Besvarelse  af  spørgsmål     nr.  S  1628,  som  medlem  af Folketinget  Anne  Baastrup  har  stillet  til  indenrigs-  og sundhedsministeren den 21. december 2004 Spørgsmål S    1628: "Vil  ministeren  i  forlængelse  af  spørgsmål  nr.  S  1315  præcisere,  hvilke ”…varige  økonomiske  gevinster…”,  som  vil  komme  som  følge  af  større kommuner, og vil ministeren i sit svar præcisere, om der vil være forskel på gevinsterne  i  de  forskellige  kommunetyper,  f.eks.  i  kommuner  på  40.000, 80.000 eller over 100.000 indbyggere?" Svar: De  mest  omfattende  kvantitative  analyser  af  sammenhængen  mellem  e f- fektivitet og kommunestørrelse er: Indenrigsministeriet, 2000: ”Størrelsese  f- fekter i den kommunale sektor” og Kurt Houlberg, 2000: Kommunale stor- driftsfordele – hvor finder vi dem, og hvor store er de?”. De to analyser bygger på forskellige data fra forskellige år, men viser i store træk de samme tendenser. De to analyser viser, at de saml ede kommunale nettodriftsudgifter pr. indbygger er aftagende op til en vis kommunestørre l- se. Indenrigsministeriets analyse viser konkret faldende udgifter pr. indbyg- ger op til kommuner med 18.000-25.000 indbyggere, og Houlbergs analyse viser en tilsvarende tendens op til kommuner med 30.000-50.000 indbygge- re. For kommuner med over de nævnte størrelser indikerer undersøgelse   r- ne begyndende stordriftsulemper. Med  udgangspunkt  i  beregningsmetoderne  i  Indenrigsministeriets  analyse har  Copenhagen  Economics  i  2003  gennemført  en  analyse  af  forholdet mellem  kommunestørrelse  og  udgifter  pr.  indbygger  i  årene  1993 -2003. Analysen viser, at der er sket en jævn stigning gennem perioden i den ko m- munestørrelse  med  lavest  gennemsnitlige  driftsudgifter  pr.  indbygger,  fra 28.000 indbyggere i 1993, ca. 30.000 indbyggere i 1998 og ca. 34.000 ind- byggere i 2002. De  nævnte  analyser  er  i  sagens  natur  foretaget  ud  fra  den  eksisterende kommunale  opgaveportefølje.   Kommunalreformen  indebærer,  at  komm u- nerne tillægges yderligere opgave r, hvilket skærper kravene til kommune r- nes økonomiske bæredygtighed. Det fremgår således af aftalen om en strukturreform: ”Forligspartierne fin- der,  at  med  den  foreliggende  aftale,  hvor  kommunerne  tildeles  yderligere ansvar, vil et indbyggertal på i størr elsesordenen minimum ca. 30.000 ind- byggere  være  et  godt  sigtepunkt  for  dannelsen  af  nye  bæredygtige  ko  m- Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: 2.ø.kt. J.nr. 2005-2416-106 Sagsbeh.: NMJ Fil-navn: str2/s 1628

2 muner. Dannelsen af de nye kommuner bør tage hensyn til kulturel og e r- hvervsmæssig samhørighed, ligesom det bør tilstræbes, at der indgår såvel landområder som byområder i de nye kommuner.” Forligspartierne har således vurderet, at der ud fra økonomiske overveje l- ser bør sigtes mod kommuner på minimum 30.000 indbyggere,  hvor der vil være klare økonomiske gevinster ved sammenlægning af de mindre ko   m- muner til enheder af mindst denne størrelse . Med  strukturaftalen  er  der  ikke  peget  på  større  kommuner  med  f.eks. 80.000 eller 100.000 indbyggere. Men nogle steder i landet har man fundet det hensigtsmæssigt at danne store kommuner. Det kan være   forhold som f.eks. kulturel eller erhvervsmæssig  samhørighed , der kan tale for, at man lokalt ønsker at danne endnu større e  nheder. Endelig skal det bemærkes, at  sammenlægning af flere kommuner til en ny kommune  under  alle  omstændigheder  vil  indebære  varige  besparelser  i form  af færre   udgifter  til  borgmestervederlag  og  vederlag til  kommunalbe- styrelsesmedlemmer.  Denne  besparelse  afhænger  ikke  så  meget  af  stø  r- relsen  af  den  nye  kommune  som  af  antallet  af  kommuner,  der  indgår  i sammenlægningen.