Til lovforslag nr. L 74 Folketinget 2004 - 05 (2. samling) Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. maj 2005 4. udkast (Bidrag fra indenrigs- og sundhedsministeren) Betænkning over Forslag til Sundhedsloven [af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke  Rasmussen)] 1. Ændringsforslag Der  er  stillet  27 ænd ringsforslag  til  lovforslaget.  Socialistisk  Folkepartis  og  Enhedslistens  med- lemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1  , 2 og 6. Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet ændringsforslag   nr. 3-5 og 7 - 27 . 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 16. marts 2005. Lov- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder. Teknisk gennemgang af lovforslaget Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på et møde givet udvalget en teknisk gennemgang af lo  v- forslaget. Høring Et  udkast  til  lovforslaget  har  inden  fremsættelsen  været  sendt  i  høring,  og  indenrigs -  og  sund- hedsministeren sendte den 1. december 2004 dette udkast til udvalget, jf. 2004-05, 1. samling, alm. del  -  bilag  105.  Den  10.  januar  2005,  14.  januar  2005  og  24.  februar  2005  sendte  indenrigs-  og sundhedsministeren de indkomne høringssvar   til udvalget, jf. 2004-05, 1. samling, svar på spørg  s- mål 86 og 2004 -05, 2. samling, alm. del – bilag 1. Den 24. februar 2005 sendte indenrigs   - og sund- hedsministeren endvidere et notat om høringssvarene til udvalget. Politisk aftale Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen. Lovforslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med   Dansk Fol- keparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.

2 Tilkendegivelse fra indenrigs- og sundhedsministeren Behandling af traumatiserede flygtninge. Rehabilitering  af traumatiserede  flygtninge indgår som en  af sygehusvæsenets opgaver. Dette er bl.a. en opfølgning på anbefalingerne fra arbejdsgruppen om rehabilitering af traumatiserede flyg  t- ninge og på økonomiaftalen for 2002 me  llem den daværende regering og Amtsrådsforeningen. Arbejdsgruppen anbefalede i sin rapport fra 2001, at der indenfor sygehuslovens rammer stilles et særligt tværfagligt og tværkulturelt rehabiliteringstilbud til rådighed for en nærmere afgrænset kreds af traumatiserede personer, og at der etableres frit valg til de daværende tre centre OASIS, CEPAR og RCT-Jylland inden for nærmere fastlagte økonomiske rammer. Der er tale om et specialiseret tilbud, som supplerer de øvrige tilbud i amtskommunal og komm u- nal regi. Det særlige behandlingstilbud bør således alene tilbydes personer, hvor de øvrige eksist e- rende behandlingstilbud er utilstrækkelige. I forbindelse med økonomiaftalen mellem den daværende regering og amterne for 2002 tilførtes den amtskommunale økonomi 40 mio.  kr. med henblik på en gradvis udbygning af behandlingsti l- bud til traumatiserede flygtninge. Amtskommunerne kan vælge selv at etablere behandlingstilbu  d- det i sygehusvæsenet eller benytte private institutioner som led i løsningen af opgaven. Fra 1. januar 2005 er der indført frit valg til de to centre OASIS og RCT -Jylland. Der vil endvide- re fra 1. januar 2006 blive indført frit valg til RCT -København. Genoptræning efter sundhedslovens § 141. Sundhedslovforslagets § 141 fastlægger en klar og utvetydig ret fo  r patienterne til genoptræning i overensstemmelse med den genoptræningsplan, som regionerne er forpligtet til at udarbejde til e  n- hver patient, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. lovforslagets § 85. I de obligatoriske sundhedsaftaler mellem region og kommune, skal der sikres et sammenhængende forløb. Det vil bl.a. blive sikret ved formaliserede retningslinjer for kommun   i- kationen i forbindelse med udskrivning. Klagemulighederne  på  genoptræningsområdet  ad skiller  sig  ikke  fra  klagemulighederne  på  sun d- hedsområdet i øvrigt. Faglige klager vedr. genoptræning kan således indbringes for Sundhedsvæs e- nets  Patientklagenævn,  og  klager  over  serviceniveauet  kan  indbringes  for  den  politisk  ansvarlige myndighed (her kommunalbestyrelsen). Som  det  fremgår  af  bemærkningerne  til  sundhedslovforslagets  §  141,  vil  der  blive  fastsat  regler om patienternes valgmuligheder i forhold til den genoptræning, kommunerne får ansvaret for. Pat   i- enterne er i medfør af sundhedslovforslaget §  87 - ligesom i dag - sikret frit sygehusvalg i de tilfæ  l- de, hvor det af genoptræningsplanen fremgår, at der er behov for specialiseret genoptræning i syg e- husregi. Det vil i en bekendtgørelse blive fastsat, at patienterne herudover har mulighed for   - hvor det af genoptræningsplanen fremgår, at der er behov for »almindelig genoptræning « - at vælge mellem de genoptræningstilbud, bopælskommunen har etableret eller indgået aftale om, og at vælge genoptr æ- ningstilbud på andre kommuners institutioner. Når  den  ny e  kommunale  opgavevaretagelse  har  fundet  sit  leje,  efter  at  sundhedsloven  er  trådt  i kraft, vil det være oplagt at vurdere, hvorvidt der er grundlag for yderligere styrkelse af patienternes frie valg på genoptræningsområdet, herunder frit valg til private tilbud.

3 Sammenhængen i sundhedsvæsenet. Kommunalreformen indebærer, at kommunerne får en styrket rolle i sundhedsvæsenet. Komm u- nerne får således et medansvar for sundhedsvæsenets finansiering, og de får selv ansvar for geno p- træning efter udskrivning og for   alkohol- og misbrugsbehanding. Derfor er det afgørende, at de in i- tiativer, der skal sikre kvalitet, sikkerhed og sammenhæng ikke alene kommer til at gælde for regi o- nernes, men også for kommunernes del af sundhedsvæsenet. Dette  er  sikret  i  lovforslaget.  Bestemmelserne  om  kvalitetsudvikling  og  IT  i  §  194  vedrører  u d- trykkeligt såvel regione rnes som kommunernes opgavevaretagelse. På det generelle kvalitetsområde er Den Danske Kvalitetsmodel et afgørende initiativ. Udbrede   l- sen  af  akkreditering  efter  modellen  vil  starte  i  sygehussektoren,  men  perspektivet  er  klart,  at  det også  skal  omfatte  praksissektoren  og  ko mmunerne.  Tilsvarende  gælder  for  initiativerne  på  IT   - området  –  elektronisk patientjournal, kommunikationsstandarder og sundhedsportalen. For så vidt angår   patientsikkerhed er det i forbindelse med lovens vedtagelse besluttet, at ordnin- gen evalueres efter to år, bl.a. med henblik på en vurdering af, hvordan og hvornår ordningen skal udvides til at omfatte primærsektoren og det kommunale område. Reglerne om patientklager gælder allerede for alle autoriserede sundhedspersoner, uanset hvilken sektor de arbejder i. Endelig er det afgørende sigte med lovforslagets regler om samarbejde og obligatoriske aftaler, at regioner og kommuner skal sikre sammenhæng og samar  bejde i sektorernes konkrete arbejde i de enkelte regioner. Patienters ret til at indberette utilsigtede hændelser. I  forbindelse  med  den  enighed,  som  regeringen  i  januar  2003  opnåede  med  Socialdemokratiet, Dansk  Folkeparti,  Det  Radikale  Venstre  og  Kristeligt  Folkeparti,  blev  det  aftalt,  at  patientsikker- hedssystemet efter 2 års drift skulle evalueres med henblik på at vurdere, hvordan patienter og pår   ø- rende vil kunne inddrages under ordningen. Patientsikkerhedsordningen trådte i kraft den 1. januar 2004 og  har nu været i drift i lidt over 1 år. Ministeriet er i samarbejde med Sundhedsstyrelsen i færd med at forberede den evalueringsordning, som blandt andet skal undersøge muligheden for at give patienter og pårørende adgang til at rappo   r- tere utilsigtede hæn  delser og fejl til ordningen. Når denne evaluering foreligger i foråret 2006, tages der stilling til, hvordan og hvornår patienter og pårørende kan inddrages u   nder ordningen. Sundhedsstyrelsens godkendelseskompetence vedr. lands- og landsdelsfunktioner. Sundhedsstyrelsens kompetence til at stille krav  til og  godkende placeringen af lands- og lands- delsfunktioner (ll-funktioner) findes i sundhedslovforslagets § 209. Sundhedsstyrelsen varetager allerede efter de nu gældende regler den overordnede planlægning af ll-funktionerne  i  Danmark.  Styrelsen  udarbejder  med  nogle  års  mellemrum  en  specialevejledning efter  indgående  drøftelser  mellem  fa  gfolk  på  de  enkelte  områder  og  amterne/H:S.  Vejledningen angiver,  på  hvilke  sygehuse  de  enkelte  højt  specialiserede  funkti  oner  placeres.  Denne  vejledning følges  som  den  helt  overvejende  hovedregel  af  amterne/H:S.  Hvis  et  amt  ønsker  at  oprette  en  ll  - funktion, som ikke er forudset i vejledningen, vil det altid ske efter en forhandling, ligesom det vil være  tilfældet  ved  væsentl ige  ændringer  i  eksisterende  ll  -funktioner.  Specialeplanlægningen  har således  præg  af  en  sama   rbejdsproces.  Ministeren  har  imidlertid  –  og  det  vil  i  praksis  være  efter Sundhedsstyrelsens indstilling - som en  »nø dbremse« mulighed for at bestemme, hvor en bestemt

4 slags  patienter  skal  behandles  og  dermed  mulighed  for  at  lukke  for  behandlingen  andre  steder,  jf. sygehuslovens § 13, stk. 5. Bestemmelserne  i  lovforslaget  styrker  styrelsens  beføjelser  derved,  at  ll -funktioner  udtrykkeligt skal godkendes, og at en så dan  godkendelse kan  inddrages. Men det er stadig en forudsætning,  at processen vil foregå i et samarbejde med fagfolk og regioner, og at der i langt de fleste tilfælde vil være enighed mellem  regioner og styrelse om planlægningen. Samarbejdet om planlægnin gen un- derstreges af bestemmelserne i § 208 om det rådgivende udvalg for specialeplanlægning med delt   a- gelse  af de lægefaglige selskaber og regionerne.  Drøftelserne i udvalget  vil være en vægtig del af grundlaget for Sundhedsstyrelsens godkendelser m.v. efter § 209. Beføjelserne efter § 209 indebærer, at styrelsen skal godkende ll   -funktionernes placering på syg e- huse, altså ikke blot f.eks. på regioner. Baggrunden er, at kravene til en ll  -funktion sjældent alene knytter sig til den enkelte sygehusafdeling, der er tale om. De højt specialiserede funktioner fordrer meget ofte tilstedeværelse på samme sygehus af og samarbejde med en række andre afdelinger på tilgrænsende områder og adgang til hjælpe - og specialfunktioner på højt  niveau. Derfor indgår de samlede relevante faciliteter og funktioner på sygehuset i grundlaget for styrelsens vejledning  – og efter forslaget for godkendelserne. Dertil kommer, at ll-funktionernes geografiske placering i sagens natur har betydning også uden for egen region. Også regionerne   vil selvsagt være opmærksomme på disse sammenhænge. Derfor må det forventes, at der helt overvejende vil være enighed mellem st y- relse og regioner også om den geografiske placering af ll -funktioner.   Psykiatri. Psykiatrien lægges på linje med andre lægelig e specialer i regionerne sammen med den øvrige del af  det  behandlende  sundhedsvæsen.  Ansvaret  for  den  sociale  indsats  for  sindslidende  samles  i kommunen. Med  sundhedsloven  bliver  det  obligatorisk  for  kommuner  og  regioner  at  indgå  sundhedsaftaler med  det  formål  at  sikre  samordning  og  sammenhæng  for  de  sindslidende,  som  har  behov  for  en samlet indsats, som går på tværs af to myndi ghedsniveauer.  For regioner og kommuner bliver det herefter et obligatorisk element i disse sundhedsaftaler at fastlægge ansvaret   for at koordinere ind- satsen for de såkaldte dobbeltdiagnosepatienter, som ved siden af deres sindslidelse har et misbrug. Specialtandpleje efter sundhedslovens § 134. Sundhedslovforslagets § 134 fastlægger kommunernes pligt til at give et specialiseret tan  dplejetil- bud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tan  d- plejetilbud i børne - og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller i omsorgstandplejen.   Det vil (ligesom i dag) fremgå af den kommende bekendtgørelse    vedrørende specialtandpleje, at sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl. vil kunne henvises direkte til specialtandpleje. Den målgruppe, der vil kunne henvises direkte til specialtandpleje, vil være den samme som i dag. Det vil samtidig blive fastsat, at personer, der er henvist til specialtandpleje, og som efter tandlægefa  g- lig visitation og rådgivning i specialtandplejen ikke skønnes at have behov for specialiseret behan  d- ling, kan henvises til behandling i omsorgstandplejen eller i sygesikringstandplejen. Det vil ligesom i dag blive fastsat i en bekendtgørelse, hvad specialtandplejetilbudet skal omfatte (indholdet). Der vil blive tale om, 1) individuel og kollektiv forebyggelse inklusiv hjælp til og i  n- struktion i tandpleje for den enkelte patient samt systematisk undervisning, oplysning m.v. til nø g- lepersoner omkring patienten. Herudover skal tilbuddet omfatte 2) undersøgelse af tand -, mund- og kæberegionens sundhedstilstand med individuelt fastsatte intervaller, samt 3) behandling  af læsi o-

5 ner, sygdomme og funktionsforstyrrelser i tand-, mund- og kæberegionen, således at denne bevares i god funktionsdygtig stand under hensyntagen til den enkeltes samlede tilstand. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra: Amtsrådsforeningen, Amtstandlægekollegiet, Bornholms Regionskommune, Dansk Kiropraktor Forening, De Samvirkende Invalideorganisationer, Den politiske formandsgruppe i Kalundborg, Det Nationale Råd for Folkesundhed, Sundhedsrådmand Niels  Erik Eskildsen, Århus Kommune  , Forbrugerrådet, Foreningen af Speciallæger, Benny Kristensen, Odense, LO Faglige Seniorer, Lægemiddelindustriforeningen, Ólrunn í Hjøllum Nielsen, Odense SV, Overlægeforeningens Psykiatriudvalg, Praktiserende Lægers Orga  nisation, Rådet for Socialt Udsatte, Kurt Stoldt, Lystrup og Tandlægernes Nye Landsforening. Deputationer Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget: Den politiske formandsgruppe i Kalundborg, Sundhedsrådmand Niels Erik Eskildsen, Århus Kommune Foreningen af Speciallæger, Landsforeningen SIND, Ólrunn í Hjøllum Nielsen, amtstandlæge Fyn m.fl. og Tandlægernes Nye Landsforening. Møder Udvalget har haft møder  om lovforslaget med følgende: Amtsrådsforeni ngen, Lægemiddelindustriforeningen og Overlægeforeningens Psykiatriudvalg. Høringer over kommunalreformen Udvalget har været inviteret til at deltage i Det Politisk  -Økonomiske Udvalgs høring om komm    u- nalreformens  økonomiske  konsekvenser  den  6.  april  2005  o g  retsudvalgets  høring  om  retssikke r- hedsmæssige konsekvenser af kommunalreformen den 3. maj 2005. Spørgsmål Udvalget har stillet 206 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse.

6 4 af udvalgets spørgsmål og indenrigs  - og sundhedsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger <> Tjóðveldisflokkurin,  Inuit  Ataqatigiit,  Siumut  og  Fólkaflokkurin  var  på  tidspunktet  for  betæn k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i   u dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. [ Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindre tal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.] 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    et mindretal (SF og EL), tiltrådt af <>: Til § 2 1) I nr. 1 ændres »let  « til »fri« og efter »sundhedsvæsenet  « indsættes: », jf. dog stk. 2  «. [Præcisering af, at sygehusbehandling og behandling hos alment praktiserende læger og speciall æ- ger er vederlagsfri] 2) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke: »Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 1, kan der opkræves egenbetaling for ydelser efter følgende bestemme   l- ser: a)    § 51, stk. 2, (Betaling for tolkebistand for personer der har boet i Danmark mere end 7 år), b)   § 61, stk. 2, (Tilskud til lægehjælp hos alment praktiserende læge (sikringsgruppe 2)), c)    § 65, stk. 2, (Tilskud til lægehjælp hos praktiserende speciallæge (sikringsgruppe 2)), d)   § 65, stk. 3, (Tilskud til lægehjælp hos speciallæge (inden for hvis speciale, der ikke findes en godkendt overenskomst med det offentlige)), e)    §§ 66 og 73 (Tilskud til behandling hos tandlæge), f) §§ 67 og 73 (Tilskud til behandling hos kiropraktor), g)   §§ 68 og 73 (Tilskud til behandling hos fysioterapeut), h)   §§ 69 og 73 (Tilskud til behandling hos fodterapeut), i) §§ 70 og 73 (Tilskud til behandling hos psykolog), j) §§ 71 og 73 (Tilskud til briller til børn under 16 år), k)   §§ 72 og 73 (Tilskud til anden behandling), l) § 74 (Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvist yde hjælp   til supplering af de i §§ 61, 65- 72 o m handlede ydelser), m)  § 130, stk. 2, (Tilskud til tandpleje til børn og unge  i privat tandlægepraksis, hvor dette ikke er en del af det tilbud, som kommunalbestyrelsen stiller vederlags- frit til rådighed), n)   § 130, stk. 4, (For børn og unge under 18 år, der vælger tandpleje på en anden kommunes tandkli nik, der er dyrere end børne - og ungdomstandplejen i bopælskommunen), o)   §§ 144 – 152 (   Tilskud til lægemidler),

7 p)   § 160 (Tilskud til ernæringspræparater), q)   § 161 (Begravelseshjælp), r) § 162 (Visse ydelser til søfarende m.v.), s)    § 167 (Tilskud til tandpleje til visse kræftpatienter samt patienter med   Sjøgrens Sy ndrom), t) § 169 (Tilskud til ydelser købt eller leveret i  et andet EU-/EØS  -land) og u)   § 172 (Befordringsgodtgørelse til personer, der har ret til vederlagsfri sygehusbehan dling).« [Fastlæggelse af hvilke ydelser fra sundhedsvæsenet, der kan opkræves egenbetaling for] Af    indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af <>: Til § 7 3) I stk. 2 udgår  », jf. dog § 8«. [Konsekvensrettelse] Til § 8 4) Paragraffen udgår. [Fjernelse af karenstiden til ydelser i praksissektoren og i sygehusvæsenet] Til § 65 5) I stk. 3 udgår  »godkendt«. [Redaktionel ændring] Af    et mindretal (SF og EL), tiltrådt af <>: Til § 79 6) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Et regionsråd kan dog uanset 1. pkt. ikke udleje lokaler eller udstyr, som knytter sig til den pr i- mære  sygehusdrift  (f.eks.  sengeafdelinger,  operations  -  og  undersøgelsesstuer  samt  dertil  hørende udstyr) til private virksomheder.« [Muligheden for, at private virksomheder kan leje lokaler og udstyr relateret til den primære syg  e- husdrift på o ffentlige sygehuse, fjernes] Af    indenrigs- o g sundhedsministeren,     tiltrådt af <>: Til § 79 7) I stk. 3 indsættes efter 1. pkt.   som nye punktummer: »Et sådant samarbejde anses for  godkendt, medmindre regionsrådet modtager  afslag på  godke   n- delse  inden  en  måned  efter,  at   indenrigs-  og  sundhedsministeren  har  modtaget  orientering  fra  re- gionsrådet  om  samarbejdet.  Indenrigs -  og  sundhedsministeren  kan  fastsætte  regler  om,  hvilke  o  p- lysninger  orienteringen  skal  indeholde,  herunder  om  udsættelse  af  fristen,  såfremt  de  nødvendige oplysninger ikke foreligger ved orienteringen.«

8 [Regionsrådet kan ved orientering om samarbejde efter § 79, stk. 3, opnå go  dkendelse inden for en måned.] Til § 80 8) I stk. 2 ændres   »Muskelsvindfondens Vejlednings- og Behandlingscenter« til: »Rehabilite- ringsCenter for Muskelsvind«. [Konsekvensrettelse] Til § 86 9) I stk. 1 ændres   »§ 279, stk. 7« til: »§ 279, stk. 8.« [Redaktionel ændring] Til § 120 10) I stk. 3 indsættes efter   »Regionsrådet tilbyder «: »patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt«. [Præcisering af regionernes pligt til at tilbyde patientrettet forebyggelse i forbindelse med unders  ø- gelse og behandling] Til § 176 11) I 2. pkt. udgår  »godkendt«. [Redaktionel ændring] Til § 208 12) I stk. 2 indsættes efter   »læ  gevidenskabelige selskaber«: », sygeplejefaglige selskaber«. [De  sygeplejefaglige  selskaber  bliver  repræsenteret  i  det  rådgivende  udvalg  for  specialeplanlæ g- ning]. Til § 210 13) I stk. 1 indsættes efter   »sygehuse«: »samt på private sygehuse «. [Videreførel se af sygehuslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., hvorefter regionerne både skal indgå aftaler om benyttelse  af  lands-  og  landsdelsfunktioner  på  fremmede  regionale  sygehuse  og  private  sygehuse (godkendt af Sundhedsstyrelsen)]. Til § 216 14) Efter stk. 1 indsætt  es som nyt stykke: »Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan iværksætte skærpet tilsyn over for den i stk. 1 nævnte perso nkreds, såfremt styrelsen har begrundet formodning om, at den pågældende sundhedspersons virksomhed s-

9 udøvelse vil udgøre en forringet sikkerhed for   patienter. Sundhedsstyrelsens beslutning om skærpet tilsyn kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.« Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5. [Præcisering af begrebet skærpet tilsyn ] 15) I stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1  « til: »stk. 1 og 2«. [Konsekvensrettelse] Til § 220 16) I stk. 1, 1. pkt., ændres   », jf. § 140 i lov om social service« til: »omfattet af lov om social ser- vice«. [Redaktionel ændring] 17) I stk. 2, 2. pkt., ændres   »jf. § 112 a i lov om social service, og til det kommunale ældreråd, jf. § 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.  « til: »jf. lov om social service, og til det kommunale ældreråd, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale omr å de.« [Redaktionel ændring] Til § 230 18) I paragraffen udgår  »godkendt«. [Redaktionel ændring] 19) Efter »honorarer, tilskud« indsættes: »  , udbetaling af tilskud, regler om henvisning til behand- ling«. [Redaktionel ændring] Til § 235 20) S tk. 2- 4 udgår. [Bestemmelserne  om  kommunal  medfinansiering  af  regionernes  ydelser  i  praksissektoren  og  om statsligt aktivitetsafhængigt tilskud til regionernes ydelser i praksissektoren u  dgår] Til § 239 21) Paragraffen udgår. [Bestemmelserne om kommunal medfinansiering af regionernes ydelser i sygehusvæsenet   udgår] Til § 244 22) Paragraffen udgår. [Bestemmelsen om statsligt aktivitetsafhængigt tilskud til regionernes syg  ehusvæsen   udgår]

10 Til § 275 23) Paragraffen affattes således: »§ 275. Med mindre højere straf er fastsat i anden lovgivning, straffes med bø  de den, som undla- der at efterkomme en forpligtelse efter § 216, stk. 3 og 5, eller som overtræder regler, påbud eller forbud udstedt i medfør af §§ 220 og 221. « [Straffebestemmelse] Ny paragraf 24) Efter § 277 indsættes som ny paragraf: »§ 01. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i forskrifter, der udstedes i medfør af § 230, fastsæ   t- te bestemmelser om straf af bøde for overtr æ  delse af bestemmelser i forskrifterne.«. [Bemyndigelse til at fastsætte straf] Til § 279 25) I stk. 2, nr. 10, ændres   »Kapitel 1« til: »§§ 1-3 og 4 a«. [Konsekvensrettelse] Til § 279 26) I stk. 4 indsættes efter 1. pkt.   som nyt punktum: »Samtidig ophæve  s § 13 i lov om sygehusvæsenet.  « [Konsekvensrettelse] 27) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke: »Stk. 5. § 216 træder i kraft den 1  . januar 2006. Samtidig ophæves § 4 i lov om sundhedsvæs enets centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. septe mber 2002.« Stk. 5-11 bliver herefter stk. 6-12. [Ikrafttrædelsesbestemmelse  ] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 og 2 Ændringsforslagene har t   il formål at sikre, at der ikke hersker nogen tvivl om, at det fundamentale princip  i  det  danske  sundhedssystem  om,  at  ydelser  fra  det  danske  sundhedsvæsen  som  udgang  s- punkt og alt overvejende hovedregel er vederlagsfri, også gælder uændret fremover. SF og EL fin- der det vigtigt at få fastslået, at lovforslaget ikke indebærer ændringer i forhold til gældende regler om,  hvilken  ydelser  borgerne  har  ret  til  vederlagsfrit.  Således  præciserer  æ ndringsforslagene,  at sygehusbehandling  og  behandling  hos  alment  praktiserende  læger  og  speciallæger  m.v.  forbliver vederlagsfri ydelser for borgerne.

11 SF og EL mener nemlig ikke, at der i lovforslaget er fuld sikkerhed for en sådan fortolkning, jf. at det oprindelige  »fri og lige adgang« i lovforslagets formålsbestemmelse ( § 2) er ændret til »let og lige  adgang«,  og  at  indenrigs-  og  sundhedsministeren  i  et  brev  til  udvalget  oplyser,  at  ministeriet ved en fejl ikke har fået præciseret i bemærkningerne til § 2, at princippet om vederlagsfri adgang til sygehusydelser, lægehjælp , kommunale sundhedsydelser m.v. fastholdes, jf. L 74 – bilag 4. SF  og  EL  havde  på  den  baggrund  gerne  set,  at  indenrigs -  og  sundhedsministeren  af  egen  drift havde stillet ændringsfo  rslag til præcisering af, at dette grundlæggende princip fastholdes, men de t har indenrigs- og sundhedsministeren afvist, jf. ministerens svar på spørgsmål 36. Den i ændringsforslag nr. 1 foreslåede ændring indeholder en præcisering af, at det fundamentale udgangspunkt i det danske sundhedssystem om, at ydelser fra det danske sundhedsvæsen er vede  r- lagsfri, fastholdes. Det i ændringsforslag nr. 2 foreslåede stk. 2 fastlægger hvilke ydelser, der kan opkræves egenb e- taling for.  De nævnte  ydelser baserer sig på indenrigs   - og sundhedsministerens svar på spørgsmål 33, hvor ministeren bl.a. har oplyst hvilke ydelser, der efter lovforslaget kan opkræves egenbetaling for. SF og EL har samtidig noteret sig, at indenrigs- og sundhedsministeren i sit svar på spørgsmål 33 tillige har oplyst, at der er tale om en fuldstændig videreførelse af gæld ende regler. Med ændringsforslagene tilsigtes således en præcisering af, at de gældende regler for hvilke yde l- ser,  der  er  vederlagsfri  og  hvilke  ydelser,  der  kan  opkræves  egenbetaling  for,  fastholdes,  ligesom ændringsforslagene har til formål at understøt te princippet om, at ydelser fra det danske sundheds- system som udgangspunkt også fremover skal være vederlagsfri. Til nr. 3 Ændringen er en konsekvens af, at § 8 udgår. Til nr. 4 Med ændrings  forslaget fjernes karenstiden til ydelser i praksissektoren og i sygehusvæsenet, sål   e- des at der ikke er karenstid for ydelser efter sundhedsloven. Enhver person, der har bopæl i Danmark, har i dag ret til ydelser efter sygesikrings  - og sygehus- loven. Personer, der flytter til landet, har dog først ret til ydelser seks  uger efter tilflytningen, med- mindre de er omfattet af særlige undtage  lsesregler. Endvidere har enhver person, der opholder sig i Danmark, ifølge sygehusloven ret til vederlagsfri akut syg ehusbehandling. Undtaget for karenstid er personer, der flytter til eller får arbejde i Danmark, i det omfang disse personer kan sammenlægge seks ugers forsikringstid o  ptjent i en anden stat, jf. overenskomster med andre stater og EF-retten, her reglerne i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale  sikringsordninger  på  arbejdstagere,  selvstændige  erhvervsdrivende  og  deres  familieme   d- lemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Der  gælder  i  dag  heller  ingen  karenstid  for  personer,  der  vender  tilbage  for  at  tage  bopæl  her  i landet, efter at have opholdt sig i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndi  g- hed, ansat i et dansk firmas filial eller underselskab eller i øvrigt beskæftiget i dansk interesse eller med henblik på uddannelse, jf. bekendtgørelser fastsat i me  dfør af § 1, stk. 3, i syg esikringsloven og § 5, stk. 7, i sygehusloven. Endelig gælder der i dag ingen karenstid for ret til ydelser efter loven om tilbud om gratis vacc  i- nation mod visse sygdomme, loven om forebyggende sundhedsordninger for børn, loven om hje m- mesygeplejerskeordninger, samt loven om tandpleje mv.

12 Ændringsf   orslaget  medfører  en  forenkling  af  den  kommunale  administration  med  karenstidsor d- ningen. Når en person flytter til Danmark, skal kommunen efter de  gældende regler således tage stilling til,  om  personen  er  omfattet  af  seks  ugers  karenstid.  Mere  end  halvdelen  af  de  borgere,  der  årligt flytter til Danmark, skønnes at være o   mfattet af undtagelsesreglerne, således at de umiddelbart har helt eller delvist ret til lovens ydelser fra det tidspunkt, hvor de er registreret i Folkeregistret. Der er dog tale om en konkret stillingtagen fra kommunens side i hvert enkelt tilfælde. Der er således fo   r- bundet en væsentlig admin    stration med karenstidsordningen. Med ændrings  forslaget imødekommes derudover en af anbefalingerne fra Su ndhedsstyrelsens re- degørelse  for  sundhedsbetjeningen  af  flygtninge  og  indvandrere,  der  kommer  til  Danmark,  hvad angår smi tsomme sygdomme, april 2002. Ifølge  Sundhedsstyrelsen  udgør  karenstiden  et  særligt  problem  for  helbredsundersøgelse  af  u d- lændinge,  der    kommer  til  Danmark  fra  risikoområder.  Det  skønnes  derfor  hensigtsmæssigt,  at  de pågældende  kan  unders   ø ges  inden  for  de  seks  uger,  herunder  for  smitsomme  sygdomme.  Med  en ophævelse af karenstiden vil alle personer, der flytter til Danmark, få muli   ghed for at opsøge egen læge allerede fra tilmeldingen til Folkeregistret. Der henvises herom til 1. behandlingen af B 42 den 28. april 2005.      Ændringsf   orslaget vil medføre en merudgift for regionerne og en besparelse for kommunerne. De samlede offentlige merudgifter ved ændrings  forslaget skønnes at udgøre i størrelsesorden 2 mio. kr. år ligt. Til nr. 5 Der er tale om en redaktionel ændring, der er en  følge  af, at de faglige organisationers overen   s- komster med det offentlige, jf. § 228, ikke skal godkendes. Til nr. 6 Det følger af den i lovforslaget foreslåede § 79,  stk. 2, at indenrigs  - og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at et regionsråd mod betaling kan tilbyde behandlinger og ydelser på regionens sygehuse, herunder udlejning af lokaler og udstyr til offentlige myndigheder og private virksomhe- der. Ændringsforslaget har til formål at sikre, at der ikke vil kunne fastsættes bestemmelser om, at et regionsråd kan u dleje lokaler og udstyr på et af regionens sygehus til private virksomheder, når der er tale om lokaler og udstyr, som benyttes i  forbindelse med den primære sygehusdrift (dvs. pat  i- entbehandling og -undersøgelser o. lign.). Ændringsforslaget ændrer derimod ikke på, at der fortsat vil være mulighed for, at indenrigs - og sundhedsministeren kan fastsæ  tte regler om, at regionsrådet fortsat kan udleje lokaler og udstyr til private virksomheder i forbindelse med, at disse forestår f.eks. cafeteria - og kioskdriften på sygeh u- set (dvs. accessoriske ydelser i sygehusvæsenet). Til nr. 7 Efter sundhedsloven § 79, stk. 3, 1. pkt. kan et regionsråd efter indenrigs - og sundhedsministerens godkendelse samarbejde med offentlige myndigheder og private virksomheder, herunder i selskabs- form, om løsningen af fælles opgaver efter lovens afsnit VI, XI, XII og XIV   -XVI og på tage sig der- med forbundne udgifter.

13 Det foreslås, at et sådant samarbejde anses   for godkendt, medmindre regionsrådet modtager afslag på godkendelse i nden en måned efter, at indenrigs - og sundhedsministeren har modtaget orientering fra regionsrådet om sama rbejdet. Formålet med  ændrings  forslaget er at sikre regionerne en hurtig godkendelse. Bestemmelsen un- derstøtter endvidere den adgang, regionerne har til at udvikle sundhedsvæsenet inden for lovgivni   n- gens rammer, jf. bl.a. § 75. Med  ændrings  forslaget  kan  indenrigs-  og  sundhedsministeren  fastsætte  regler  om,  hvilke  oply  s- ninger orienteringen skal indeholde, herunder om udsættelse af fristen, såfremt de nødvendige o p- lysninger ikke foreligger ved orienteringen. Denne hjemmel vil blive benyttet til at fastsætte,   at orienteringen bl.a. skal indeholde følgende o p- lysninger: – En beskrivelse af samarbejdet, herunder samarbejdets sammenhæng til regionernes opgavelø   s- ning efter sundhedsloven. – Selskabsform. – Samarbejdets finansiering og budget. – Samarbejdspartnere. Endvidere vil det blive fastsat, at fristen kan forlænges med den tid, det tager regionerne at fre  m- lægge de oplysninger, som indenrigs  - og sundhedsministeren skønner nødvendige for at tage stilling til spørgsmålet om godkendelse, såfremt de ikke forelå ved orienteringen om samarbejdet. Til nr. 8 Ændringsf   orslaget er en konsekvens af, at Muskelsvindfondens Vejlednings- og Behandlingscen- ter har ændret navn til RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, hvilket centeret i april 2005 har fået Civilstyrelsens tilladelse til. Til nr. 9 Der er tale om en redaktionel ændring af en henvisning. Til nr. 10 Med ændrings  forslaget præciseres det, at regionerne er forpligtede til   - på samme måde som a  m- terne er det i dag - at give forebyggelsestilbud til den enkelte patient som led i undersøgelse og b e- handling af patienten på sygehus og i praksissekt oren, jf. § 5. Eksempler  på  forebyggelsestilbud  kan  være  diætvejledning  til  f .eks.  diabetikere,  patienter  med hjertesygdomme og til overvægtige, vejledning om ryg  eafvænning f  .eks. til patienter med kræft og hjerte- og kredsløbssygdomme. Med bestemmelsen i § 120 fastlægges det herefter, at regionsrådet skal dels tilbyde patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m  .v. og dels tilbyde rådgivning m .v. i forhold til kommunernes indsats med henblik på  at skabe rammer for sund levevis og etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Til nr. 11 Der er tale om en redaktionel ændring, der er en  følge  af, at de faglige organisationers overen   s- komster med det offentlige, jf. § 228, ikke skal godkendes.

14 Til nr. 12 Med ændrings  forslaget bliver de sygeplejefaglige selskaber repræsenteret i det rådgivende udvalg for specialeplanlægning  . Til nr. 13 Ændringsf   orslaget sigter på en uændret videreførelse af sygehuslove ns § 13, stk. 1, 1. pkt., hvoref- ter det påhviler hver amtskommune at indgå aftaler om benyttelse af lands  - og landsdelsfunktioner på fremmede amtskommunale sygehuse samt på private syg  ehuse. En forudsætning for, at regionsrådene vil være forpligtet til at indgå aftale om lands - og landsdels- funktioner med såvel offentlige som private sygehuse er, at Sundhedsstyrelsen har godkendt plac e- ringen i medfør af  lovforslagets § 209. Det er ikke tilstrækkeligt til at indgå i den overordnede speci   aleplanlægning efter   § 209 vedrøre n- de lands- og landsdelsfunktion, at et sygehus opfylder de nødvendige krav vedr ørende  behandlings- kvalitet m.v. Der skal også være behov for den pågældende sygehusafdeling i forhold til den ove r- ordnede  specialeplanlægning  på  landsniveau.  Det  g   ælder  også  med  hensyn  til  private  sygehuse. Private sygehuse kan f.eks. være kvalificerede til at foretage nærmere bestemte højt specialiserede operationer, uden samtidig at varetage lands- eller landsdelfunktioner som sådan inden for det p å- gældende område   , herunder udvikling, uddannelse og forskning mv. Det bemærkes, at ingen pr  ivate sygehuse i dag varetager lands- og landsdelsfunktioner, udover det foreningsejede epilepsihospital Dianalund. Til nr. 14 Den  foreslåede  ændring  indebærer,  at  Sundhedsstyrelsen kan  iværksætte  skærpet  tilsyn  over  for personer inden for sundhedsvæsenet, såfremt der er en begrundet formodning om, at sundhedspe   r- sonens virksomhedsudøvelse vil udgøre en forringet si  kkerhed for patienter. Efter lovforslagets § 216, stk. 1, fører Sundh edsstyrelsen et generelt tilsyn med sundhedspersoners faglige forhold. Efter bestemmelsens stk. 2, der bliver stk. 3, kan styrelsen afkræve personer inden for  sundhedsvæsenet  de  oplysninger,  der  er  nødvendige  for  tilsynet.  De  oplysninger,  som  Sun   d- hedsstyrelsen kan afkræve en sundhedsperson i medfør af b   estemmelsen - der svarer til § 4, stk. 2, i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v.   - vil typisk relatere sig til belysning af en sundheds- persons håndtering af en faglig problemstilling. Der kan f.eks. v ære tale om journalmateriale, red  e- gørelser om en konkret behandling af en patient, herunder baggrunden herfor, hvilken information patienten  har  modtaget  i  forbindelse  med  behandlingen  m.v.  Sundhedsstyrelsens  indhentning  af oplysninger kan være foranledige  t af oplysninger i pressen, henvendelse fra faglige selskaber eller patienter m.v. Sundhedsstyrelsens tilsyn kan resultere i, at sagen oversendes til Sundhedsvæsenets Patientklag  e- nævn efter centralstyrelseslovens § 12, stk. 2,   - hvorefter styrelsen skal indbringe sager til nævnet, som styrelsen finder, vil kunne give grundlag for kritik eller anden sanktion over for personer inden for  sundhedsvæsenet    -  eller  at  Sundhedsstyrelsen  finder  grundlag  for  at  iværksætte  yderligere  u n- dersøgelser vedrørende den pågæ ldendes virksomhedsudøvelse m.v. Tilsynet kan også resultere i, at sagen henlægges. Med det foreslåede stk. 2 får Sundhedsstyrelsen mulighed for at iværksætte et såkaldt skærpet ti l- syn over for den på gældende sundhedsperson. Det er efter bestemmelsen en be  tingelse, at styrelsen har en begrundet formodning om, at sundhedspersonens virksomhedsudøvelse vil udgøre en forri  n- get  sikkerhed  for  patienter.  Dette  kan  f.eks.  være  tilfældet,  såfremt  en  praktiserende  speciallæge

15 flere gange har fået kritik fra Patientkl agenæ  vnet for ikke at udrede forhold om patienter, hvor der var mistanke om kræft, eller såfremt en sygeplejerske har fået en indskærpelse fra Patientklagenæ v- net i forbindelse med, at den pågældende har opsat blod med forkert blodtype til en patient. Sun   d- hedsstyrelsen vil imidlertid også kunne iværksætte skærpet tilsyn alene på baggrund af borgerhe n- vendelser vedrørende  en sundhedsperson, som eventuelt samtidig også er i offentlighedens søgelys, f.eks. på grund af, at vedkommende anvender ikke -anerkendte behandlingsmetoder. Sundhedsstyrelsens  begrundede  formodning  kan  være  baseret  på  de  u   ndersøgelser  m.v.,  som Sundhedsstyrelsen har foretaget i medfør af   lovforslagets § 216, stk. 1,  eller baseret på afgørelser fra  Sundhedsvæsenets  Patientklagenævn,  det  overens komstbaserede  tandlægeklages  ystem  eller  fra domstolene. Sundhedsstyrelsen har efter centralstyrelseslovens § 5 a, stk. 3, mulighed for at påbyde en sun d- hedsperson specifikke ændringer af kritisable forhold i dennes virksomhedsudøvelse, eller at indsti   l- le til indenrigs- og sundhedsministeren, at den pågældendes virksomhedsområde delvist indskræ n- kes.  Der  vil  imidlertid  i  flere  tilfælde  være  situati oner,  hvor  Sundhedsstyrelsen  ikke  umiddelbart finder fornødent  grundlag for et påbud eller indskrænkning af virk somhedsområ det. Styrelsen kan imidlertid finde behov for, at der rettes særlig opmærksomhed på den pågældende sundhedspersons virksomhedsudøvelse,  idet  den  pågældendes  hidtidige  virksomhedsudøvelse  giver  begrundet  fo r- modning om en forringet sikkerhed for patienter. I  disse  situationer  vil  Sundhedsstyrelsen  over  en  given  tidsperiode  kunne  iværksætte  et  skærpet tilsyn efter den foreslåede bestemmelse. Det skærpede tilsyn kan f.eks. indebære, at sundhedspers o- nen skal indsende journaler til embedslægen, at emb  edslægen foretager kontrolbesøg hos sundhed   s- personen, at tilsynsmyndighederne kan indkalde den pågældende til samtale, eller at sundhedspe   r- sonen skal afgive en redegørelse vedr ørende  et eller flere særlige fa  glige forhold. Det skærpede tilsyn kan også ved   røre en læges ordinationsmønster af afhængighedsskabende l æ- gemidler.  Efter lægelovens § 5 a kan Sundhedsstyrelsen pålægge en læge at føre nøjagtige opte g- nelser om ordination af euforiserende stoffer og at indsende disse optegnelser til embedslægen (den såk aldte  »listepligt«).  I  tilknytning  til  et  sådant  påbud  kan  styrelsen  med    ændrings  forslaget  nu ivær  ksætte skærpet tilsyn i relation til den pågældendes ordinationsmønster, såfremt det formodes, at den pågældendes ordinati   oner vil udgøre en forringet sikkerh ed for patienter. Det bemærkes,  at betingelsen for iværksættelse  af de nævnte foranstal tninger ved skærpet tilsyn ikke  er  så  strenge  som  kravene  efter  centralstyrelseslovens  §  7,  hvor  Sundhedsstyrelsen  i  påtræ n- gende  tilfælde  midlertidigt  kan  fratage  en  sun  dhedsperson  autorisationen,  såfremt  sundhedspers o- nens fortsatte virksomhed skønnes at frembyde overhængende fare for patie   nten. Iværksættelse  af  skærpet  tilsyn  forudsætter,  at  den  pågældende  sundhedsperson  underrettes  he r- om, ligesom Sundhedsstyrelsen i forbindelse med iværksættelse af skæ rpet tilsyn vil have pligt til at følge  almindelige  forvaltningsretlige  principper  (kontradiktion  m.v.).  I  øvrigt  vil  Sundhedsstyre  l- sens  beslutning  om  at  iværksætte  et  skærpet  tilsyn  ikke  ku nne  indbringes  for  anden  administrativ myndighed, da beslutningen om skæ  rpet tilsyn vil vedrøre sundhedsfaglige skøn, som Indenrigs  - og Sundhedsministeriet i givet fald ikke vil kunne tage stilling til. Det forventes, at Sundhedsstyrelsen vil iværksætte skærpet tilsyn over for ca. 40 -50 sundhedsper- soner årligt. En retlig regulering af skærpet tilsyn skal bl.a. ses i sammenhæng med det ændringsforslag som ministeren har stillet til lovforslaget om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæs  enet (L 75)  vedrørende   offentliggørelse  af  k lagesager  og  tilsynssanktioner,  herunder  skærpet  tilsyn.  B  e- stemmelsen  foreslås  at  træde  i  kraft     den  1.  januar  2006,  jf.  ændringsforslag  nr.    27,  samtidigt  med offentliggø relsesordningen.

16 Til nr. 15 Ændringen er en konsekvens af ændringsforslaget vedr ørende  § 216, stk. 2. Til nr. 1 6 og 1 7 Med ændringerne henvises der ikke længere til en specifik bestemmelse i serviceloven og retssi k- kerhedsloven, men til disse love i deres helhed. Der  er  i  nr.  16  tale  om  fjernelse  af  paragrafhenvisningen  til  plejehjem  omfattet  af  servicelovens regler og i nr. 17 af paragrafhenvisningen til bruger- og pårørenderådet samt det kommunale ældr e- råd  efter  henholdsvis  servicelovens  og  ret ssikkerhedslovens  regler.  Dette  sker  med  henblik  på  at sikre fuld overensstemmelse mellem sundhedsloven og de to love på det sociale område   - også efter aktuelle  og  eventuelle  senere  ændringer  af  paragrafnummereringen  af  serviceloven  og  retssikke  r- hedsloven. Det tilsigtes således med ændringerne hverken at ændre dækningsområdet for Sundhedsstyrelsens tilsynsforpligtelse eller modtagerkredsen for Sundhedsstyrelsens tilsynsrapport. Til nr. 1 8 og 1 9 Der er tale om en redaktionel ændring, som bl.a. er en følge af, at de faglige organisationers ove   r- enskomster med det offentlige, jf. § 228, ikke skal godkendes. Til nr. 20 Bestemmelserne  om  kommunal  medfinansiering  af  regionernes  ydelser  i  praksissektoren  og  om statsligt aktivitetsafhængigt tilskud til regionernes ydelser i praksissektoren udgår af sundhedsloven, men overføres til fo rslag til lov om regionernes finansiering, L 71. Til nr. 21 Bestemmelserne om kommunal medfinansiering af regionernes ydelser i sygehusvæsenet u  dgår af sundhedsloven, men overføres til forslag til lov om regionernes finansiering, L 71. Til nr. 22 Bestemmelsen  om  statsligt  aktivitetsafhængigt  tilskud  til  regionernes  sygehusvæsen  udgår  af sundhedsloven, men overføres til forslag til lov om r egionernes finansiering, L 71. Til nr. 23 Med  ændringen,  hvorefter  der  medtages  en  henvisning  til  lovens  §  216,  stk.  3  og  5,  videreføres adgangen i centralstyrelseslovens § 4, stk. 2 og 4, til med bøde at straffe sundhedspersoner, der ikke afgiver de oplysninger, som er nødvendige til brug for Sun dhedsstyrelsens tilsyn. Til nr. 24 Ændringsf   orslaget er en videreførelse af sygesikringslovens § 12 a, st k. 5, 1. pkt., hvorefter inden- rigs-  og  sundhedsministeren  i  forskrifter,  der  udstedes  i  medfør  af  stk.  2  og  3,  kan  fastsætte  b   e- stemmelser om straf af bøde for overtrædelse af bestemme   lserne i forskrifterne. I stk. 2 og 3 er det fastlagt, at indenrigs- og sundhedsministeren kan bestemme, at praktiserende læger ikke må tage et større honorar for de enkelte ydelser efter § 6 end de efter stk. 1 fastsatte ti l-

17 skud. Indenrigs- og sundhedsministeren kan endvidere bl.a. bestemme, at tandlæger, fysioterapeuter m.fl. ikke må tage større honorar for de enkelte ydelser efter §§ 8 og 9 end de efter stk. 1 fastsatte tilskud med tillæg af den efter lovgivningen fastsatte egenbetaling. For ydelser, der gives af prakt  i- serende  læger,  tandlæger  m.fl.,  og  hvor  der  ikke  tidlige re  har  været  aftalt  overenskomstmæss ige vilkår, kan indenrigs - og sundhedsministeren fastsætte tilskud og honorar efter re  glerne i stk. 1 og 2. Til nr. 25 og 27 Ændringsf   orslaget indebærer, at reglerne om skærpet tilsyn - sammen med de øvrige bestemme l- ser  i  lovforslagets  §  216  om  Sundhedsstyrelsens  individtilsyn  -  træder  i  kraft  den  1.  januar  2006. Samtidig med bestemmelsens ikrafttræ  den ophæves § 4 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., der fastsætter de nugældende regler om individti lsyn. Til nr. 26 Der er tale om en konsekvensrettelse, hvorefter specialeplanlægningsbestemmelserne i sygehusl  o- vens  §  13  ophæves  samtidig  med,  at  specialeplanlægningsbestemmelserne  i  lovforslagets  §§  208 - 210 træder i kraft 1. j  anuar 2006. Inge-Lene Ebdrup (V)   Joan Erlandsen (V)   Birgitte Josefsen (V)   Preben Rudiengaard (V) nfmd. Jørgen  Winther (V)   Birthe Skaarup (DF) fmd.  Karin Nødgaard  (DF)   Helle Sjelle (KF) Pia Christmas-Møller  (KF)   Karen Hækkerup   (S)   Lone Møller  (S)   Karen J. Klint (S) Lene Hansen (S)   Charlotte Fischer (RV)   Morten Østergaard    (RV)   Kamal Qureshi (SF) Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udva    l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Siumut (SIU) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Fólkaflokkurin (FF) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

18 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 74 Bilagsnr.    Titel 1 Høringsnotat, fra indenrigs - og sundhedsministeren 2 Orientering om høringssvar over lovforslagene vedrørende komm  u- nalreformen på sundhedsomr ådet 3 Orientering om Indenrigs- og Sundhedsministeriets tekniske gen- nemgang af lovforslagene vedrørende kommunalreformen på sun  d- hedsområdet 4 Orientering om, at princippet om vederlagsfri adgang til sygehusydel- ser, lægehjælp, kommunale sundhedsydelser m .v. fastholdes, fra in- denrigs- og sundhedsministeren 5 Kopi af svar fra indenrigs- og sundhedsministeren vedrørende ko m- munal medfinansiering af sundhedsudgifterne 6 Oversigt over samtlige forslag vedrørende kommunalreformen fo rdelt på udvalg 7 Materiale modtaget ved Indenrigs- og Sundhedsministeriets tekniske gennemgang af lovforslag på sundhedsområdet vedrørende komm   u- nalreformen 8 Henvendelse af 24/2-05 fra Ólrunn í Hjøllum Nielsen, Odense SV 9 Henvendelse af 15/2-05 fra Lægemiddelindustriforeningen 10 Tidspunkt for udvalgets møde med Lægemiddelindustriforeningen 11 Henvendelse af 16/11-04 fra Overlægeforeningens Psykiatriudvalg 12 Tidspunkt for udvalgets møde med Foreningen af Speciallæger 13 Tidligere modtaget materiale fra Dansk Sygeplejeråd 14 Henvendelse af 9/3-05 fra Amtsrådsforeningen 15 Henvendelse af 2/3-05 fra Kurt Stoldt, Lystrup 16 Korrektion af oplysning i høringsnotat af 24 /2-05, fra i ndenrigs- og sundhedsministeren 17 Henvendelse af 22/3-05 fra Bornholms Regionskommune 18 Henvendelse af 30/3-05 fra Amtsrådsforeningen 19 Tidsplan for besvarelse af spørgsmål 20 Materiale modtaget af Overlægeforeningens Psykiatriudvalg ved m  ø- de den 30/3-05 21 Materiale modtaget af Lægemiddelindustriforeningen ved møde den 30/3-05 22 Svar på spørgsmål S 324   , om den kommende sygehusstruktur giver anledning til igen at oprette neurofysiologi som selvstændigt speciale,

19 Bilagsnr.    Titel fra indenrigs- og sundhedsministeren 23 Henvendelse af 1/4-05 fra Praktiserende Lægers Organisation 24 Henvendelse af 8/4-05 fra Tandlægernes Nye Landsforening 25 Henvendelse af 31/3-05 fra Den politiske formandsgruppe i Kalund- borg 26 Henvendelse af 7/4-05 fra Lægemiddelindustriforeningen 27 Henvendelse af 21/3-05 fra Foreningen af Speciallæger 28 Oplægsholdernes plancher   fraDet Politisk -Økonomiske Udvalgs h  ø- ring den 6/4-05 29 Kopi SUU alm. del - svar på spm. 11 om kommentar til henvendelse af 7/12-04 fra De Samvirkende Invalideorganisationer vedrørende brugerinddragelse i relation til sundhedssektoren, fra indenrigs- og sundhedsministeren 30 Tidspunkt for udvalgets møde med Amtsrådsforeningen 31 Henvendelse af 11/4-05 fra De Samvirkende Invalideorganisationer 32 Orientering om notat fra Fyns Amts budgetafdeling vedrørende kommunernes fremtidige medfinansiering af regionernes udgifter på sundhedsområdet og indenrigs - og sundhedsministerens kommentar hertil 33 Materiale modtaget af sundhedsrådmand Niels Erik Eskildsen, Århus Kommune ved foretræde den 13/4  -05 34 Oversigt over bemyndigelsesbestemmelserne i lovforslaget samt ud- møntningsplanerne for disse 35 Henvendelse af 14/4-05 og 18/4-05 fra Kurt Stoldt, Lystrup 36 Foreløbig fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 37 Kopi af svar på spørgsmål S 483 om et amtsråd kan forlænge et fo r- søg i 2005, således   at det rækker ind i et kommende regionsråd, fra indenrigs - og sundhedsministeren 38 Henvendelse af 21/4-05 fra Amtsrådsforeningen 39 Kopi KOU L 65 - svar på spørgsmål 17   , om udfordringsretten omfat- ter såvel sundheds - og sygehusopgaver, der udføres af d et offentlige, fra indenrigs- og sundhedsministeren 40 Kopi KOU L 65 - svar på spørgsmål 29 om statens fremtidige ro   lle i relation til Rigshospitalet, fra indenrigs- og sundhedsministeren 41 Henvendelse af 28/4-05 fra LO Faglige Seniorer 42 Henvendelse af 27/4-05 fra Dansk Kiropraktor Forening 43 Kopi SOU L 38 - svar på spm om genoptræning og rehabilitering, fra socialministeren 44 Kopi SUU alm. del - svar på spørgsmål 32 om alkoholbehandling i forbindelse med kommunalreformen, fra indenrigs- og sundhedsmini-

20 Bilagsnr.    Titel steren 45 Kopi KOU L 71 - svar på spørgsmål 2 om kommunernes fremtidige medfinansiering af regionernes udgifter på sundhedsområdet, fra i  n- denrigs- og sundhedsministeren 46 Kopi SOU L 38 - svar på spørgsmål 156 om vederlagsfri fysioterapi, fra socialministeren 47 Kopi SOU L 38 - svar på spm. 161 om videreførelse af Marseli  s- borgCentret efter Århus Amts nedlæggelse, fra socialministeren 48 Kopi SOU L 38 - svar på spørgsmål 119 om servicelovens og sun   d- hedslovens helhedsbetragtninger indebærer, at den   samlede familie om fornødent indgå i den kommunale rehabilitering, fra socialmin  i- steren 49 Kopi SOU L 38 - svar på spørgsmål 155 om, hvordan fysioterapi e   f- ter lovforslagets §§ 85 og 86 afgrænses fra det allerede gældende tilbud om fysioterapi, fra socialministeren 50 Kopi SOU L 38 - svar på spørgsmål 188 om beskrivelse af projektet om Landsindsatsen mod depression, fra socialministeren 51 Kopi KOU L 65 - svar på spørgsmål 11 og 12 om beskrivelse af sundhedsmodeller fra andre lande, hvor opgaven styres af direkte folkevalgte uden nogen indflydelse på egne indtægter, fra indenrigs   - og sundhedsministeren 52 Kopi KOU L 65 - svar på spørgsmål 13 om beskrivelse af regione   r- nes sundhedsopgaver, fra indenrigs- og sundhedsministeren 53 Referat af Det Politisk-Øko  nomiske Udvalgs høring om kommunalr formens økonomiske ko nsekvenser den 6/4-05 54 Henvendelse af 9/5-05 fra Landsforeningen SIND 55 Ændringsforslag, fra indenrigs   - og sundhedsministeren 56 Kopi SOU L 38 - svar på spørgsmål 132 om, hvorvidt regionerne ha   r pligt til at sikre faglig udvikling af rehabiliteringsindsatsen, fra soci- alministeren 57 Kopi SOU L 38 - svar på spørgsmål 200 om kommentar til henve   n- delse af 14/4-05 fra Netværk Socialpsykiatri, fra socialministeren 58 Svar på spørgsmål S 973 om minis   teren vil medvirke til at samle ind- satsen for spiseforstyrrede under et ministerium, fra indenrigs- og sundhedsministeren 59 1. udkast til betænkning 60 Henvendelser af 27/4-05, 13/5-05 og 14/5-05 fra Kurt Stoldt, Lystrup 61 Kopi KOU L 71 - svar på spør  gsmål 8 om oversigt over den  »bruger- betaling«, som kommunerne kommer til at betale for sine borgere til regionerne, fra indenrigs- og sundhedsministeren 62 Kopi KOU L 71 - svar på spørgsmål 32 om løn - og prisregulering, fra indenrigs- og sundhedsministeren

21 Bilagsnr.    Titel 63 Henvendelse af 13/5-05 fra Rådet for Socialt Udsatte 64 2. udkast til betænkning 65 Henvendelse af 20/5-05 fra Forbrugerrådet 66 Henvendelse af 18/5-05 fra Benny Kristensen, Odense 67 Henvendelse af 24/5-05 fra Kurt Stoldt, Lystrup 68 Kopi KOU L 71 - svar på spørgsmål 26   -29 om udgiftsbehov i regio- nerne, fra indenrigs- og sundhedsministeren 69 Kopi KOU L 71 - svar på spørgsmål 10   -12 om regionernes udgifts- behov, fra indenrigs- og sundhedsministeren 70 Kopi § 71 - tilsynet - svar på spørgsmål 4 om p   sykiatrien og komm u- nalreformen, fra indenrigs- og sundhedsministeren 71 Kopi KOU L 65 - svar på spørgsmål 52 om beskrivelse af sundhed   s- modeller fra andre lande, fra indenrigs- og sundhedsministeren 72 Ændringsforslag, fra indenrigs   - og sundhedsministeren 73 Henvendelse af 31/5-05 fra Det Nationale Råd for Folkesundhed 74 Henvendelser af 29/5-05 og 31/5-05 fra Kurt Stoldt, Lystrup 75 Nyt tidspunkt for afgivelse af betænkning over lovforslaget 76 Kopi KOU L 71 - svar på spørgsmål 38 om kriterierne for u   dregnin- gen af regionernes udgiftsbehov på sundhedsområdet, fra indenrigs  - og sundhedsministeren 77 3. udkast til betænkning 78 Henvendelse af 31/5-05 fra Amtstandlægekollegiet 79 Skriftligt bidrag til betænkningen, fra indenrigs  - og sundhedsministe- ren Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 74 Spm.nr. Titel 1 Spm. om kommentar til henvendelse af 24/2-05 fra Ólrunn í Hjøllum Nielsen, Odense SV, til indenrigs- og sundhedsministeren, og mini- sterens svar herpå 2 Spm. om, hvilke bestemmer der »skaber et forbedret grundlag for at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af administrative grænser  «, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om på hvilken måde, patienten sikres et sammenhængende pat i- entforløb, til in denrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre rehabilitering med en sam-

22 menhængende indsats, til indenrigs  - og sundhedsministeren, og min i- sterens svar herpå 5 Spm. om, hvilken sikkerhed den enkelte borger har for, at sundheds- væsenets tilbud er karakteriseret af kontinuitet, sammenhæng og try g- hed, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm., om ministeren vil konkretisere forudsætningerne om rehabilit  e- ring gennem en efterfølgend e bekendtgørelse, til indenrigs - og sund- hedsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm., om ministeren vil udarbejde fælles retningslinjer mellem sun  d- hedsloven og serviceloven vedrørende rehabilitering, til indenrigs - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm., om genoptræning forudsætter en forudgående sygehusindlæ gelse, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm., om den enkelte borger har en egentlig ret til genoptræning i overensstemmelse med genoptræningspla  nen, til indenrigs- og sund- hedsministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om, hvorvidt »genoptræning anbefales  « vil være i overen  s- stemmelse med lovens krav om udarbejdelse af en egentlig plan, til indenrigs - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm., om ministeren vil garantere, at reglerne om vederlagsfri fysio- terapi ikke forringes med baggrund i sundhedsloven, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm., om den enkelte borger fremover vil have ret til vederlagsfri fysioterapi i fornødent omfang, til indenrigs - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om hvorledes ministeren vil sikre, at serviceniveauet efter §§ 65-70 ikke begrænses gennem forhandlinger om en honoreringsove  r- enskomst, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om hvorledes ministeren vil sikre, at brugerorganisationer ind- drages i fastlæggelsen af serviceniveauet i fysioterapibehandlingen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om hvorledes, fysioterapibehandling forudsættes at indgå i ge   n- optræningen, til indenrigs  - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm., om ministeren vil fremsætte teknisk ændringsforslag til § 80, der tager højde for, at Muskels vindfondens Vejlednings- og Behand- lingscenter har ændret navn til Rehabiliteringscenter for Muske  l- svind, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm., om ministeren løbende vil vurdere de fastsatte økonomiske rammer for de foreningsejede behandlingssteder, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm. om MarselisborgCentrets fremtidige arbejde, til indenrigs- og

23 sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om, hvorledes sundhedsloven vil påvir ke de fremtidige relatio- ner mellem Århus Kommune og MarselisborgCentret, til indenrigs  - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om, hvorledes den fremtidige relation vil være mellem sun  d- hedslovens § 172 og den nuværende servicelovs § 84,   til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om, hvilken befordringsgodtgørelse efter sundhedslovens § 172, der vil kunne ydes til personer, som ikke modtager social pensi- on, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm., om servicelovens § 204 har nogen relation til rehabiliterings- begrebet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om, hvorledes de i § 234, stk. 2, omtalte forsøg finansieres, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om oversigt over samtlige bemyndigelsesbestemmelser på sundhedsområdet i forbindelse med kommunalreformen og udmøn  t- ningen heraf, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om en oversigt over de lovparagraffer fra de enkelte love, der ikke er med i sundhedsloven, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm. om en oversigt over de nye initiativer i forhold til den nuvære  n- de lovgivning, der er indeholdt i den nye sundhedslov, til indenrigs - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm., om der ikke opbygges en ny stor administrativ byrde i forbin- delse med udskrivelse og betaling af regninger, som ikke findes i dag, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om kommentar til henvendelse af 2/3-05 fra Kurt Stoldt, Ly- strup, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 29 Spm. om kommentar til henvendelse af 22/3-05 fra Bornholms Regi- onskommune, og ministerens svar herpå 30 Spm. om kommentar til henvendelse af 30/3-05 fra Amtsrådsforeni n- gen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om kommentar til materiale modtaget af Overlægeforeningens Psykiatriudvalg ved møde den 30/3 -05, til indenrigs- og sundhedsmi- nisteren, og ministerens svar herpå 32 Spm. om kommentar til materiale modtaget af Lægemiddelindustr  i- foreningen ved møde den 30/3 -05, til indenrigs- og sundhedsministe- ren, og ministerens svar herpå 33 Spm. om oversigt over, hvilke behandlinger m.v., der er vederlagsfri, og hvilke der er forbundet med egenbetaling, til indenrigs- og sund- hedsministeren, og ministerens svar herpå 34 Spm. om hvorvidt ministeren er enig i, at princippet fri og lige ad-

24 gang til det danske sundhedsvæsen skal opretholdes, til indenrigs  - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 35 Spm. om hvorvidt ministeren er enig i, at der ikke kan lovgives i form af udvalgsbilag til et lovforslag, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 36 Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag, så der ikke er tvivl om, hvilke behandlinger, der er vederlagsfri og hvilke, der opkræves egenbetaling for, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 37 Spm. om regionernes finansieringsmuligheder, til indenrigs- og sund- hedsministeren, og ministerens svar herpå 38 Spm. om ministerens vurdering af forebyggelsesindsatsen i økon o- misk belastede kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 39 Spm., o m ministeren er enig i, at det er en væsentlig prioritet at sikre borgerne lige adgang til sundhedsfremme og forebyggelsestilbud af høj kvalitet, til indenrigs - og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 40 Spm. om beskrivelse af indholdet og omfanget af kommunernes sundhedsfremmende indsats og forebyggelsesindsats, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 41 Spm., om ministeren er enig i, at kvalitet i behandlingen og patient- sikkerheden bør have en væsentlig prioritet i det d   anske sundhedssy- stem, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 42 Spm., om ministeren er enig i, at den danske kvalitetsmodel på sun d- hedsområdet også skal gælde for kommuner og privathospitaler, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 43 Spm., om bestemmelserne om rapportering af fejl og utilsigtede hæ  n- delser også skal omfatte det kommunale sundhedsvæsen, til inde   n- rigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 44 Spm. om, hvor langt man er med evalueringen af amtsspecialtandple- je, som ved indførelsen blev forudsat skulle ske efter 2 år, til inde  n- rigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 45 Spm., om det er korrekt, at man på landsplan kun har nået 50 pct. af målgruppen for omsorgstandplej en, til indenrigs - og sundhedsmini- steren, og ministerens svar herpå 46 Spm. om, hvordan amtstandplejen i Vestsjællands Amt er tilrettelagt, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå 47 Spm., om det er korrekt, at der ikke er klageadgang over omsorgs- tandplejens afgørelser om at afvise en patient til behandling under omsorgstandplejen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministe- rens svar herpå 48 Spm. om hvornår arbejdsgruppen, der bl.a. skal komme med forslag til den indholdsmæs  sige afgrænsning af den kommunale genoptr  æ-