Skatteministeriet                                                                         J.nr. 2004-411-0034  

Den

 

 

 

 

 

Til

                Folketingets Skatteudvalg

 

 

L 28- forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og betalingsrettigheder).

 

Hermed fremsendes i 5 eksemplarer kommentar til henvendelse af 5. november 2004 fra Dansk Landbrug (L 28 – bilag 5).

 

 

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                                                                         

 

 

 

                                                                                                /  Lise Bo Nielsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Henvendelsen fra Dansk Landbrug indeholder 3 forslag til ændringer af L 28 som fremsat. Dansk Landbrug har vedlagt et notat med en række tekniske bemærkninger fra Dansk Landbrugsrådgivning. Forslagene fra Dansk Landbrug og bemærkningerne fra Dansk Landbrugsrådgivning beskrives og kommenteres punkt for punkt nedenfor.

     

A.     Forslag fra Dansk Landbrug.

 

1.   Modregning af tab

 

Efter L 28 kan der med en sats på 30 pct. ske modregning af hidtidig betalt skat som følge af fortjeneste på salg af betalingsrettigheder og mælkekvoter for det indkomstår, hvori der opstår tab ved salg af ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Der bør efter Dansk Landbrugs opfattelse ske modregning med den faktisk betalte skat, hvis salget af ejendommen sker i samme år eller i de to følgende år. Hvis salget af ejendommen sker på et senere tidspunkt, kan der anvendes en skabelonmodregning, som bør være på mindst 45 pct. for personligt ejede virksomheder og 30 pct. for selskaber.

 

Kommentar:

 

Efter min opfattelse er der ikke et større behov for at komplicere regelsættet yderligere på dette punkt. Af forenklingshensyn er der valgt en skematisk modregning med en sats på 30 pct. svarende til selskabs- og virksomhedsskattesatserne.

 

Formålet med de foreslåede regler er ikke at opnå millimeterretfærdighed, men på en forholdsvis enkel måde at give landbrugere en rimelig skattemæssig kompensation for tidligere betalt skat i de tilfælde, hvor en landbrugsejendom sælges med tab.

 

Efter L 28 får landbrugeren kompensation uanset årsagen til et eventuelt tab på ejendommen. Af forenklingshensyn er der således ikke taget højde for, at et tab ved salg af en landbrugsejendom om f.eks. 15 år kan skyldes prisfald som følge af andre forhold end, at landbrugsstøtten er blevet afkoblet i 2005.

 

Alt i alt finder jeg, at det foreslåede regelsæt er gunstigt for landbruget, da der er tale om kompensation for en skat, som kan være betalt mange år før salget af ejendommen.

 

2.   Gratis tildelte mælkekvoter.

 

Efter L 28 indføres der med virkning fra 1. januar 2005 skattefrihed for værdien af gratis tildelte mælkekvoter. Efter Dansk Landbrugs opfattelse bør skattefriheden indføres med tilbagevirkende kraft fra 1999.

 

Kommentar:

 

Som det fremgår af bemærkningerne til L 28 foreslås der med virkning fra 1. januar 2005 skattefrihed for værdien af gratis tildelte mælkekvoter, fordi de gældende regler med skattepligt for denne værdi anses for uhensigtsmæssige. Jeg har derfor forståelse for Dansk Landbrugs forslag om at give den foreslåede skattefrihed tilbagevirkende kraft.

 

Jeg synes imidlertid ikke, at det vil være fair at give denne del af lovforslaget tilbagevirkende kraft for en enkelt erhvervsgruppe.

 

Desuden skulle der helst ikke skabes præcedens for, at alle forslag til forbedringer af skattelovgivningen tillægges tilbagevirkende kraft. I sidste ende kunne det blive en bekostelig affære for statskassen, hvis al god lovgivning skulle have tilbagevirkende kraft.

 

Der knytter sig også de praktiske problemer til spørgsmålet om tilbagevirkende kraft for reglen om skattefrihed for værdien ved tildelingen, at der i givet fald ikke alene skulle ske genoptagelse af landmænds selvangivelser for de år, hvor kvoterne er blevet tildelt, men også for de år, hvor landmænd har solgt deres ejendomme.

 

Konsekvensen af en skattefrihed ved tildelingen ville nemlig være, at der for det år, hvor ejendommen er solgt, skal ske en justering af ejendommens anskaffelsessum svarende til det beskattede beløb i forbindelse med tildelingen af mælkekvoten. Det skyldes, at dette beskattede beløb ved salg af ejendommen er blevet tillagt ejendommens anskaffelsessum efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Resultatet af disse selvangivelsesgenoptagelser ville blive en forhøjelse af ejendomsavanceskatten. Spørgsmålet er i øvrigt, om dette teknisk kan lade sige gøre.

 

3.    Mælkekvoter solgt efter salg af fast ejendom.

 

Efter L 28 vil mælkekvoter, som sælges efter den faste ejendom, blive beskattet efter den foreslåede saldomodel. Efter Dansk Landbrugs opfattelse bliver der derfor stor forskel i beskatningen for eksisterende mælkekvoter, som sælges før, sammen med eller efter salget af den faste ejendom. Da sælgeren ikke altid har mulighed for at sælge mælkekvoter, inden den faste ejendom sælges, bør der efter Dansk Landbrugs opfattelse skabes ligestilling ved at indføre følgende regel: Mælkekvoter, som er anskaffet før 1. januar 2005, beskattes altid efter ejendomsavancebeskatningsloven.  

 

Kommentar:

 

Efter de gældende regler er alle mælkekvoter omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Beskatningen ved salg af mælkekvoter sker derfor ved reguleringer i anskaffelsessummen for den faste ejendom, når denne sælges. Dette har haft den uheldige virkning, at mælkekvoter, der sælges efter ejendommen, ikke bliver beskattet. Derfor foreslås det i L 28, at afståelsessummen ved salg af sådanne mælkekvoter fra 1. januar 2005 skal indgå på det foreslåede saldosystem hos sælgeren.

 

Jeg har forstået, at Dansk Landbrug er enig i, at den gældende uhensigtsmæssighed med skattefrihed ved salg af en mælkekvote efter salg af ejendommen skal fjernes, og at alle mælkekvoter anskaffet før 1. januar 2005 derfor ikke kan fortsætte under de gældende regler i ejendomsavancebeskatningsloven. Konsekvensen af forslaget fra Dansk Landbrug om, at alle mælkekvoter anskaffet før 1. januar 2005 skal beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven, er derfor, at der i så fald i ejendomsavancebeskatningsloven skal indarbejdes en særlig form for beskatning af mælkekvoter, der sælges efter ejendommen.

 

Det vil sige, at vi i givet fald – ud over de variationer, der er i L 28 med hensyn til behandlingen af kvoter – skulle udarbejde yderligere et regelsæt for en begrænset del af mælkekvoterne. Jeg finder, at det er mere enkelt og derfor mere hensigtsmæssigt at lade disse mælkekvoter gå over på saldosystemet for betalingsrettigheder og nyerhvervede mælkekvoter således, som det foreslås i L 28.

 

B.     Bemærkninger fra Dansk LandbrugsrÃ¥dgivning.

 

4.      § 40, stk. 2, 2.-4. pkt. Mælkekvoter solgt efter salg af ejendommen.

 

a. Essensen i Dansk Landbrugsrådgivnings bemærkninger om dette emne svarer til forslaget fra Dansk Landbrug som beskrevet i punkt 3 ovenfor.

 

Kommentar:

 

Der henvises til kommentaren til punkt 3 ovenfor.

 

b. Efter L 28 skal der ske beskatning ved salg af en mælkekvote, hvis der ikke efter ejendomsavancebeskatningsloven skal ske regulering af ejendommens anskaffelsessum med mælkekvotens anskaffelses- og afståelsessum. Uanset hvordan en ejendom er vurderet er det en ejendoms faktiske status, der er afgørende for, om der er tale om en landbrugs- eller skovbrugsejendom, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. Til dette anfører Dansk Landbrugsrådgivning, at en skatteyder generelt bør kunne støtte ret på den foreliggende vurdering, medmindre der siden vurderingstidspunktet er sket retlige ændringer f.eks. ved frasalg af jord. Myndighederne bør således have ansvaret for, at vurderingerne er rigtige, og at eventuelle fejl ikke kan lægges skatteyder til last.

 

Kommentar:

 

Skatteministeriet er enig i dette synspunkt.

 

c. I L 28 foreslås i afskrivningslovens § 40 C, stk. 2, 4. pkt.,  at kun mælkekvoter anskaffet den 19. maj 1993 eller senere er omfattet af det foreslåede saldosystem. Dansk Landbrugsrådgivning gør opmærksom på, at en del af mælkekvoterne er anskaffet før denne dato, og at reglen derfor vil bevirke, at denne del af kvoterne vil kunne sælges skattefrit efter salget af ejendommen.

 

Kommentar:

 

Hvis en mælkekvote er anskaffet før 19. maj 1993, er kvotens anskaffelsessum anset for en del af ejendommens anskaffelsessum og skal i relation til ejendomsavancebeskatningsloven ikke udskilles til særskilt behandling. Af forenklingshensyn er det fundet rimeligt i forhold til afskrivningslovens § 40 C at anvende samme skæringstidspunkt med hensyn til, hvilke mælkekvoter der kan blive omfattet af det foreslåede saldosystem.

 

5.      § 40 C, stk. 2. Beskatningen af vederlagsfri tildeling af mælkekvoter.

 

Efter Dansk Landbrugsrådgivnings opfattelse bør der – ligesom efter Dansk Landbrugs opfattelse – indføres skattefrihed for værdien af mælkekvoter med tilbagevirkende kraft. Til støtte herfor fremfører Dansk Landbrugsrådgivning bl.a., at det af punkt 8 i bemærkningerne til L 28 fremgår, at de gældende regler fører til et uacceptabelt resultat. Det fremføres yderligere, at der ved lovgivningen for sildekvoter i folketingssamlingen 2003-04 blev indført skattefrihed med tilbagevirkende kraft for værdien af gratis tildelte sildekvoter.

 

Kommentar:

 

Jeg kan henvise til min kommentar til samme forslag fra Dansk Landbrug, jf. punkt 2 i afsnit A ovenfor.

 

Med hensyn til lovgivningen med tilbagevirkende kraft for sildekvoter forelå der en ganske særlig situation, idet der var tale om med virkning fra 1. januar 2003 at lovfæste en forudgående udmelding fra Skatteministeriet, som det senere viste sig, at der var behov for at lovgive om, hvis udmeldingen skulle efterleves i praksis.

 

6.      § 40 C, stk. 6. Beskatningen af en negativ saldo.

 

Dansk Landbrugsrådgivning finder, at det i det foreslåede § 40 C, stk. 6, i afskrivningsloven er problematisk at henvise til personskattelovens bestemmelser om kapitalindkomst, idet henvisningen ikke gælder, hvis virksomhedsordningen anvendes på salgstidspunktet, ligesom henvisningen heller ikke gælder, hvis sælger er et selskab eller et dødsbo.

 

Kommentar:

 

Skatteministeriet kan tilslutte sig dette synspunkt. På den baggrund vil jeg stille ændringsforslag om, at henvisningen udgår. Den foreslåede regel i L 28, hvorefter  der i personskatteloven indsættes en bestemmelse om, at det pågældende beløb – for personer – skal medregnes til kapitalindkomsten, vil imidlertid blive opretholdt, jf. lovforslagets § 5, nr. 1.

 

7.      § 40 C, stk. 7. Modregning af tab efter lov om ejendomsavancebeskatning.

 

Essensen i Dansk Landbrugsrådgivnings bemærkninger om dette emne svarer til forslaget fra Dansk Landbrug som beskrevet i punkt 1 ovenfor.

 

Kommentar:

 

Der henvises til kommentaren til punkt 1 ovenfor.

 

8.      Overdragelse med succession. § 40 C, stk. 9.

 

Dansk Landbrugsrådgivning henviser til, at det i den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 40, stk. C, stk. 9, er anført, at hvis virksomheden er overdraget med succession, jf. kildeskattelovens § 33 C eller dødsboskattelovens § 39, udbetales en eventuel skatteværdi ikke direkte, men modregnes i egen og subsidiært i ægtefællens slutskat. Dansk Landbrugsrådgivning finder bl.a., at det vil være mere præcist at henvise til, at det er ejendommen, der sælges med succession, for at denne regel kan tages i anvendelse.

 

Kommentar:

 

Skatteministeriet kan tilslutte sig dette synspunkt. På den baggrund vil jeg stille ændringsforslag om, at det er ejendomme, der sælges med succession, hvis reglen skal kunne anvendes.

 

9.      Betaling for at opnÃ¥ retten til en tillægspræmie.

 

Dansk Landbrugsrådgivning anfører, at en landmand, som har solgt sin ejendom inden 21. april 2005, i visse tilfælde kan aftale med køber af ejendommen, at vedkommende køber kan overtage sælgers ret til et såkaldt oksekødstillæg. Køber af ejendommen får herefter dette tillæg fordelt på de betalingsrettigheder, som køber i øvrigt modtager. Hvis en sådan aftale indgås efter 1. januar og inden 21. april 2005, må det antages, at det beløb, som køber betaler for retten til at modtage sælgers oksekødstillæg, skal anses for en købspris, der kan tillægges købers saldo, og at sælgeren skal fratrække dette beløb i saldoen. Dansk Landbrugsrådgivning finder, at dette også må gælde, selv om en aftale om salg af retten til oksekødstillægget er indgået i 2004 eller tidligere.

 

Kommentar:

 

Skatteministeriet kan tilslutte sig disse synspunkter.

 

10.  Overgang til betalingsrettigheder.

 

Dansk Landbrugsrådgivning finder, at der bør fastsættes en dato for, hvornår betalingsrettigheder opstår skattemæssigt, og at en sådan afklaring vil smitte af på ejendomsvurderingerne, idet vurderingen fra det tidspunkt, hvor en rettighed er udskilt fra ejendommen, alt andet lige skal medføre en lavere ejendomsvurdering. 

 

Kommentar:

 

Dansk Landbrugsrådgivning foreslog det samme i sit høringssvar, som er kommenteret i oversigt i bilag 1 til L 28. Det er imidlertid fortsat vurderingen, at det ikke er et skattespørgsmål at definere, hvornår en betalingsrettighed opstår, og at der ikke skal fastsættes særlige vurderingsregler baseret på forventninger om udviklingen i landbrugsejendomspriserne.

 

11.   § 40 C, stk. 11.  FIFO-princippet.

 

Efter den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 40 C, stk. 11, skal der anvendes FIFO(first in – first out)-princippet, hvis skatteyderen både ejer mælkekvote anskaffet før 1. januar 2005 og mælkekvote anskaffet 1. januar 2005 eller senere.

 

Essensen i Dansk Landbrugsrådgivnings bemærkninger til denne bestemmelse synes at være, at der i forhold til de foreslåede regler i afskrivningslovens § 40 C i øvrigt skal anvendes FIFO-princippet, hvor der ved den skattemæssige behandling skal træffes et valg mellem mælkekvoter med samme rettigheder, dog ikke i tilfælde, hvor der i forhold til de gældende regler efter anden lovgivning, f.eks. efter ejendomsavancebeskatningsloven, måtte foreligge en anden praksis baseret på konkrete afgørelser.

 

Herudover henstiller Dansk Landbrugsrådgivning, at der ikke tages hensyn til forskellige fedtprocenter ved anvendelsen af FIFO-princippet, således at mælkekvoten kan opfattes som en enhed uanset forskellige fedtprocenter.

 

Kommentar:

 

Skatteministeriet kan tilslutte sig synspunkterne således, som de er beskrevet ovenfor.

 

12.  Toldning.

 

Efter Dansk Landbrugsrådgivnings opfattelse vil det ikke umiddelbart få skattemæssig betydning, hvis der sker en toldning af betalingsrettigheder eller mælkekvoter, der er omfattet af det foreslåede saldosystem. Anskaffelsessummen for den toldede kvote indgår fortsat på saldoen, og afståelsessummen for den toldede kvote må anses for afstået til en værdi på nul.

 

Kommentar:

 

Skatteministeriet kan tilslutte sig dette synspunkt.

 

13.  Negativ værdi.

 

Dansk Landbrugsrådgivning beskriver en situation, hvor en landmand betaler en anden landmand for at komme af med sine rettigheder til udtagning (braklægning). I en sådan situation kan der således opstå en negativ salgspris på en udtagningsrettighed. Dansk Landbrugsrådgivning antager, at en sådan værdi behandles direkte efter saldosystemet, dvs. at den landmand, der betaler for at blive af med sine udtagningsrettigheder, tillægger betalingen i saldoen, mens den landmand, der modtager et beløb for at overtage udtagningsrettigheden, fratrækker dette beløb i saldoen.  

 

Kommentar:

 

Skatteministeriet kan tilslutte sig dette synspunkt.

 

14.   Ligningslovens § 7, stk. 2. Forpagterreglen.

 

a. Efter Dansk Landbrugsrådgivnings opfattelse bør forpagterreglen også kunne anvendes i de tilfælde, hvor der betales et vederlag for overdragelsen, som ikke fuldt ud svarer til rettighedernes handelsværdi, dog med den modifikation, at vederlaget behandles via saldosystemet. 

 

Kommentar:

 

Skatteministeriet kan tilslutte sig dette synspunkt.

 

b. Endvidere bør maksimum for det pålydende, der maksimalt kan leveres til en bortforpagter, efter Dansk Landbrugsrådgivnings opfattelse udgøre et pålydende, der svarer til de rettigheder, som en primær forpagter selv har modtaget ved initialtildelingen med tillæg af de rettigheder, som den primære forpagter eventuelt har modtaget af en sekundær forpagter efter de foreslåede regler i ligningslovens § 7 Y, stk. 2, 2. pkt. 

 

Kommentar:

 

Skatteministeriet kan tilslutte sig dette synspunkt, dog kun i tilfælde, hvor værdien af de betalingsrettigheder, der overdrages fra den primære forpagter til bortforpagteren, ikke overstiger den samlede pålydende værdi af de betalingsrettigheder, der er tildelt den primære og den sekundære forpagter ved initialtildelingen. 

 

c. Dansk Landbrugsrådgivning finder, at der mangler en beskrivelse af, hvordan reglerne er, hvis forpagterreglen ikke kan bruges, men forpagteren leverer rettighederne til bortforpagteren ifølge forpagtningskontrakten.

 

Kommentar:

 

Hvis bemærkningen fra Dansk Landbrugsrådgivning skal forstås således, at der ønskes en beskrivelse af skattereglerne i situationer, hvor det i forpagtningskontrakten er aftalt, at forpagteren leverer betalingsrettighederne til bortforpagteren ved forpagtningsforholdet ophør, kan reglerne beskrives således:

 

I disse situationer har der været mulighed for at tage højde for betalingsrettighederne ved fastsættelsen af forpagtningsafgiften. Der vil på normal vis ske beskatning af forpagtningsafgiften hos bortforpagteren, men betalingsrettighederne beskattes ikke i forbindelse med overdragelsen fra forpagteren til bortforpagteren ved forpagtningsforholdets ophør.

 

15.  Interessentskaber.

 

Efter Dansk Landbrugsrådgivnings opfattelse må forpagterreglen også gælde i situationer, hvor et interessentskab forpagter interessenternes individuelt ejede ejendomme.

 

Kommentar:

 

Skatteministeriet kan tilslutte sig dette synspunkt, idet et interessentskab er en selvstændig juridisk enhed.

 

16.  Gaveoverdragelser.

 

Dansk Landbrugsrådgivning anfører, at det af bemærkningerne til L 28 fremgår, at forpagterreglen i det foreslåede § 7 Y, stk. 2, i ligningsloven ikke gælder for betalingsrettigheder, der overdrages i et gavemiljø. Efter Dansk Landbrugsrådgivnings opfattelse bør forpagterreglen også gælde for betalingsrettigheder, der overdrages fra forpagter til bortforpagter i et gavemiljø.

 

Kommentar:

 

Det er ikke korrekt, når Dansk Landbrugsrådgivning anfører, at det fremgår af bemærkningerne til L 28, at forpagterreglen ikke gælder i et gavemiljø, jf. det foreslåede § 7 Y, stk. 2, i ligningsloven. De omtalte bemærkninger om gavemiljø vedrører ligningslovens § 7 Y, stk. 1, om skattefrihed ved gratis tildeling, jf. bemærkningerne til  lovforslagets § 4, nr. 1.

 

Hele idéen med forpagterreglen er jo netop, at en forpagter skal have mulighed for inden for de rammer, som fremgår af bestemmelsen, at overdrage betalingsrettigheder til bortforpagteren som en slags gave uden, at det får skattemæssige konsekvenser for bortforpagteren eller forpagteren. 

 

17.   § 7 om ikrafttrædelsen.

 

Ifølge Dansk Landbrugsrådgivning må det forudsættes, at de skatteregler om sildekvoter, som Folketinget vedtog i folketingssamlingen 2003-04 er gældende fra og med 1. januar 2003.

 

Desuden finder Dansk Landbrugsrådgivning, at kvoter, som er anskaffet før 1. januar 2005, men som ikke er solgt eller brugt op den 1. januar 2005, vil være omfattet af de nye regler i afskrivningslovens § 40 A eller § 40 B.

 

Kommentar:

 

Det kan bekræftes, at de regler om sildekvoter, som Folketinget vedtog i folketingssamlingen 2004-04, jf. lov nr. 464 af 9. juni 2004, har virkning fra og med 1. januar 2003 - dog under forudsætning af, at Kommissionen godkender reglerne. Kommissionen har endnu ikke godkendt reglerne.

 

Det kan ligeledes bekræftes, at det i forhold til de ændringer af afskrivningslovens § 40 A og § 40 B, der foreslås i L 28 vedrørende den generelle kvotebeskatning, forholder sig som anført af Dansk Landbrugsrådgivning.

 

For god ordens skyld skal tilføjes, at de foreslåede ændringer i reglerne om skattefrihed for værdien af gratis tildelte kvoter efter ligningslovens § 7 Y, stk. 1, alene vil gælde for kvoter, som tildeles den 1. januar 2005 eller senere, og således ikke vil gælde for kvoter, som er anskaffet før 1. januar 2005, men som ikke er solgt eller brugt op den 1. januar 2005.

 

18.  FÃ¥rerettigheder.

 

Dansk Landbrugsrådgivning henviser til, at det i bemærkningerne til L 28 er anført, at fårerettigheder er omfattet af bestemmelsen i den foreslåede § 40 C i afskrivningsloven. Dansk Landbrugsrådgivning antager, at en eventuel anskaffelsessum for disse rettigheder indgår på den foreslåede saldo den 1. januar 2005.

 

Kommentar:

 

Det kan bekræftes, at det forholder sig som antaget af Dansk Landbrugsrådgivning.

 

19.  Bemærkningerne i punkt 6.6.

 

Dansk Landbrugsrådgivning henviser til, at der som eksempel på kvoter i bemærkningerne til L 28 nævnes kvoter for nedlæggelse af råvildt. Efter Dansk Landbrugsrådgivnings opfattelse er det meget usikkert, om der er rådyrkvoter, der vil være omfattet af de foreslåede bestemmelser i afskrivningslovens § 40 A og § 40 B.

 

Kommentar:

 

Kvoter for nedlæggelse af råvildt er i bemærkningerne nævnt som et af flere generelle eksempler på typer af kvoter, der kan have til formål at fordele en fælles ressource. Som det fremgår af sammenhængen, er der blot tale om et led i en overordnet beskrivelse af, hvad et af formålene med kvoter kan være. Dermed er der på ingen måde taget stilling til, i hvilket omfang konkrete former for kvoter for nedlæggelse af råvildt er omfattet af de foreslåede regler.

 

20.  Relation til pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5.

 

Dansk Landbrugsrådgivning finder, at det bør afklares, om indkomst fra salg af rettigheder omfattet af afskrivningslovens § 40 A – 40 C er omfattet af de særlige indkomster, der – jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5 – ikke kan indgå i det ordinære overskud, der kan danne grundlag for beregning af det fleksible opfyldningsfradrag efter § 18, stk. 5, 3. pkt., i pensionsbeskatningsloven.

 

Kommentar:

 

Indkomst ved afståelse af goodwill og andre immaterielle aktiver såsom særlig fremstillingsmåde eller lignende (knowhow), patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster og varemærke indgår ikke i opgørelsen af det overskud, der  kan danne grundlag for beregning af det fleksible opfyldningsfradrag efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5.

 

Det skyldes, at fradraget er tiltænkt selvstændigt erhvervsdrivendes løbende pensionsopsparing, der foretages på basis af virksomhedens ordinære overskud. Mere ekstraordinære indkomster som f.eks. fortjeneste ved afståelse af  ovennævnte aktiver vil til gengæld være omfattet af reglen om ophørspension efter pensionsskattelovens § 15 A.

 

Fortjeneste ved salg af en kvote eller en betalingsrettighed er også omfattet af reglen om ophørspension. For at undgå dobbeltdækning for disse fortjenester vil jeg stille ændringsforslag, hvorefter fortjeneste ved afståelse af kvoter og betalingsrettigheder ikke indgår i opgørelsen af det overskud, der kan danne grundlag for beregning af fradraget efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5.  

 

21.  § 40 A, stk. 1 og § 40 B, stk. 1.

 

Efter den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 40 B, stk. 1, sidste pkt., finder de foreslåede regler om løbende kvoter tilsvarende anvendelse på andele af løbende kvoter. Efter Dansk Landbrugsrådgivnings opfattelse er denne bestemmelse overflødig, idet det generelt i skattelovgivningen forudsættes, at reglerne kan bruges ved køb, salg og besiddelse af ideelle andele.  

 

Kommentar:

 

Der ses ikke at være grund til at ændre den foreslåede bestemmelse.

 

22.  § 40 A, stk. 6 og § 40 B, stk. 7, sidste pkt.

 

I L 28 foreslås, at andelsbeviser m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b ikke er omfattet af de generelle kvoteregler. Dansk Landbrugsrådgivning gør opmærksom på, at der er enkelte andelsselskaber, der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, og at beviser i disse andelsselskaber ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b. Efter Dansk Landbrugsrådgivnings opfattelse bør det derfor overvejes at henvise til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, i stedet for til aktieavancebeskatningslovens § 2 b.

 

Kommentar:

 

Skatteministeriet har overvejet spørgsmålet og indstiller, at der henvises til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, i stedet for til aktieavancebeskatningslovens § 2 b. På den baggrund vil jeg stille ændringsforslag herom.

 

23.  Vedrørende § 40 B, stk. 7 om leveringsrettigheder for sukkerroer.

 

Dansk Landbrugsrådgivning henviser til, at leveringsrettigheder for sukkerroer ikke er omfattet af L 28, men fortsat skal behandles efter hidtidig landsskatteretspraksis. Efter Dansk Landbrugsrådgivnings opfattelse kunne det overvejes at give landmænd mulighed for at vælge at medregne sukkerroekvoter til saldoen efter den foreslåede § 40 C i afskrivningsloven.

 

Kommentar:

 

Jeg har ikke til hensigt at komplicere reglerne ved at indføre valgmulighed med hensyn til den skattemæssige behandling af sukkerroekvoter. I den omfang der efter EU-landbrugsreformen udstedes betalingsrettigheder på grundlag af sukkerroeproduktion, skal disse i øvrigt indgå på saldoen for betalingsrettigheder og mælkekvoter efter forslaget i L 28.