Den næste sag på dagsordenen var:
6) Første behandling af lovforslag nr. L 79:
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland. (Ajourføring af reglerne). Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsat 4/11 2004).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Da Venstres ordfører, fru Charlotte Antonsen, ikke kan være til stede i salen, skal jeg fremlægge Venstres synspunkter:
     Venstre kan støtte forslaget om at ajourføre arbejdsmiljøreglerne i Grønland. Det er ikke sket siden 1986, så vi er glade for, at der nu er fremsat et forslag fra beskæftigelsesministeren, som også har opbakning fra så vel det grønlandske Arbejdsmiljøråd som det grønlandske hjemmestyre.
     Forslaget er meget inspireret af, hvad vi har gennemført
i Danmark i de seneste 25 år, men der er også forskelle. Det grønlandske samfund adskiller sig fra det syddanske. Det skal også afspejles i loven om arbejdsmiljø. Ellers er det meget tilfredsstillende, at der lægges op til at opkvalificere arbejdsmiljøindsatsen i Grønland.

Tak til fru Irene Simonsen. Så er det fru Lene Jensen som ordfører.

Baggrunden for det her lovforslag er jo en rammeaftale fra 1999 mellem det daværende arbejdsministerium og så Grønlands hjemmestyre om arbejdsmarkedsforhold. Det har jo vist sig, at hjemmestyret i hvert fald ikke lige nu ønsker at hjemtage det her område, men gerne vil have loven ajourført. Det tror jeg faktisk at de gerne har villet siden 2001, så det er jo fint, at det nu kommer over rampen.
     Der er tale om en lang række forhold, der ajourføres inden for arbejdsmiljøområdet, idet jeg har forstået, at den her proces ikke indbefatter de seneste ændringer, vi har haft på arbejdsmiljøområdet i Danmark. Det kunne vi snakke meget og længe om, men det mener jeg sådan set ikke vi skal gøre her i dag.
     Af høringsnotatet fremgår det, at hjemmestyret er blevet hørt om lovforslaget, og at de kommentarer, man har haft i høringsrunden, også er blevet indarbejdet i det her lovforslag. Derfor kan vi selvfølgelig i Socialdemokratiet på den baggrund støtte forslaget, som det foreligger.
     Vi har mærket os, at hjemmestyret ikke tager stilling til spørgsmålet om APV, om, hvornår der skal finde en arbejdspladsvurdering sted, men at der fra det grønlandske Arbejdsmiljøråds side ikke er enighed om, hvor grænsen skal gå, om det skal være ved fem eller ti ansatte. Jeg har også noteret mig, at vi netop har fået en henvendelse fra Grønlands fagbevægelse, som anmoder om, at grænsen nedsættes fra ti til fem.
     Det er jo næppe nogen hemmelighed, at Socialdemokratiet gerne ser, at alle virksomheder med over fem ansatte skal etablere en sikkerhedsorganisation og dermed også foretage arbejdspladsvurdering. Hermed vil jeg tilkendegive, at det vil vi meget gerne være med til at se på og eventuelt også ændre.
     Vi har også bemærket, at der skal skabes klarhed over kompetencen på arbejdsmiljøområdet i forbindelse med råstofaktiviteter, og det ser vi også frem til lige at få afklaret i forbindelse med udvalgsbehandlingen.
     Som sagt støtter vi forslaget, og jeg har lovet at meddele på vegne af Det Radikale Venstres, som desværre ikke kunne være til stede, at det gør de også.

Tak til fru Lene Jensen. Så er det hr. Bent Bøgsted som ordfører.

Loven ajourfører den grønlandske arbejdsmiljølov fra 1986. Det var oprindelig meningen, at arbejdsmiljøet helt skulle overdrages til Grønland, hvilket en embedsmandsgruppe undersøgte, men det grønlandske hjemmestyre ønsker ikke at hjemtage området på nuværende tidspunkt. Derfor ajourføres den grønlandske arbejdsmiljølov, og det tilstræbes, at det tilnærmelsesvis bliver en ens lovgivning. Det betyder også, at der er taget hensyn til Grønlands hjemmestyres ønske om, hvordan den tilpasses de grønlandske forhold, hvilket vi naturligvis respekterer.
     Det er naturligt, at de forskelle, der er på Grønland og Danmark, har betydning for, at det grønlandske samfund kan fungere tilfredsstillende.
     Dansk Folkeparti mener desuden, at det er vigtigt under udvalgsbehandlingen at tage hensyn til eventuelle ønsker om ændringer i lovforslaget, hvis de kommer fra Grønland, og hvis det kan lade sig gøre uden at ødelægge meningen med arbejdsmiljøloven.
     Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Så er det hr. Lars Barfoed som ordfører.

Det er jo længe siden, der har fundet en revision af arbejdsmiljøbestemmelserne i Grønland sted, og derfor er det på tide, at der nu sker en revision. Arbejdsmiljøreglerne i Danmark har jo undergået mange forandringer, hvorimod arbejdsmiljøreglerne i Grønland har stået stille i lang tid.

     Derfor synes vi, det er påkrævet og rigtigt, at der nu sker en revision, og at der selvfølgelig også i forbindelse med den revision sker den fornødne hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende på det grønlandske arbejdsmarked, og de særlige arbejdsforhold, der gør sig gældende i Grønland. Derfor vil vi naturligvis også fra konservativ side under udvalgsbehandlingen være opmærksom på, om der skulle være yderligere bemærkninger og ønsker fra Grønlands side, som vi skal tage hensyn til.
     Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget, og jeg kan meddele, at jeg ligesom fru Lene Jensen har lovet Det Radikale Venstres ordfører, da ordføreren ikke selv kunne være til stede, at hilse og sige, at Det Radikale Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak til hr. Lars Barfoed. Så er det fru Lene Garsdal.

Det er tiltrængt og væsentligt endelig at få en ajourføring af arbejdsmiljøreglerne i Grønland, så arbejdsmiljøet på de grønlandske arbejdspladser kan få et løft. De bestemmelser, der ændres, tilnærmes de danske regler, men naturligvis er der forskelle betinget af de store forskelle, der er på arbejdsmarkedet i de to lande.
     Det er positivt, at arbejdsmarkedets parter nu skal høres i klagesager. Det vil få væsentlig betydning for Arbejdsmiljørådets arbejde. Det er også godt, at rådet nu udvides med to medlemmer, så rådet får en bredere sammensætning.
     I SF glæder vi os over, at mange af de forslag, som arbejdsmiljøreformen gennemførte her i Danmark sidste år,
f.eks. smileyordningen, ikke overføres Grønland, og det skal ministeren da roses for. Der er i lovforslaget medtaget mange ændringer og forbedringer, som Grønland har støttet, så dem vil jeg ikke komme nærmere ind på, men jeg kan forstå af papirerne fra Grønlands hjemmestyre, at det grønlandske Arbejdsmiljøråd havde ønsket, at arbejdspladsvurderingen skulle indføres på alle virksomheder, også på dem med under ti ansatte, men ministeren har altså kun villet give en bemyndigelse om en sådan mulighed, og det finder jeg meget beklageligt. Vi husker jo fra arbejdspladsvurderingsdebatten her i Danmark, at beskæftigelsesministeren også her ønskede, at reglerne ikke skulle gælde for virksomheder med under ti ansatte. Det lykkedes ikke her at komme igennem med det forslag, fordi nogle EU-bestemmelser hindrede det.
     I SF forstår vi simpelt hen ikke, hvorfor et værktøj, som jo netop er beregnet til at sætte arbejdsmiljøarbejdet i system, ikke skal anvendes på de små virksomheder. Som LO påpeger i deres høringssvar, kan Grønland muligvis stilles anderledes, fordi det ikke er medlem af EU, men set fra et arbejdstagersynspunkt kan undtagelsen ikke støttes. Som SF ser det, er det en urimelig forskel, og særlig når forslaget her går ud på at tilnærme reglerne mellem vores to lande. Vi modtog i går en mail fra en række grønlandske faglige organisationer, og jeg ved, at ministeren også har modtaget den. Det fremgår heraf bl.a., at ordningen med APV bliver amputeret, når den kun kommer til at gælde for de arbejdspladser, der har mere end ti ansatte. Det fremføres, at en meget stor del af de grønlandske arbejdspladser, især dem, der er beliggende uden for Nuuk, har under ti ansatte. Gør den slags ikke indtryk på ministeren? Nej, han hører ikke efter. Vil ministeren svare på, hvorfor arbejdspladsvurderingen ikke skal omfatte de mindre virksomheder i Grønland? Som jeg læser bemærkningerne, fremgår det jo, at der kun er 425 virksomheder, som bliver omfattet af APV-ordningen, og det er skammeligt. Et andet spørgsmål er så, hvornår reglerne skal gælde fra. Loven skal træde i kraft den 1. januar 2006. Det er der altså mere end et år til. For SF forekommer det ubegribeligt, at der derefter skal gå yderligere 2 år, inden arbejdspladsvurderingsreglerne skal træde i kraft. Som det også fremgår, har Arbejdstilsynet i Danmark stor erfaring med APV, og den erfaring kan der trækkes på, så jeg håber, at ministeren vil ændre ikrafttrædelsesdatoen for APV. Ajourføringen af reglerne her omfatter ikke arbejdsmiljøuddannelsen. Hvordan er det i Grønland? Hvilke regler gælder for uddannelse af sikkerhedsrepræsentanterne? Uddannelsesniveauet bør efter SF's opfattelse være på højde med det danske for at sikre, at sikkerhedsrepræsentanterne kan være med til at sikre arbejdsmiljøet til gavn for de ansatte på de grønlandske arbejdspladser. Alt i alt er SF positiv over for forslaget. Vi skal lige have besvaret de stillede spørgsmål, så vi ser frem til udvalgsarbejdet.

Tak til fru Lene Garsdal. Så er det hr. Søren Søndergaard som ordfører.

Først vil jeg selvfølgelig sige, at jeg også ser frem til at høre ministerens besvarelse af de 11 konkrete spørgsmål, som SF stillede.

     Derudover vil jeg sige, at det ikke er hverdagskost under den nuværende regering, at vi ser et forslag om forbedring af arbejdsmiljølovgivningen, men det er altså tilfældet med det her forslag, hvis der er nogen, der skulle være i tvivl.
     Nu er jeg selvfølgelig ikke helt så naiv, at jeg tror, at forslaget er udtryk for et vendepunkt - desværre - i regeringens grundlæggende holdninger til forbedring af arbejdsmiljøet, holdninger, som er skåret ud i pap, og som helt kort bygger på, at en skrap lovgivning er af det onde, og at frie tøjler til virksomhedsejerne er af det gode.
     Det her forslag er langt hen ad vejen derimod affødt af en aftale mellem den tidligere regering og Grønlands hjemmestyre, og det burde faktisk være gennemført for længst.
     Jeg vil ikke gå ind på alle de enkelte dele af forslaget. Vi synes, det er godt, at lovens virkeområde er udvidet, og at virksomhedsledernes ansvar er præciseret. Vi synes, det er godt, at der bliver indført arbejdspladsvurderinger, og at reglerne for unges arbejde skærpes. Vi synes, det er godt, at der indføres regler om bygherreansvar, udbyderansvar osv.
     Men så er det også sagt, for på trods af fremskridtene lider forslaget af en række mangler. Først kan jeg ikke lade være med at bemærke - og det er også blevet nævnt tidligere - at de ansatte på små virksomheder med under ti ansatte bliver ladt i stikken. Ingen organisering af sikkerhedsarbejdet, ingen ret til sikkerhedsrepræsentant vil betyde, at de ansattes indflydelse på egne arbejdsforhold parkeres i lommen på arbejdsgiveren. Den tilsvarende situation har vi som bekendt i Danmark, men det gør det jo ikke bedre.
     I forlængelse af disse begrænsninger indeholder forslaget også en begrænsning af, hvilke virksomheder der skal lave en arbejdspladsvurdering og hvornår.
     I Grønland skal det kun være virksomheder med mindst ti ansatte, der bliver forpligtet til at skabe sig et overblik over de arbejdsmiljøproblemer, der findes på virksomheden. Det er jo netop, hvad arbejdspladsvurderingen går ud på: at skabe sig et overblik over arbejdsmiljøproblemer. Vi ved godt, at det ikke er med regeringens gode vilje, at det samme ikke er tilfældet i Danmark, og det skyldes jo kun, at regeringen ikke må forringe de danske regler for EU. Og at EU-bureaukraterne er mere visionære end regeringen, er faktisk et eksempel på, hvor skidt det står til med regeringens forhold til arbejdsmiljølovgivningen. Men tilbage til Grønland, hvor lovforslaget lægger op til, at selv det begrænsede krav om arbejdspladsvurderinger først skal gælde fra 2008. Begrundelsen er, at Arbejdstilsynet og lignende skal have mere tid til at informere og vejlede virksomhederne. Så må jeg altså i al stilfærdighed sige, at hvis dét skal tage 3 år, er der enten nogle, som er umanerlig sløve i optrækket, eller nogle, der nok burde ansættes et andet sted. Som et sidste og nok så vigtigt hår i suppen vil jeg nævne, at lovforslaget overhovedet ikke beskæftiger sig med rådgivning, som kan forebygge ulykker og sygdomme. I Danmark er regeringen som bekendt ved at nedbryde, må man vel sige, det velfungerende BST-system, på trods af at så vel arbejdsgivere som ansatte faktisk har udtrykt tilfredshed med BST. Når det nu følges op i arbejdsmiljølovgivningen i Grønland, bliver regeringens anstrengte forhold til rådgivning og dermed til forebyggelse - det er jo det, det handler om - sat på spidsen. Det skal simpelt hen ikke indgå
i lovgivningen. Så selv om Enhedslisten altså kan støtte forslaget, fordi der er tale om en forbedring i forhold til gældende lov, mener vi, at der er plads til yderligere forbedringer. En god arbejdsmiljølov i Grønland må nok desværre vente, til vi får en ny regering.

Tak til hr. Søren Søndergaard.
     Så er det hr. Mogens Nørgård Pedersen som ordfører.

Kristendemokraterne er enige i, at det er hensigtsmæssigt at tilpasse lovene om arbejdsmiljø i Danmark og Grønland til hinanden. Det kunne jo så tilskynde os til her i Danmark at få nogle endnu bedre regler for arbejdsmiljø og på den måde også være med til at give dem det i Grønland.
     Men det er fint med ensartede regler eller i hvert fald tilnærmelser mellem dem. Vi har også bemærket, at Grønlands hjemmestyre støtter den her ajourføring, og vi mener faktisk, at det er vigtigt, at de også er med på ideen.
     Vi har også bemærket, at der kun skal laves arbejdspladsvurdering, når der er mere end ti personer ansat på virksomhederne. Selv om der er under ti personer på virksomhederne, er det da ganske nødvendigt, at der er et ordentligt arbejdsmiljø, og at det også bliver vurderet.

     Derudover glæder vi os over, at der i det her forslag også er taget højde for, at der kan være visse kulturelle forskelle på at være i Grønland og i Danmark. Bl.a. er det sådan, at børn i Danmark ikke må have lønarbejde, hvis de er under 13 år. Det bliver for Grønlands vedkommende i lovforslaget her hævet fra 10 til 13 år, og det er også en ensartethed i forhold til danske forhold. Dog tager man forbehold i forbindelse med jagt og fangst, og jeg synes, det er meget fint, at man også er opmærksom på, at der kan være disse forskelle.
     Så står der også i lovforslaget, at beskæftigelsesministeren gives hjemmel til at yde støtte til oplysningsarbejde vedrørende arbejdsmiljø. Det er jo ganske fint, at ministeren har hjemmel til, men vi kunne måske godt tænke os, at der var et påbud om, at der skulle ydes rådgivning for at højne det grønlandske arbejdsmiljø.
     Men Kristendemokraterne kan i udgangspunktet støtte forslaget.

Jeg vil gerne sige tak for debatten og tak til de partier, som har udtrykt støtte til forslaget.
     Der er behov for en ændring, fordi den gældende lov er fra 1986, og fordi det er vigtigt at sikre alle et sikkert og sundt arbejdsmiljø, som til enhver tid følger den samfundsmæssige udvikling i Grønland.
     Dette lovforslag har været længe undervejs. Det indeholder mange af de ændringer, som vi har vedtaget i forhold til den danske arbejdsmiljølov.
     Jeg vil særlig fremhæve reglerne om sikkerhedsorganisationen og børns og unges arbejde, hvor der lægges vægt på, at reglerne er tilpasset det grønlandske samfund.
     Jeg glæder mig også over, at både Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd og Grønlands hjemmestyre støtter forslaget. Det er meget vigtigt, da reglerne jo skal føres ud i praksis, og jeg fornemmer, at der i det grønlandske samfund er en stor vilje til at fremme arbejdsmiljøet.
     Der er også en voksende interesse for arbejdsmiljøet i Grønland fra så vel arbejdsgiversiden som lønmodtagersiden. Vi har en fælles forpligtelse i Danmark og i Grønland til at sikre, at arbejdsmiljøet i Grønland er på et højt niveau ligesom her i Danmark.
     Udmøntningen af lovforslaget vil naturligvis foregå i samarbejde med hjemmestyret og Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd og vil bl.a. omhandle udstedelse af nye eller ændrede bekendtgørelser og udsendelse af informations- og vejledningsmateriale til brug for virksomheder og ansatte.
     Det Grønlandske Arbejdsmiljøråd har rådet mig til at indføre APV i Grønland, fordi arbejdsmiljøet på mange virksomheder trænger til en systematisk gennemgang, sådan at arbejdsgiverne og de ansatte kan få identificeret de arbejdsmiljøproblemer, der er, og få gjort noget ved dem.
     Arbejdsmiljørådet har i den forbindelse anmodet om, at Arbejdstilsynets vejledningsmateriale bliver oversat til grønlandsk og i fornødent omfang tilpasset forholdene i Grønland.
     Jeg har på den baggrund foreslået, at virksomheder, der skal have sikkerhedsorganisation, også får pligt til at udarbejde APV. Lovforslaget indeholder hjemmel til, at kravet om APV kan udvides til også at omfatte andre virksomheder, dvs. virksomheder med under ti ansatte.
     Jeg håber, at vi med lovændringerne kan bidrage til at give arbejdsmiljøet i Grønland et løft.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.