L 43 Forslag til lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat.

(Provenuudveksling vedrørende det primærkommunale skatteprovenu ifølge grænsegængeraftalen mellem Danmark og Sverige).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Udvalg: Kommunaludvalget
Samling: 2004-05 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 20-10-2004
1. behandlet / henvist til udvalg 29-10-2004
Betænkning afgivet 09-12-2004
2. behandlet/direkte til 3. behandling 14-12-2004
3. behandlet, vedtaget 17-12-2004
Ministerområde:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Resumé:
Loven skaber grundlag for provenuudveksling mellem Sverige og Danmark af den beskatning, der finder sted i primærkommunerne for de personer, der arbejder i det ene land og bor i det andet. Det danske provenutab betales i 2004 af staten, derefter skal de berørte kommuner bære tabet.

Baggrund:
Lovforslaget var en teknisk opfølgning på skatteaftalen mellem Sverige og Danmark om beskatning af grænsegængere. Det var aftalt, at der skulle ske en udveksling af det kommunale skatteprovenu således, at skatteprovenuet ikke tilfaldt slutligningskommunen.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 100 stemmer (V, S, DF, KF, SF, RV og KD); 1 (EL) stemte hverken for eller imod).