Til beslutningsforslag nr. B 31
Folketinget 2004-05 (2. samling)
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. juni 2005
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod seksuelt misbrug af dyr
[afChristian H. Hansen
(DF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 18. marts 2005 og var til 1. behandling den 19. maj 2005.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, KF, RV og EL) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sid-
ste) behandling.
Et mindretal i udvalget (DF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Dansk Folkeparti bemærker:
Beslutningsforslaget om forbud mod seksuelt misbrug af dyr får generelt en god modtagelse af
partierne, men det afvises alligevel med en begrundelse om, at Det Dyreetiske Råd først bør udtale
sig om sagen.
Dansk Folkeparti finder ikke, at det er nødvendigt med en udtalelse fra Det Dyreetiske Råd først,
men at et forbud bør vedtages nu.
Justitsministeren begrunder afvisning af forslaget med følgende bemærkning:
»Regeringen kan
derfor ikke støtte forsl aget til folketingsbeslutning på det foreliggende grundlag, men finder at en
endelig stillingtagen til et evt. forbud må bero på Det Dyreetiske Råds udtalelse om sagen .«
Samme begrundelse for ikke at støtte forslaget giver ordførern e fra Venstre, Socialdemokratiet,
Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti.
De nævnte partier antyder dermed, at de vil re tte sig efter, hvad Det Dyreetiske Råd måtte komme
med af udtalelse i sagen. Men kan man stole på det?
Næppe, for i sagen om forbud mod rituelle slagtninger er Det Dyreetiske Råd den 16. marts 2005 i
enighed fremkommet med en udtalelse, der fraråder slagt ninger uden forudgående bedøvelse. Her
vil de nævnte partier, bortset fra Socialistisk Folkeparti, ikke følge udtalelsen.
Derfor er det lidet troværdigt, at selv samme partier nu lægger deres afgørelse i hænderne på det
råd, hvis udtalelser man i andre ti lfælde bare tilsidesætter, fordi man selv har ændret opfattelse e
ller
er uenig i udtalelsen.
