Skatteministeriet J.nr. 2005-418 - 0165   Den S 1818 Til Folketingets Lovsekretariat Hermed  sendes  endeligt  svar  på  sp ørgsmål  S  1818  (2004  -05,  1.samling)  indleveret  af Morten Homann (SF). Kristian Jensen /Lise Bo Nielsen

Side 2 Spørgsmål: ”Vil ministeren oplyse, hvor meget staten ville have sparet i godtgørelse for overskydende skat ved årsopgørelserne i november 2004 for selskabsskat m.v. for indkomståret 2003, hvis den  stramning,  der  blev  vedtaget  ved  lov  nr.  466  af  9.  juni  2004  om  ændring  af selskabsskatteloven  (justeringerne  af  satserne  for  acontoskatteordningen),  var  blevet fremsat og vedtaget i så god tid, at de vedtagne regler også var gældende for indkomståret 2003 ?” Svar: De samlede økonomiske konsekvenser for staten af at gennemføre lov nr. 466 med virkning allerede  for  indkomståret  2003  skønnes  til  en  indtægt  på  20  mio.  kr.  Udgifterne  til godtgørelse ville isoleret set falde med 225 mio. kr., men dette udlignes i det store  og hele af, at statens indtægter af restskattetillægget mv. falder  tilsvarende. Det har altså ikke kostet staten beløb af betydning at lov nr. 466 først fik virkning for indkomståret 2004, jf. det nedenstående. Med lov nr. 446 af 9. juni 2004 gennemfør tes med virkning fra og med indkomståret 2004 en bedre balance i acontoskatteordningen mellem forrentningen af overskydende skat og restskat for selskaberne. I  praksis  blev  merprovenuet  fra  en  nedsættelse  af  godtgørelsessatsen  anvendt  til  en nedsættelse a  f restskattetillægget således, at der opnåedes nogenlunde provenuneutralitet med udgangspunkt i de skøn for selskabernes restskat og overskydende skat, der forelå ved fremsættelsen af L 234 (Justering af satserne i acontoskatteordningen), fremsat 21. april 2004. Min forgænger var under et betydeligt pres fra oppositionen for at gribe ind allerede i løbet af 2003, fordi selskaberne i marts 2003 indbetalte mere i acontoskat end forventet. Efter hans opfattelse forelå der dog først indicier for, at en justeri  ng var nødvendig, i løbet af   foråret 2004. Og da blev reglerne lavet om med fuld virkning fra og med indkomståret 2004. Spørgeren  anfører  i  begrundelsen  for  S  1818,  at  de  nye  regler  ”i  princippet”  først  er gældende fra indkomståret 2005. Det er ikke rigtigt.

Side 3 De nye regler havde som allerede nævnt fuld virkning fra og med indkomståret 2004, og såvel godtgørelsessats (2,2 pct.) som restskattetillæg (5,7 pct.) for indkomståret 2004 blev fastsat i overensstemmelse med markedsrenten på nøjagtig samme måde s   om hvis reglerne var blevet gennemført f.eks. i slutningen af 2003. Så kan det vist ikke siges tydeligere. Spørgerens  ønske  er,  at  de  nye  regler  var  blevet  gennemført  i  løbet  af  2003  efter konstateringen af de store indbetalinger til marts 2003 og med virkning for indkomståret 2003. Hvad var der så sket ? Satserne for godtgørelse og tillæg for indkomståret 2003 var blevet de samme som for 2004, dvs. 2,2 pct. og 5,7 pct. Det skyldes, at niveauet for obligationsrenten, der anvendes ved  fastlæggelsen af s  atserne, var det samme på de to fastlæggelsestidspunkter (medio december 2002 hhv. 2003). Ved den gældende sats på 4,2 pct. var statens udgifter til godtgørelse ca. 470 mio. kr. Ved   2,2 pct. ville de have været ca. 245 mio. kr., altså en besparelse for s   taten på ca. 225 mio. kr. Ved den gældende sats på 10 pct. for restskattetillægget var  indtægterne ca. 430 mio. kr. De havde ved 5,7 pct. været 245 mio. kr., altså en indtægtsfald på 185 mio. kr. Alt i alt ville der være et merprovenu til staten vedrør   ende indkomståret 2003 på 40 mio. kr. I 2004 ville der til gengæld være et provenutab på ca. 20 mio. kr. som følge af, at en særlig overgangsregel for fastlæggelse af tillæggene til frivillige betalinger til marts og november nu  ville  gælde  i  2003  i  stede  t  for  i  2004.  Den  omtales  nærmere  i  L  234’s  afsnit  om omlægningens provenumæssige konsekvenser, hvortil jeg skal henvise. Samlet set ville staten derfor have vundet ca. 20 mio. kr. ved at gennemføre de  nye regler med  virkning  for  indkomståret  2003   –  svar   ende  til  0,05  pct.  af  selskabernes  samlede indkomstskat for 2003 på ca. 39,6 mia. kr. Ved fremsættelsen af L 234 var det lagt til grund, at selskaberne alt i alt havde indbetalt knap 8 mia. kr. mere i acontoskat end deres endelige skat for indkomståret 20 03.

Side 4 Det faktiske beløb opgjort ved udgangen af 2004 blev 7 mia.. Det gik altså ikke helt så galt som forventet, men de overskydende skatter i indkomståret 2003 var meget store, og det er naturligvis uhensigtsmæssigt. Og derfor glæder jeg mig over, at de   nye regler nu er gennemført  – også selv om det først er med virkning fra og med 2004.