovens § 5 a kan Sundhedsstyrelsen pålægge en læge at føre nøjagti ge opteg- nelser om ordination af euforiserende stoffer og at indsende disse optegnelser til embedslægen (den såkaldte   »listepligt«).  I  tilknytning  til  et  sådant  påbud  kan  styrelsen  med    ændrings  forslaget  nu ivær  ksætte skærpet tilsyn i relation til den pågæld endes ordinationsmønster, såfremt det formodes, at den pågældendes ordinati   oner vil udgøre en forringet sikkerhed for patienter. Det bemærkes,  at betingelsen for iværksættelse  af de nævnte foranstal tninger ved skærpet tilsyn ikke  er  så  strenge  som  kravene   efter  centralstyrelseslovens  §  7,  hvor  Sundhedsstyrelsen  i  påtræ   n- gende  tilfælde  midlertidigt  kan  fratage  en  sundhedsperson  autorisationen,  såfremt  sundhedspers   o- nens fortsatte virksomhed skønnes at frembyde overhængende fare for patie   nten. Iværksættelse  af skærpet  tilsyn  forudsætter,  at  den  pågældende  sundhedsperson  underrettes  he r- om, ligesom Sundhedsstyrelsen i forbindelse med iværksættelse af skæ rpet tilsyn vil have pligt til at følge  almindelige  forvaltningsretlige  principper  (kontradiktion  m.v.).  I  øvrig  t  vil  Sundhedsstyrel- sens  beslutning  om  at  iværksætte  et  skærpet  tilsyn  ikke  ku nne  indbringes  for  anden  administrativ myndighed, da beslutningen om skæ  rpet tilsyn vil vedrøre sundhedsfaglige skøn, som Indenrigs  - og Sundhedsministeriet i givet fald ikke vil kunne tage stilling til. Det forventes, at Sundhedsstyrelsen vil iværksætte skærpet tilsyn over for ca. 40 -50 sundhedsper- soner årligt. En retlig regulering af skærpet tilsyn skal bl.a. ses i sammenhæng med det ændringsforslag , som ministeren har stillet til lovforslaget om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæs  enet (L 75)  vedrørende   offentliggørelse  af  klagesager  og  tilsynssanktioner,  herunder  skærpet  tilsyn.  B   e- stemmelsen  foreslås  at  træde  i  kraft     den  1.  januar  2006,  jf.  ændringsforslag  nr.    27, samtidig  med offentliggø relsesordningen.

22 Til nr. 15 Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 14. Til nr. 1 6 og 1 7 Med ændringerne henvises der ikke længere til en specifik bestemmelse i serviceloven og retssi k- kerhedsloven, men til disse love i deres helhed. Der  er  i  nr.  16  tale  om  fjernelse  af  paragrafhenvisningen  til  plejehjem  omfattet  af  servicelovens regler og i nr. 17 af paragrafhenvisningen til bruger- og pårørenderådet samt det kommunale ældr e- råd  efter  henholdsvis  servicelovens  og  ret ssikkerhedslovens  regler.  Dette  sker  med  henblik  på  at sikre fuld overensstemmelse mellem sundhedsloven og de to love på det sociale område   – også efter aktuelle  og  eventuelle  senere  ændringer  af  paragrafnummereringen  af  serviceloven  og  retssikke  r- hedsloven. Det tilsigtes således med ændringerne hverken at ændre dækningsområdet for Sundhedsstyrelsens tilsynsforpligtelse eller modtagerkredsen for Sundhedsstyrelsens tilsynsrapport. Til nr. 1 8 og 1 9 Der er tale om en redaktionel ændring, som bl.a. er en følge af, at    de faglige organisationers over- enskomster med det offentlige, jf. § 228, ikke skal godkendes. Til nr. 20 Bestemmelserne  om  kommunal  medfinansiering  af  regionernes  ydelser  i  praksissektoren  og  om statsligt aktivitetsafhængigt tilskud til regionernes ydelse  r i praksissektoren udgår af sundhedsloven, men overføres til fo rslag til lov om regionernes finansiering, L 71. Til nr. 21 Bestemmelserne om kommunal medfinansiering af regionernes ydelser i sygehusvæsenet u  dgår af sundhedsloven, men overføres til forslag  til lov om regionernes finansiering, L 71. Til nr. 22 Bestemmelsen  om  statsligt  aktivitetsafhængigt  tilskud  til  regionernes  sygehusvæsen  udgår  af sundhedsloven, men overføres til forslag til lov om r egionernes finansiering, L 71. Til nr. 23 Med  ændringen,    hvorefter  der  medtages  en  henvisning  til  lovens  §  216,  stk.  3  og  5,  videreføres adgangen i centralstyrelseslovens § 4, stk. 2 og 4, til med bøde at straffe sundhedspersoner, der ikke afgiver de oplysninger, som er nødvendige til brug for Sun dhedsstyrelsens tilsyn. Til nr. 24 Ændringsf   orslaget er en videreførelse af sygesikringslovens § 12 a, stk. 5, 1. pkt., hvorefter inde n- rigs-  og  sundhedsministeren  i  forskrifter,  der  udstedes  i  medfør  af  stk.  2  og  3,  kan  fastsætte  b   e- stemmelser om straf af bøde for overtr ædelse af bestemme  lserne i forskrifterne. I sygesikringslovens § 12 a, stk. 2 og 3, er det fastlagt, at indenrigs- og sundhedsministeren kan bestemme, at praktiserende læger ikke må tage et større honorar for de enkelte ydelser efter § 6 end

23 de efter stk. 1 fastsatte tilskud. Indenrigs- og sundhedsministeren kan endvidere bl.a. bestemme, at tandlæger, fysioterape  uter m.fl. ikke må tage større honorar for de enkelte  ydelser efter §§ 8 og 9 end de efter stk. 1 fastsatte tilskud med tillæg af den efter lovgiv  ningen fastsatte egenbetaling. For ydelser, der gives af praktiserende læger, tandlæger m.fl., og hvor der ikke tidligere har været aftalt overenskomstmæssige  vilkår,  kan  indenrigs   -  og  sundhedsministeren  fastsætte  tilskud  og  honorar efter reglerne i stk. 1 og 2. Til nr. 25 og 27 Ændringsf   orslaget indebærer, at reglerne om skærpet tilsyn – sammen med de øvrige bestemme    l- ser  i  lovforslagets  §  216  om  Sundhedsstyrelsens  individtilsyn  –  træder  i  kraft  den  1.  januar  2006. Samtidig med bestemmelsens ikrafttræ  den ophæves § 4 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., der fastsætter de nugældende regler om individti lsyn. Til nr. 26 Der er tale om en konsekvensrettelse, hvorefter specialeplanlægningsbestemmelserne i sygehusl  o- vens  §  13  ophæves  ,  samtidig  med  at  specialeplanlægningsbestemmelserne  i  lovforslagets  §§  208  - 210 træder i kraft   den 1. januar 2006. Inge-Lene Ebdrup (V)   Joan Erlandsen (V)   Birgitte Josefsen (V)   Preben Rudiengaard (V) nfmd. Jørgen  Winther (V)   Birthe Skaarup (DF) fmd.  Karin Nødgaard  (DF)   Helle Sjelle (KF) Pia Christmas-Møller  (KF)   Karen Hækkerup   (S)   Lone Møller  (S)   Karen J. Klint (S) Lene Hansen (S)   Charlotte Fischer (RV)   Morten Østergaard    (RV)    Anne Baastrup (SF) Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) Tjóðveldisflokkurin,    Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

24 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 74 Bilagsnr.    Titel 1 Høringsnotat, fra  indenrigs- og sundhedsministeren 2 Orientering om høringssvar over lovforslagene vedrørende komm  u- nalreformen på sundhedsområdet 3 Orientering om Indenrigs- og Sundhedsministeriets tekniske gen- nemgang af lovforslagene vedrørende kommunalreformen på sun  d- hedsområdet 4 Orientering om, at princippet om vederlagsfri adgang til sygehusydel- ser, lægehjælp, kommunale sundhedsydelser m.v. fastholdes, fra i n- denrigs- og sundhedsministeren 5 Kopi af svar fra indenrigs- og sundhedsministeren vedrørende ko m- munal medfinansiering af sundhedsudgifterne 6 Oversigt over samtlige forslag vedrørende kommunalreformen fo rdelt på udvalg 7 Materiale modtaget ved Indenrigs- og Sundhedsministeriets tekniske gennemgang af lovforslag på sundhedsområdet vedrørende komm   u- nalreformen 8 Henvendelse af 24/2-05 fra Ólrunn í Hjøllum Nielsen, Odense SV 9 Henvendelse af 15/2-05 fra Lægemiddelindustriforeningen 10 Tidspunkt for udvalgets møde med Lægemiddelindustriforeningen 11 Henvendelse af 16/11-04 fra Overlægeforeningens Psykiatriudv  alg 12 Tidspunkt for udvalgets møde med Foreningen af Speciallæger 13 Tidligere modtaget materiale fra Dansk Sygeplejeråd 14 Henvendelse af 9/3-05 fra Amtsrådsforeningen 15 Henvendelse af 2/3-05 fra Kurt Stoldt, Lystrup 16 Korrektion af oplysning i høringsnotat af 24 /2-05, fra i ndenrigs- og sundhedsministeren 17 Henvendelse af 22/3-05 fra Bornholms Regionskommune 18 Henvendelse af 30/3-05 fra Amtsrådsforeningen 19 Tidsplan for besvarelse af spørgsmål 20 Materiale modtaget af Overlægeforeningen  s Psykiatriudvalg ved mø- de den 30/3-05 21 Materiale modtaget af Lægemiddelindustriforeningen ved møde den 30/3-05 22 Svar på spørgsmål    nr. S 324, om den kommende sygehusstruktur gi- ver anledning til igen at oprette neurofysiologi som selvstændigt sp  e-