Skatteministeriet J.nr. 2004-321 - 0013   Den Til Folketingets Skatteudvalg L 134 –  Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pe  n- sionsbeskatningsloven m.v. (Bedre vilkår for investering i unoterede aktier, værn mod gentagne forh  øjelser og nedsættelser af aktiekapitalen i pensionsi   n- stitutter, udvidelse af adgangen til at anvende reglerne om ophørspension m.v. og overgangsregel for adgang til hensættelsesfradrag) Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1    - 23 af 25. april 2005. Kristian Jensen /Birgitte Christensen

  Side     2 Spørgsmål 1: Deler ministeren ikke den frygt, som Finansrådet fremfører, nemlig at det må  frygtes, at pensionsopsparere bliver lokket til at investere deres pensions- opsparing i tvivlsomme projekter, hvor det ikke er projektmageren, der løber risik o- en? Svar: Nej, jeg deler ikke Finansrådets frygt. Investering i unoterede aktier er som udgangspunkt mere risikofyldt end investering i noterede aktier. Det er dog ikke altid tilfældet. Den større risiko stiller naturligvis krav til opspareren om grundigt på forhånd at undersøge alle de forhold, der kan h   a- ve betydning for, om en given påtænkt investe   ring kan anses for sikker, eller den må anses for tvivlsom. Formålet med pensionsopsparing er jo at sikre forsørgelsen som pensionist. Derfor kan pensionsopsparing kun placeres i unoterede kapitalandele inden for sådanne   grænser, at der vil være tilstræ kkelig opsparing til at sikre rimelige økonomiske vi l- kår, såfremt investeringen i det unoterede selskab bringes i fare eller ligefrem sættes over styr.   Det er ikke muligt for nogen - ej heller en offentlig myndighed - på forhånd at u  d- pege de projekter, der vil blive en succes, og de projekter, der viser sig at være tvivlsomme derved, at de påfører opspareren et tab. Derfor skal adgangen til plac  e- ring af pensionsmidler i unoterede selskaber være helt generel og gælde for alle unoterede selskaber uanset karakteren af selskabets virksomhed, idet der dog ikke må være knyttet brugsrettigheder til kapitalandelen, jf. svaret på spørgsmål 7. Adgangen til at placere pensionsopsparing i virksomheder, der tegner til at blive in- novative og skabe vækst, hvor opsparer  en udover kapital tilfører selskabet viden og kompetencer, vil bidrage til, at flere af disse virksomheder vil blive en succes, end tilfældet ville være uden den nye ordning. Spørgsmål 2:   Kan ministeren bekræfte, at der efter lovforslaget skabes mulighed for, at personer placerer pensionsmidler, hvor der har været fradrag for indskuddet, i unoterede aktier, der hidtil har tilhørt den skattepligtige person? Svar:  Rate- og kapitalpensionsmidler kan placeres i unoterede aktier og anparter, herunder aktier og anparter, som opspareren har anskaffet for frie midler. Indskud af aktier og anparter erhvervet for frie midler i en rateopsparings- eller kapitalpensi-

  Side     3 ons ordning sidestilles efter aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 3, med afståelse med heraf følgende  beskatning. Som afståelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages. Reglerne herom er de samme som for børsnoterede akt i- er, der har været gældende siden 1972. Spørgsmål  3:    Hvorledes  skal  pengeinstituttet  kontrollere,  at  de  unoterede  akti- er/anparter der overdrages fra privatområdet til pensionsområdet opfylder betinge  l- serne, herunder ikke overstiger 25 pct. af selskabets kapital? Spørgsmål 4:   Hvorledes skal pengeinstituttet kontrollere, at der er brugt korrekt værdiansættelse ved pri vatpersoners overdragelse af unoterede aktier fra privatom- rådet til pensionsområdet? Svar: Pengeinstitutterne har ingen mulighed for at kontrollere, om pensionsopspa- reren i opsparingsperioden samlet ejer mere end 25 pct. af det selskab, som pensi- onsopsparingen placeres i. Det fremgår da også af puljebekendtgørelsen, at peng   e- institutterne ikke er pligtige til at påse overholdelsen af 25 pct.s ejergrænsen. End   e- lig fremgår det af kommentaren til Finansrådets høringssvar, jf. lovforslagets a   l- mindelige bemærkni  nger, at  pengeinstituttet må basere sig på de oplysninger, som opspareren giver om ejerandele i selskabet. Det vil være told  - og skattemyndighederne, der skal kontrollere, om opspareren overholder den fastsatte ejergrænse. Det er heller ikke pengeinstitutterne, der skal kontrollere, om værdiansættelsen af aktier m.v., der indskydes på en pensionsordning, og som hidtil har tilhørt pensio  n- sopspareren selv, er korrekt.  Som det fremgår af kommentaren til høringssvaret fra Finansrådet, må pengeinstitutterne   uprøvet lægge den kurs, som pensionsopspar   eren oplyser, til grund. Det vil være told  - og skattemyndighederne, der skal kontrollere, om de oplysninger om kurser og værdier, som opspareren meddeler pengei  nstituttet, er korrekte. Spørgsmål 5:   Kan det accepteres, at to personer, der hver har betydelige pensions- midler, og hver er hovedaktionær i deres eget holdingselskab, men i øvrigt er in   d- byrdes uafhængige og ikke er familiemæssigt forbundet, hver investerer op til 25 pct. af deres pensionsmidler i den andens persons holdingselskab, men samtidigt indbyrdes indgår en optionsaftale, hvorefter hver af de to personer til enhver tid, e l-

  Side     4 ler på et g ivet tidspunkt kan kræve, at den enes aktier skal overdrages mod vederlag i den anden persons aktier jf. nedenstående e ksempel? Eksempel: Personen A ejer hele aktiekapitalen i A/S A Holding, og personen B ejer hele aktie- kapitalen i A/S B Holding. A og B aftaler, at As pensionsdepot nytegner aktier i A/S B Holding svarende til 25 pct. af aktiekapitalen i A/S B Holding for 500.000 kr., og B’s pensionsdepot nyteg- ner aktier i A/S A Holding svarende til under 25 pct. af aktiekapitalen i A/S B Hol- ding for 500.000 kr., og A og B indgår samtidigt den aftale at de begge til enhver tid kan kræve at erhverve aktierne i deres eget   selskab mod et vederlag bestående af a k- tierne i det andet selskab, således at A kan kræve at erhverve de aktier i A/S A Ho   l- ding som B besidder for sine aktuelle aktier i A/S B Holding og tilsvarende kan B kræve at erhverve de aktier i A/S B Holding, som A   besidder mod vederlag i form af aktierne i A/S A Holding som B besidder. Svar: Der er intet i ordningen, der som udgangspunkt hindrer, at to uafhængige pe  r- soner erhverver aktier i den andens holdingselskab. Det er dog et spørgsmål, om et køb/salg på de vilkår, der er beskrevet i eksemplet, kan betegnes som et reelt køb/salg. Den gensidige mulighed for at ophæve de in   d- gå ede aftaler om køb og salg mod tilbagelevering af de købte/solgte aktier   –  og der- med nå tilbage til udgangspunktet  – tyder på et proform    a arrangement. Der kan   rejses tvivl om, hvorvidt A har købt aktier i selskab B, idet B på ethvert givet tid  s- punkt kan kræve at få de aktier, som A har erhvervet i selskab B, tilbage. A har ikke sæ  dvanlige ejerbeføjelser over aktierne og kan eksempelvis ik ke afstå aktierne til tredjemand. A ”risikerer” på ethvert tidspunkt at få de aktier, som B har købt i se l- skab A, tilbage, idet B til enhver tid kan kræve at erhverve de aktier, som A ejer i selskab B mod sine aktier i selskab A. Ud fra de oplysninger, der er givet i eksem- plet, er det ikke muligt her at tage konkret stilling til, hvorvidt der foreligger et reelt køb/salg, idet dette vil kræve en nærmere vurdering af alle de vilkår, som de to pa r- ter måtte have fastsat i aftalen. Spørgsmål 6:   Vil der tilgå  personens ligningsmyndighed særskilt oplysning, når personens pensionsdepot har erhvervet unoterede aktier, og vil ligningsmyndighe- den herefter vurdere og eventuelt nærmere kontrollere overdragelsesvederlaget og

  Side     5 om aktierne i øvrigt opfylder betingelserne  for, at de kan erhverves i et pensionsde- pot? Svar: Spørgsmålet indeholder reelt følgende 3 spørgsmål: 1.    Vil der tilgå personens ligningsmyndighed særskilt oplysning, når personens pensionsdepot har erhvervet unoterede aktier? 2.    Vil  ligningsmyndigheden  herefter  vurdere  og  eventuelt nærmere kontrollere overdragelsesvederlaget? 3.    Vil  ligningsmyndigheden  herefter  vurdere,  om  aktierne  i  øvrigt  opfylder betinge lserne for, at de kan erhverves i et pensionsdepot? Svaret på spørgsmål 1 er nej. Ligningsmyndigheden får     ingen specifikke oplysnin- ger om personers erhvervelse af unoterede aktier inden for et pensionsdepot, idet der ifølge skattekon trolloven ikke er indberetningspligt på køb af aktier. Dette gæ l- der både for noterede og unoterede aktier. Svaret på spørgs  mål 2 og 3 er, at kommunerne ikke modtager specifikke oplysni n- ger om købet, idet der som anført ikke sker indberetning til kommunerne. Komm  u- nerne kan derfor ikke umiddelbart kontrollere overdragelsesvederlaget. Ordningen vil dog blive tilrettelagt på en  sådan måde, at de   unoterede kapitalandele bliver specificeret i de særskilte depoter således, at    pengeinstitutterne efter anmod- ning fra told- og skattemyndighederne vil  kunne udsøge de særskilte depoter, hvori der er placeret unoterede aktier m.v., til brug for ligning og kontrol. Spørgsmål 7:   Er det en betingelse, at der ikke er knyttet rettigheder til aktien f. eks. til medlemskab eller mulighed for erhvervelse af lejebolig o.l.?   Svar: Det følger af Finanstilsynets puljebekendtgørelse, at der ikke m  å være ti   l- knyttet brugsrettigheder til en kapitalandel, hvad enten den handles på et reguleret marked eller ej. Ved fastlæggelsen af, hvorvidt det er tale om en   brugsrettighed eller ej, lægges der vægt på, at værdien af kapitalandelen ikke må udhules, inde n den kommer til udbetaling i forbindelse med pensionen. Spørgsmål   8: Vil ministeren oplyse, hvor mange pensionsinstitutter m.v., der har udnyttet hullet, der søges lukket med lovforslagets § 1, nr. 2, og det bedes herunder oplyst, hvad provenutabet har været de pågældende år?

  Side     6 Svar: Den gennemgang, som jeg nærmere vil redegøre for i mit svar på spørgsmål 9, viste, at kun ét konkret livsforsikringsselskab hidtil har udnyttet reglerne til at reducere den årlige pensionsafkastskat ved at nedbringe sine regn skabsmæssige passiver på statustidspunktet. I det konkrete tilfælde skønnes provenutabet af denne utilsigtede mulighed at beløbe sig til ca. 25 mio. kr. årligt de seneste par år. Uden den  foreslåede  ændring  af  beregningsreglerne  vil  det  dog  givetvis  kun  væ re  et spørgsmål om tid, før andre selskaber vil benytte sig af den utilsigtede spekulat   i- onsmulighed med betydeligt større prov enutab til følge. Spørgsmål 9:   Vil ministeren oplyse, hvornår der skete de første nedsættelser og forhøjelser af aktiekapitalen i  et pensionsinstitut med henblik på udnyttelse af det hul, der søges lukket med lovforsl agets § 1, nr. 2, og det bedes oplyst, hvornår ToldSkat blev opmærksom på dette, samt hvornår Skatteministeriets departement blev opmærksom på denne udnyttelse af regle   rne. Svar: Nedsættelserne og forhøjelserne ses første gang at være foretaget i 2002. Skatteministeriets Departement blev bekendt hermed i 2003. I første omgang for e- kom dispositionerne dog ikke at være skattemæssigt, men forretningsmæssigt b e- grundede. Da de imidlertid antog en gentagen karakter, og Departementet i oktober 2004 erfarede, at forhøjelserne og nedsættelserne formentlig var skattemæssigt b e- grundede, tog Departementet kontakt til ToldSkat. Dette skete med henblik på at finde ud af, hvori den skattemæssige begrundelse skulle søges. I det efterfølgende samarbejde mellem Departementet og Toldskat afdækkedes skattehullet, som for  e- slås lukket med nærværende fo rslag. Spørgsmål 10:   Kan der i fremtiden i et pensionsdepot placeres aktier i følgende t y- per selskaber: a)    Selskab, der driver golfanlæg, der er udlejet til golfklub? b)   Spansk selskab, der opfører boligejendom, hvor der skal udlejes boliger til da n- ske pensionister i Spanien? c)    Dansk selskab, der opfører kollegier i Danmark? Svar: Det er ikke sigtet med ordningen, at staten på forhånd skal udpege de vir  k- somheder, der vil være innovative og kunne skabe vækst – tværtimod. Det er ikke muligt på forhånd at udpege de virksomheder, der vil blive en succes. Sigtet er at forbedre rammevilkårene for de små og mel  lemstore  virksomheder ved at lette til-

  Side     7 førslen af risikovillig, kompetent kapital. Derfor skal adgangen til placering af pe n- sionsmidler i unoterede selskaber være helt generel og gælde for alle selsk aber. Dermed vil pensionsopsparing kunne placeres i de 3 eksempler på selskabsaktivit e- ter, der er anført i spørgsmålet. Efter Finanstilsynets puljebekendtgørelse kan pens i- onsopsparing dog ikke anbringes i aktier i selskaber, der har til formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller  lignende rettigheder i selska- bet. Dette er allerede i dag et krav for placeringer i noterede aktier. Spørgsmål 11:   Hvad er årsagen til, at der ikke tidligere er forsøgt lukket det hul, der nu søges lu kket med lovforslagets § 1, nr. 2? Svar: Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 9. Spørgsmål 12:   Vil ministeren oplyse, hvor mange skatteydere, der i 2002, 2003 og 2004 har benyttet ordningen omfattet af Pensionsbeskatningslovens § 15 A (Op- hør spension), samt hvad det samlede indskud var de enkelte år? Spørgsmål  13:    Vil  ministeren  oplyse,  hvor  mange  skatteydere,  der  i  2004  har benyttet ordningen for sportsudøvere i Pensionsbeskatningslovens § 15 B, samt hvad det samlede indskud var for dette år? Svar: Af nedenstående skema fremgår, hvor mange skatteyder  e der i 2001-2004 har foretaget indskud på en ophørspension, hvor mange skatteydere der i 2004 har b  e- nyttet ordningen for sportsudøvere, og hvor store beløb der er indskudt samlet på de to ordninger.   For 2001, 2002 og 2003 er tallene endelige, mens der endnu kan indberettes oplys- ninger om § 15A ordningerne for 2004 til og med den 1. august i år. Optællingen af § 15B ordningerne er derimod nær det endelige for året, da indbere t- ningsfristen  fø lger de øvrige indberetningers termin, altså den 20. januar. År Ordninger Antal personer Antal ordninger Samlet beløb 2001 § 15A 586 649 484.612.552 kr. 2002 § 15A 744 781 553.605.901 kr. 2003 § 15A 1126 1203 857.317.665 kr. 2004 § 15A 376 391 286.785.009 kr. 2004 § 15B 48 48 6.989.524 kr.

  Side     8 Spørgsmål 14  : Giver lovforslagets § 1, nr. 1 adgang til, at institutionelle investorer får et særligt 5 pct. fradrag for investeringer i unoterede aktier optaget på en Alte r- nativ Markedsplads inspireret af den for 2001-2005 gældende adgang til 5 pct. fr  a- drag for anskaffelse af medlemsbeviser i innovationsforeninger jf. PAL § 5a, stk. 2? Svar: Jeg kan bekræfte, at lovforslagets § 1, nr. 1, er inspireret af den gældende r e- gel i pensionsafkastbeskatningslovens § 5a, stk. 2. Spørgsmål 15:   Hvor store investeringer har PAL-pligtige foretaget i innovations- foreninger med deraf følgende 5 pct.’s fradrag i PAL grundlaget jf.  Pal § 5a, stk. 2? Svar: I årene 2001 -2003 udgjorde de placerede midler i samtlige innovationsfor- eninger henholdsvis 1,5, 2,4 og 2,5 mia. kr. Rundt regnet svarer disse investeringer til 2 promille af den samlede pensionsformue og fordelte sig på 3 innovationsfo r- eninger i slutåret. Spørgsmål 16:   Kan ministeren bekræfte, at PAL  -afgiftspligtige i stort tal har fore- taget investeringer omfattet af PAL § 5a, stk. 2, hvor innovationsforeningen blot har erhvervet unoterede aktier fra PAL-pligtige? Spørgsmål 17:    Kan ministeren bekræfte, at de såkaldte innovationsforeninger i stort omfang blot har erhvervet unoterede aktier i selskaber, der driver traditionel virksomhed, og uden der er tilført disse selskaber ny kapital? Svar: Der er kun oprettet et begrænset antal innovationsforeninger   – nemlig tre. Disse tre foreninger har en begrænset balance. Det er derfor ikke mit indtryk, at pensionsafkastskattepligtige investorer i stort tal eller omfang har foretaget investe- ringer, der i det hele taget er omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 5a, stk. 2, jf. også mit svar på spørgsmål 15. Jeg har ikke kendskab til, hvorfra foreningerne har erhvervet deres aktiver. Spørgsmål 18:   Skatteministeren anmodes om at oplyse størrelsen af det samlede fradrag efter PAL § 5a, stk. 2 i årene 2001 -2003 for de PAL-afgiftspligtige? Kan der ikke oplyses tal for samtlige PAL-afgiftspligtige bedes oplyst tallet for ATP, LD, 2 store pensionsaktieselskaber og 2 store pensionskasser.

  Side     9 Svar: Det samlede årlige fradrag for innovationsforeninger udgjorde i årene 2001  - 2003 hhv. 75, 120 og 130 mio. kr., svarende til en skatteværdi på knap 50 mio. kr. for de 3 år tilsammen. Spørgsmål 19:   Er ministeren enig i, at det må betragtes som omgåelse af formålet med PAL-lovens § 5a, stk. 2, hvis de PAL-afgiftspligtige blot har investeret i inno- vationsforeninger ved at overdrage den PAL-afgiftspligtiges egen beholdning af unoterede aktier til innovationsforeningen? Svar: Baggrunden for forslaget om fradrag for investering i innovationsforeninger var et ønske om at fremskynde investering i innovation sforeninger. Så længe foreningerne var helt nye på markederne og ikke havde bevist deres dy    g- tighed med hensyn til at håndtere de ganske risikofyldte og kompetencekrævende investeringer, der er tale om, måtte det forventes, at pensionsinstitutterne ville fo r- lange en risikopræmie for at indskyde kapital. Derfor blev der i o  pstartsfasen (2001- 2005) givet et ekstra fradrag for investeringer i medlemsbeviser i innovationsfor- eninger. Formålet med forslaget var altså først og fremmest, at der skulle etableres innovati onsforeninger, der siden ville kunne klare sig selv, efter at en tilstrækkelig volumen var blevet opnået. Dette formål kan dermed ikke siges at være blevet o m- gået. Spørgsmål  20:    Hvorledes  vil  ministeren  sikre,  at  investeringer  i  selskaber,  der handles på en alternativ markedsplads og derfor berettiger til et særligt 5 pct. fr   a- drag i PAL-afgiftsgrundlaget efter lovforslagets forslag til nyt stk. 3 i PAL § 5a, ik- ke blot er selskaber, der stiftes med det formål at skabe skattemæssige fradrag for PAL-afgiftspligtige, f.eks. fordi det er selskaber, som de PAL-afgiftspligtige allere- de har betydelige aktieposter i, eller det er nystiftede selskaber, der placerer deres midler i værdipapirer, som de erhverver fra de PAL  -afgiftspligtige? Svar:  Som det fremgår af regeringens handlingsplan for risikovillig kapital er det målet, at Danmark i 2010 skal have et af Eu ropas bedst fungerende markeder for ri- sikovillig kapital. Det skal bidrage til, at Danmark kan blive et førende vækst   -, vi- den- og iværtsættersamfund. For at styrke kapitalmarkedet markant indføres sål edes det midlertidige skattefradrag i pensionsafkastbeskatningslovens § 5a, stk. 3, hvor- efter der gives fradrag for investeringer på alternative markedspla dser.  

  Side  10 De alternative markedspladser retter sig især mod virksomheder i vækst og små og mellemstore virksomheder, der ønsker at rejse kapital via kapitalma rkedet, men som endnu ikke er parate til egentlig notering henholdsvis handel på et reguleret marked. Det foreslåede fradrag er dog ikke direkte rettet mod investeringer i netop sådanne selskaber, men derimod rettet mod investering på de alternative marked spladser. Skulle fradraget målrettes på den førstnævnte måde, ville fradraget blive meget tungt at administrere. Det ville eksempelvis fordre, at man præcist kunne definere en ”vir ksomhed i vækst”, hvilket ikke er muligt. Det er heller ikke meningen med forslaget.  Københavns Fondsbørs har gennem sonderinger og dialog med de institutionelle investorer erfaret, at det vil være af stor betydning for udviklingen af de alternative markedspladser, at institutionelle inve- storer finder det attraktivt at investere på markedspladsen. Ifølge Fondsbørsen er det af afgørende betydning, at en tilstrækkelig kritisk masse for etableringen af en given alternativ markedsplads hurtigt nås, ligesom de institutionelle investorers interesse er vigtig for nynoteringer og kapitaltilførsler på markedet. For at sikre disse invest  o- rers interesse foreslås et midlertidigt incitamentsfremmende tiltag, der gør det mere attraktivt at investere i selskaber optaget til handel på en alternativ marked splads. Målsætningen for fradraget er a   ltså først og fremmest at sikre de institutionelle i  n- vestorers interesse for investeringer i selskaber optaget til handel på en alternativ markedsplads allerede fra begyndelsen. Efter 2008, når fradraget bortfalder, forve n- tes de alternative markedspladser at have en tilstrækkelig volumen til at kunne for  t- sætte uden det incitamentsfremmende tiltag. Spørgsmål 21:   Er det en betingelse for det særlige 5 pct.  -fradrag efter den foreslå e- de PAL § 5a, stk. 3, at de aktier, der erhverves er nyudstedte, eller gælder   det også aktier, der er erhvervet fra andre PAL-afgiftspligtige? Svar: Det er ikke en betingelse, at de aktier, der erhverves, er nyudstedte. Spørgsmål 22:   Er det en betingelse for det særlige 5 pct.  -fradrag efter den foreslå e- de PAL § 5a, stk. 3, at de aktier, der erhverves er nyudstedte, og at de selskaber, der investeres i ikke blot har erhvervet allerede udstedte aktier i andre selskaber? Svar: Det er ikke en betingelse, at de aktier, der erhverves, er nyudstedte.

  Side  11 Spørgsmål 23:   Kan ministeren bekræ  fte, at hvis aktierne i et selskab, hvor aktierne i dag er ejet af PAL-afgiftspligtige, bliver optaget til handel på en alternativ ma r- kedsplads, er de PAL-afgiftspligtige berettigede til det foreslåede 5 pct. fradrag efter PAL § 5a, stk. 3, for de pågælden   de aktier, selv om de er erhvervet før 2005? Svar: Fradraget vil også gælde aktier, der er erhvervet før 2005. Man skal dog være opmærksom på, at det er en uomgængelig konsekvens af, at pensionsafkastbeska t- ningen foretages efter lagerprincippet. At forbeholde fradraget aktier erhvervet i 2005 eller senere ville være virkningsløst, da de pågældende pensionsinstitutter blot kunne sælge og genkøbe de gamle aktier, uden at det vil påvirke den endelige b e- skatning ved indkomstårets udløb.