Besvarelse af spørgsmål nr.   7 (L 72), som  Folketingets Kommunaludvalg   har   stillet   til   indenrigs-   og   sund- hedsministeren den 21. marts 2005 Spørgsmål  7: ”Ministeren  bedes med konkrete  eksempler  beskrive  sagsgangen  og  især borgernes  retsstilling  ved  borgerhenvendelser  i  borgerservicecentre,  der bl.a. involverer brug af oplysninger fra 2 kommunale forvaltningsenheder i kommunen, og eksempler på sager, der vedrører indhentelse af oplysni  n- ger fra andre myndigheder, som borgerservicecentret varetager administra- tive borgerbetjeningsopgaver for. De tilsvarende situationer bedes beskrevet, hvor der ikke sker en henven- delse  til  et  borgerservicecenter,  men  til  den  relevante  forvaltningsenhed  i f.eks. kommunen eller staten.” Svar: Der er i eksempel 1 beskrevet en situation, der involverer brug af oplysnin- ger fra 2 kommunale forvaltningsenheder i kommunen. Der er endvidere i eksempel 2 beskrevet en situation, hvor borgerservice- centeret  varetager  administrative  borgerbetjeningsopgaver  for  en  anden kommune, og hvor servicecenteret videregiver oplysninger til denne anden kommune. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ikke på nu værende tidspunkt bekendt med  typer  af  sager,  hvor  et  borgerservicecenter  kan  tænkes  at  varetage administrative borgerbetjeningsopgaver for en anden ikke-kommunal myn- dighed, og hvor borgerservicecenteret har brug for at indhente oplysninger fra denne anden myndighed. Et sådant eksempel er de rfor ikke beskrevet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har dog som eksempel 3 belyst række- vidden af lovforslagets regler ved at beskrive en situation, hvor borgerser- vicecenteret og staten efter lovgivningen har ansvaret for hver sin del af et integreret sagsbehandlingsforløb, og hvor borgerservic ecenteret har behov for at indhente oplysninger fra staten. Reglerne om boligsikring (boligstøtte  til  ikke-pensionister  samt  førtidspensionister,  der  har  fået  ti l- kendt førtidspension efter reglerne, som trådte i kraft den 1. januar 2003) Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 25. april 2005 Kontor: 2.k.kt. J.nr.: 2004-2200-21 Sagsbeh.: abt Fil-navn: LKS/FT-beh./Spm7.L72.svar
2 Boligsikring  gives  normalt  kun  til  lejere  og  beregnes  ud  fra  husstandens indkomst  og formue,  antal  børn,  huslejens  størrelse  og  lejlighedens  stø   r- relse. Boligsikring gives kun til et vist antal kvadratmeter, som afhænger af antallet af beboere (arealgrænsen). Der gives boligsikring til en årlig husl e- je på op til et vist beløb (maksimum for leje). Boligsikringen kan ikke ove  r- stige 15 % af huslejen, medmindre der er børn i husstanden. Boligsikri n- gen kan ikke overstige et bestemt beløb (maksimum for boligsi kring). Med hensyn til stærkt bevægelseshæmmede gælder bl.a., at der også kan ydes boligsikring til ejer- og andelsboliger, og at boligsikringen kan oversti- ge 15 % af lejen, selv om der ikke er børn i husstanden. Hvis den stærkt bevægelseshæmmede bor i en egnet bolig, gælder endv  i- dere,  at  arealgrænsen  forøges,  og  at  maksimum  for  leje  og  boligsikring forhøjes. Der henvises til reglerne i lovbekendtgørelse nr. 75 af 19. januar 2005 om individuel boligstøtte. Eksempel 1: Ansøgning  om  boligsstøtte,  som  rejses  af  en  af  kommunens  egne borgere Henvendelse til borgerservicecenteret En kvinde, som sidder i rullestol, møder op i sit lokale borgerservicecenter og ø  n- sker at søge om boligstøtte. Medarbej  deren i  borgerservicecenteret finder en an- søgningsblanket frem og hjælper kvinden med at udfylde den. Kvinden bekræfter i ansøgningen, at hendes hjem er egnet som bolig for hende. Kvinden skriver endv i- dere i ansøgningen, at hun er stærkt bevægelseshæmmet.    Medarbejderen spørger hende, om hun har fået bevilget sin kørestol af kommunen. Hvis kvinden oplyser, at hun har fået bevilget kørestolen af kommunen, er meda  r- bejderen nødt til at ringe til en kollega i socialforvaltningen, som b ehandler sager om bevilling af kørestole, for at få bekræftet, at hun er stærkt bevægelse   shæmmet. Efter  de  nugældende  regler  i  forvaltningslovens  §  29  ville  medarbejderen  skulle anmode kvinden om et samtykke til at foretage dette opkald, fordi borgerservice- centeret  og  socialforvaltningen  udgør  forskellige  dele  af  den  kommunale  forval t- ning, uanset de løser opgaver på samme opgaveområde, nemlig sager efter socia   l- lovgivningen. Det er efter lovforslagets § 3, stk. 3, ikke nødvendigt, at kvinden u d- fylder en skriftlig samtykkeerklæring eller lign. for, at medarbejderen kan foretage dette opkald, fordi sagen henhører under socialforvaltningens lovgivningsomr å de. Kollegaen  bekræfter,  at  kommunen  har  bevilget  den  pågældende  kørestol,  og  at det er sket på baggrund af nogle lægelige vurderinge r, som bekræftede, at hun er varigt, stærkt bevægelseshæmmet. Hun vil derfor også være berettiget til boligstø    t- te efter de særlige regler, der gælder for stærkt bevægelseshæmmede. Medarbe  j- deren laver et notat efter offentlighedslovens § 6 om de oplysninger, som er ind-
3 hentet  fra  socialforvaltningen.  Medarbejderen  foretager  nogle  yderligere  sagsbe- handlingsskridt  og  træffer  herefter  afgørelse  om,  at  borgeren  kan  få  boli   gstøtte efter disse særlige regler. Hvis kvinden oplyser, at det er hendes tidligere bopælskommune, som har bevilget kørestolen,  kan  medarbejderen  enten  i  overensstemmelse  med  §  11  a  i  lov  om social retssikkerhed indhente en skriftlig samtykkeerklæring til, at der må in dhentes lægelige  oplysninger  fra  den  tidligere  bopælskommune  af  betydning  for   vurderin- gen af kvindens bevægelseshandikap. Eller medarbejderen kan indhente en skrif t- lig samtykkeerklæring efter samme bestemmelse til, at der må indhentes en læg  e- erklæring,  som  belyser  kvindens  grad  af  bevægelseshandikap.  Der  er  ikke  nogle regler i lovforslaget, som giver adgang til indhentning af oplysninger fra andre myn- digheder m.v. i en ansøgningssag uden samtykke. Henvendelse til socialforvaltningen En kvinde, som sidder i rullestol, møder op i bopælskommunens socialforvaltning og  ønsker  at  søge  om    boligstøtte.  Medarbejderen  i  socialforvaltningen  finder  en ansøgningsblanket frem og hjæ  lper kvinden med at udfylde den. Hun bekræfter i ansøgningen, at hendes hjem er egnet som bolig for hende. Hun skriver endvidere i  ansøgningen,  at  hun  er  stærkt  bevæge  lseshæmmet.  Medarbejderen  spørger hende, om hun har fået bevilget sin kørestol af kommunen. Kvinden oplyser, at det har hun. Medarbejderen finder den pågældende sag frem. Det er ikke efter forval t- ningslovens § 29 nødvendigt, at kvinden giver samtykke for,  at medarbejderen kan se i denne tidligere sag, som er behandlet i samme fagforvaltning, nemlig social- forvaltningen.  Medarbejderen  kan  se  i  sagen,  at  kommunen  har  bevilget  den  på- gældende kørestol, og  at  det er sket på  baggrund af nogle  lægelige vurderinger, som bekræftede, at hun er varigt, stærkt bevægelseshæmmet. Hun vil derfor også være berettiget til boligstøtte efter de særlige regler, der gælder for stærkt bev   æ- gelseshæmmede. Medarbejderen laver et notat efter offentlighedslovens § 6 om de oplysninger, som er indhentet fra den anden sag. Medarbejderen foretager nogle yderligere sagsbe- handlingsskridt  og  træffer  herefter  afgørelse  om,  at  borgeren  kan  få  boligstøtte efter disse særlige regler. Hvis kvinden oplyser, at det er hendes tidligere bopælskommune, som har bevilget kørestolen,  kan  medarbejderen  enten  i  overensstemmelse  med  §  11  a  i  lov  om social retssikkerhed indhente en skriftlig samtykkeerklæring til, at der må in dhentes lægelige  oplysninger  fra  den  tidligere  bopælskommune  af  betydning  for  vurder in- gen af kvindens bevægelseshandikap. Eller medarbejderen kan indhente en skrif t- lig samtykkeerklæring efter samme bestemmelse til, at der må indhentes en læg  e- erklæring, som belyser kvindens grad af bevægelseshandikap. Eksempel 2: Bistand til udfyldelse og videresendelse af ansøgning, der indgives af en borger med bopæl uden for kommunen Henvendelse i en anden kommunes borgerservicecenter
4 En mand, som bor i Frederikssund Kommune, arbejder i København. Han møder op i en af Københavns Kommunes ”Borgerservice ” i sin frokostpause og spørger, om ”Borgerservice” kan hjælpe ham med at ansøge om b  oligstøtte. Medarbejderen i ”Borgerservice” hjælper ham med at finde den rigtige blanket på Internettet, pri  n- ter den ud til ham og hjælper med at få den korrekt u dfyldt. Mens manden venter, slår  medarbejderen  i  ”Borgerservice”  op  i  CPR  (Det  Centrale  Personreg ister). Medarbejderen checker, om manden er registreret  på den adresse, som han a n- søger om boligstøtte til, og om der er registeret det antal beboere, som han selv har anført i ansøgningsblanketten. Der er ikke overensstemmelse mellem oplysningerne på blanketten og i CPR, hvi l- ket medarbejderen siger til manden. Manden mener, at det der står i CPR, er fo r- kert, og han fastholder derfor sin ansøgning. Medarbejderen skriver  et notat efter offentlighedslovens § 6 om registreringen i CPR og om, at manden har oplyst, at registreringen i CPR efter mandens opfattelse er forkert. Medarbejderen siger, at det er Frederikssund Kommune, som skal tage stilling til ansøgningen, men at  ”Borgerservice” nok skal sende blanketten og notatet videre til Frederikssund Kommune. Videresendelsen ville efter de gældende regler skulle ske efter forvaltningslovens § 28, hvis videresendelsen sker manuelt, eller person- datalovens regler om behandling af personoplysninger, hvis videresendelsen sker elektronisk.  Disse  regelsæt  indeholder  forskellige  kriterier  og  interesseafvejning s- bestemmelser afhængig af bl.a. karakteren af oplysningerne.  Det er hensigten med lovforslaget, at videregivelsen kan ske uden videre, fordi det er sagligt og nødve n- digt for, at sagen kan blive behandlet af Frederikssund Kommune. Der henvises i den  forbindelse  til  eksemplet  nævnt  under  nr.  2)  i  de  almindelige  bemær kninger, afsnit 4.6.1. ”Borgerservice” sender herefter notatet ti l Frederikssund Kommune sammen med ansøgningsblanke tten. Notatet mister efter lovforslagets § 3, stk. 5, ikke sin interne karakter ved videre- sendelsen til Frederikssund Kommune. Det kan imidlertid ikke undtages fra aktind- sigt, idet der er tale om et notat efter offentlighedslovens § 6, hvilke efter forvalt- ningslovens § 13, nr. 2, er undergivet aktindsigt, uanset at de udgør et internt a r- bejdsdokument. Hvis ”Borgerservice”  i et notat skriver noget  om udsigterne til,  at ansøgningen  bør  imødekommes,  vil  der være  tale  om  et  notat  med  foreløbige overvejelser om sagens afgørelse, der efter lovforslagets § 3, stk. 5, ikke mister sin interne  karakter  ved  videresendelsen,  og  som  vil  være  undtaget  fra  aktindsigt  i medfør af forvaltningslovens § 12. Når  Frederikssun d  Kommune  har  undersøgt  sagen  nærmere,  vil  Frederikssund Kommune  i  overensstemmelse  med  forvaltningslovens  almindelige  regler  skulle partshøre borgeren, inden der træffes afgørelse i sagen, således at borgerne bliver bekendt  med,  hvilke  oplysninger  kommunen  påtænker  at  inddrage  i  beslutning s- grundlaget. Ligeledes vil Frederikssund Kommune skulle overholde forvaltningslo- vens begrundelseskrav, når afgørelsen træffes. Henvendelse i egen kommune
5 En mand, som bor i Frederikssund Kommune, møder op i Frederikssund  Kommu- ne og oplyser, at han ønsker at ansøge om boligstøtte. Medarbejderen i Frederik    s- sund Kommune udleverer den relevante blanket og hjælper med at få den korrekt udfyldt. Mens manden venter, slår meda rbejderen i Frederikssund Kommune op i CPR (Det  Centrale  Personregister). Medarbejderen checker, om manden er regi- streret på den adresse, som han ansøger om boligstøtte til, og om der er regist   eret det antal beboere, som han selv har anført i ansøgningsblanketten. Der er ikke overensstemmelse mellem oplysningerne på blanketten og i CPR, hvi l- ket medarbejderen siger til manden. Manden mener, at det der står i CPR, er fo r- kert, og han fastholder derfor sin ansøgning. Medarbejderen skriver et notat efter offentlighedslovens § 6 om registreringen i CPR og om, at borgeren har oplyst, at registreringen i CPR efter borgerens opfattelse er forkert. Notatet har intern karakter. Det kan imidlertid ikke undtages fra aktindsigt, idet der er  tale  om  et  notat  efter  offentlighedslovens  §  6,  hvilke  efter forvaltningslovens  § 13, nr. 2, er undergivet aktindsigt, uanset at de udgør et internt arbejdsd okument. Hvis ”Borgerservice” i et notat skriver noget om udsigterne til, at ansøgningen bør imødekommes, vil der være tale om et internt notat med foreløbige overvejelser om sagens  afgørelse,  der  vil  være  undtaget  fra  aktindsigt  i  medfør  af  forvaltningsl   o- vens § 12. Når  Frederikssund  Kommune  har  undersøgt  sagen  nærmere  vil  Frederikssund Kommune  i  overensstemmelse  med  forvaltningslovens  almindelige  regler  skulle partshøre borgeren ind en der træffes afgørelse i sagen, således at borgerne bliver bekendt  med,  hvilke  oplysninger  kommunen  påtænker  at  inddrage  i  beslutning s- grundlaget. Ligeledes vil Frederikssund Kommune skulle overholde forvaltningslo- vens begrundelseskrav, når afgørelsen træ   ffes. Eksempel 3: Ansøgning om pas Henvendelse i borgerservicecenter En borger møder op i sin egen kommunes borgerservicecenter. Borgeren ønsker at ansøge om pas. Medarbejderen i borgerservicecenteret udleverer ansøgning  s- blanketten  og  hjælper  pasansøgere  n  med  at  udfylde  blanketten.  Medarbejderen kontrollerer  vedkommendes  identitet,  kontrollerer  det  medbragte  foto,  måler  ve d- kommendes højde og foretager en række andre sag  sbehandlingsskridt. Medarbejderen foretager herunder et opslag i politiets pasregister, bl.a. med hen- blik på at undersøge, om der forekommer markeringer, der indikerer, at der er n  o- get til hinder for, at der udstedes pas (aktualitetsmarkeringer). Disse opslag vil ikke kunne ske uden samtykke efter lovforslaget, idet lovforslaget ikke  gælder  ved  indhentning  af  følsomme  oplysninger  fra  andre  myndigheder  i ansøgningssager.  Det  skal  derfor  indhentes  samtykke  i  overen sstemmelse  med forvaltningslovens  §  29.  Justitsministeriet  har  oplyst,  at  borgeren  vil  skulle  give skriftligt samtykke til indhentningen af oplysningerne fra Pasregisteret.
6 Indeholder Pasregisteret en indikation af, at der er noget til hinder for, at der ud- stedes pas, spørger medarbejderen ansøgeren, om vedkommende ønsker at o    p- retholde  sin  ansøgning.  Hvis  ansøgeren  ønsker  dette,  sen   des  sagen  til  politiet, som træffer afgørelse på baggrund af en nærmere undersøgelse af sagen. Det  er  hensigten  med  lovforslaget,  at  videresendelsen  af  ansøgningen  kan  ske uden samtykke, idet det er sagligt og nødvendigt for, at politiet kan behandle a n- sø gningen.  Der  henvises  til  eksemplet  nævnt  under  nr.  3)  i  de  almindelige  b e- mærkninger, afsnit 4.6.1.  Justitsministeriet har oplyst, at det vil indgå i Justitsmin i- steriets overvejelser at give underretning på a nsøgningsblanketten om, at sagen i sådanne tilfæ lde vil blive videresendt til politiet. Det  bemærkes  i  relation  til  eksempel  2  og  3  ovenfor,  at  Indenrigs -  og Sundhedsministeriet  for  tiden  overvejer,  om  der  er  behov  for  en  præcis e- ring af videregivelsesbestemmelserne i § 3.