Ekstraordinært rådsmøde(almindelige anliggender og eksterneforbindelser) den 7. januar 2005.Rådet vedtog konklusioner, 5187/05 vedrørende jordskælv og tsunami i Det Indiske Ocean.

1. Status for EUs indsats i de berørte lande

Rådet indledte med at udtrykke sin dybeste medfølelse med de berørte af hændelserne vedkatastrofen. Rådet udtrykte desuden sin taknemmelighed over den hjælp, der var ydet fra landeog befolkninger i de berørte områder til EU borgere.Rådet lagde vægt på FN som den primære koordinator i relation til nødhjælpsindsatser. Rådetanerkendte det meget tætte samarbejde, der fra starten af katastrofen havde været mellem EU'smedlemsstater, Kommissionen og FN-systemet. Rådet understregede nødvendigheden af enhurtig afklaring af korte og langsigtede udviklingsindsatser. EU og medlemsstaterneannoncerede nødhjælps- og genopbygningsbidrag ved donorkonference i Genève d. 11. januar2005 på over 1,5 mia. Euro.

2. Status og erfaringer for de enkelte EU-lande

Rådet lagde vægt på, at de store finansielle tilsagn fra EU og medlemsstaterne kommer tiludbetaling. Der var nu behov for, at EU og medlemsstaterne grundigt analyserede behovenefor hjælp i tæt samarbejde med FN. En opfølgende konference i 2005, der vil fokusere pålokalsamfunds muligheder for at håndtere fremtidige naturkatastrofer i forhold til rentdrikkevand og sanitet blev nævnt.Rådet besluttede en hurtig iværksættelse af en erfaringsopsamling bl.a. med henblik på at styrkeeffektiviteten af medlemslandenes samarbejde på borgerserviceområdet. Ligeledes vil maninden for civilbeskyttelse og humanitær bistand drøfte måder at øge EU’s evne til at yde mereeffektiv katastrofebistand bl.a. ved anvendelse af moduler fra de enkelte medlemslande..

3. Briefinger fra FN-organisationer

Chefen for UNICEF, Carol Bellamy, havde besøgt Sri Lanka og Indonesien. Den internationalenødhjælp var i øjeblikket passende, men det var vigtigt at holde niveauet oppe, for behoveneville fortsat vokse. Regeringerne i Sydøstasien var i stand til at løfte opgaven med at koordineregenopbygningssamarbejdet. Verdensbanken spillede en hovedrolle i arbejdet med at vurderebehovene for genopbygning. På Sri Lanka havde hun også haft møder med det tamilskemindretal (LTTE), som ikke havde givet udtryk for, at de blev diskrimineret af regeringen på

nødhjælpsområdet. De store logistiske og sikkerhedsmæssige problemer i Aceh-provinsenherunder, at over halvdelen af de offentlig ansatte var omkommet, bidrog til vanskelighedenmed koordination af indsatserne.Chefen for Verdenssundhedsorganisationens (WHO) krisecenter, Dr. Naborro, beroligedemed, at der p.t. ikke var tegn på udbrud af større epidemier. Sundhedssituationen varselvfølgelig langt fra det normale, og der forestod et stort genopbygningsarbejde af hospitalerog sundhedsklinikker. Hovedproblemet var fortsat rent drikkevand. WHO havde mobiliseretmere end 200 medarbejdere i forbindelse med katastrofen. Man havde etableret et fintsamarbejde med donorerne og USAs militær. Dr. Naborro takkede eksplicit for det danskemobilhospital i Indonesien. WHO havde nu etableret sygdomsmonitoreringshold i de berørteregioner. Man ville snart kunne fremlægge egentlige behovsvurderinger. Der var p.t. ikke behovfor flere mobile hospitaler, medicin, medicinsk udstyr eller specialister.

REFERAT

1. Status for EUs indsats i de berørte lande

2. Status og erfaringer for de enkelte EU-lande

3. Briefinger fra FN-organisationer