Statsministerens redegørelse i henhold til

grundlovens § 38 (mundtlig del)

Redegørelse nr. R 1).

Statsministeren

(Anders Fogh Rasmussen):Det går godt i Danmark.Vi har en solid økonomi – en af de stærkeste iEuropa – vi har et rekordstort overskud på beta-lingsbalancen, og overskuddet på de offentligefinanser er blandt de største i Europa. Den of-fentlige gæld er nedbragt med over 17 mia. kr.siden 2001, og renten er meget lav. Solide over-skud og nedbringelse af gæld, samtidig med atskatterne er sat ned.Vi indførte et skattestop fra regeringens førstedag, og det har vi overholdt. Der har nu væretskattestop i 1.043 dage, og vi er endda gået vide-re. I år har vi givet skattelettelser for næsten 10mia. kr.Vi har præsteret skattestop og skattelettelser,samtidig med at der er gennemført forbedringeraf velfærden. Siden 2001 er det offentlige for-brug vokset med 13 mia. kr. – penge, der især erbrugt på øget velfærd – og der er også blevet fle-re medarbejdere til at yde velfærden. I dag erder 14.000 flere ansatte i den offentlige sektorend for 3 år siden.Ledigheden er begyndt at falde. Beskæftigel-sen er stigende og vil næste år være højere endnogen sinde før, så regeringens politik med skat-tenedsættelser og forårspakke virker altså. Vi erpå rette spor, det går godt, og det kommer til atgå endnu bedre, hvis vi fastholder regeringenskurs.Forventningerne til fremtiden er lyse. Flere ogflere virksomheder ser positivt på de økonomi-ske udsigter og på beskæftigelsen, og dansker-nes tillid til den økonomiske udvikling er i top.Optimismen blomstrer i Danmark.Kl. 12.05

Det danske samfund står stærkere rustet endnogen sinde til at møde fremtidens udfordrin-ger, og udfordringer er der nok af. Men netop,når det går godt, skal vi tage fat på at sikre detdanske samfund, så kommende generationerkan opleve fortsatte fremskridt og fortsat tryg-hed og velfærd.Den nok største udfordring er den, man medet lidt fremmedgørende ord kalder globalise-ring. Vi oplever i disse år, at en del af vores pro-duktion og vore arbejdspladser flytter til landeøstpå, hvor lønningerne er betydelig lavere endher. Men vi kan ikke, og vi skal ikke konkurrerepå lønnen med lande som Kina og Polen eller

opstille kunstige barrierer, for det vil kun gøreos fattigere. Vi skal i stedet skabe nye job ved atkonkurrere på dygtighed, så de arbejdspladser,vi mister til lavtlønslandene, bliver erstattet afgode, vellønnede job.Når andre er billigere, skal vi være bedre. Viskal blive bedre til at oprette nye arbejdspladser,vi skal gøre Danmark til et førende iværksætter-samfund, vi skal forske og få ny viden og nyeideer, og så skal vi omsætte den nye viden og denye ideer til vækst og til arbejdspladser.Men vi skal også bevare trygheden for denenkelte. I gamle dage var tryghed på arbejds-markedet forbundet med fast job og lange opsi-gelsesvarsler, men i vore dage handler tryghedpå arbejdsmarkedet også om viden, om kvalifi-kationer og om evnen til at omstille sig til nye ti-der. I dag er det ikke nok at tage en uddannelseog så tro, at man kan leve af den resten af livet.Vi skal løbende dygtiggøre os, vi skal kunnematche nye krav, og vi skal kunne omstille os tilnye job, når gamle forsvinder.Viljen til forandring er vejen til tryghed. Der-for skal der være bedre muligheder for at kunnefå relevant omskoling og efteruddannelse for såvel faglærte som ufaglærte, for dem med de lan-ge uddannelser og dem uden, for dem, der ar-bejder med de nyeste teknologier, og for dem,der arbejder inden for traditionelle håndværk.Det gælder alle, og det er et fælles ansvar for detoffentlige, for virksomhederne og for medarbej-derne. Regeringen har derfor sammen med ar-bejdsmarkedets parter iværksat et fælles projektfor, hvordan vi kan skabe et markant løft af vok-sen- og efteruddannelserne, og det er mit håb, atalle Folketingets partier vil bakke op om dennelangsigtede plan og om den lovgivning, der skalfølge op på arbejdet.Morgendagens udfordringer kræver, at vi for-bedrer hele vores uddannelsessystem. Regerin-gen har allerede gennemført en række afgøren-de reformer af folkeskolen, gymnasier, erhvervs-skoler og universiteter, alt sammen for at højnedet faglige niveau. Men vi mener, at der er me-get mere at gøre, bl.a. i folkeskolen. Det duer ik-ke, at visse skoler stadig bruger forældede bøgerog forældede undervisningsmaterialer. Det er johelt håbløst, hvis det er rigtigt, at der er folke-skoler, som stadig bruger atlas med det gamleSovjetunionens grænser. Det kan vi simpelt henikke byde den generation, der om nogle år skaltage livtag med globaliseringens udfordringer.Folkeskolen skal have et løft. Over de næste 4år vil vi tilføre i alt knap 2,3 mia. kr. til flere ti-

Vi skal sikre, at vore børn og unge lærer no-get, de kan bruge. Derfor har vi indført binden-de mål for, hvad eleverne skal kunne på bestem-te klassetrin i folkeskolen, og vi vil give skolernebedre mulighed for at teste, om målene blivernået. For at styrke kendskabet til centrale dele afdansk litteratur vil der nu blive udsendt en for-tegnelse over forfatterskaber, som eleverne skalhave stiftet bekendtskab med i skolen.Der bliver udsendt nye læreplaner for gym-nasiet. Vi vil foreslå styrket faglighed i lærer- ogpædagoguddannelserne, og vi vil fremsætte for-slag om, at de enkelte uddannelsesinstitutionerskal offentliggøre deres mål og deres resultater,bl.a. hvor mange der fuldfører uddannelsen, oghvor mange der finder beskæftigelse efter endtuddannelse. Vi skal med andre ord tro på, at detgør en forskel, at vore børn lærer noget, og at detikke er ligegyldigt, hvad de lærer. Og nej – det erikke tilbage til fortiden, det er investering i frem-tiden.Vi er gode til at få ideer i Danmark, men vi ermindre gode til at omsætte ideerne til vækst ogbeskæftigelse. Vejen fra forskning til forretningskal være kortere, nemmere og hurtigere, ogderfor skal en ny lov give universiteter og forsk-ningscentre mulighed for at oprette selskaber,som med forskernes resultater i hånden profes-sionelt kan starte en ny produktion sammenmed private. Regeringen vil fremsætte forslagom etablering af idéværksteder, hvor studeren-de og forskere kan afprøve og udvikle nye pro-dukter og forretningsideer – væksthuse, somskal støtte udviklingen fra opfindelser til ar-bejdspladser.Vi vil danne en iværksætterfond, som kanskaffe risikovillig kapital til start af nye virksom-heder. Vi etablerer en særlig gunstig låneord-ning for iværksættere, vi arbejder sammen medpensionsinstitutterne om at skaffe flere midlertil investering i nye virksomheder, og vi harnedsat Tænketanken – fremtidens vækst, somskal komme med bud på, hvad Danmark skalleve af i fremtiden.Danmark skal være en teknologisk højde-springer, og derfor etablerer regeringen en sær-

lig højteknologifond. Vi vil målrette fondensmidler til ambitiøs forskning og udvikling påområder, hvor der er chance for at skabe varigearbejdspladser med fremtid i. Målet er i førsteomgang at bygge fonden op til 16 mia. kr., vi vilherudover på næste års finanslov afsætte næ-sten 10 mia. kr. til forskning, og vi vil optage 500flere studerende på forskeruddannelserne omåret, så vi får uddannet en ny generation af un-ge, dygtige forskere. Men regeringen vil videreend det. Vi har en vision om Danmark som et fø-rende vidensamfund. Vi vil øge indsatsen medforskning og udvikling markant, og vi vil for-bedre uddannelserne yderligere.Til foråret vil regeringen præsentere en fler-årsplan for Danmark som førende vækst-, vi-den- og iværksættersamfund. Vi sætter det mål,at det offentlige og de private virksomheder til-sammen øger indsatsen med forskning og ud-vikling, så vi i 2010 når op på et beløb svarendetil mere end 3 pct. af landets samlede produkti-on, bruttonationalproduktet. Det vil bringe Dan-mark blandt de absolut førende lande i Europa,når det gælder forskning og udvikling. Det er enstor udfordring, men en udfordring, som vi kanklare. Vi har styr på økonomien, og vi har førvist, at vi magter at omstille os.Jeg forstår godt, hvis mange mennesker er be-kymrede over al den debat om udflytning af jobtil Østeuropa og Asien. Men vi kan forvandleglobaliseringen fra en trussel til en chance, hvisvi bærer os klogt ad, hvis vi dygtiggør os, oghvis vi tager fat nu, og det skal vi.Kl. 12.15

Siden regeringsskiftet i november 2001 har re-geringen gradvis fornyet og udviklet det danskevelfærdssamfund. En forandring, som er gåethånd i hånd med tryghed.Nu fortsætter regeringen sit arbejde med atforny, udvikle og skabe vækst og velfærd i detdanske samfund. Vi tager udgangspunkt i detenkelte menneske, ikke i systemet. Vi er ikkebundet af særlige hensyn til organisationer ellerbevægelser. Vi tager i stedet fordomsfrit fat omtingene og forsøger at skabe de bedste rammerfor befolkningen.Vi har aftalt en kommunalreform, som giverden enkelte borger mere kvalitet for pengene. Vistyrker det lokale demokrati gennem stærke,bæredygtige kommuner. Vi styrker kommuner-ne ved at give dem flere opgaver.Det er den største og vigtigste reform af denoffentlige sektor i mange år. En reform, der skalsikre fortsatte forbedringer af den offentlige ser-

vice – for de syge, for de handicappede, for desvage grupper, for de ledige og for alle andre.Reformen påvirker mange tusinde medarbej-dere. Til alle dem vil jeg gerne understrege oggentage: Alle medarbejdere følger med opgaver-ne over i den nye struktur. Vi har brug for jereskompetencer og motivation til at løse de mangevigtige opgaver. Regeringen lægger afgørendevægt på tryghed for de ansatte.I hele landet er der netop nu en rivende ud-vikling i gang. Danmarkskortet skifter dagligtudseende. Mange kommuner har besluttet at slåsig sammen, andre er på vej til det. Vi ser en op-timisme og en vilje til forandring og til at tænkenyt over hele landet. Det er en bølge af foran-dring, som viser, at kommunalreformen er denrigtige løsning på det rigtige tidspunkt. Det lo-ver godt for fremtiden.Jeg er glad for den aftale, vi har indgået. Dener bred i sit indhold. Den har bred opbakningblandt landets kommunalpolitikere, men des-værre er der partier i Folketinget, som har valgtat holde sig uden for aftalen, partier, der nor-malt gerne vil opfattes som ansvarlige og re-formvenlige.Politikerne i kommunerne har viljen og mo-det til forandring. De fortjener bred opbakningfra Folketinget. Jeg håber derfor, at der vil værebred tilslutning til de konkrete lovforslag, somvi lægger frem. Regeringen giver alle endnu enchance for at vise, at de godt vil være med.Vi vil fortsætte med at forny og forbedre voresygehuse. Behandlingen af sygdomme på dan-ske sygehuse skal være i verdensklasse. Og ven-tetiderne skal væk eller være de kortest mulige.Vi har tilført sygehusene over 3 mia. kr. ekstrafra 2002 til 2005. Og det virker. Der opereres nuhvert år 70.000 flere på vore sygehuse, end da re-geringen trådte til. Der er ansat flere læger ogflere sygeplejersker, og ventetiderne er faldetmarkant. Vi har givet alle borgere – uanset pen-gepung – ret til at vælge at blive behandlet på etprivat eller udenlandsk sygehus, hvis venteti-den på de offentlige sygehuse er lang. Det harhjulpet over 37.000 patienter til at komme hurti-gere i behandling for deres sygdom. 37.000 dan-skere, der har fået forbedret deres liv. 37.000danskere, der har haft glæde af denne regeringsopgør med fortidens ideologiske blokeringer.Næste skridt er at gøre kvaliteten i behandlin-gen endnu bedre. Med kommunalreformen ska-ber vi fem stærke sundhedsregioner, som blivergearet til at levere den højeste kvalitet – ved atsamle behandlinger, ved bedre at udnytte mu-

lighederne for at behandle specielle sygdommeog ved en bedre anvendelse af det personale,der er til rådighed.Vi er nødt til at forbedre behandlingen afkræft. Der er allerede taget en række initiativer,men vi ønsker at højne kvaliteten af kræftbe-handlingen yderligere. Vi vil derfor hurtigt følgeop på anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsenskræftstyregruppe, og regeringen vil fremlæggeen ny kræfthandlingsplan. Sigtet er at bringekræftbehandlingen på de danske sygehuse oppå det højeste internationale niveau.Kl. 12.20

Vi skal fortsat forbedre omsorgen for vore æl-dre. Derfor foreslår regeringen en særlig og eks-tra indsats til gavn for de ældre medicinske pa-tienter.Vi har indført frit valg af hjemmehjælp og æl-dreboliger. Kommunerne får hvert år tilført 0,5mia. kr. ekstra til ældreplejen. Der bygges flereældreboliger. Og mere end 170.000 ældre får nuen særlig ældreydelse, heraf får 150.000 ældredet fulde beløb.Næste skridt er bedre vilkår for de mange æl-dre patienter, som er indlagt på vore sygehuse.Vi har fokuseret meget på ventetider og kompli-cerede sygdomme, og det har givet et positivtresultat. Nu sætter vi så stærkere fokus på demange ældre medicinske patienter med mere al-mindelige sygdomme som sukkersyge og lunge-sygdomme. På finanslovforslaget for 2005 harregeringen afsat i alt 210 mio. kr. til en særligindsats for ældre medicinske patienter.Vi vil forstærke indsatsen for at få indvan-drerne i arbejde og uddannelse og i det hele ta-get integreret bedre i det danske samfund. Der-for vil regeringen forebygge ghettodannelse ibyerne. Og flere indvandrere skal ind i erhvervs-uddannelser.Vi har strammet udlændingepolitikken – ogdet virker. Antallet af opholdstilladelser er ikkelængere over 17.000 om året. Antallet er nu mereend halveret til ca. 7.000.Før valget lovede vi en fast og fair udlændin-gepolitik. Det har vi opfyldt, og den holder vifast ved. Også 24-års-reglen, den regel, som si-ger, at man som udgangspunkt skal væremindst 24 år for at kunne få familiesammenfø-ring her i landet. Den regel er nødvendig for atbeskytte de unge piger mod de ulykkeligetvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber,for at sikre en ordentlig integration.Der er partier, som vil afskaffe 24-års-reglenmed henvisning til, at den strider mod internati-

onale konventioner og menneskerettigheder. Re-geringen må kraftigt afvise den kritik. 24-års-reglen strider ikke mod nogen konvention. Vifører en stram udlændingepolitik, ja, men denlever helt op til vore internationale forpligtelser.Der er ikke noget at komme efter.Kritikken mod 24-års-reglen dækker reeltover, at der er oppositionspartier, som vil lempeudlændingepolitikken. Der er partier, som siger:Det er ligegyldigt, om der kommer 4.000 eller10.000 udlændinge til Danmark ved familiesam-menføring.Jeg vil gerne slå fast: Regeringen er lodretuenig i det synspunkt. Det er ikke ligegyldigt,hvor mange indvandrere der kommer til Dan-mark. Vi er nødt til at holde benhårdt fast i denstramme udlændingepolitik. Kun på den mådefår vi mulighed for at sikre uddannelse og arbej-de til de indvandrere, som allerede er her.Desværre arbejder kun fire ud af ti udlændin-ge og deres efterkommere. Det er en af de lave-ste andele i Europa. Resten er på kontanthjælpeller dagpenge.Det er for svært at få fodfæste på arbejdsmar-kedet for nyankomne, som mangler uddannelseog danskkundskaber. Bl.a. stiller vi høje teoreti-ske krav til dem, som vil påbegynde en praktiskuddannelse, krav, som især rammer udlændingeog efterkommere. Det er som en trappestige,hvor de nederste trin mangler.Kl. 12.25

Vi må gøre en kraftanstrengelse for at skabeflere praktiske indgange til flere uddannelser. Viskal give mulighed for, at man kan få lov til atvise, hvad man duer til i praksis, før man går igang med en uddannelse. Én måde at gøre detpå er ved en såkaldt traineeordning, som DSHåndværk & Industri og Dansk Metal er ved atindføre. Sådanne initiativer hilser regeringenvelkommen, og vi opfordrer andre til at følgedet gode eksempel. Vi vil nu efterse alle offentli-ge ansættelsesområder for at skabe tilsvarendemuligheder der.Især de unge skal have et bedre tilbud endkontanthjælp. Vi skal tilbyde dem traineejob,forpraktik, følordninger og lignende i stedet forkontanthjælp. Det skal slet ikke være muligt atfå kontanthjælp, hvis der er gode mulighederfor at få sådanne uddannelsespladser. Uddan-nelse er bedre end kontanthjælp. Vi gør de ungeen tjeneste ved at forlange, at de tager sig nogettil, der er fremtid i. Og det gælder naturligvisalle unge.

Desværre oplever vi også en anden kilde tildårlig integration. Der er visse åndelige ledere,imamer og muftier, som bekæmper integratio-nen med deres kvindeundertrykkende udtalel-ser, deres lovreligiøse krav til den opvoksendegeneration og deres forstokkede forkyndelse.Jeg ved, at de færreste muslimer i dette land de-ler disse imamers og muftiers middelalderligelivssyn, men det bekymrer mig, at de fanatiskereligiøse ledere er med til at skabe skel og kon-frontation i Danmark.Jeg vil gerne have en positiv dialog med degrupper af indvandrere, som respekterer deværdier, det danske samfund bygger på, somønsker integration, uddannelse og arbejde. Jegvil derfor tage initiativ til at samle repræsentan-ter for disse grupper af indvandrere til et mødepå Marienborg her i efteråret. På dette møde vilvi med repræsentanter for indvandrerne drøfte,hvordan vi kan forbedre mulighederne for arbej-de, uddannelse og integration i det hele taget.Regeringen vil fremlægge en række yderlige-re initiativer: Vi vil give børnefamilierne bedremuligheder for at tilrettelægge arbejdsliv og fa-milieliv. Derfor vil vi foreslå en pasningsgarantifor børn, når de fylder ½ år. Det kan ikke værerigtigt, at der stadig her i år 2004 er kommuner,som ikke kan tilbyde et ordentligt pasningstil-bud. Derfor er vi nødt til at lovgive, så vi får desidste kommuner med. Det giver familiernestørre tryghed, og det giver forældre et reelt fritvalg, om de vil bruge hele barselorloven meddet samme eller vende helt eller delvis tilbage tilderes job. Desuden foreslår vi mere frit valg afbørnepasning.Vi vil styrke indsatsen for de svageste grup-per. Derfor foreslår vi en særlig indsats for athjælpe socialt udsatte til at få et job. Vi vil givemålrettede tilbud om hjælp til bl.a. hjemløse ogtidligere misbrugere.Vi vil udbygge tilbuddene for de alt for man-ge mennesker, som i dag har et meget stort alko-holproblem. Den enkelte misbruger skal kunnekomme hurtigt i behandling, når vedkommendeer indstillet på det. Sigtet er en behandlingsga-ranti for alkoholmisbrugere.Vi vil forbedre tryghed og retssikkerhed gen-nem en fortsat håndfast retspolitik. Derfor fore-slår regeringen at udvide politiets mulighederfor at anvende dna-registeret i forbindelse medefterforskning af forbrydelser. dna-profiler ervor tids moderne fingeraftryk. De giver størrechance for hurtigere at finde de skyldige og fri-kende de uskyldige.

Vi vil føre en fremsynet miljøpolitik. Derforforeslår regeringen flere naturprojekter, som vilgavne mennesker, dyr og planter.Vi vil forbedre vandløb og ådale som leveste-der for truede arter; vi vil genskabe tidligere sø-er; vi vil beskytte højmoser; vi vil skabe nyegrønne områder tæt på byerne, hvor mangemennesker kan få gavn af skov- og naturområ-der; vi vil fremme brugen af mere miljøvenligtbrændstof. Derfor vil regeringen sænke afgiftenpå svovlfri benzin og diesel.Efter udvidelsen med ti nye lande er EU i dagden afgørende ramme om samarbejdet mellemEuropas lande. Det er i EU, at de afgørende be-slutninger bliver taget om Europas fremtid. Herskal Danmark være med fuldt og helt.Vi skal bruge kræfterne på at gøre Danmarksindflydelse i det nye EU så stor som muligt i ste-det for de evindelige skænderier for og imodEU. Vi skal selv komme med forslag og udspil.Vi skal ikke nøjes med defensivt og bagudsku-ende at trække 10 eller 20 pct. fra det, som de an-dre har foreslået. Vi skal skabe alliancer med an-dre partnere om at fremme forslag og synspunk-ter, der kan føre EU og Europa i den retning,somvigerne vil. Den linje har regeringen fulgtfra første dag. Og det har virket.Under det danske EU-formandskab fik vi ud-videlsen i hus. Vores forslag om en samlet og ak-tiv EU-politik over for de nye naboer er ogsåblevet vedtaget, og vi er i forreste linje, når detgælder om at reformere og styrke europæiskøkonomi, så Europa fremover kan skabe job ogsikre borgernes velfærd. Den linje agter vi atfortsætte.Senest har vi spillet ud med et forslag om atfordoble EU's indsats inden for forskning og ud-vikling. Vi vil skabe et indre marked for forsk-ning, udvikling og uddannelse, så EU kan bliveen førende vidensøkonomi i verden. Og vi harfremlagt konkrete ideer til et styrket og mere ef-fektivt samarbejde om at beskytte borgerne modvirkningerne af terrorangreb og naturkatastro-fer.

Med den nye traktat får EU den nødvendigeramme for at udvikle samarbejdet; vi får en bed-re traktat. Den er nødvendig for, at det udvidedeEU kan fungere effektivt, og den er mere demo-kratisk. Den nye traktat giver en klar beskrivelseaf arbejdsdelingen i EU, giver større indflydelsetil de nationale parlamenter, giver mere åbenhedog en styrkelse af borgernes rettigheder i forholdtil EU.Som bekendt skal vi have en folkeafstemningom den nye traktat. Regeringen lægger vægt på,at der bliver god tid til en grundig oplysning ogdebat før folkeafstemningen. Og dererrimeliggod tid: Den nye traktat skal først træde i kraftden 1. november 2006.Første skridt bliver et forsøg på at indgå ennational aftale om traktaten. Regeringen harindbudt de interesserede partier til forhandlin-ger om en sådan aftale. Formålet er at skabe detbredest mulige grundlag for en offensiv danskpolitik i EU fremover.Danmark har udsigt til at blive medlem afFN's Sikkerhedsråd de kommende 2 år. Valget afDanmark vil være en stor anerkendelse af Dan-marks internationale profil og sikkerhedspoliti-ske engagement. Det er et stort ansvar, og det eren enestående mulighed for at få indflydelse.Regeringen lægger afgørende vægt på fortsatat udvikle den internationale retsorden gennemFN. Vi ønsker at styrke FN og FN's Sikkerheds-råd.International terrorisme og masseødelæggel-sesvåben er nogle af de største trusler mod bor-gernes sikkerhed. Derfor er det vigtigt, at allelande deltager i at bekæmpe terrorisme. Det vilDanmark arbejde for i Sikkerhedsrådet. Derforarbejder vi også for at få formandsposten forFN's Antiterrorkomité.Kl. 12.35

Arbejdet i Sikkerhedsrådet vil blive præget afde mange konflikter i Afrika og Mellemøsten.Afrika må ikke blive det tabte kontinent. Ver-dens rige lande må stå sammen om at løfte detafrikanske kontinent ud af den nuværende elen-dighed. Vi må hjælpe Afrika, så forfald og for-tvivlelse bliver afløst af fremskridt og forhåb-ning.Der er brug for en bred indsats: løse militærekonflikter, håndtere flygtningeproblemer, sikredemokrati og god regeringsførelse, skabe bedrehandelsvilkår, stimulere økonomisk udvikling,bekæmpe aids. Regeringen vil i løbet af de kom-mende måneder fremlægge en samlet afrikapo-

litik som ramme for en mere sammenhængendeog målrettet dansk indsats.Aids er den største enkeltstående trussel modbefolkningen i Afrika. Kampen mod aids er detområde, hvor en ekstra indsats for alvor vil nyt-te. Derfor har regeringen foreslået en ekstraordi-nær bevilling til bekæmpelse af hiv/aids i 2005.Vi vil forstærke indsatsen for at hjælpe ver-dens fattige lande med bedre miljø og sundhed.Derfor foreslår regeringen, at vi i ulandsbistan-den lægger mere vægt på miljø, rent vand, bedresanitet og bekæmpelse af smitsomme sygdom-me.Intet sted er nøden større end blandt de milli-oner af flygtninge, der henslæber en håbløs til-værelse på det afrikanske kontinent. Regerin-gens holdning er klar: Flygtninge skal hjælpes såtæt som muligt på deres hjem. Her kan vi hjælpebedst, og her kan vi hjælpe flest. Regeringen vilderfor styrke indsatsen for at hjælpe flygtninge-ne der, hvor de er.Mellemøsten forbliver det centrale arnestedfor terror og ufred. Detmåvi forholde os til. Der-for har regeringen lanceret et arabisk initiativmed det formål at fremme modernisering og de-mokratisering i den arabiske verden. Derforstøtter regeringen, at der bliver etableret en leve-dygtig og selvstændig palæstinensisk stat, ogderfor fortsætter vi vores indsats i Irak.Mange spørger sig selv: Hvorfor deltager viså aktivt i bekæmpelsen af terrorisme? Hvadskal danske soldater i Afghanistan, og hvorforer Danmark stadig i Irak? Jeg forstår på sin visgodt de spørgsmål. Det ville jo umiddelbartvære nemmere, at vi holdt os væk, blev hjemmeog passede vores egen have. Men det ville væreden forkerte vej. Tag ikke fejl: Situationen i fjer-ne lande påvirker også vort liv i Europa. Demo-krati i Irak vil vise de arabiske folk, at der er enanden vej end undertrykkelse, terror og tyranni.Demokrati i Irak vil derfor bidrage til mere sik-kerhed i Europa; fred i Irak vil bidrage til tryg-hed i Europa.Hvis den frie verden giver op i Irak nu, vil detgive ekstremister og terrorister frit løb, og de vilikke stoppe ved Iraks grænser. Derfor skal vihjælpe det irakiske folk med at bygge et frit ogfredeligt og moderne Irak. Derfor skal vi hjælpeden irakiske regering med at skabe mere ro ogsikkerhed. Derfor skal vi sammen med FN sikreog beskytte processen frem mod demokratiskevalg i Irak, og derfor er jeg glad for, at der i Fol-ketinget er bred opbakning til at forlænge dendanske styrkes indsats i Irak.

Vi vil fortsætte med at forny og modernisererigsfællesskabet. Indflydelse, medansvar, sam-arbejde, det er nøgleord i et moderne fællesskab.Det er også holdningen bag regeringens ønskeom at forny rigsfællesskabet med Færøerne ogGrønland: et samarbejdende rigsfællesskab ipagt med tiden.Indflydelse og samarbejde er sigtet med rege-ringens forslag om en udenrigspolitisk fuldmagttil Færøerne og Grønland. Den vil give landssty-rerne mulighed for en selvstændig udenrigspoli-tisk optræden på rigets vegne i egne anliggen-der.Kl. 12.40

Den færøske lagmand og jeg er enige om atsøge gennemført en lovgivning, som vil give defærøske myndigheder mulighed for at overtageansvaret for en lang række nye områder. Detdrejer sig om områder af stor betydning for denenkelte borger som f.eks. retsvæsen, kriminal-forsorg, familieret og udlændingeområdet.Grænsen bliver alene sat af de rammer, somgrundloven og rigsfællesskabet giver.Beslutningen om tempo og omfang for over-tagelserne vil ligge på Færøerne, og et grund-læggende princip vil være, at overtagelser af nyeansvarsområder går hånd i hånd med det øko-nomiske ansvar.Regeringen og Grønlands hjemmestyre harnedsat en parlamentarisk kommission. Den skalkomme med forslag til, hvordan de grønlandskemyndigheder kan overtage ansvaret for flereområder. Også her er der nu lagt spor til fornyel-se af forholdet mellem Grønland og Danmarkinden for rammerne af grundlov og rigsfælles-skab.Vi går nu ind i den fjerde folketingssamling,siden regeringen trådte til, med nye mål for detdanske samfund. De løfter, som vi gav før valgeti 2001, er gennemført. Og mere til. Nu tager viatter fat på et nyt, travlt folketingsår.Vi har en god politisk tradition i Danmark. Vikan være uenige, nogle gange endda fløjtendeuenige, men vi søger i reglen at tage hensyn tilmodparten, og vi tilstræber brede politiske for-lig.Det glæder mig, at det er lykkedes at skabebrede politiske aftaler mellem regeringen ogpartierne i Folketinget. Siden valget i november2001 er omkring 80 pct. af lovene vedtaget medet bredt flertal her i Folketinget.Og det er ikke bare smålove. Der står bredeflertal bag en række store reformer: folkeskolere-form, gymnasiereform, universitetsreform, fler-