Fra: Hans Bjørn Engberg [mailto:[email protected]] Sendt: 5. juni 2005 12:43 Sendt til: Folketingets Oplysning Samtale: Lovforslag 132 Emne: Lovforslag 132 Til retsudvalget. Jeg beklager påny af måtte ulejlige retsudvalget. Jeg vil pege på en faktuel uklarhed: I ministerens svar på mine henvendelse er bl.a. anført: Svar på spørgsmål 6, punkt 2 ,afsnit 3 "Det drejer sig om tilfælde, hvor fordringshaveren har antaget en advokat til først at foretage udenretslige ind- drivelsesskridt og dernæst om nødvendigt at gennemføre en inkassosag ved domstolene." Svar på spørgsmål 15, 2. afsnit ---  "at  der  med  lovforslaget  lægges  op  til,  at  de samlede   omkostninger  til  advokatbistand  - i de tilfælde, hvor fordringshaveren har antaget en advokat til først at foretage udenretslige inddrivelsesskridt og dernæst om nødvendigt at gennem føre en inkassosag ved dom stolene efter fordringshaverens valg kan fastsættes som et samlet beløb efter   retsplejelovens regler, således at reglerne i renteloven og omkostningsbekendtgørel- og omkostningsbekendtgørelsen ikke anvendes." Det er med disse udtalelser tydeligt, at ministerens forslag IKKE sigter til den situation, hvor fordringshaveren kun har antaget advokat til den indenretlige inddrivelse. Dermed er der vel gjort op med et af de tilfælde, hvor jeg har rejst kritik, og hvor kritikken har størst vægt,  nemlig de tilfælde, hvor der slet ikke har været en udenretlig inddrivelse. Herefter er spørgsmålet så: Hvordan skal retten kunne se på sagen, om der har været udenretlig inddrivelse ????  
Når først denne situation er udskilt, kommer den næste, nemlig tilfælde, hvor der vel har været udenretlig inddrivelse, men hvor denne ikke har været omkostningsgivende, typisk fordi det ikke har været rigtigt varslet. I dette tilfælde dækker en fordringshaverens valg af samlede omkostninger simpelthen over nogle fodfejl, der ville udelukke særskilte udenretlige omkostninger. I dette tilfælde tilsiger væsentlige håndhævelseshensyn vel, at man ikke alligevel skal kunne få smuglet et beløb svarende til de udenretlige omkostningerind ad bagvejen skjult som værende indeholdt i de indenretlige omkostninger, eller er det ministerens mening - med fuld øje konsekvensen - at muliggøre en sådan trafik ?    Det skal bemærkes, at man ikke meningsfyldt kan drøfte disse tilfælde "abstrakt" uden samtidigt at tage detailleret stilling til, om og hvordan domstolene skal på reglernes overholdelse. (Løsningen er enkel, nemlig kopikrav vedr lovbestemte rykkere og inkassoskrivelse). Tilbage bliver så de tilfælde, hvor der er krav på såvel udenretlige som indenretlige omkostninger, og hvor der kun er spørgsmål om "detailler" i den beløbsmæssige opgørelse af de udenretlige omkostninger. Kan ministeren bekræfte, at det kun er disse tilfælde, der omfattes af forslaget ? Så er vi tæt på enighed. Med venlig hilsen Hans Engberg