Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den 4. maj 2005. Sagsnr.:  1874/114969 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 2. maj 2005   (Ad L 124 – spørgsmål 8) udbedt sig min besvarelse af følg ende spørgsmål: Spørgsmål 8: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. maj 2005 fra Landsforeningen Le- vende Hav, jf. L 124 -  bilag 5. Svar: Med hensyn til foreningens synspunkter om, at det skulle medføre erstatningspligt for det offentlige at indføre bestemmelser om, at opdrætsrettigheder kan overdrages, må jeg igen understrege, at jeg ikke kan se, at der skulle være en sådan sammenhæng. Det vil altid kræve en konkret tilladelse at overføre en opdrætsrettighed. Det er hensig- ten at udforme reglerne således, at den der erhverver en opdrætsrettighed ved overdr a- gelse, skal opfylde samme betingelser og overholde samme vilkår som den, der erhve r- ver en ny opdrætsrettighed. Erhververen vil i denne sammenhæng ikke få en bedre ret end overdrageren. Det er ligeledes hensigten, at der også fremover vil være tale om tidsbegrænsede rettigheder eller et opsigelsesvarsel. Som det også fremgår af mit svar på spørgsmål 1, bliver der i dag i opdrætstilladelser fastsat forbehold om ændringer i vilkår som følge a f fremtidige reguleringer samt om revurdering af vilkår i lyset af viden, der indhentes på området vedrørende drift af anlæg samt effekten på det omgivende miljø. Der er ingen planer om at ændre dette. Jeg kan således henholde mig til den konklusion, som  fremgår af mit svar på spørgsmål 1, nemlig at der ikke vurderes at være en risiko for erstatningsforpligtelser for det of- fentlige som følge af, at der kan fastsættes regler om mulighed for at overdrage en op- drætstilladelse.
2 I øvrigt nævnes i brevet nogle sager vedrørende overdragelse af individuelt omsættelige sildekvoter (IOK) og nogle fiskeripolitiske overvejelser i Norge. Lovforslaget vedrører mulighed for at fastsætte regler om overdragelse af en tilladelse til opdræt og ikke ret- tigheder til at drive fiskeri. Jeg har ikke mulighed for at kommentere de norske overve- jelser. Med hensyn til spørgsmålet om konsekvenserne af ophævelse af § 68  – forbuddet mod etablering af nye opdrætsanlæg i fjordområder  – henviser jeg til min besvarelse af spørgsmål 1, hvor  jeg har redegjort for det samlede regelsæt og sammenhængen mellem fiskeriloven og miljøbeskyttelsesloven på dette område. Som tidligere nævnt  mener jeg, at forslaget om ophævelse af § 68 i fiskeriloven vil medføre en regelforenkling samtidig med, at forslaget ikke medfører miljømæssige forringelser. Hans Chr. Schmidt /Bo Folmer Pedersen