Besvarelse af spørgsmål nr.   1  (L 72), som  Folketingets Kommunaludvalg   har   stillet   til   indenrigs-   og   sund- hedsministeren den 10. marts 2005 Spørgsmål  1: "Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren har tænkt sig, at bo  r- gerservicecentrene skal fungere i praksis. Skal de ansatte i borgerservice- centrene have adgang til alle de offentlige registre, som de kan tænkes at skulle bruge oplysninger fra. Eller skal de ansatte, når de står med en ko  n- kret  borger  og  en  konkret  sag,  først  anmode  om  adgang  og  begrunde, hvorfor adgang er nødvendig eller har de adgang men først skal igennem en procedure, hvor de f.eks. skriftligt skal notere, hvorfor de skal bruge op- lysningerne." Svar: Kommunerne træffer selv beslutning om deres praktiske arbejdstilrettelæ g- gelse. Det gælder på alle forvaltningsområder, også i forhold til borgerse   r- vicecentre. Jeg kan derfor ikke bestemme, hvordan borgerservicecentrene i praksis  skal  fungere.  Kommunernes  fastlæggelse  af  arbejdstilrettelægge l- sen skal imidlertid ske inden for rammerne af gældende  regler og praksis, som i relation til adgang til elektroniske systemer og muligheden for f.eks. i forbindelse  med  opslag  at  foretage  samkøring  m.v.   indeholder  en  relativt detaljeret regulering af disse spørgsmål  . Der  gælder   således   en  række  sikkerhedsregler  i  relation  til  offentlige myndigheders  elektroniske  behandling  af  personoplysninger.   Endvidere gælder  der  særlige  regler  i  relation  til  samkøring  eller  sammenstilling  af personoplysninger i kontroløjemed.  Disse regler gælder for alle dele af den offentlige forvaltning, herunder for borgerservicecentre. Reglerne fremgår dels af lov om behandling af p ersonoplysninger (person- dataloven), dels af bekendtgø relse nr. 528 af 15. juni 2000 som ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001   om sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse  med  offentlige  myndigheders  behandling  af  personoplysninger (sikkerhedsbekendtgøre lsen). Forslaget  til  lov  om  kommunale  borgerservicecentre  ændrer  ikke  de  per- sondataretlige sikkerhedsregler eller reglerne i relation til samkøring i ko n- troløjemed. Der henvises til  lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.3.1.3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 11. april 2005 Kontor: 2.k.kt. J.nr.: 2004-2200-21 Sagsbeh.: abt Fil-navn: LKS/FT.beh./Spm1.KOU.L72.svar
2 De persondataretlige sikkerhedsregler  og reglerne i relation til samkøring i kontroløjemed   henhører under Justitsministeriet . Besvarelsen er derfor af- stemt med Datatilsynet. Nedenfor   er   nævnt   en   række   persondataretlige   sikkerhedsregler,   som fremgår af gældende   regler og praksis. Jeg  forudsætter, at kommunerne i praksis overholder gældende regler og praksis. Herudover  har  Datatilsynet  givet  udtryk  for,  at  brugen  af  medarbejdere  til løsning  af  forskellige  opgaver  gør  det  p  å krævet,  at  der  i  forbindelse  med borgerservicecenterkonstruktionen sker en forøgelse af behandlingssikker- heden, herunder med hensyn til styring af brugerrettigheder og interne kon- trolordninger  i  forhold  til  medarbejdernes  anvendelse  af  IT-systemerne.  I det  omfang  der  fastsættes  supplerende  sikk erhedsregler  vedrørende  fo r- øgelse  af  behandlingssikkerheden  i  borgerservicecentrene,  eller  i  det  o m- fang Datatilsynet udvikler en praksis med hensyn til niveauet og indholdet af de tiltag, som er nødvendige for at forøge behandlingssikkerheden i bo  r- gerservicecentrene, må det  forudsættes, at kommunerne ligeledes i praksis vil overholde sådanne regler eller praksis. Der kan vedrørende de gældende regler og praksis samt Datatilsynets ti  l- kendegivelser om fremtidige regler og praksis oplyses fø lgende: 1. Adgang til elektroniske systemer Efter  persondatalovens  §  5,  stk.  1,  skal  personoplysninger  behandles  i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Efter lovens § 41, stk. 3, skal  den  dataansvarlige  bl.a. træffe  de fornødne  tekniske  og  organisator  i- ske  sikkerhedsforanstaltninger  mod,  at  oplysninger  kommer  til  uvedkom- mendes  kendskab,  misbruges  eller  i  øvrigt  behandles  i  strid  med  loven. Endvidere  er  der  fastsat  regler  om  autorisation  i  sikkerhedsbekendtgøre l- sens  §  11,  stk.  1  og  2.  Efter  disse  bestemmelser  må  kun   personer,  som autoriseres hertil, have adgang til de personoplysninger, der behandles, og der må kun autoriseres personer, der er beskæftiget   med de formål, hvortil personoplysningerne behandles. De enkelte brugere må ikke autoriseres til anvendelser, som de ikke har behov for. Der gælder med andre  ord et krav om sagligt behov for adgang til personoplysningerne. En  adgang  for  en  enkelt  kommunal  medarbejder  til  alle  borgerrelaterede oplysninger kan være vanskelig at forene med persondatalovens § 5 og de generelle  krav  om  datasikkerhed  i  lovens  §  41,  stk.  3,  og  sikkerhedsbe- kendtgørelsens  § 11. Dette uanset, at en medarbejder med en sådan gen e- rel adgang tilsvarende varetager  en lang række opgaver, som hver for sig sagligt berettiger til adgang til de enkelte oplysninger. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.3.1.3. I relation til kommunens egne systemer indebærer reglerne, at medarbej- derne i borgerservicecentrene ikke må autoriseres til , f.eks. ved blot at ind-
3 taste personnummeret på  en borger, at få adgang til samtlige oplysninger i kommunen vedrørende borger en, uanset om medarbejderen teoretisk kan tænkes at have brug for oplysningerne eller ej.  Indenrigs- og Sundhedsmi- nisteriet bekendt findes sådanne systemer i øvrigt ikke. Her  udover må en medarbejder  ikke  autoriseres  til  at  have  adgang  til  alle  de  offentlige  regi- stre, som medarbejderen teoretisk kan tænkes at skulle bruge oplysninger fra.  Navnlig  for  så  vidt  angår    elektroniske  registre  og  andre  elektroniske systemer med følsomm e oplysninger / sociale oplysninger, må  kommuner- ne afstå fra  at give adgang til medarbejdere, som kun forholdsvis sjældent vil have brug for oplysningerne. Behovet for adgang til systemerne må vurderes  konkret og individuelt i for- hold til den enkelte medarbejder og dennes arbejdsopgaver. For brugere, som ikke længere har behov for de autorisationer, de har fået udstedt,  skal  autorisationerne  inddrages.  Det gælder f.eks.  medarbejdere, som  flytter  til  andet  arbejdsområde.   Der  henvises  til  Datatilsynets  vejled- ning nr. 37 af 2. april 2001 til bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger  til  beskyttelse  af  personoplysninger,  som  be- handles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsvejledningen), ad § 11, stk. 2. Endvidere skal kommunen i forhold til anmeldelsespligtige systemer (sy- stemer  med  fortrolige,  herunder  følsomme,   oplysninger  er  som  udgangs- punkt  anmeldelsespligtige)  mindst  en  gang  hver  halve  år  sikre  sig,  at  de autoriserede personer fortsat opfylder autorisationsbetingelserne. Der hen- vises til sikkerhedsbekendtgøre lsens § 17. Kommunerne  skal  fastsætte  nærmere  interne  bestemmelser  om  sikke r- hedsforanstaltninger (uddybende sikkerhedsregler) til uddybning af de reg- ler, som fremgår af sikkerhedsbekendtgørelsen. Bestemmelserne skal bl.a  . omfatte  administration  af  adgangskontrolordninger  og  autorisationsordnin- ger samt kontrol med autorisationer. Der henvises til sikkerhedsbekendtgø- relsen § 5, stk. 1. Lovforslagets videregivelsesregler, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, og § 3, stk. 1, jf. stk. 6, giver ikke borgerservicecentrene et krav på terminaladgang til andre  myndigheders  systemer.  En  sådan  terminaladgang  kan  navnlig være relevant, hvis borgerservicecentrene udfører myndighedsudøvelse på vegne af andre myndigheder. Lovforslaget giver ikke hjemmel til overladel- se af myndighedsudøvelse til kommunerne. Der henvises i den forbindelse til besvarelsen af spørgsmål 4.   En terminaladgang til en anden myndigheds systemer  kan  også  være  relevant,  hvis  en  opgave  i  lovgivningen  er  delt mellem kommunen og den pågældende  myndighed, f.eks. for så vidt angår pas- og kørekortområdet. Der henvises i den forbindelse til besvarelsen af spørgsmål 7, ekse  mpel 3. I  hvilket  omfang  en  videregivelse  af  oplysninger,  som  sker  i  forbindelse med en evt. terminaladgang, vil være  lovlig, afhænger ikke af de personda- taretlige sikkerhedsregler, men af de videregivelsesregler, som gælder på det pågældende område.    Datatilsynet har i øvrigt  oplyst, at det endnu ikke
4 Datatilsynet bekendt er afklaret, i hvilket omfang og på hvil ke vilkår borge r- servicecentre  vil  kunne  få  adgang  til  andre  myndigheders  edb -systemer med personoplysninger, ligesom det på nuværende tidspunkt er uafklaret, om der bliver tale om at supplere adgangskontrol og autorisationsordninger med andre løsninger. En  løsning, hvor det noteres i syst emet, hvorfor der foretages opslag, må i disse tilfælde antages at medvirke til at sikre, at der kun behandles oplysninger, når det er nødve  ndigt. 2. Øget behov for sikkerhedskontrol, uddannelse m.v. Datatilsynets har oplyst, at brugen af medarbejdere til løsning af forskellige opgaver gør det påkrævet, at der i forbindelse med servicecenterkonstru  k- tionen og IT-understøttelsen af centrene sker en forøgelse af behandling  s- sikkerheden,  herunder  med  hensyn  til  styring  af  brugerrettigheder.  En sådan styrkelse  kan ske på forskellig vis. Datatilsynet har peget på følge   n- de muligheder, idet Datatilsynet har understreget, at der næppe er tale om en udtømmende oversigt over, hvorledes brugerrettigh eder kan styres: Først  og fremmest   er  det  vigtigt,  at  tildelingen af  brugerrettigheder håndteres forsvarligt i den enkelte myndighed. Der skal være fas t- lagt  en  formel  autorisationsprocedure-  og  arbejdsgang.  Heri  skal indgå, at der forud for tildelingen af autorisation foretages en vurd e- ring af, hvad den enkelte bruger har behov for at være autoriseret til. Vurderingen og godkendelsen heraf skal foretages på funktion s- niveau og af den pågældendes funktionschef. Herudover  kan  der  være  behov  for  at  etablere  tekniske  løsninger, der begrænser brugernes adgang til de oplysninger, der er nødve n- dige. En simpel løsning kan være koder, der kan anvendes til at b  e- grænse adgangen til en konkret sag eller gruppe af sager. I en række systemer sker der en teknisk afgrænsning af brugerens adgang ud fra en række kriterier. F.eks. begrænses adgangen til det fælles datagrundlag, der anvendes i Arbejdsmarkedsportalen, ud fra geografiske, tidsmæssige og opgavemæssige hensyn  (jf. forslag til lov  om  ansvaret  for  og  styringen  af  den  aktive  beskæftigelsesind- sats – L 22). Begrænsningen af adgangen til personoplysninger ud fra geograf i- ske  hensyn  finder  i  praksis  sted  i  en  række  systemer,  således  at den enkelte myndighed kun har adgang til oplysninger om personer, hvor  dette  er  relevant  i  forhold  til  det  geografiske  områ de,  som myndigheden dækker. Begrænsninger i adgangen ud fra tids- og opgavemæssige hensyn kan f.eks. ske ved, at der kun etableres adgang til de oplysninger, som er nødvendige i forhold til opgaver, myndigheden varetager, og kun så længe myndighedens opga ver begrunder adgang. Dette vil
5 formentlig kunne være relevant i forhold til kommunernes adgang til andre myndigheders systemer. Inden  for  myndigheden  skal  den  enkelte  medarbejders  adgang ligele    des fastlægges i forhold til de behov, som medarbejderen har  i forbindelse  med  de  forskellige  arbejdsopgaver,  som  han  eller  hun varetager. Sagsbehandlingssystemer, der automatisk henter oplysninger i for- skellige systemer, skal søges indrettet således, at der kun indhentes oplysninger, som er nødvendige i den pågæld   ende sag. Hvilke op- lysninger,   der   skal   indhentes,   kan   evt.   fastlægges   i   forhold   til forskellige typer af ensartede sager. Herudover  kan  det  overvejes,  om  adgangen  til  oplysninger  om  en borger kan tilrettelægges således, at et kort, som borgeren har i   sin besiddelse, skal aflæses, fø  r end medarbejderen hos myndigheden får adgang til oplysninger om borgeren. Datatilsynet har i den forbindelse henledt opmærksomheden på, at Rådet for IT -Sikkerhed i sin årsberetning for 2004 har anført, at R  å- det mener,  at  den  digitale  signatur skal  videreudvikles  hen  mod  et egentligt  chipkort  eller  lignende  til  alle  borgere.  Kortet  bør  kunne bruges af ejeren overalt i det danske samfund. Datatilsynet har endvidere oplyst, at brugen af medarbejdere til løsning af forskellige opgaver gør det påkrævet, at der i forbindelse med servicece   n- terkonstruktionen  og  IT-understøttelsen  af  centrene  sker  en  forøgelse  af behandlingssikkerheden med hensyn til interne kontrolordninger. Med interne kontrolordninger sigtes f.eks. til muligheden for, at kommuner- ne  foretager  stikprøvevis  kontrol  af  loggen  i  systemer  med  følsomme  o  p- lysninger;  dels  af  præventive  hensyn,  dels  med  henblik  på  at  opdage  og undersøge eve ntuelt misbrug af adgang. Datatilsynet  har  herudover  oplyst,  at  det  herudover  også  er   relevant  at overveje andre ordninger. En løsning, hvor det noteres i systemet, hvorfor der foretages opslag, kan efter Datatilsynets opfattelse medvirke til at sikre, at der kun behandles oplysninger, når det er nødvendigt. En lignende lø   s- ning  anvendes  i  systemer  på sundhedsområdet,  hvor  det  registreres  i  s  y- stemet f.eks.  i form  af  en  tro  og  love  erklæring, at  der  er givet  samtykke, eller  at  den  pågældende  sundhedsperson  har  den  registrerede  person  i behandling. Herudover gør b rugen af medarbejdere til løsn ing af forskellige opgaver det påkrævet,  at  der  i  forbindelse  med   borgerservicecenterkonstruktionen  og IT-understøttelsen   af centrene er fokus på uddannelse og vejledning af medarbejderne om behandling af personoplysninger.
6 Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.3.1.3. 3. Samkøring i kontroløjemed Særligt med hensyn til medarbejdernes adgang til at samkøre oplysninger i de systemer, som de har adgang til, kan oplyses følgende: Med samkøring sigtes til forskellige tekniske løsn  inger, hvorved der sker en sammenkobling af oplysninger, som kommer fra elektroniske systemer, der er oparbejdet med henblik på forskellige formål.   Navnlig samkørin g, hvor- ved der dannes et nyt system, som indeholder andre datatyper end de op- rindelige  systemer,  eller  hvorved  de  eksisterende  oplysninger  gøres   til- gængelige i nye sammenhænge , har påkaldt sig interesse i persondatare t- ten. Der henvises til betænkning nr. 1345 / 1997 om behandling af person- oplysninger, s. 67 – 68. Der gælder  efter persondataloven et krav om, at samkøring eller samme n- stilling i kontroløjemed kun må finde sted, såfremt der forinden er    indhentet en tilladelse fra Datatilsynet, jf. lovens § 45, stk. 1, nr. 4 Herudover  gælder  en  række  materielle  krav  i  relation  til  samkøring  i  ko  n- troløjemed.   Retsudvalgets flertal gav således  i betænkning over lovforslag nr. L 50 af 16. januar 1991 udtryk for, hvilke betingelser der efter flertallets opfattelse skulle være opfyldt, såfremt offentlige myndigheder   ville foretage samkøring  af  registre,  som   indeholder fortrolige,  herunder følsomme,  pe r- sonoplysninger. Registertilsynets, og senere Datatilsynets, praksis, som er udviklet på grundlag af disse tilkendegivelser, kan sammenfattes sål  edes: Samkøring  i kontroløjemed  kun kan finde sted, såfremt det sk er på et klart og  utvetydigt  retsgrundlag,  hvilket  i  praksis  vil  sige  på grundlag  af  d irekte lovhjemmel. De berørte personer  skal endvidere have fået meddelelse om kontrollen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden. Endelig bør foru d- gående kontrol, d et vil sige den kontrol, som myndighederne iværksætter, før der træffes afgørelse i en sag, så vidt muligt anvendes frem for kontrol, der først iværksættes, efter at afgørelsen er tru   ffet. Disse regler ændres  som nævnt ovenfor  ikke af forslaget til lov om kommu- nale borgerservicecentre. De gælder således ligeledes for medarbejdere i såvel nuværende som fremtidige borgerservicecentre.